Holdet 2o ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jesper Thomsen, Mads Panny, Signe Østergaard Nielsen, Stine Isaksen, Vibeke Randers Olesen
Hold 2024 ks/o (1o ks, 1o ks hi, 1o ks re, 1o ks sa, 2o ks, 2o ks hi, 2o ks re, 2o ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens styreformer
Titel 2 Middelalder – kristendom og korstog
Titel 3 Oplysningstid og kolonihistorie
Titel 4 Intro til samf. Ideologier og partier
Titel 5 Inuitisk religion
Titel 6 HO Industrialiseringen i Danmark
Titel 7 2. verdenskrig
Titel 8 Kulturmødet (samfundsfag- fællesfagligt)
Titel 9 Kulturmøde - indvandringens historie
Titel 10 Kulturmøder (Religion tværfagligt)
Titel 11 Velfærdsstaten
Titel 12 Velfærd (tværfagligt): Kristendom
Titel 13 Velfærdsstatens historie
Titel 14 Velfærd (tværfagligt) - kristendom
Titel 15 Dansk økonomi
Titel 16 Ideologiernes kamp - Den kolde krig
Titel 17 Ligestilling i det senmoderne samfund
Titel 18 Konversion
Titel 19 Repetition
Titel 20 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)



Titel 4 Intro til samf. Ideologier og partier

Forløbet har introduceret til de tre hovedideologier - liberalisme, konservatisme og socialisme.
Videre er der arbejdet med fordelingspolitik, værdipolitik og partierne er placeret ideologisk og efter værdi- og fordelingspolitik.
Der er samt forskydningen fra classvoting til issue-voting.  Fra kernevælgere til marginalvælgere og med partiernes issue ownership.

Der er arbejdet med partiadfærd med downs model og kaare strøms model. og med partiern

Der er indgået samfundsfagligt materiale svarende til 25 ns.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Inuitisk religion

Gennem forløbet har eleverne fået en indførelse i inuitternes religion samt hvilken rolle, religionen spillede i samfundet. Derudover har vi arbejdet med, hvad kristendommens indførelse i Grønland betød for inuitternes religion. I den forbindelse har vi talt om, hvordan inuit på mange måder har været forud for deres tid ift. deres natursyn om klimaet.

Særlige fokuspunkter: inua, angakkoq, sjælerejse, underverdenen, overgangsritualer, synkretisme, natursyn m.m.

Arbejdsformer: gruppearbejde, selvstændigt arbejde, klasseundervisning, fremlæggelser

Kernestof:
Brandstrup, Lasse og Josephsen: De første mennesker i Eskimoerne – en tekstcollage om religion og eksistens, Gyldendal 1975, s. 122-123
Havdyrenes oprindelse (T85 i ”Eskimoerne”, s. 125-127)
Igjugarjuk (T72 i ”Eskimoerne”, s. 110-111)

Anginas helbredelse (T102 i ”Eskimoerne”)

Alster, Bendt og Lindtner: Kritiske overgangssituationer i GADs religionshistoriske tekster, 1984, s. 473-474)
Rasmussen, Knud: Der er stadig hemmeligheder…  
Rasmussen Knud: Havets Moder
Nielsen, Silas Bay: Vilde ansigtstatoveringer breder sig blandt grønlændere: Det er en superfed måde at vise, hvem jeg er, DR.dk, 19.1.2020
DR.dk: De unge grønlændere afsnit 4

Supplerende stof:

Religionsafsnittet i R. Augustensen og K. Hansen, ”Grønland. Historie, samfund, religion”, s. 66-77 + 82-83, Systime, 2016.
Musikvideo ”Nanook” https://www.youtube.com/watch?v=vLv7Olpfxzw&fbclid=IwAR2tEZzc_4bPnzVcrPzpSoozBpzG4dq06CS1ZMhVbZHLQ3IyZxag-NFAQEE


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 HO Industrialiseringen i Danmark

Eleverne har i forløbet arbejdet med industrialiseringen i Danmark primært med fokus på anden halvdel af 1800-tallet, og forløbet har dannet grundlag for arbejdet med historieopgaven. Den teknologiske udvikling, Danmarks naturressourcer og landbrugets betydning har indgået i forløbet ligesom større processer som befolkningsvækst og urbanisering. Den politiske udvikling med bl.a. forfatningskampen og fagbevægelsens fremkomst indgår. Yderligere er der arbejdet med byernes udvikling og sociale vilkår og levevilkår. I forløbet er der arbejdet med kildeanalyse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Kulturmødet (samfundsfag- fællesfagligt)

Hvem er udlændingene? (indvandrere, efterkommere, familiesammenføringer, flygtninge, vestlige og ikke vestlige lande)
Hvilke former for integration kan man tale om, og hvor placerer forskellige politikere sig i debatten?
Skal der være kønsopdelt svømning? Fordele og ulemper ved integrationsformerne og forskellige syn på integration.
Hvad er fordomme og stereotyper, dem-og-os, rosenthaleffekten. Hvordan kan fordomme og stereotyper fra danskere og indvandrere være en barriere for en vellykket integration?   
Hvordan klarer udlændinge sig i Danmark (uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og mht. til kriminalitet). Hvordan forklarer Bourdieu, at udlændinge klarer sig dårligere. Både et spørgsmål om lav social og økonomisk status og kultur.
Hvordan kan man med Honneths teori om anerkendelse forstå udfordringerne ved integration.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kulturmøde - indvandringens historie

Eleverne har i forløbet arbejdet med indvandringens historie i Danmark fra højkonjunkturen til 00’erne, og forløbet har indgået i det fællesfaglige samarbejde omkring kulturmøder med religion og samfundsfag. Der har i forløbet været fokus på de forskellige faser i indvandringen og både den økonomiske og politiske udvikling i perioderne, herunder har også indgået et mere globaliseret fokus, periodiseringsprincipper, aktør – struktur. Debatten om indvandring og dennes udvikling har været i fokus. Centrale begreber i forløbet er push-pull, gæstearbejder, familiesammenføring, indvandrer og flygtning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kulturmøder (Religion tværfagligt)

Forløb om islam med fokus på:
- Islams oprindelse
- Trosforestillingerne
- Koranen og Hadith (dogmer og myter)
- De 5 søjler (den rituelle praksis)
- Hajj som overgangsritual
- Klassisk sharia
- Moderne sharia (Hjärpes model)
- Kvinder og tørklæder

Materiale:
Madsen, Lene m.fl: "Grundbogen til Religion C", (2015) 211-15, s93-103, s108-117, s256
Koranen: Sura 112,1-4, Sura 5,3, Sura 4,43, Sura 83,22-26, Sura 33,59
Forman, Jens: "Muslimernes religion" (2009): Tekst 6 (Profetens himmelrejse) + Tekst 33 ("Regler er ikke så vigtige")
Østergaard, Kate: "Danske verdensreligioner - islam" (2006) s218-222 (Tørklædedebatten)
"Må kvinder være imamer?" (www.religion.dk, 03.08.2016)
Schmidt, Malin: "3 danske muslimer om deres ramadan" (www.information.dk, 27.08.2011) (uddrag)

"A is for Allah" (https://www.youtube.com/watch?v=-L-GOHa5-YQ)
"Dawah" (https://www.youtube.com/watch?v=51IVdquDmgo)
"En muslim tager afstand" (DR2) (https://www.youtube.com/watch?v=7R-sczqwXRE)
"Hvad betyder det at være muslim?" (DR)
"Skam", Sæson 4, afsnit 4 (uddrag) (DR)
"Abdul Wahid Pedersen: Bønnens betydning" (Religionsportalen)
"Hør den omdiskuterede ramadan-sang" (https://www.youtube.com/watch?v=wEnLss8E-00)
"The World´s Largest Pilgrimage" (https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI)
"Deadline.15.12.17: Sherin Khankan" (uddrag) (DR)
"Rejsen mod oprøret - Sherin Khankan" (DR2)
"Kvinder, islam og mig" (BBC)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Velfærdsstaten

Forløbet introducerer til styrker og udfordringer forbundet med den universelle velfærdsmodel. Og ved fordele og ulemper ved den kontinentale/forsikringsmodellen og den liberale velfærdsmodel.

Som kontekst for dette er der arbejdet særligt med liberalisme, socialisme og konservatisme. Disse ideologier er behandlet i forløbet om ideologi og politik i 1.g, som eleverne forventes kendskab til. .


Samtidigt er velfærdstrekanten med stat, marked og civilsamfund anvendt som en ramme for at forstå konsekvenserne af velfærdsmodellerne, og hviken betydning stat, marked og civilsamfund har for det enkelte menneskes velfærd.

Der er belyst kravene til velfærdsstaten med demografiske udfordringer, ændrede familiemønstre, stigende forventninger og privat velfærd.

Kravener til reformer på velfærdsstaten er også belyst med henblik på konsekvenserne af, at den danske velfærdsmodel er blevet mindre universel, og at staten i stigende grad er på vej mod mere privat velfærd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Velfærd (tværfagligt): Kristendom

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Velfærdsstatens historie

Eleverne har i forløbet arbejdet med udviklingen af velfærdsstaten i Danmark fra grundlovens indførelse til moderne tid, og forløbet har indgået i det fællesfaglige samarbejde med religion og samfundsfag. Der har i forløbet været fokus på den generelle udvikling i samfundet, særligt økonomiske vilkår og levevilkår, og den udvikling af velfærdsstaten denne udvikling har ført med sig. Centrale nedslag har været grundloven, loven om alderdomsforsørgelse 1891, Kanslergadeforliget og Socialreformen, folkepensionen, højkonjunkturen, bistandsloven og den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1990’erne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Velfærd (tværfagligt) - kristendom

I religion har vi i dette tværfaglige forløb arbejdet med kristendommen i relation til velfærdsstaten. Klassen har arbejdet med kristendommens begyndelse med fokus på pagten med Abraham i det gamle testamente og pagten i form af Jesus i det nye testamente. I forlængelse heraf har vi arbejdet med grundmyterne i kristendommen (skabelsen, syndefaldet og genopstandelsen) for at forstå frelses-begrebet og Jesus’ rolle heri. Derudover har vi arbejdet med essentielle budskaber i kristendommen i form af Bjergprædikenen og lignelsen ”Den barmhjertige samaritaner” samt ”Verdensdommen” og sat dette i relation til velfærdsstaten og dens rolle i det senmoderne samfund.  

Dernæst har vi arbejdet med Luther og reformationen, og herunder hvilke tanker Luther gjorde sig om ”de gode gerninger” og hvem disse skal rettes mod som paralleller til den danske velfærdsstat. I forlængelse heraf har vi arbejdet med en moderne fortolkning af næstekærlighedsbuddet, hvor vi har arbejdet med næste-begrebet (hvem er næsten), og hvordan det kan relateres til folkekirken og politik. Eleverne har i den forbindelse fremlagt forskellige politikeres holdning, argumentation og tolkning af næstekærlighedsbuddet og taget stilling til, hvem de er mest enige med.

Vi har arbejdet med de tre samfund: det traditionelle/fortryllede, det moderne/affortryllede og det senmoderne/genfortryllede samfund, og hvordan disse kan bruges til at diskutere religionens relevans og indflydelse gennem historien og i dag. Med disse begreber og andre religionssociologiske begreber har vi diskuteret den nye undersøgelse fra DR, og hvad den siger om danskernes tro, samt diskuteret statistik om medlemstallet af den danske folkekirke.

Klassen har også arbejdet med tekster som ”De unge præster” og ” Komikeren Casper Christensen efter dåb: For mig er Jesus som en vejviser og storebror”, hvor de har brugt begreber, teori og modeller til at analysere teksterne.

Forløbet er blevet perspektiveret til USA med fokus på sekularisering samt til Phil Zuckermans undersøgelse og teori om danskernes forhold til religion.

I undervisningen er der blevet arbejdet individuelt, i grupper og ved walk and talk, og vi har gennemgået fælles på klassen, ved tavleudfyldning, fremlæggelser ved mig, matrix-grupper og ved fremlæggelser på klassen.  

Baggrundslitteratur

- Madsen, Lene et al. 2016. Grundbogen til Religion C. Danmark: Systime: 19, 52-55, 70-75, 86-69
- Ukendt. ”Lignelser” fra religion.dk. https://www.religion.dk/leksikon/lignelse Sidst tilgået d. 18/11
- Zuckerman, Phil. 2008. ”Religion i Skandinavien og USA” fra Samfund uden Gud. Forlaget Univers, s. 188-193 i uddrag.  
- Madsen, Maria et al. 2018. ”Identitetsdannelser før og nu” i KS-bogen. Columbus: København.
- Forfatterne på Systime. 2017. ”Sekularisering og USA” fra USA - Historie, samfund, religion. Systime: Danmark.
- Reimick, Sofie. 2019. ”Luther og velfærdsstaten” og ”Næstekærlighedsbuddet i en moderne tolkning” fra Kultur og samfund – en grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på HF. Systime: Danmark. S. 107-108, 127-132, 181-186
- Ukendt. ”Fem skarpe om Luther” fra dr.dk https://www.dr.dk/studie/religion/5-skarpe-om-kristendommen Sidst tilgået d. 18/11
- Religionsnørden. 2017. ”Kristendom basis 1” fra youtube.com https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE Sidst tilgået d. 18/11

Tekster:

- Genesis: Kap. 1-3 + 17,1-27
- Exodus: 19,1-8 + 20,1-21
- Markusevangeliet 16,1-8
- Matthæusevangeliet 5,1-2 + 5,17-48 + 22,34-40 + 25,31-46
- Lukasevangeliet 10,25-37
- Romerbrevet 5,12-21
- Ukendt. 2016. ”De unge præster – 1. episode” fra dr.dk/drtv https://www.dr.dk/drtv/serie/de-unge-praester_18957 Sidst tilgået d. 18/11
- Nielsen, Marie Ravn et al. 2025. ”Danskernes tro er under forandring: Færre tror på Gud” fra dr.dk https://www.dr.dk/nyheder/kultur/danskernes-tro-er-under-forandring-faerre-tror-paa-gud Sidst tilgået d. 18/11
- Folkekirken. 2025. ”Statistik om folkekirken – medlemmer” fra folkekirken.dk. https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/statistik-om-folkekirken Sidst tilgået d. 18/11
- Fürstenberg, Anne et al. 2015. ”Gælder buddet om næstekærlighed kun vores naboer?” fra Kristeligt Dagblad.
- Nygaard, Else Marie. 2020. ”Komikeren Casper Christensen efter dåb: For mig er Jesus som en vejviser og storebror” fra Kristeligt Dagblad.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Dansk økonomi

Enkeltfagligt forløb Dansk økonomi - samfundsfag

Forløbet har handlet om hvordan dansk økonomi hænger sammen.

Det økonomiske kredsløb – grundpillerne og pengestrømmene i vores samfundsøkonomi

De økonomiske mål – afvejning mellem forskellige økonomiske mål. Forskel på venstrefløjen og højrefløjens prioriteter.
Økonomiske konjunkturer - hvorfor er for store udsving dårlige og hvad kan vi gøre ved dem.
Finanspolitik og pengepolitik som redskaber - ekspansiv og kontraktiv.
Vi har desuden arbejdet med hvordan skattesystemet fungerer og hvordan indkomst beskattes herunder hvilke ønsker forskellige partier har til skattesystemet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Ideologiernes kamp - Den kolde krig

Eleverne har i forløbet arbejdet med den kolde krigs historie og ideologiernes kamp i det 20. århundrede. Der har i forløbet været fokus på den kolde krigs opstart og de bagvedliggende årsager, nogle af de centrale konflikter, herunder Cuba-krisen og våbenkapløbet, samt afslutningen på den kolde krig og årsagerne hertil. Danmarks rolle i den kolde krig har indgået i forløbet ligesom diskussioner omkring ansvaret for den kolde krig og fjendebilleder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Ligestilling i det senmoderne samfund

Vi har set på hvordan der er forskelle i kønnenes valg af uddannelse, og job og fremkommet med forklaringer på disse forskelle.
Vi har belyst kønnenes relationer ud fra det senmoderne samfund vi lever i.
Vi har belyst famliens udvikling fra det traditionelle til det senmoderne samfund.
Vi har set på 4. bølge feminismen og kampen for retten til at udleve sin seksualitet og ikke blive gjort til objekt for mænd.
Vi har set på hvilke barrierer der er for ligestilling på arbejdsmarkedet.
Vi har belyst rettigheder og pligter i samfundet - herunder debatteret kvindelig værnepligt.

Forløbet er afsluttet med tre repetitionsmoduler hvor eleverne har arbejdet med problemstilliger omkring de fællesfaglige forløb: kulturmødet og velfærdsstaten.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 60 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Konversion

I dette forløb har vi arbejdet med konversionsteori og analyseret forskellige konversionsberetninger med fokus på brug af teorier og begreber. Vi har arbejdet med at få en forståelse af de forskellige processer og faser, der sker, både når man indtræder eller forlader en religion, samt hvilken retorik der som regel bruges i beretningerne, som beskriver disse processer set fra en personlig vinkel. Derudover har vi arbejdet med, hvordan religioner også ”sælger” religionen for at få flere medlemmer, altså konvertitter, og teori der forsøger at forklare, hvorfor mennesker konverterer til en religion.

Eleverne har arbejdet individuelt og i grupper, og vi har gennemgået arbejdet i matrix-grupper, fælles på modulet og ved tavleudfyldninger. Desuden har eleverne også lavet en fremlæggelse, hvor de har benyttet Rational Choice Theory og markedsført en bestemt religion.

På klassen har vi også lavet repetitionsøvelser igennem brainstorming på tavlen og ved spil.

Baggrundsteori:
- Lykke-Kjeldsen, Carsten. 2016. Begrebsnøglen til religion – teori og metode. Systime: Danmark. S. 20-21, 60-61, 102-103, 140-141
- Forfattere af systime. Ukendt. ”Omvendelsens kendetegn” fra religionsportalen (online udgave). Systime: Danmark. ISBN: 978-87-616-3680-5

Tekster:
- Sillesen, Stine. 2006. ”Engang hed Musa Martin” fra Information.
- Lind, Laura E. 9. juli 2009. ”Hare Krishna er min nye familie” fra Kristeligt-dagblad.dk.
- Friis, Dorthea Tanja et al. Ukendt. ”Livshistorier” fra xjv.dk/livshistorier/dorthea.php. https://www.xjv.dk/livshistorier/dorthea.php Sidst tilgået d. 18/11
- Malcon, Natalie et al. 2024. ”Paradis på jorden (episode 1)” af Guds slaver. Amerikansk dokumentar sendt på DR2. Tilgået på MitCFU.
- Tværs/ukendt. 2020 ”Sine er hjernevasket” fra dr.dk/drtv.
- Fetteh, Saliha Marie. 2014. ”Kære hr. og fru Danmark: Derfor blev jeg muslim” fra religion.dk.

Begreber:

Konversion
- Ordets betydning
- Tegn på konversion
Lewis Rambos teori
- Hidtidig sammenhæng
- Krisen
- Søgen
- Møde
- Interaktion
- Forpligtelse
- Konsekvens
Konversionsberetninger retorik
- Valget og forandringen
- Begivenheder fra fortiden der har ført til indsigt
- Værdier
- Plusord og minusord
- Appelformer
Former for konversion
- Den radikale transformation
- Konsolidering
- Genbekræftelse
- Ritualiseret konversion
Deprivation
- Absolut deprivation
- Relativ deprivation
- Økonomisk
- Social
- Organisk
- Etisk
- Psykisk
Rational Choice Theory
Socialisation
- Primær socialisation
- Sekundær socialisation
- Formelle og uformelle normer
- Positive og negative sanktioner
- Kobling til Lewis Rambos model
- Muligheden for indoktrinering
Apostasi
- De fire faser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 20 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer