Holdet 2k Me (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Mediefag B
Lærer(e) Tom Rahbek
Hold 2024 Me/k (1k Me, 2k Me)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Filmiske virkemidler
Titel 2 Dramaturgi og fremdrift
Titel 3 Kampagnespot
Titel 4 Komedieserier
Titel 5 Førsteårsfilm
Titel 6 Filmisk stil
Titel 7 Dokumentarforløb
Titel 8 Dokumentarproduktion
Titel 9 Eksamensproduktion
Titel 10 Kortfilmsforløb
Titel 11 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Filmiske virkemidler

Forløb med fokus på fagets centrale begreber. Det overordnede mål er at udvikle elevens begrebsapparat således, at eleven bliver i stand til at anvende film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med analyse af film-, tv- og medieproduktioner. Teorien suppleres løbende af en række praktiske gruppeøvelser.

Kernestof:
• Granild, Dorte Schmidt: ”FEMO: fire veje til filmiske frames” (video-essay). 16:9 filmtidsskrift, 2016
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.): ”Filmiske virkemidler”, s. 19-21 + ”Beskæring”, s. 21-24 + ”Perspektiv”, s. 24-26 + ”Kamera”, s. 27-29 + ”Lyd”, s. 30-32 + ”Klipning”, s. 33-38 + ”Lys”, s. 39-40 + ”Billedkomposition”, s. 42-45 + ”FEMO”, s. 46-47. I: Levende Billeder – grundbog i mediefag (Systime, 3. udgave 2020)

I alt svarende til: 30 sider

Analyserede medieprodukter:
• A Clockwork Orange (Stanley Kubrick, 1971) – analyse af lydsiden (kontrapunktisk)
• All is full of love (Cunningham, 1999) – analyse af musikvideoen med fokus på lys og FEMO-principper
• Den første forestilling (Lumiére-brødrene, 1895)
• De ufrivillige (Östlund, 2009): eks. på minimalklipning
• Druk (Vinterberg, 2020) – traileren
• Idioterne (Trier, 1998)
• ”Kuleshov-eksperimentet” (Lev Kuleshov, 1921) – som eks. på russisk montageteknik
• Misery (Reiner, 1990): eks. på kontinuitetsklipning
• Orange is the New Black (Kohan, 2013) – analyse af titelsekvensen (etablerende montage med match cut-overgange)
• Psycho (Hitchcock, 1960) – eks. på kontinuitet, montage og match cut
• Ray (Taylor Hackford, 2004) – analyse af lydsiden (subjektiv lyd)
• Rocky (Avildsen, 1976) – træningsmontage med ellipser (tidsoverspring)
• The Wolf of Wall Street (Scorsese, 2013) – eks. på dialogscene med shot-reverse-shot
• Underverden (Ahmad, 2017) – traileren
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Indblik i filmiske virkemidler: Beskæring, billedkomposition, kamerabevægelser, klipning, lyd (diegetisk >< ikke-diegetisk), lys • At anvende forskellige beskæringer og FEMO-princippet • Copycat af stills fra Vinterbergs Druk med fokus på lysforhold • Optage en scene ud fra et storyboard • Optage en dialogscene • Redigering i Final Cut • Analytisk tilgang til medieprodukter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Dramaturgi og fremdrift

I dette forløb undersøger vi, hvordan fortællinger i film og tv bygges op, og hvordan de fastholder seerens interesse. Vi gennemgår bl.a. klassiske dramaturgiske modeller som berettermodellen og 3-akter modellen og ser på, hvordan disse skaber fremdrift i en fortælling. Vi undersøger desuden, hvordan fortællinger i serier adskiller sig fra den klassiske dramaturgi i form af plotbuer og karakterer.

Kernestof:
• Dogme 95 (3 sider). Kilde: danmarkshistorien.dk
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.): ”Dramaturgi og fortælleforhold”, s. 51-70. I: Levende Billeder – grundbog i mediefag (Systime, 3. udgave 2020)

I alt: 22 sider

Analyserede medieprodukter:
• Chernobyl (Renck, 2019) – traileren
• Festen (Vinterberg, 1998)
• Friday the 13th (Cunningham, 1980)
• Lola Rennt (Tykwer, 1998) – cirkulær dramaturgi
• SKAM-afsnit. Episode 1, sæson 1 (Andem, 2015) med fokus på seriedramaturgien
• Space Monkeys (kortfilm af Jan Rahbek, 2008) – fokus på fremdriftselementer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Indblik i dramaturgiske begreber: fremdrift, konflikt, mål / modstande, set-up / pay-off, suspense / surprise • berettermodel • cirkulær dramaturgi • seriedramaturgi (seriebuer, føljetonbuer, episodebuer) • karakterfunktioner • Analyse af anslag
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Kampagnespot

Et overvejende praktisk projektforløb, hvor eleverne laver deres eget kampagnespot (pilotprojekt) i grupper. Forløbet afsluttes med en screening og evaluering.

Kernestof:
• Hansen, Henning Bøtner & Andersen, Maria Rebekka (2019): ”Kampagnetyper”, s. 113-114 + ”Produktionsforhold og målgruppe”, s. 129-130. I: De korte medieformater. Systime A/S.
• ”Kampagnespot og målgrupper” (PowerPoint)
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.): ”Manuskriptskrivning”, s. 116-117 + ”Storyboard”, s. 118. I: Levende Billeder – grundbog i mediefag (Systime, 3. udgave 2020)

I alt svarende til: 15 sider

Analyserede kampagner:
• ”Hvordan husker du din barndom?” (Støttecenter mod incest)
• ”Hvorfor egentlig ryge?” (ep3/drenge)
• ”#SletDet” (kampagnespot for Red Barnet)
• ”Voteman” (Kampagnespot for Folketinget)
• ”Officer i Forsvaret” (Rekrutteringskampagnespot for Forsvarets uddannelser)
• ”Avengers: Endgame” (Offical Trailer af Marvel Studios)
• ”Ikke alle kan blive SOSU – gangen” (image- og hvervekampagne, Københavns Kommune)

Supplerende stof:
• Reklamer til tiden: Om vores familie, fra patriark til papfar (DR, 2003)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kendskab til forskellige kampagnetyper • Målgrupper og segmenter (Minerva-modellen) • Udarbejde målgruppeprofil (content marketing persona) • Synopsis • Step-outline-manuskript • At tænke udtryksform og indhold i relation til en målgruppe • Redigering i Final Cut • At give konstruktiv feedback • At kunne reflektere over egne valg / fravalg • Medieplatforme • Individuel test i mediefaglige begreber
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 4 Komedieserier

I dette forløb sætter vi især fokus på sitcomgenren og dens udvikling fra traditionel ’studie-sitcom’ til mere moderne, eksperimenterende sitcom (smartcom).

Kernestof:
• Halskov m.fl., Andreas (red.): ”Fra sitcom til smartcom”, s. 120-121 + ”Gemytlige grin og three-headed monsters: den klassiske sitcom”, s. 121-124 + ”Tvetydige klovnerier: Fra The Office til Curb Your Enthusiasm, s. 136-138. I: Helt til grin – moderne audiovisuel komik på tværs af medier (VIA Film & Transmedia, 2017)
• Hansen, Per Helmer: ”Sitcomserien”, s. 142-145. I: Tv-serier (Frydenlund, 2012)
• Katz, Per & Poulsen, Henrik (red.): ”Plot-point-modellen”, s. 39. I: Fokus. En grundbog i film, tv og video (3. oplag, 2006).
• Komedieserier (PowerPoint til forløbet)
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.): ”Sitcom”, s. 231. I: Levende Billeder – grundbog i mediefag (Systime, 3. udgave 2020)

Supplerende stof:
• Agger, Gunhild: ”Den selvudleverende komedie: Klovn”, s. 276-278. I: Det grænseløse TV-DRAMA (Samfundslitteratur, 2020)
• Christensen, Jeppe Krogsgaard: ”Kvamm er en Brinkmann fra Helvede i ny og tåkrummende god DR-serie”. I: Kristeligt Dagblad d. 12.4.21

I alt svarende til:  25 sider

Serier og filmcitater:
• Bag om Klovn: ”Virkelighed og fiktion smelter sammen” (Michael Sandager, 2005)
• Battling Butler (Buster Keaton, 1926) – som eks. på stumfilmperiodens ‘falden-på-halen’-komik
• Friends: ”The One with the Male Nanny” (Kevin S. Bright, 2002)
• Friends – the one that goes behind the scenes (Discovery Channel documentary, 1999)
• Guru, episode 3: ”Problems Are Gifts” (Christian Dyekjær, DR2 2021) – som eks. på en dansk dramedie (altså en hybrid mellem drama og komedie)
• I Love Lucy - Sæson 5, afsnit 2: ”The Massage Therapist” (James V. Kern, 1955)
• Klovn – afsnit 9: ”Årstiderne” (Mikkel Nørgaard, TV2 Zulu 2005)
• Modern Family – pilotafsnit (Jason Winer, 2009)
• Sjit Happens - sæson 5, afsnit 6 (TV2 Zulu, 2017)
• The Cosby Show – ”Life Lessons With Bill Cosby” (fra pilotafsnittet, 1984) – som eks. på den traditionelle ’Family sitcom’
• The Office (UK-version) – episode 5: ”The Job Interview”-sekvensen (BBC, 2001)
• The Office (US-version) – sæson 1, episode 1 (NBC, 2005)
• "The Sprinkler Sprinkled" (Lumiere, 1895)

Kontekster i forløbet:
1) Sitcoms og produktionsforhold
2) Genrehistorisk kontekst: hvordan har sitcomgenren udviklet sig?
3) Tværmedielle tendenser i komedieserier ift. lancering og ”oplevelsesunivers”
4) Komedieserier i en samfundsmæssig kontekst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - At kunne identificere komediens genretræk: dramaturgi, temaer, persontegning og filmiske virkemidler • Sitcomseriens traditionelle produktionsforhold • 3-akter-model / plot-point-model • Sitcomseriens tv-historiske udvikling • Fiktionstvetydighed og mockumentary-sitcom • Spillestil
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Førsteårsfilm

Forløbet bygger videre på de tidligere praktiske øvelser og projekter, men har denne gang en mere selvstændig karakter. Eleverne skal arbejde i mindre grupper med henblik på at producere en fiktionskortfilm af maks. 6 min. varighed.
Forløbet afsluttes med en screening og evaluering.

Kernestof:
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.): ”Kortfilm og enkelhed” + ”Raskins parametermodel”, s. 216-218. I: Levende Billeder – grundbog i mediefag (Systime, 1. udgave 2007)

Supplerende stof:
• Diverse ”gamle” elevproduktioner
• Inspirationsmateriale fra Filmlinjen.dk (bl.a. eksempel på step-outline-manuskript)

I alt: 3 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Planlægning og samarbejde i grupper • Dramaturgi: begyndelse, midte, slutning • Research og inspirationsmateriale • Synopsis • Step-outline-manuskript • Skudliste • Produktionstilrettelæggelse • Ophavsret • Introduktion til kamera: Panasonic Lumix FZ-2000 • At tænke udtryksform og indhold i relation til en målgruppe • At kunne reflektere over egne valg / fravalg.
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde

Titel 6 Filmisk stil

Med afsæt i Henrik Uth Jensens artikel ”Stiltrekanten: Om kunsten at lirke film op med stil” sætter forløbet fokus på stilbegrebet som analytisk værktøj. Der skelnes overordnet mellem henholdsvis den realistiske, den klassiske og den formalistiske stil.

Kernestof:
• Jensen, Henrik Uth (2021). Stiltrekanten: Om kunsten at lirke film op med stil (uddrag på 13 sider). Filmmagasinet 16/9

I alt: 13 sider

Analyserede medieprodukter (citater)
• Das Cabinet des Dr. Caligari (Robert Wiene, 1920)
• Good Will Hunting (Gus Van Sant, 1997)
• House of Cards (David Fincher, 2013)
• Iron (musikvideo af Yoann Lemoine, 2011)
• Mr. Poxycat & Co. Citat fra episode 1 (Nikolaj Lie Kaas – TV2 ZULU, 2007)
• Sin City (Miller, Tarantino, Rodriguez, 2005)
• SKAM (sæson 1, episode 5, Julie Andem, 2015)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Hvad kendetegner realistisk, klassisk og den formalistisk stil? • Faglig formidling • Forhold mellem filmiske virkemidler, dramaturgi og filmisk stil
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 7 Dokumentarforløb

Et teoretisk-analytisk forløb der undersøger forskellige dokumentariske genrer med fokus på at forstå den måde, hvorpå disse medieprodukter formidler og iscenesætter virkeligheden. Undersøgelsen tager afsæt i en overordnet sondring mellem den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentargenre samt reality-genren.


Kernestof:
• Granild, Dorte & Wolfhagen, Mette (2016): ”Etik og manipulation”, s. 22-26 + ”De tre klassiske dokumentargenrer”, s. 32-44 + ”Den poetiske, den refleksive og den performative dokumentargenre”, s. 52-63 + ”Analysemodel – at skille ad og samle igen”, s. 95-96. I: DOX – Forløb i medier (Lindhardt og Ringhof).
• Horsbøl, Gitte & Harboe, Jette Meldgaard: (2004) ”At analysere levende billeder”, s. 11-12. I: Den iscenesatte virkelighed – fra nyheder til reality. Systime.
• Lysne, Anders & Schucany, Neel (2017): “Paradise Hotels ungdomstematikker”, s. 77-78 + ”Realityroller”, s. 78-80. I: Ungdom – Forløb i medier. L & R Uddannelse.
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.) (2020): ”Reality-tv”, s. 240. I: Levende Billeder – grundbog i mediefag (Systime, 3. udgave)
• ”Public service-loven og DR”. Uddrag fra DR’s Public Service-kontrakt 2024-2026 (2 sider) – Kulturministeriets hjemmeside: https://kum.dk
• PowerPointen: ”Dokumentarforløb”

I alt svarende til: 46 sider


Analyserede medieprodukter:
• Arrival of the Train (Lumiere, 1895)
• Bowling for Columbine (Michael Moore, 2002)
• Børnene på Sjælsmark (DR Dokumentar, 2019). Tilrettelæggelse: Søs Novella – eks. på en autoritativ dokumentar
• De fem benspænd (Trier, 2003) – eks. på en refleksiv dokumentar
• Der ewige Jude (Hippler, 1940), uddrag – som eks. på propagandafilm (usand eller ensidig information: vil påvirke seeren til at tænke, mene, føle eller gøre noget bestemt)
• En morder vender hjem. Instruktion: Ralf Andersson (TV2, 2000) – analyse af anslaget
• Et glas vand til Johnie (Engels, DR 1994) – eks. på en observerende dokumentar
• Hård udenpå, episode 1. Tilrettelæggelse: Mads Trolle & Ragnhild Inger Gjetterman (DR3, 2017)
• I Accidentally Witnessed A Revolution (Not Clickbait). (Jackson, H. [wehatethecold]. YouTube d. 9. september 2025) – eks. på YouTubere som dokumentarisk materiale (bl.a. brugen af Dragemodellen)
• Kandis for livet (Dalgaard, 2021) – eks. på en performativ dokumentar
• Operation X – Narret til porno (TV2, 2006). Tilrettelæggelse: Morten Spiegelhauer (TV2, 2006) – eks. på en deltagende dokumentar
• Paradise Hotel. 1.afsnit, sæson 6 (TV3, 2010)
• Paris is Burning (Livingston, 1990) – eks. på observerende sociologisk portræt
• På røven i Nakskov, 1. afsnit (TV2, 2015) – fokus på etiske og oplysningsmæssige aspekter
• Samsara (Frickes, 2011) – eks. på en poetisk dokumentar
• Vilde vidunderlige Danmark (afsnit 5: Byen). Tilrettelægger: Christian B. Frederiksen m.fl. (DR, 2020)
• 66 scener i Amerika: ”Andy Warhol Eating a Hamburger” (Jørgen Leth, 1982)

Supplerende medieprodukter:
• Explainer: Hvor går grænsen for reality-tv? (DR, 2020)
• TV!TV!TV!: Den iscenesatte virkelighed. Tilrettelæggelse: Ane Cortzen (DR2, 2011)
• Tæt på Michael Moore – portræt af den kontroversielle filmskaber (TV2, 2007)


Kontekster i forløbet:
1) Genrekontekst: Hvordan bearbejder de forskellige dokumentargenrer virkeligheden?  
2) DR og public service-loven
3) Etik og manipulation
4) Reality: casting-kriterier og/ eller tværmedialitet: Hvilke (sociale) medier bruger reality-gameshows i deres markedsføring / hvordan skabes et tværmedielt ”oplevelsesunivers”?
5) Filmisk stil og stiltrekanten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kendskab til dokumentariske genrer: observerende, autoritativ, deltagende, poetisk, refleksiv, performativ • Begreber: vinkling, præmis, etik • Journalistens rolle • Public service-loven • Reality-gameshowets virkemidler, casting-kriterier, fascinationskraft og brug af sociale medier • Fakta- og fiktionskoder • Personlig stillingtagen og argumentation • Viden om dramaturgi i udformningen af faktaproduktioner • YouTubere som dokumentarisk materiale • Etiske og oplysningsmæssige aspekter ved en dokumentars fremstillingsform • Personlig stillingtagen og argumentation
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Dokumentarproduktion

Et praktisk forløb, hvor eleverne planlægger, pitcher og gennemfører en faktaproduktion af max 10 minutters varighed i mindre grupper (4-5 elever).

Emnet for faktaproduktionen er ”Et portræt af en subkultur eller minoritetsgruppe”.
Projektet afsluttes med en fælles screening og evaluering.

Rammer / krav til filmene:
• Skal portrættere en person, subkultur eller minoritetsgruppe.
• Varighed: 5-10 min.

Kernestof:
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.) (2007): ”Researcherens arbejdsopgaver”, s. 207 + ”Kilder til faktaproduktion”, s. 208 + ”Huskeliste til manuskriptskrivning”, s. 222 + ”Eksempel på faktamanuskript”, s. 224. I: Levende Billeder – grundbog i mediefag (Systime)
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.) (2020): ”Human Postcards – everyone is a story”, s. 103-105. I: Levende Billeder – grundbog i mediefag (Systime, 3. udgave)

I alt: 7 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Udvikling af faktamanuskript • Interviewteknik • Skudliste • At koble teoretisk viden om faktaproduktioner med det praktiske arbejde • Research og produktionsplanlægning • Medieetik ift. personfremstilling • Samarbejde og ansvar • At give hinanden konstruktiv kritik (evaluering)
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde

Titel 9 Eksamensproduktion

Forløbet bygger videre på de foregående praktiske filmprojekter, men har denne gang en mere selvstændig karakter. Eleverne arbejder igen i mindre grupper (3-5 personer).

Grupperne vælger frit hvilken type medieproduktion, de vil arbejde med. Der stilles denne gang større krav til kvaliteten af manuskriptet.

Rammer / krav til filmene:
• Filmens varighed må ikke overstige 10 minutter.
• Ét eller flere medfortællende elementer af visual effects / animation skal indgå i produktionen – og det skal indtænkes i manuskriptudviklingen.
• Man må gerne lave en filmplakat (dog intet krav)

Kernestof:
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.) (2020): ”Mediefaglige værktøjer til præproduktionen”, s. 115 + “Manuskriptskrivning”, s. 116-117. I: Levende Billeder – grundbog i mediefag (Systime, 3. udgave)

I alt: 3 sider

Analyserede medieprodukter til inspiration:
• Større End (Asger Kjærholm, 2012)
• Diverse ”gamle” elevproduktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Planlægning og samarbejde i grupper • Udvikle moodboards • Anvende optage- og redigeringsudstyrets udtryksmuligheder selvstændigt og nuanceret • Manuskriptskrivning • Distributionskanal og målgruppe • Viden om ophavsret • At overholde en deadline • Selvstændig kobling af færdigheder fra fagpakken Visuel HF • Konstruktiv feedback på hinandens produktioner • Forholde sig analytisk og kritisk til produktionsprocessen og egen produktion.
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde

Titel 10 Kortfilmsforløb

I dette forløb sætter vi fokus på kortfilm. Vi undersøger bl.a. forskellige kortfilmstyper og tilgange til kortfilmsanalyse.

Kernestof:
• Granild, D. & Wolfhagen, M. (2023): ”Laboratorium og legeplads”, s. 8-10 + ”Kortfilmens DNA”, s. 11-15 + ”Tre typer kortfilm”, s 16-23. I: SHORTS – kortfilm i undervisningen. Systime.
• Raskin, Richard (2013): ”Shot-by-shot breakdown”, s. 14-26 + ”De syv parametre”, s. 62-65. I: Seven Minutes in the Warsaw Ghetto og With Raised Hands. En filmbog og DVD. Aarhus Universitetsforlag.
• Schurmann, Lasse (red.) (2026): “Kortfilmshistorie kort” (2 sider). Teksten er en bearbejdet og parafraseret introduktion til kortfilmens historie, der bygger på oversatte filmhistoriske artikler.

I alt svarende til: 32 sider


Analyserede kortfilm:
• Det perfekte menneske (Jørgen Leth, 1967)
• How Animals Eat Their Food (Nick Sjolinder / MisterEpicMann, 2013) – eks. på SoMe-dramaturgi
• Midnight Snack (Jonah Hovde, 2021)
• Passio (Mette Mikkelsen, 2012)
• Service Bus (Elmer Lødemel, 2025)
• Seven Minutes in the Warsaw Ghetto (Oettinger, DK 2012)
• That’s AI (Sebastian Lopez, 2026)
• Under This Luminous sky (Emily Xu, 2022)

Kontekster i forløbet:
• Film- og mediehistorisk kontekst (fokus på kortfilmens funktion og status gennem filmhistorien)
• Genrekontekst: Hvilke kortfilmstyper skelner vi imellem?
• Filmisk stil og stiltrekanten
• Samfundsmæssig og kulturel kontekst (fx hvordan en kortfilm forholder sig til emner som køn, etnicitet eller ungdomskultur)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kortfilmstyper: klassisk fortællende, ”slice of life” og eksperimenterende • Cynthia Felandos formatanalyse: unity, karakterfremstilling, slutninger • Raskins parametermodel • Tre-akter-modellen • Dragemodellen • liveaction versus animation • Kortfilmens rolle i en digital tidsalder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 11 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer