Holdet 2r DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jesper Thomsen
Hold 2024 DA/r (1r DA, 2r DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dokumentarfilm
Titel 2 Danmark i krig
Titel 3 Retorik og argumentation + taler
Titel 4 Medier: Avisjournalistik
Titel 5 Det moderne gennembrud
Titel 6 Oplysning og romantik
Titel 7 Middelalderens litteratur
Titel 8 Realisme og modernisme
Titel 9 Mini-SSO
Titel 10 De seneste 5 år: Køn og Autofiktion
Titel 11 Mini-Sprog: Sproghandlinger og kom.analyse
Titel 12 Fagpakkerne i fokus
Titel 13 Litterære metoder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dokumentarfilm

Forløbet “Dokumentarfilm” har haft fokus på dokumentarfilm som medietekst, faktagenre og virkelighedsfremstilling. Eleverne har arbejdet med dokumentarfilmens ambition om at dokumentere virkeligheden, men også med dokumentaren som en kreativ og subjektiv bearbejdning af virkeligheden. Centrale fokuspunkter har været dokumentarfilmtyper, autenticitetsmarkører, faktakontrakt, fakta- og fiktionskoder, filmiske virkemidler, argumentation, etik og mediers konstruktion af virkelighed.

Eleverne har arbejdet med dokumentarfilmtyper som den dybdeborende, observerende, deltagende/performative, refleksive, poetiske og dramatiserede dokumentar. Der er desuden arbejdet med autenticitetsmarkører som virkelige personer og miljøer, interviews, voice over, liveoptagelser, arkivmateriale, tids- og stedsangivelser, rekonstruktioner, håndholdt kamera og reallyd. Forløbet har samtidig undersøgt, hvordan dokumentarfilm kan anvende fiktionskoder som dramaturgi, underlægningsmusik, nærbilleder, spændingsopbygning og metaforisk klipning.

Som værk er Janus Metz’ Armadillo set og analyseret med fokus på fremstillingsform, filmiske virkemidler, etik, krigsfremstilling og virkelighedsrepræsentation. Derudover har eleverne arbejdet analytisk og skriftligt med The Social Dilemma. Arbejdsformerne har omfattet læreroplæg, læsning af teori, klassesamtale, gruppearbejde, mundtlige oplæg, fælles filmvisning og skriftlig filmanalyse.

Forløbet har især trænet elevernes evne til at analysere og fortolke medietekster, anvende filmiske og mediefaglige begreber, analysere kommunikationssituation og virkemidler samt forholde sig kritisk til mediers fremstilling og konstruktion af virkelighed.

Centrale danskfaglige og mediefaglige begreber
Dokumentargenrer og dokumentartyper
  faktakontrakt, dokumentarfilmtyper

Autenticitet og virkelighedsfremstilling
  autenticitetsmarkører, faktakoder, fiktionskoder, paratekst, voice over, reallyd,  iscenesættelse, virkelighedsrepræsentation

Filmiske virkemidler
  frame, indstilling, scene, sekvens, beskæring, billedkomposition, perspektiv, kamerabevægelse, klipning, underlægningsmusik

Argumentation og kommunikation
  præmis, påstand, belæg, vinkling, kommunikationssituation, intention, appelformer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
The Social Dilemma - analyse 29-08-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i krig

Forløbet “Danmark i krig” har haft fokus på krig, veteraner og krigens repræsentationer i litteratur og medier. Eleverne har arbejdet med, hvordan nyere dansk litteratur fremstiller danske soldaters krigserfaringer, hjemkomst, traumer, kropslige erfaringer og vanskeligheder ved at vende tilbage til det civile samfund. Forløbet har taget udgangspunkt i teorimaterialet Danmark i krig – Teori, hvor krig og kultur forstås som felter, der gensidigt former hinanden, og hvor veteranen fremstilles som et berøringspunkt mellem krigen langt væk og det danske samfund derhjemme.

Der er arbejdet med uddrag af Mikkel Brixvold: “Så efterlades alt flæskende”, Daniel Dencik: Nordisk vildt, Thomas Dinesen: “På Vestfronten”, Erich Maria Remarque: Intet nyt fra Vestfronten og Sigmund Freud: “Hvorfor krig?”. Som værk er læst Jeg er en hær, der er behandlet med fokus på veteranfiguren, hjemkomst, traume, identitet, krop, relationer og krigens fortsatte tilstedeværelse i det civile liv.

Forløbet har desuden inddraget litteraturanalytiske grundbegreber fra Håndbog til dansk, herunder motiv, konflikt, tid, miljø, personkarakteristik, komposition og fortællerforhold. Arbejdsformerne har omfattet læreroplæg, fælles tekstlæsning, klassesamtale, gruppearbejde, udarbejdelse af analyseskema, mundtlige oplæg og værklæsning. Forløbet har især trænet elevernes evne til at analysere, fortolke og perspektivere litterære tekster i samspil med historiske, kulturelle og mediemæssige perspektiver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retorik og argumentation + taler

Forløbet “Retorik og argumentation + taler” har haft fokus på retorisk analyse, argumentation og taleanalyse. Eleverne har arbejdet med klassisk og moderne retorik, herunder talegenrer, Ciceros pentagram, den retoriske situation, disposition, appelformerne logos, etos og patos samt retoriske og sproglige virkemidler. Derudover har eleverne arbejdet med Toulmins argumentationsmodel, herunder påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse og styrkemarkør, samt med argumenttyper, ordvalgsargumenter, fejltyper og argumentationskneb.

Der er arbejdet med taler af John F. Kennedy, Abdel Aziz Mahmoud, Tomas Kepler og H.M. Dronning Mary. Talerne er blevet analyseret med fokus på afsender, modtager, situation, talegenre, formål, appelformer, argumentation, ordvalg, sproglige figurer, billedsprog og samlet virkning. Forløbet har desuden haft et skriftligt fokus, idet eleverne har arbejdet med retorisk analyse som skriftlig genre og med at formulere tekstnære, fagligt begrundede analyser og vurderinger.

Arbejdsformerne har omfattet læreroplæg, teorigennemgang, klassesamtale, par- og gruppearbejde, analyse af konkrete taler og skriftlig taleanalyse. Forløbet har især trænet elevernes evne til at analysere og vurdere argumenterende tekster og taler, anvende retoriske og argumentationsanalytiske begreber og forholde sig til, hvordan sprog bruges til at påvirke, overbevise og skabe fællesskab.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Medier: Avisjournalistik

Forløbet “Medier: Avisjournalistik” har haft fokus på avisjournalistik, nyhedsvaner og journalistisk formidling i et moderne medielandskab. Eleverne har arbejdet med unges nyhedsforbrug, sociale medier som nyhedskilde og forskelle mellem unges og ældres nyhedsvaner. Derudover har eleverne arbejdet med avisen som medie, herunder avistyper, stofområder, samfundsområder, nyhedskriterier, kilder, vinkling, layout og journalistiske genrer.

Det teoretiske grundlag har været Håndbog til dansk, 5.1 “Avisjournalistik”. Herfra har eleverne arbejdet med begreber som omnibusavis, tabloidavis, nicheavis, regionalavis, netavis, nyhedsstof, meningsstof, servicejournalistik, aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation, erfaringskilder, partskilder, ekspertkilder og journalistisk vinkling. Eleverne har desuden arbejdet med forskellige journalistiske genrer, herunder nyhedshistorie, reportage, interview, baggrundsartikel, leder, kommentar, kronik, nyhedsanalyse og feature.

Arbejdsformerne har omfattet læreroplæg, læsning af teori, notatskrivning, elevfeedback, gruppearbejde, PowerPoint-præsentationer, mundtlige oplæg, klassesamtaler og skriftlig analyse. Forløbet har især trænet elevernes evne til at analysere og vurdere journalistiske tekster, forstå mediers konstruktion af virkelighed, forholde sig kritisk til information i medier og anvende centrale danskfaglige og mediefaglige begreber i både mundtlig og skriftlig formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det moderne gennembrud

Forløbet “Det moderne gennembrud” har haft fokus på dansk litteratur og kultur i perioden ca. 1870-1890. Eleverne har arbejdet med det moderne gennembrud som et opgør med romantikkens idealisme og som en litterær bevægelse, der sætter samtidens problemer under debat. Centrale fokuspunkter har været Georg Brandes, realisme, naturalisme, impressionisme, industrialisering, demokratisering, kapitalisme, socialisme, kønsmoral, dobbeltmoral, klasseforskelle og religionskritik.

Der er arbejdet med de tre centrale problemfelter køn, klasse og kirke. Eleverne har undersøgt, hvordan litteraturen skildrer ulighed, fattigdom, kvinders stilling, seksualitet, dobbeltmoral og tabet af religiøse autoriteter. Henrik Pontoppidans “Naadsensbrød” er læst med fokus på social kritik, realisme og ironisk fortællerholdning, mens Herman Bangs “Den sidste Aften” er læst med fokus på impressionistisk fortælleteknik, indirekte personskildring og tomme pladser.

Forløbet har desuden inddraget billedanalyse og realistisk billedkunst fra perioden samt tv-materiale fra 1800-tallet på vrangen. Ekskursionen til Den gamle Papfabrik i Bruunshaab har fungeret som kulturhistorisk perspektivering til industrialisering, arbejdsliv og modernisering. Arbejdsformerne har omfattet læreroplæg, læsning af teori, arbejdsspørgsmål, fælles tekstlæsning, klassesamtale, billedanalyse, ekskursion og eksamensrettet opsamling.

Forløbet har især trænet elevernes evne til at analysere, fortolke og perspektivere litterære tekster i samspil med litteraturhistoriske, kulturhistoriske og samfundsmæssige perspektiver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Oplysning og romantik

Forløbet “Oplysningstid og romantik” har haft fokus på to centrale litteraturhistoriske perioder og deres forskellige menneske-, samfunds- og kunstsyn. I arbejdet med oplysningstiden har eleverne undersøgt 1700-tallets tro på fornuft, oplysning, rationalisme, argumentation og samfundsforbedring. Der er arbejdet med oplyst enevælde, den borgerlige offentlighed, klassicisme, rokoko, pietisme og Holbergs rolle som oplysningsforfatter. Ludvig Holbergs epistel er læst som eksempel på oplysningstidens undersøgende, argumenterende og essayistiske prosa.
I arbejdet med romantikken har eleverne undersøgt perioden som en reaktion på oplysningstidens rationalisme. Fokus har været på idealisme, nyplatonisme, universalromantik, panteisme, natur, kunst, fantasi, længsel, nationalromantik, dannelse, Biedermeier, poetisk realisme og romantisme. Der er arbejdet med tekster af Schack von Staffeldt, Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Steen Steensen Blicher. Som værk er læst Blichers Sildig Opvaagnen, der er behandlet som en tekst i spændingsfeltet mellem romantisk idealitet, borgerlig moral og psykologisk/social realisme.
Forløbet har især trænet elevernes evne til at analysere, fortolke og perspektivere litterære tekster i samspil med litteraturhistoriske, kulturhistoriske og idéhistoriske perspektiver. Der er arbejdet med både lyrik, eventyr, epistel og novelle/værklæsning, og arbejdsformerne har omfattet læreroplæg, klassesamtale, arbejdsspørgsmål, elevfremlæggelser, fælles nærlæsning, skriftligt arbejde og inddragelse af historisk/dokumentarisk tv-materiale.

Centrale danskfaglige begreber
Oplysningstid
• oplysning, rationalisme, fornuft, oplyst enevælde, borgerlig offentlighed, argumentation, klassicisme, rokoko, pietisme, deisme, epistel
Romantik
• romantik, idealisme, nyplatonisme, dualisme, fænomenernes verden, idéernes verden, universalromantik, panteisme, besjæling, geni, længsel, nationalromantik, dannelse, Biedermeier, poetisk realisme, romantisme
Analytiske begreber
• symbol, metafor, besjæling, kontrast
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Middelalderens litteratur

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Realisme og modernisme

Forløbet “Realisme og modernisme” har haft fokus på dansk litteratur fra ca. 1890 til slutningen af det 20. århundrede med særligt henblik på realisme og modernisme som to centrale litterære hovedspor. Eleverne har arbejdet med modernitet, modernitetserfaring, industrialisering, urbanisering, individualisering, fremmedgørelse og værdisammenbrud som historiske og bevidsthedshistoriske baggrunde for periodens litteratur. I forløbet er realistiske udtryksformer blevet undersøgt som genkendelige, hverdagsorienterede og ofte samfundskritiske skildringer, mens modernistiske udtryksformer er blevet undersøgt som eksperimenterende, sprogligt selvbevidste og præget af erfaringer af splittelse, fremmedhed og meningsbrud.
Der er arbejdet med både litteraturhistorisk oversigt og tekstnær analyse af centrale kanonforfattere og periodetypiske tekster, herunder Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Jeppe Aakjær, Martin Andersen Nexø, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Som værk er læst Rudolf Broby-Johansens BLOD, der er behandlet som eksempel på tidlig modernisme og ekspressionistisk formsprog. Arbejdet har vekslet mellem læreroplæg, klassesamtale, arbejdsspørgsmål, gruppearbejde, mundtlige præsentationer, kreative fortolkningsøvelser og skriftligt arbejde. Forløbet har især trænet elevernes evne til at analysere, fortolke og perspektivere skønlitterære tekster i samspil med litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiver.

Centrale litteraturhistoriske og analytiske begreber:
Litteraturhistoriske begreber
• realisme, modernisme, modernitet, modernitetserfaring, industrialisering, urbanisering, individualisering, fremmedgørelse, socialrealisme, kulturradikalisme, efterkrigsmodernisme, Heretica, eksistentialisme, konfrontationsmodernisme
Analytiske begreber
• realismeeffekt, virkelighedsillusion, formeksperiment

Værk: BLOD
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 De seneste 5 år: Køn og Autofiktion

Tendenser i nyeste tid

Forløbet har fokuseret på tendenser i nyeste tids samfund og litteratur, herunder autofiktion, historiske romaner og exofiktion, køn, krop og seksualitet. Temaer som social ulighed, køn og ligestilling og identitet har indgået.
Realisme, autofiktion og dobbeltkontrakten har indgået sammen med debat om de etiske dilemmaer.
Eleverne har arbejdet med Iscenesættelse og performativ biografisme, minimalisme.
Værk: Ungeenheden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Fagpakkerne i fokus

Forløbet har haft fokus på sammenhængen mellem danskfaget, hf’s fagpakker og den fagprofessionelle verden, som eleverne skal videre ud i efter hf. Formålet har været at tydeliggøre danskfagets praksis- og anvendelsesorienterede dimension: at analyse, fortolkning, sprogbevidsthed, kommunikation, argumentation og formidling ikke kun hører hjemme i danskfaget, men også er centrale kompetencer i videre uddannelse, praktik, projektarbejde og professionel praksis.

Eleverne har arbejdet med et selvvalgt fagpakkeværk, hvor værket skulle have forbindelse til elevens fagpakke. Arbejdet har omfattet danskfaglig analyse, fortolkning og perspektivering med fokus på blandt andet genre, sprog, komposition, tema, målgruppe, fortæller/synsvinkel, personkarakteristik, miljø, konflikt, symbolik, budskab og samfundsmæssigt perspektiv. Eleverne har formidlet deres værkarbejde gennem mundtlig fremlæggelse, planche eller anmeldelse.

Forløbet har desuden indeholdt et sprogprojekt om jobsøgning, hvor eleverne har arbejdet med jobopslag med relation til deres fagpakker. De har analyseret semantiske felter, sprogtone og kommunikative forventninger, gennemført og optaget jobsamtaler som rollespil og efterfølgende analyseret samtalerne med begreber fra samtaleanalyse, herunder turtagning, transaktionsanalyse, samarbejdsprincip og høflighedsprincip.

Endelig har eleverne arbejdet med fagpakkerettede skriftlige opgaver i de centrale skriftlige genrer, især analyserende og debatterende artikel. Opgaverne har blandt andet omhandlet forældreskab og magt, unges mistrivsel, sociale medier og demokrati, børns digitale liv, kunstens betydning, dokumentarens autenticitet og krigserfaringer. Forløbet har dermed inddraget litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver og koblet danskfagets metoder til virkelighedsnære og professionsrettede problemstillinger.

Faglige fokuspunkter:
Værklæsning, litterær analyse og fortolkning, fagpakkerettet perspektivering, professionsrettet kommunikation, samtaleanalyse, semantiske felter, jobopslag, mundtlig formidling, multimodal produktion, dokumentaranalyse, medieanalyse, analyserende artikel og debatterende artikel.

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, individuelt værkarbejde, gruppearbejde, rollespil, optagelse og analyse af samtaler, mundtlige præsentationer, planche/anmeldelse, skriftlige afleveringer og procesorienteret skrivearbejde.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
6. stil: sidste stil: Fagpakkestil 22-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer