Holdet 2024 2op Sa/SundPæd - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Hans Berg
Hold 2024 2op Sa/SundPæd (2op Sa SundPæd)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Unges (mis)trivsel i det senmoderne samfund
Titel 2 demokratiets udfordringer og det amerikanske valg
Titel 3 velfærdsstatens udfordringer
Titel 4 dansk politik
Titel 5 klar til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Unges (mis)trivsel i det senmoderne samfund

Forløbet indleder med et fokus på ungdommens tilsyneladende trivselskrise, som vi undersøger omfanget af og mulige forklaringer på, med inddragelse af flg. teoretiske begrebsapparat:
-Socialisering og familietyper
-Det traditionelle samfund (myren), industrisamfundet (sneglen) og senmoderniteten (kamæleonen)
-Anthony Giddens: aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer og øget refleksivitet
-Thomas Ziehe: formbarhed og kulturel frisættelse
-Hartmut Rosa: accelerationssamfundet (de tre sfærer...teknologiske, social forandring og livstempo)
I forlængelse af heraf, arbejder vi videre med et fokus på kønsuligheden mellem mænd og kvinder, samt forskellige kønsidentiteter (Judith Butler).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 demokratiets udfordringer og det amerikanske valg

Med udgangspunkt i det forestående amerikanske valg, indledtes med et fokus på magtens tredeling, det politiske system og partier i USA (let perspektiveret til DK), samt valgets resultat og mulige politiske konsekvenser.
Herefter en mere principiel gennemgang af styreformer, med særligt fokus på demokratiets indretning (direkte/indirekte demokrati, rettigheder og pligter) og de mulige udfordringer, såsom mediernes nyhedskriterier og det postfaktuelle samfund, samt deciderede trusler i form af terrorisme og højreradikal populisme.
Afslutningsvis debat om Trumps valgsejr kan forklares med de demokratiske institutioners træghed, samt om det amerikanske samfund vil udvikle sig i en mere udemokratisk retning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 velfærdsstatens udfordringer

I forlængelse af forløb om det amerikanske valg, indledes forløb om den danske velfærdsstats udfordringer, med en gennemgang af de tre velfærdsmodeller (universelle, residuale og korporative), deres ideologiske ophav og velfærdstrekantens skelnen mellem stat, marked og civilsamfund.
Herefter et fokus på den danske velfærdsstats udfordringer (interne og eksterne klemmer), herunder særligt tendensen til stigning i private (velfærds)forsikringer, samt mulige løsninger og konsekvenser af disse for fastholdelse af den danske velfærdsmodel.
Afslutningsvis inddrages et blik på den aktuelle status for dansk økonomi,  med begrebsmæssig brug af det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske politikker, samt fænomenet flexicurity, som et perspektiv på debatten om den danske velfærdsstats fremtid.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 dansk politik

Forløbet har fokus på at forstå de forskellige partipolitiske positioner i dansk politik, samt ikke mindst mulige fremtidige regeringskonstellationer i et folketing hvor blokpolitikken er udfordret.

Overordnede begreber som ideologierne (socialisme, socialliberalisme, liberalisme og konservatisme), samt dimensionerne fordelings- og værdipolitik anvendes til at analysere forskelle og ligheder mellem partierne (det såkaldte "politiske landskab"), samt i mindre grad partiernes historiske "rødder".

Til undersøgelse af partiadfærd har Downs model, Kaare Strøms seeking-model og Molins model været anvendt og afprøvet på bla. Socialdemokratiets ændrede udlændingepolitik.

Endelig har et fokus på vælgeradfærd taget udgangspunkt i overgangen fra class voting til issue voting, suppleret med Minerva-modellen som forklaringsfaktor.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 klar til eksamen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer