|
Titel
2
|
Den digitaliserede ungdom
Der har været fokus på hvordan de digitale medier påvirker børn og unges indlæring, herunder er der arbejdet med hukommelse, opmærksomhed, motivation, koncentration, intelligens og forskellige læringsteorier.
Der er arbejdet med identitetsteorier (Erikson, Giddens, Gergen og Goffman).
Desuden har der været fokus på kommunikation, som i stadig højere grad foregår på diverse sociale medier. Hvilken betydning har de digitale medier for kommunikationen, de sociale fællesskaber, identitetsdannelsen og det øgede pres, som de senmoderne unge oplever?
Der har her været fokus på: verbal og nonverbal kommunikation, de fire kommunikationsniveauer, digital identitet, det relationelle jeg, selvfremstilling, frontstage og backstage, flertalsmisforståelser, lemmingeeffekten, tilskuereffekt og social samhørighed.
De berørte kernestofområder har således været:
Socialpsykologi:
– social adfærd, kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier.
Kognition og læring:
– psykologiske, sociale og digitale forholds betydning for læring, motivation og hukommelse. Hvordan påvirker skærmene os i skolen og privat?
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen. Hvordan påvirker den digitale verden individets identitet og selvforståelse?
Personlighed og identitet:
- identitet og personlighed. Hvad er identitet og hvad er digital identitet?
De faglige mål er blevet dækket bredt gennem forløbet med fokus på redegørelse af psykologisk teori, opstilling af problemstillinger samt analyse af problemstillinger vha. forskellige teoretiske perspektiver. Dette er primært sket gennem mundtlig formidling og diskussion enten i grupper eller i plenum.
Gennem hele forløbet er der desuden løbende blevet arbejdet med psykologifaglig metode.
Forløbet dækker over ca. 80 normalsider (inkl. dokumentarer)
Dokumentarer:
"Skolen - Verdensklasse på 100 dage" (2)
"Hængt ud på nettet"
"Døde pigers dagbog"
|