Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Viborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Kasper Ploug Jepsen
|
|
Hold
|
2024 ng/f (1f ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hvorfor rammer naturkatastrofer u-lande hårdere?
Forløbet arbejder indledende med definition og udvikling af naturkatastrofer generelt. Herefter arbejdes med med følgende naturkatastrofer specifikt:
Monsunregn i Indien. Herunder arbejdes med:
- Tryk- og vinddannelse - fokus på termisk høj og lavtryk
- Opvarmning af jord og vand
- Økonomisk udvikling (BNP) som forklaring på katastrofers omfang
Tsunami i Indonesien. Herunder arbejdes med:
- Jordens opbygning og den pladetektoniske model
- Jordskælvsdannelse og måling.
-Tsunamidannelse
- Erhvervsfordeling som forklaring af katastrofers omfang.
Hungersnød i Sahel. Herunder arbejdes med:
- Solindstråling og årstider
- Strålingsbalance
- Det globale vindsystem (fokus på Hadley-celle)
- ITK-zonen
- Klima og plantebælter
- Befolkningsudvikling (transitionsmodel) som forklaring på katastrofers omfang.
Forløbet afsluttes med elevstyret projektarbejde omkring en selvvalgt naturkatastrofe
Forløbet indeholder følgende øvelser:
- Opvarmning af jord og vand
- Tsunamidannelse - forholdet mellem bølgedybde og hastighed.
- Miniforsøg med solindstråling
- Økonomisk sammenligning mellem Tyskland og Indien
- Placering af Afrikanske lande i transitionsmodellen - find fødsels- og dødsrate
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Er elbiler fremtiden?
Forløbet arbejder med el-biler som løsning på problematikkerne i transportsektoren og om hvorvidt el-bilen nu er så bæredygtig endda. I forhold til bæredygtighed er der hovedsageligt fokuseret på den økologiske og økonomiske bæredygtighed. Følgende spørgsmål og geofaglige elementer har været centrale i forløbet:
Hvad er problemet med den nuværende energikilde i transportsektoren?
- Energikilder og energiforbrug
- Oliedannelse og reserve/ressourcebegrebet.
- Global opvarmning - herunder drivhuseffekt og CO2-udledning
- Kulstofkredsløbet
Udleder en El-bil mere CO2 end en benzinbil? Herunder arbejdes med:
- Livscyklusanalyser.
Hvorfor er der så meget litihum i Chile og Bolivia, og hvilke konsekvenser har udvindingen af lithium? Herunder arbejdes med:
- Vulkandannelse og vulkantyper
- Den geologiske cyklus med fokus på udbrud, nedbrydning, transport, aflejring samt fysiske kendetegn og dannelse af bjergartstyper - magmatiske, sedimentære og metamorfe.
- Udvinding af lithium fra Salar de Atacama i Chile
Hvor kommer råstofferne i el-bil batteriet fra og hvilke konsekvenser kan det få for disse landes økonomi, hvis der skal produceres flere el-biler. Herunder arbejdets med:
- Elbilbatteriets opbygning.
- Globalisering og globale handelsmønstre
- Hvorfor udviklingslande ikke får gavn af deres råstoffer herunder begrebet transfer pricing.
Forløbet afsluttes med elevstyret projektarbejde og fremlæggelser omkring råstoffer til elbiler.
Øvelser i forløbet:
- Global opvarmning på dit køkkenbord
- Identifikation af bjergarter - magmatiske, sedimentære og metamorfe
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Hvad skal vi gøre af alt vandet?
Eleverne skal gennem forløbet opnå indsigt i byernes (fokus på Viborg - specifikt lokalområdet i Houlkær) problematikker omkring håndtering af regnvand og klimaforandringernes rolle heri. Derudover arbejdes der med håndtering af regnvand i landbruget og konsekvenserne heraf for vandmiljøet. Begge områder af forløbet underbygges af inddragelse af istidens landskabsdannelse. Forløbet arbejder med følgende faglige elementer
- Vandets kredsløb
- Nedbørsdannelse og nedbørstyper
- Hydrotermfigurer
- Den globale opvarmnings betydning for fremtidige nedbørsforhold.
- Istidens landskabsdannelse omkring Viborg med fokus på dannelse af tunneldale, moræneflader, smeltevandssletter samt betydningen af disse for afledning af regnvand i landbrugsjord. Herunder begreberne porøsitet og permeabilitet.
- Vandløbsteori med fokus på begrebet vandføring og sammenhængen mellem dræning af landbrugsjord og tilhørende vandløb.
- Grundvandsdannelse.
Øvelser i forløbet
- Induktiv øvelse med vandets kredsløb
- Øvelse med luftfugtighed
- Øvelse med vandnedsivning (porøsitet og permeabilitet)
- Ekskursion til Houlkær med henblik på regnvandshåndtering. Herunder grønne tage på skolen, regnvandsbassin i Grenada, 'Dråberne' og regnvandshåndtering ved bydelens skabelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Lectio
- Tekstbehandling
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/264/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64777144051",
"T": "/lectio/264/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64777144051",
"H": "/lectio/264/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64777144051"
}