Holdet 2y Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Jacob Højgaard Thinggaard, Lone Møller Nielsen
Hold 2024 Ke/y (1y Ke, 2y Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion - grundstoffer og reaktionsskemaer
Titel 2 Ioner og ionforbindelser
Titel 3 Kovalent binding
Titel 4 Keramisk glasur og intermolekylære bindinger
Titel 5 Redoxreaktioner og brænding af glasur
Titel 6 Mængdeberegninger
Titel 7 Organisk kemi - carbonhydrider
Titel 8 Introduktion til syrer og baser
Titel 9 Vinens kemi
Titel 10 Kemisk ligevægt
Titel 11 Vinens kemi 2
Titel 12 Lægemiddelvidenskab
Titel 13 Ølvidenskab
Titel 14 Reaktionshastighed
Titel 15 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)


Titel 3 Kovalent binding

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Redoxreaktioner og brænding af glasur

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mængdeberegninger

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Introduktion til syrer og baser

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vinens kemi

Forløbet var første halvdel af et større forløb om indholdsstofferne i vin. I denn del var der primært fokus på alkohol(er), og der var et lille sideforløb om anvendelsen af svovl-forbindelser til konservering. I kemifaglige overskrifter:
- Indholdsstoffer i vin
- Alkoholers struktur og navngivning
- Dannelse af alkoholer
- Phenoler og aromatiske forbindelser (benzen-ringe)
- Intermolekylære kræfter, herunder hydrogenbindinger, dipol-dipol-kræfter og Londonbindinger
- Alkoholers fysiske egenskaber og blandbarhed med vand
- Alkoholers reaktioner, herunder oxidation af alkoholer
- Oxoforbindelser: Aldehyder og ketoner, herunder sammenligning af alkoholers og oxoforbindelsers egenskaber
- Intro til carboxylsyrer
- Afstemning af redoxreaktioner
- Svovl-forbindelser i vin
- Titrering (NB: lidt løst gennemgået under dette tema - meget mere indgående i Vinens kemi 2)

Eksperimentelt:
- Alkoholers egenskaber
- Oxidation af alkoholer
- Svovlindholdet i vin

Foruden nedenstående er følgende også en del af pensum:
- Noter, figurer, vejledninger, PowerPoints og opgaver m.m. fra 2y KeKeB-notesbogen i OneNote
- Basiskemi B side 121-122, 132, 157, 163
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kemisk ligevægt

Dette fagfaglige tema introducerede kemisk ligevægt. Begrebet er anvendt på elevante steder i andre temaer, herunder i Vinens kemi 2 ifm. syrebase-ligevægte og estersynteserne samt ved syntese af acetylsalicylsyre, LogP og LogD under lægemiddel-temaet.
I kemifaglige overskrifter:
- Reaktionsbrøken, ligevægtsloven og ligevægtskonstanten
- Betydningen af ligevægtskonstantens størrelse
- Simple ligevægts-beregninger
- Indgreb i kemisk ligevægt
- Le Chateliers princip
- Endo- og exoterme reaktioner
- Intro til heterogene ligevægte med fokus på syre-basereaktioner

Eksperimentelt:
- Indgreb i en kemisk ligevægt

Foruden nedenstående er følgende også en del af pensum:
- Noter, figurer, vejledninger, PowerPoints og opgaver m.m. fra 2y KeKeB-notesbogen i OneNote
- Basiskemi B side 62
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Vinens kemi 2

I forløbet blev der arbejdet videre med indholdsstoffer i vin, med fokus på syrer og aromastoffer (estere). Undervejs blev syre-basekemien gennemgået inkl. pH-beregning.
I kemi-faglige overskrifter:
- Eksempler på carboxylsyrer i vin
- Syrebase-reaktioner
- Syre- og basestyrke (Ks, Kb, pKs, pKb)
- pH, herunder definition, måling og beregning af pH i vandig opløsning af: Stærk syre eller base, ikke-stærk syre eller base, puffersystem (pufferligningen)
- Syre-basetitrering (både kolorimetrisk og potentiometrisk)
- Titrerkurvers udseende
- Eksempler på estere i vin og på estere som aromastoffer
- Kondensations-reaktioner, herunder estersyntese
- Hydrolyse
- Hydrolyse af estere, herunder basisk esterhydrolyse (forsæbning)
- Navngivning af molekyler med flere funktionelle grupper

Eksperimentelt:
- Måling af pH
- Titrering, syreindholdet i vin
- Titrering af en svag syre
- Estersynteser
- Organoleptiske undersøgelser af vin


Foruden nedenstående er følgende også en del af pensum:
- Noter, figurer, vejledninger, PowerPoints og opgaver m.m. fra 2y KeKeB-notesbogen i OneNote
- Basiskemi side 93-96
(Bemærk at beskrivelsen af syre-basetitrering i dokumentet "Syreindholdet i vin_2" er ækvivalent med det, der beskrives i Basiskemi B på side 107-114, og tilsvarende er gennemgået i undervisningen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Lægemiddelvidenskab

Forløbet tog udgangspunkt i smertestillende medicin og indeholdt eksempler på en række forskellige lægemidler og deres anvendelse. Der var fokus på strukturanalyse (funktionelle grupper) og molekylernes egenskaber, herunder syre-base-egenskaber samt polaritet og muligheder for intermolekylære bindinger. Undervejs blev Drughunters-opgaverne løst som et prjektarbejde, hvor der især var fokus på lægemidlers drugability og interaktioner med proteiner. I kemi-faglige overskrifter:
- Bjerrumdiagrammer
- Aminer og amider
- Aminosyrer og peptider, herunder kondensationsreaktioner
- Proteiners primære, sekundære og tertiære struktur, herunder alfa-helix og beta-sheet
- Intermolekylære kræfters betydning for strukturen, herunder især hydrogenbindinger, og London-bindinger, men der er også arbejdet med ion-ion-interaktioner (saltbroer) og ion-dipolbindinger.
- Paracetamol, ibuprofen og acetylsalicylsyre
- Eksempler på lægemidlers virkningsmekanisme og binding til proteiner
- Fordelingsligevægte, herunder LogP og LogD
- Lipinskis' Rule of Five
- Tyndtlagskromatografi
- Beregning af udbytte-procent
- Isomeri, herunder stereoisomeri (men meget overfladisk omkring optisk aktivitet)
- Virkningsmekanisme for SSRI-lægemidler

Eksperimentelt:
- Syntese af acetylsalicylsyre
- LogD for acetylsalicylsyre, kvalitativ
- Tyndtlagskromatografi
(- Gaskanoner og raketter, som en del af juleafslutningen men ikke en del af forløbet)

Foruden nedenstående er følgende også en del af pensum:
- Noter, figurer, vejledninger, PowerPoints og opgaver m.m. fra 2y KeKeB-notesbogen i OneNote
- Videoen "Kondensationsreaktioner": https://youtu.be/811roKLF4fU?t=149
- Kemi der virker side 71-72
- Basiskemi B side  193-194 og 199-204
- PowerPointen "Depression og medicinsk behandling"
- Opgaveformuleringen til Drughunters-konkurrencen 2026
- I forbindelse med Drughunters arbejdede grupperne med forskellige sygdomme og lægemidlers egenskaber. Den anvendte litteratur er derfor forskellige fra elev til elev.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Ølvidenskab

Forløbet tog udgangspunkt i ølbrygning med primært fokus på mæskeprocessen. I kemifaglige overskrifter:
- Carbohydraters kemiske opbygning, herunder monosakkarider, disakkrider, dextriner og polysakkarider (fokus på amylose og amylopektin fra stivelse). Monosakkarider er set både i åben og ringsluttet form
- Aldoser og ketoser
- Fehlings prøve og reducerende sukre
- Kondensation og hydrolyse
- Mæskning og mæske-enzymer med fokus på funktionen af alfa- og beta-amylase
- Enzymers optimum og denaturering (bemærk at proteiners primære, sekundære og tertiære struktur er gennemgået under temaet Lægemiddelvidenskab)
- Ekstraktion af humulon og isohumulon (måling af øllets bitterhed)
- Spektrofotometri og Lambert-Beers lov
- Gæring som metode til fremstilling af ethanol

Eksperimenter:
- Ølbrygning
- Fehlings prøve
- Spektrofotometriske analyser af øl, IBU
- Fremstilling af opløsninger og Lambert-Beers lov

Foruden nedenstående er følgende også en del af pensum:
- Noter, figurer, vejledninger, PowerPoints og opgaver m.m. fra 2y KeKeB-notesbogen i OneNote
- Aurum 1 side 222-229
- Basiskemi B side 218-221 og 223-225
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Reaktionshastighed

Forløbet kom i direkte forlængelse af arbejdet med enzymers funktion i ølbrygning. I kemifaglige overskrifter:
- Definition af reaktionshastighed
- Parametre med betydning for reaktionshastigheden: Stofmængdekoncentration, overfladeareal, temperatur og katalyse
- Energiprofiler, herunder begrebet aktiveringsenergi
- Elementarreaktioner og aktiveret kompleks
- Hastighedsudtryk (overfladisk)
- Enzymer generelt, herunder eksempler på anvendelse

Eksperimentelt arbejde:
- Reaktionshastighed

Foruden nedenstående er følgende også en del af pensum:
- Noter, figurer, vejledninger, PowerPoints og opgaver m.m. fra 2y KeKeB-notesbogen i OneNote
- Isis Kemi B side 154-155 (som pdf)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer