Holdet 2024 Fy/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Maria Boje Langkilde-Lauesen
Hold 2024 Fy/x (1x Fy, 2x Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Energi
Titel 2 Bølger og lyd
Titel 3 Lys og elektromagnetisk stråling
Titel 4 Astronomi
Titel 5 Kræfter 1g
Titel 6 Mekanik
Titel 7 Kernefysik
Titel 8 Elektricitet
Titel 9 Tid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Energi

Energi, energiformer
Energiomdannelser, energikæder
Energibevarelse

Effekt

Potentiel energi
Kinetisk energi
Mekanisk energi

Nyttevirkning

Termisk energi, varmefylde
Temperatur
Det absolutte nulpunkt
Faser
Faseovergange: især smeltning og fordampning. Smeltevarme og fordampningsvarme.
Temperaturkurver


Eksperimentelt arbejde:
-Byg og undersøg en Newtons vugge.
-Vands varmefylde
-Vands fordampningsvarme

Teori, som ikke er i Basisfysik B, og som ligger her på lectio:
-Kinetisk og potentiel energi Luk fysikken ind
-Temperatur og faser.pdf
-Smeltning og fordampning ny Orbit C
-Temperaturkurver ibog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bølger og lyd

Længebølger
Tværbølger
Mekaniske bølger

Bølgebegreberne: bølgelængde, frekvens, periode, amplitude og hastighed/fart. Deres indbyrdes sammenhæng beskrevet med formler (herunder bølgeligningen).

Bølgefænomenerne: refleksion, brydning og diffraktion (kun en kort introduktion)

Lydbølger. Amplituden og frekvensens betydning for lyden vi hører.

Højttalerens virkemåde

Interferens, herunder konstruktiv og destruktiv interferens. Støjreducerende høretelefoners virkemåde.
Resonans
Stående bølger

Eksperimentelt arbejde:
-stående bølger på en streng
-fællesforsøg om lyd fra højttaler (kvalitativt)

Teori, som ikke er i Basisfysik B, og som ligger her på lectio:
-Bølger Orbit C ny
-Diffraktion Orbit
-Sående bølger teori i-fysikc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lys og elektromagnetisk stråling

Elektromagnetisk stråling, det elektromagnetiske spektrum.
Bølgelængde og farve.
Det synlige spektrum.
Lysets hastighed i tomt rum, sammenhængen mellem bølgelængde, frekvens og hastighed (bølgeligningen for lys).
Enheden nm.

Lys gennem dobbeltspalte
Optisk gitter, gitterligningen.
Udledning af gitterligningen.

Fotoner. Formlen for en fotons energi.
Bohrs atommodel: brintatomets opbygning. Fagordene grundtilstanden, exciterede tilstande, excitation, kvantespring, emission og absorption. Sammenhængen mellem fotonens bølgelængde og størrelsen af kvantespringet.

Grundstoffernes fingeraftryk, emissionsspektre og absorptionsspektre.
Brints emissionsspektrum

Eksperimentelt arbejde:
-Det synlige spektrum (eleverne fandt bølgelængderne af farverne i det synlige spektrum med et optisk gitter)
-Målinger på spektre for grundstoffer og solen

Projektarbejde, hvor eleverne i grupper valgte et emne om lys. De lavede en poster om emnet og præsenterede dem for hinanden. Emnerne var: bølgepartikeldualiteten, nordlys, laseren, sorte huller, mikrobølgeovnen, farvesynet og farveblindhed.


Teori, som I har læst, og som ikke er i Basisfysik B (I kan finde links til dokumenterne på listen over kernestof herunder):
-Øjet og farvesynet
-Gitterligningen udledning (video)
-TEORI OG ARBEJDSARK Bohrs atommodel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Astronomi

Jordens bane og rotationer om Solen samt om egen akse
Døgnet, året, årstider

Månens rotation, Månens faser
Solformørkelse

Keplers love

Parallaksemetoden

Stjerners spektre
Lyset fra galakser

Dopplereffekten af lys: rødforskydning og blåforskydning
Rødforskydning/rødforskydningstallet z
Galaksers fart

Hubbles lov, Hubblediagrammet, Hubblekonstantens betydning

Universets udvidelse
Mørkt stof og mørk energis betydning for universets udvidelse

Film: How big is the universe

Eksperimentelt arbejde:
-Parallaksemetoden
-Big Bang og ballonmodellen

Teori, som I har læst, og som ikke er i Basisfysik B (I kan finde links til dokumenterne på listen over kernestof herunder):
Hubbles lov og universets udvidelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kræfter 1g

Kraftbegrebet

Tyngdekraft og tyngdeacceleration
Normalkraft

Newtons tre love, acceleration

Tyngdepunkt
Mekanisk ligevægt

Kraftmoment
Vægtstangsprincippet

Fjederkræfter, Hookes lov

Eksperimentelt:
-Tyngdekraft på Jorden journal
-Mekanisk ligevægt og kraftmoment forsøg
-Hookes lov journal

Projektarbejde: projektet handlede om at de i grupper skulle bygge en musefældebil, som skulle kunne køre længst. I arbejdet skulle de anvende fysikken de havde lært og reflektere over dens betydning for bilens performance. Desværre nåede vi ikke at bygge færdig og køre ræs.


Teori, som I har læst, og som ikke er i Basisfysik B (I kan finde links til dokumenterne på listen over kernestof herunder):
-Vægtstangsreglen og kraftmoment rettet
-Newtons love - Fysik i øjenhøjde s 166-173
-Fjederkræfter OBA2
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mekanik

Mekanik - bevægelse:
   -Position, hastighed, acceleration
   -Stedgrafer, hastighedsgrafer og acelerationsgrafer.
Hældningens betydning på stedgraf og hastighedsgraf.
Bevægelse med konstant hastighed: grafer og bevægelsesligninger.
Bevægelse med konstant acceleration: grafer og bevægelsesligninger.
Matematisk sammenhæng mellem sted-, hastigheds- og accelerationsfunktioner via differentation og integration (sidstnævnte har fokus på integration som "areal under" og ikke reel integration).
Det frie fald
Lodret kast

Mekanik - kræfter:
Gnidningskraft, Coulombs gnidningslov.
Tryk, tryk i væske.
Opdrift og Archimedes lov
Snorkræfter (og trisser)

Det skrå kast med fokus på uafhængighedsprincippet.
Arbejde


Videoanalyse

Ekseperimentelt arbejde:
-Forsøg med friktion (Coulombs gnidningslov, samt statisk og dynamisk fritkion).
*Match en stedgraf
*Undersøgelse af Artistoteles og Galileis hypoteser om det frie fald.
*Lodret kast, undersøgelse med videoanalyse. Herunder hvordan man finder g.
*Byg en blide. Projekt over flere moduler hvor eleverne selv skulle bygge en blide og undersøge noget selvvalgt fysik i relation til deres egen blide. Der blev arbejdet med uafhængighedsprincippet og videoanalyse, med kraftmomemt og med energibetragtninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kernefysik

Atomers opbygning.

Atomkerners opbygning: nukleoner, protoner, neutroner. Nuklider, isotoper. Azx-notation.

Kernekortet

Henfaldstyper: alfa, beta og gammahenfald. Bevarelsessætninger.
Standardmodellen og de fire fundamentale kræfter.

GM-røret og dets anvendelighed til forskellige typer radioaktiv stråling.

Radioaktive henfalds stokastiske natur.

Afstandskvadratloven

Aktivitetet

Henfaldsloven udtrykt både ved antal kerner (N) og aktivitet (A), halveringstid, henfaldskonstant.

Absorption af radioaktiv stråling, absorptionsloven.

Annihilation.

Kerneenergi: kerners stabilitet ud fra masse per nukleon, bindingsenergi, massedefekt. Fusion og fission. Anvendelse af kerneenergi i Perseveranceroveren.

Tema om anvendelse af kernefysik i sygehusverdenen: foredrag af læge på VG og dernæst besøgte holdet Viborg Sygehus for at se og lære mere om anvendelsen af radioaktiv stråling til behandling og diagnosticering af sygdomme.

Dosis, ækvivalent dosis, kvalitetsfaktor.


Eksperimentelt:
*Hvilken kilde?
*Afstandskvadratloven for gammastråling
*Henfaldsloven med minigenerator og udtræksvæske
*Absorption af gammastråling i pølse
*Undersøgelse af radioaktive henfald med terningekast
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Elektricitet

Elektrisk ladning
Strømstyrke, spænding, resistans og sammenhængen mellem disse. Ohms lov og resistorer.
Kirchhoffs 1.lov
Elektrisk effekt, Joules lov
Højspænding
Resistivitet og resistansen af en metaltråd
Resistansens temperaturafhængighed, temperaturkoefficient

Serie- og parallelkobling

Eksperimentelt arbejde:
-strømstyrke i forgrenet og uforgrenet kredsløb
-Ohms lov
-Resistansen i en metaltråd (undersøgelse af længde, materiale og tværsnitsareal)
-dyppekoger (konstruktion og aftestning, herunder bestemmelse af nyttevirkning)
-model af simpelt termometer

SRO: eleverne lavede SRO i fysik og matematik om resistansen i en metaltråd, elektrisk effekt samt dyppekogerprojektet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Tid

Lille projektforløb, hvor eleverne arbejdede i grupper med emner inden for emnet "Tid". Emnerne var tidsforlængelse pga. høj fart, samtidighed og nutid, gravitationel tidsforlængelse, døgnet og årets ændring gennem tiderne samt tidens pil og entropi. Der blev lavet postere over arbejdet og fremlæggelser herudfra.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer