Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Viborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
Maria Boje Langkilde-Lauesen
|
|
Hold
|
2024 Fy/x (1x Fy, 2x Fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Energi
Energi, energiformer
Energiomdannelser, energikæder
Energibevarelse
Effekt
Potentiel energi
Kinetisk energi
Mekanisk energi
Nyttevirkning
Termisk energi, varmefylde
Temperatur
Det absolutte nulpunkt
Faser
Faseovergange: især smeltning og fordampning. Smeltevarme og fordampningsvarme.
Temperaturkurver
Eksperimentelt arbejde:
-Byg og undersøg en Newtons vugge.
-Vands varmefylde
-Vands fordampningsvarme
Teori, som ikke er i Basisfysik B, og som ligger her på lectio:
-Kinetisk og potentiel energi Luk fysikken ind
-Temperatur og faser.pdf
-Smeltning og fordampning ny Orbit C
-Temperaturkurver ibog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Bølger og lyd
Længebølger
Tværbølger
Mekaniske bølger
Bølgebegreberne: bølgelængde, frekvens, periode, amplitude og hastighed/fart. Deres indbyrdes sammenhæng beskrevet med formler (herunder bølgeligningen).
Bølgefænomenerne: refleksion, brydning og diffraktion (kun en kort introduktion)
Lydbølger. Amplituden og frekvensens betydning for lyden vi hører.
Højttalerens virkemåde
Interferens, herunder konstruktiv og destruktiv interferens. Støjreducerende høretelefoners virkemåde.
Resonans
Stående bølger
Eksperimentelt arbejde:
-stående bølger på en streng
-fællesforsøg om lyd fra højttaler (kvalitativt)
Teori, som ikke er i Basisfysik B, og som ligger her på lectio:
-Bølger Orbit C ny
-Diffraktion Orbit
-Sående bølger teori i-fysikc
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Lys og elektromagnetisk stråling
Elektromagnetisk stråling, det elektromagnetiske spektrum.
Bølgelængde og farve.
Det synlige spektrum.
Lysets hastighed i tomt rum, sammenhængen mellem bølgelængde, frekvens og hastighed (bølgeligningen for lys).
Enheden nm.
Lys gennem dobbeltspalte
Optisk gitter, gitterligningen.
Udledning af gitterligningen.
Fotoner. Formlen for en fotons energi.
Bohrs atommodel: brintatomets opbygning. Fagordene grundtilstanden, exciterede tilstande, excitation, kvantespring, emission og absorption. Sammenhængen mellem fotonens bølgelængde og størrelsen af kvantespringet.
Grundstoffernes fingeraftryk, emissionsspektre og absorptionsspektre.
Brints emissionsspektrum
Eksperimentelt arbejde:
-Det synlige spektrum (eleverne fandt bølgelængderne af farverne i det synlige spektrum med et optisk gitter)
-Målinger på spektre for grundstoffer og solen
Projektarbejde, hvor eleverne i grupper valgte et emne om lys. De lavede en poster om emnet og præsenterede dem for hinanden. Emnerne var: bølgepartikeldualiteten, nordlys, laseren, sorte huller, mikrobølgeovnen, farvesynet og farveblindhed.
Teori, som I har læst, og som ikke er i Basisfysik B (I kan finde links til dokumenterne på listen over kernestof herunder):
-Øjet og farvesynet
-Gitterligningen udledning (video)
-TEORI OG ARBEJDSARK Bohrs atommodel
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Astronomi
Jordens bane og rotationer om Solen samt om egen akse
Døgnet, året, årstider
Månens rotation, Månens faser
Solformørkelse
Keplers love
Parallaksemetoden
Stjerners spektre
Lyset fra galakser
Dopplereffekten af lys: rødforskydning og blåforskydning
Rødforskydning/rødforskydningstallet z
Galaksers fart
Hubbles lov, Hubblediagrammet, Hubblekonstantens betydning
Universets udvidelse
Mørkt stof og mørk energis betydning for universets udvidelse
Film: How big is the universe
Eksperimentelt arbejde:
-Parallaksemetoden
-Big Bang og ballonmodellen
Teori, som I har læst, og som ikke er i Basisfysik B (I kan finde links til dokumenterne på listen over kernestof herunder):
Hubbles lov og universets udvidelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Kræfter 1g
Kraftbegrebet
Tyngdekraft og tyngdeacceleration
Normalkraft
Newtons tre love, acceleration
Tyngdepunkt
Mekanisk ligevægt
Kraftmoment
Vægtstangsprincippet
Fjederkræfter, Hookes lov
Eksperimentelt:
-Tyngdekraft på Jorden journal
-Mekanisk ligevægt og kraftmoment forsøg
-Hookes lov journal
Projektarbejde: projektet handlede om at de i grupper skulle bygge en musefældebil, som skulle kunne køre længst. I arbejdet skulle de anvende fysikken de havde lært og reflektere over dens betydning for bilens performance. Desværre nåede vi ikke at bygge færdig og køre ræs.
Teori, som I har læst, og som ikke er i Basisfysik B (I kan finde links til dokumenterne på listen over kernestof herunder):
-Vægtstangsreglen og kraftmoment rettet
-Newtons love - Fysik i øjenhøjde s 166-173
-Fjederkræfter OBA2
-
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Mekanik
Mekanik - bevægelse:
-Position, hastighed, acceleration
-Stedgrafer, hastighedsgrafer og acelerationsgrafer.
Hældningens betydning på stedgraf og hastighedsgraf.
Bevægelse med konstant hastighed: grafer og bevægelsesligninger.
Bevægelse med konstant acceleration: grafer og bevægelsesligninger.
Matematisk sammenhæng mellem sted-, hastigheds- og accelerationsfunktioner via differentation og integration (sidstnævnte har fokus på integration som "areal under" og ikke reel integration).
Det frie fald
Lodret kast
Mekanik - kræfter:
Gnidningskraft, Coulombs gnidningslov.
Tryk, tryk i væske.
Opdrift og Archimedes lov
Snorkræfter (og trisser)
Det skrå kast med fokus på uafhængighedsprincippet.
Arbejde
Videoanalyse
Ekseperimentelt arbejde:
-Forsøg med friktion (Coulombs gnidningslov, samt statisk og dynamisk fritkion).
*Match en stedgraf
*Undersøgelse af Artistoteles og Galileis hypoteser om det frie fald.
*Lodret kast, undersøgelse med videoanalyse. Herunder hvordan man finder g.
*Byg en blide. Projekt over flere moduler hvor eleverne selv skulle bygge en blide og undersøge noget selvvalgt fysik i relation til deres egen blide. Der blev arbejdet med uafhængighedsprincippet og videoanalyse, med kraftmomemt og med energibetragtninger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kernefysik
Atomers opbygning.
Atomkerners opbygning: nukleoner, protoner, neutroner. Nuklider, isotoper. Azx-notation.
Kernekortet
Henfaldstyper: alfa, beta og gammahenfald. Bevarelsessætninger.
Standardmodellen og de fire fundamentale kræfter.
GM-røret og dets anvendelighed til forskellige typer radioaktiv stråling.
Radioaktive henfalds stokastiske natur.
Afstandskvadratloven
Aktivitetet
Henfaldsloven udtrykt både ved antal kerner (N) og aktivitet (A), halveringstid, henfaldskonstant.
Absorption af radioaktiv stråling, absorptionsloven.
Annihilation.
Kerneenergi: kerners stabilitet ud fra masse per nukleon, bindingsenergi, massedefekt. Fusion og fission. Anvendelse af kerneenergi i Perseveranceroveren.
Tema om anvendelse af kernefysik i sygehusverdenen: foredrag af læge på VG og dernæst besøgte holdet Viborg Sygehus for at se og lære mere om anvendelsen af radioaktiv stråling til behandling og diagnosticering af sygdomme.
Dosis, ækvivalent dosis, kvalitetsfaktor.
Eksperimentelt:
*Hvilken kilde?
*Afstandskvadratloven for gammastråling
*Henfaldsloven med minigenerator og udtræksvæske
*Absorption af gammastråling i pølse
*Undersøgelse af radioaktive henfald med terningekast
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Elektricitet
Elektrisk ladning
Strømstyrke, spænding, resistans og sammenhængen mellem disse. Ohms lov og resistorer.
Kirchhoffs 1.lov
Elektrisk effekt, Joules lov
Højspænding
Resistivitet og resistansen af en metaltråd
Resistansens temperaturafhængighed, temperaturkoefficient
Serie- og parallelkobling
Eksperimentelt arbejde:
-strømstyrke i forgrenet og uforgrenet kredsløb
-Ohms lov
-Resistansen i en metaltråd (undersøgelse af længde, materiale og tværsnitsareal)
-dyppekoger (konstruktion og aftestning, herunder bestemmelse af nyttevirkning)
-model af simpelt termometer
SRO: eleverne lavede SRO i fysik og matematik om resistansen i en metaltråd, elektrisk effekt samt dyppekogerprojektet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Tid
Lille projektforløb, hvor eleverne arbejdede i grupper med emner inden for emnet "Tid". Emnerne var tidsforlængelse pga. høj fart, samtidighed og nutid, gravitationel tidsforlængelse, døgnet og årets ændring gennem tiderne samt tidens pil og entropi. Der blev lavet postere over arbejdet og fremlæggelser herudfra.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/264/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64775913670",
"T": "/lectio/264/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64775913670",
"H": "/lectio/264/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64775913670"
}