Holdet 2y Fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Mikkel Koefoed Larsen
Hold 2024 Fy/y (1y Fy, 2y Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Energi
Titel 2 Bølger
Titel 3 Universet
Titel 4 Mekanik
Titel 5 Kernefysik
Titel 6 Elektricitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Energi

Der er i undervisningen blevet brugt OneNote, så alt hvad der ligger i klassenotesbogen er også en del af kernestoffet.

Et indledende forløb hvor eleverne er blevet introduceret til faget, formler og det at regne opgaver i fysik. I forhold til energi har der været særligt fokus på termisk energi.

Sider i Basisfysik B:
53-64, 205-217
PDF: "varmetransport aktiv fysik c side 17-19"

Faglige begreber:
Energi, effekt, energiomsætning, energikæder, nyttevirkning, termisk energi, varmefylde, fordampning og smeltning, atom/molekylebevægelser og tilstandsformer, varmefylde, fordampningsvarme, varmetransport (varmestrømning, varmestråling og varmeledning), potentiel energi, kinetisk energi, mekanisk energi

Eksperimentelt:
Hvor meget energi til at opvarme 1,0 kg vand til kogepunktet?
Varmetransport (en række småforsøg til at illustrere varmetransport)
Nyttevirkning af elektriske apparater til opvarmning af vand
Vands fordampningsvarme
Specifik varmekapacitet for et metallod
Trappeløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bølger

Der er i undervisningen blevet brugt OneNote, så alt hvad der ligger i klassenotesbogen er
også en del af kernestoffet.

Sider fra Basisfysik B:
281-291, 295-304, 335-355, 421

Faglige begreber:
Bølgelængde, amplitude, periode, frekvens, hastighed (bølgeformel), harmoniske bølger, interferens, diffraktion, refleksion, resonans, stående bølge, knudepunkt/svingningsbug, dopplereffekten,

Det elektromagnetiske spektrum, gitterligning, sammenhæng mellem bølgelængde og farve og energi. Sammenhængen mellem atomer og lys - Bohrs atommodel, emission og absorption, varmestråling, Wiens forskydningslov, Stefan-Boltsmanns lov er kort behandlet

Eksperimentelt:
Stående bølger på en streng
projekt: Bestem en fart med dopplermetoden
Bølgelængden af synligt lys
Laserlysets bølgelængde
2 slags lys
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Universet

Der er i undervisningen blevet brugt OneNote, så alt hvad der ligger i klassenotesbogen er også en del af kernestoffet.

Sider i Basisfysik B:
101-118, 429-442

Faglige begreber:
Dagen, året, Jorden, Månen, Solen, intensitet, afstandskvadratloven, solformørkelse og måneformørkelse.
Solsystemet, Stjerners udvikling, Parallakse metoden, afstande med størrelsesklasse-metoden, Supernova type 1a, Rødforskydning og Hubbles lov, universets udvikling og udvidelse

Eksperimentelt:
Afstandskvadratloven
Parallakseøvelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mekanik

Der er i undervisningen blevet brugt OneNote, så alt hvad der ligger i klassenotesbogen er også en del af kernestoffet.

Mekanikforløbet har været et langt forløb, 24 moduler af 90 minutter, hvor der er vekslet frem og tilbage mellem kinematik og dynamik, så der har ikke været en tydelig opdeling mellem de to ting.

Der har været fokus på at forstå sammenhængen mellem bevægelse og bevægelsesgrafer. kraftbegrebet og newtons love er brugt som forklaring til hvorfor der opstår bevægelser. I forhold til fejlkilder og usikkerhed er der udleveret en note, hvor der skelnes mellem grove fejl, systematiske fejl og tilfældige fejl. Som dataopsamlingsprogram er der brugt Capstone.

Der har undervejs været et projekt, hvor eleverne selv har skulle designe og udføre forsøg, hvor der var et krav om at det skulle indeholde trisser. Produktet var et mundtligt oplæg for resten af holdet.

Der er undervejs i forløbet regnet en del opgaver, og der er også regnet på udvalgte opgaver fra tidligere fysik A skriftlig eksamen.

Faglige begreber med særligt fokus:
Bevægelse med konstant hastighed/acceleration. Stedgrafer og hastighedsgrafer. Tyngdekraft, herunder Newtons tyngdelov. Kræfter og kraftpile, herunder addition af kræfter (2 dimensioner berørt, men der er ikke arbejdet meget med det) Newtons første, anden og tredje lov. Mekanisk ligevægt. Gnidning og Coulombs gnidningslov herunder statisk og dynamisk gnidning. Kræfters arbejde. Tryk og opdrift, (der er arbejdet med udledning af opdrift og tryk af væskesøjle)

Sider i Basis fysik B 1. udgave:
40-47, 125-139,  165-169, 189-193, 145-154

Eksperimentelt:
-Lodret kast/hop med videoanalyse
-Måling af tyngdekraft (både med capstone og dynamometer)
-Coulombs gnidningslov (elektronisk dataopsamling)
-Projekt med trisser (valgfri forsøgsopstilling, men alle blev i slutningen sat til at lave Atwoods faldmaskine)
-Trykændring i væske (1. del undersøg det hydrostatiske paradoks, 2. del undersøg om trykket stiger lineært med dybden)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kernefysik

Der er i undervisningen blevet brugt OneNote, så alt hvad der ligger i klassenotesbogen er også en del af kernestoffet.

Et forløb, som har været bygget op omkring et besøg på fysiologisk klinik på Viborg hospital. Her udførte eleverne dels forsøg med hospitalets udstyr, men fik også oplæg af både en læge og to fysikere som arbejder på klinikken.

Først blev der arbejdet med atomet, og hvad der holder atomet sammen, derefter blev forskellige henfaldstyper introduceret, og der blev arbejdet med at skrive dem op. Det førte os hen til aktivitet og henfaldsloven, som blev introduceret med terningekast og senere målt på for radioaktive henfald både på skolen og hospitalet. Afstandskvadratloven blev undersøgt for radioaktiv stråling. Vi har arbejdet teoretisk med dosis og ækvivalent dosis i forhold til sikkerhed og fare ved radioaktiv stråling. Der er arbejdet med energier i forhold til atomkerner og så var vi klar til besøget på hospitalet.
Til sidst i forløbet var der tid til at eleverne i grupper kunne arbejde teoretisk med et valfrit emne inden for kernefysik, som der blev fortalt om for resten af holdet.
Til allersidst blev der kort arbejdet med grundstoffernes dannelse i universet hvor der kom lidt flere detaljer på end første år.

Der er også løbende regnet på opgaver både fra bogen og eksempler på opgaver fra fysik A-skriftlig eksamen.

Sider i Basisfysik B:
326-332, 369-376, 381-403

Eksperimentelt:
Terningekast
-Afstandskvadratloven for radioaktiv stråling (på skolen)
-Henfaldsloven for 137-Ba* (på skolen)
-Geometrisk eller aritmetisk middel (på hospital)
-Afstandskvadratloven (på hospital)
-Henfaldsloven (på hospital 99-Tc*)
-Absorption af gammastråling (på skolen)
-Absorptionsloven (på skolen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Elektricitet

Der er i undervisningen blevet brugt OneNote, så alt hvad der ligger i klassenotesbogen er også en del af kernestoffet.

Der er i forløbet lagt vægt på at eleverne skal kunne sætte komponenter sammen efter en kredsløbstegning, og forstå hvad der sker med de forskellige komponenter i et elektrisk kredsløb. Sensor delen er i et eksperiment, hvor eleverne skulle lave et termometer med en NTC-resistor.

Begreber med særligt fokus:
Hvad er elektrisk strøm, serie- og parallel-forbindelser, spændingsforskel, resistans og resistivitet, erstatningsresistans, Ohms lov, elektrisk effekt og Joules lov, hvorfor højspænding? udledning af formel for spændingsdeler, temperaturmåling

Sider i Basisfysik B:
223-227, 235-259, 277

Eksperimentelt:
Journal: strømstyrke
Journal: spændingsforskel
Journal: Ohms lov
Joules lov
Journal: resistivitet (kun længden som variabel)
Termometer med NTC-resistor.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer