Holdet as (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet as (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Viborg Gymnasium
Fag og niveau	Astronomi C
Lærer(e)	Maria Boje Langkilde-Lauesen
Hold	2025 as SLM (as)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Solsystemet
Titel 2	Himlen over os
Titel 3	Stjerner
Titel 4	Exoplaneter
Titel 5	Galakser og sorte huller
Titel 6	Kosmologi
Titel 7	FUT og billeder i astronomien

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Solsystemet Jordens bane om Solen Solens bane over himlen set fra Danmark, samt forklaringen herpå. Kulmination og dagsbuer. Solsystemets dannelse og opbygning Planeter i solsystemet (rækkefølge, gas- og klippeplaneter, kriterier for at være en planet) Andre objekter i solsystemet (overfladisk berørt): måner, asteroider, kometer, dværgplaneter. Kuiperbæltet, asteroidebæltet Baner i solsystemet: måle-enheden AE, ekliptika, excentricitet, Keplers love, bevægelse om fælles tyngdepunkt, banehældninger, hvad der karakteriserer forskellige objekters baner, snegrænsen. Kelvin temperaturskala. Venus: holdet har arbejdet med planeters overfladetemperaturer ud fra især albedo og ligevægtstemperatur (incl. formlen for denne) med udgangspunkt i Venus. Måneformørkelse, og Månens faser (kort berørt). Liv på Mars: holdet har arbejdet med nyheden fra efteråret 2025. Månemissioner, med fokus på Artemismissionerne (modul afholdt i april 2026). Øvelser: -Solargraf (eleverne har lavet deres egen solargraf, som har "optaget" et billede af Solens bane fra august 2025 til og med januar 2026.) -Små kvalitative øvelser: solsystemets dannelse med peber i vand samt skalamodel af solsystemet på bon-rulle. Onenote: sektionen "Solsystemet".
Indhold	Kernestof: The Apparent Path of the Sun Video Solsystemets dannelse 3.2 Hvordan opstod Solsystemet, og hvorfor ser det ud, som det gør? \| Astronomi 3.5 Venus \| Astronomi 3.1.1 Keplers love og gravitationsloven \| Astronomi 2.4 Jorden og Månen \| Astronomi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Himlen over os Lysets hastighed, lysår. Lys og elektromagnetisk stråling, bølgelængde. Himmelkuglen Ekliptika Stjernehimlens daglige og årlige ændring, herunder Nordstjernen Stjernebilleder og stjernetegn, astrologien vs. astronomiens blik på disse. Dyrekredsen. Planeter på nattehimlen Anvendelsen af Stellarium Egne billeder af nattehimlen: eleverne har selv taget billeder af nattehimlen, og herefter lavet billedbehandling på billederne. Billedbehandlingen blev lavet 28.november. Onenote: sektionen "Himlen over os"
Indhold	Kernestof: Venus og Jupiter mandag morgen.png 2.1 Hvad er lys? \| Astronomi 2.2 Tilbage til fortiden \| Astronomi Stjernehimlens daglige og årlige ændring.docx description Stellarium Astronomy Software Planeter på nattehimlen.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Stjerner Solen: Energiproduktion, Lys Hydrostatisk ligevægt Differentiel rotation Magnetfelt Solpletter og solaktivitet. Solens 11 års cyklus. Koronaen. Solvinden Soludbrud Nordlys Stjerneudvikling i korte træk: Stjernedannelse. Hovedserien Kæmpestjernefasen Hydrostatisk ligevægt. Stjerners farve og temperatur; Planck-kurver Wiens lov. Grundstoffernes fingeraftryk Sammenhængen mellem stjerners radius, temperatur og lysstyrke (eleverne kan læse om den anvendte formel på siden "Stjerners størrelse, farve og lysstyrke i onenote (Sektion: stjerner. Side: Modul 6). HR-diagrammet og dets anvendelsen i forhold til stjerneudvikling. Parallaksemetoden: princippet i metoden samt hvordan parallaksevinklen bruges til at finde afstanden til nære stjerner. Enheden parsec. Fremlæggelser: #Eleverne har hver især fremlagt en stjerne for andre på holdet i matrixgrupper. Øvelser: Hastigheden af et soludbrud Solobservationer (observation gennem solteleskop samt måling af Solens spektrum) Måling af Solens diameter: eleverne har selv bygget og målt med et rør (målingen foregik først d. 24.april 2026, se siden "Modul 3" i onenotesektionen Kosmologi.) Astrolabium: eleverne har selv bygget et simpelt astrolabium, som de har målt Jupiters højde med. Onenote: sektionen "Stjerner"
Indhold	Kernestof: Stjernetegn og datoer: Hvilket stjernetegn er jeg? Og findes et 13. stjernetegn? 4.1 Hvad kan vi se og måle? \| Astronomi 4.2 En stjernes spektrum \| Astronomi 5.5 Hovedserien \| Astronomi VIDEO Sun - Diferentional rotation of plasma VIDEO Sådan opstår nordlyset (norsk) VIDEO The Life Cycle of Stars 4.2.2 Sortlegemestråling (supplerende) \| Astronomi 4.4 Hertzsprung-Russell-diagrammet \| Astronomi 4.5 Afstandsbestemmelse ved hjælp af stjerner \| Astronomi 5.1 En sol i forandring \| Astronomi Solen intro.pptx description Sun - Differentional rotation of plasma Nordlys Aktiv Fysik c.pdf description Kæmpestjernefasen_DLU.docx description Log ind på CFU og se resten af "På rumrejse til Solen". I skal se de sidste 13 minutter af filmen og skrive noter til på jeres papir. 5.3 Et overblik over stjerneudviklingen \| Astronomi Anja Andersen: Hvad er små stjerner? Stjerneudvikling i korte træk.docx description Medbring eget foto af nattehimlen. Varmestråling - Fysik i øjenhøjde s 64-66.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Exoplaneter Hvad er en exoplanet Hvad der er karakteristisk for exoplaneterne vi har opdaget indtil nu: antal, typer Den beboelige zone Transitmetoden (kaldes også passagemetoden), lyskurver og hvad de kan lære os om exoplaneten. Herunder hvordan exoplaneters radius kan beregnes fra lyskurven. Kort om Kepler- og TESS-missionerne - deres forskelle og ligheder. Udfordringer forbundet med at finde liv i unvierset (her har vi taget udgangspunkt i filmen Are we alone?) Tegn på liv i exoplaneters atmosfærer via. spektroskopi Eleverne har i grupper arbejdet med hver deres område inden for "Liv i universet": Liv og forudsætningerne for liv, biosignaturer og teknosignaturer, kommunikation med intelligent liv samt Drake-ligningen, Fermiparadokset og Det store filter. Film: #Livet fra rummet (lånes til holdet i eksamensperioden) #En del af dokumentarfilmen Are we alone? Lånes til eleverne i eksamensperioden. Øvelser: #Transitmetoden forsøg: eleverne arbejdet med hvordan man finder exoplaneter med transitmetoden via et modelforsøg over et exoplanetsystem. Der er brugt en kugleformet lampe som stjerne, og en flamingo- eller julekugle som exoplanet. Rotationen er skabt med en motor. Ud fra lyskurven fandt eleverne "exoplanetens" radius. Onenotesektionen: Exoplaneter og liv i universet
Indhold	Kernestof: What Is an Exoplanet? Animation Transit method Transitmetoden forsøg.docx description 6.2.1 Planetpassager og Kepler-missionen \| Astronomi Exoplaneter - passagemetoden Også_på_himlen_over_os.mp4 description 6.2.2 Data fra Kepler-missionen \| Astronomi Proton nordlys.JPEG IMG_4214.JPEG Sjældent nordlys i mandags!.docx description NASA Scientific Visualization Studio \| Proton Aurora Sådan opstår nordlys animation Liv i universet gruppearbejde Exoplanet spektroskopi.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Galakser og sorte huller Galakser: -Mælkevejens dannelse, opbygning og dynamik. -Solsystemets placering i Mælkevejen og Mælkevejen set fra Jorden. -Dopplereffekten for lys. Rødforskydning og formlen for dette. BereGalaksers fart og formlen for hvordan den beregnes ud fra rødforskydningen. -Galaksers bestanddele og typer af galakser: spiral, elliptisk og irregulær. Typisk farve på spiral og elliptisk galakse. -Galaksesammenstød (kort berørt) -Hubble Ultra Deep Field og galaksers udvikling -Mørkt stof i galakser. Galaksers rotationskurver, formlen for rotationshastighed. Sorte huller: -To slags sorte huller: fra tunge stjerner og de supermassive sorte huller i centrum af galakser. Her har de kigget nærmere på M87* og SgrA*, samt billederne af disse taget af disse (af Event Horizon Telescope) -Keplers 3.lov med Newtons korrektion -Baner af lys i krum rumtid og undvigelseshastighed (kvalitativt) -Begivenhedshorisont -Schwarzschild-radius -Tilvækstskiver (kort berørt) -Øvelse: --Holdet har analyseret en film af s-stjernerne i bane om Mælkevejens supermassive sorte hul, for at finde frem til et bud på det sorte huls masse ved at bruge Keplers 3.lov. Onenote: sektionen "Galakser"
Indhold	Kernestof: 2.1 Hvad er lys? \| Astronomi Grundstoffernes fingeraftryk teori.docx description 7.1 Mælkevejens opbygning (den eneste formel I skal kigge på, er formlen for rotationshastighed lige over FIgur 7.9) 11.1 Mørkt stof (kun indtil sætningen "De første målinger af mørkt stof..." 9.1 Hvad er et sort hul? (holdet har kun arbejdet med begrebet undvigelseshastighed kvalitativt) 9.2 Store og små sorte huller \| Astronomi Redshift of distant galaxies Light and motion: the doppler effect Rotationskurver for galakser.pptx description Mørkt stof i galakser.docx description Hubble ultra deep field og galakseudvikling.docx description 8.2 Galakseudvikling, -dannelse og -sammenstød \| Astronomi 8.1 Galakseformer \| Astronomi Opsamling arbejd selv om mørkt stof i galakser.docx description What are black holes?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Kosmologi Galaksers spektre, kosmologisk rødforskydning, fart (radialhastighed) Hubbles lov, Hubblediagrammer, Hubblekonstanten og dens betydning. Universets udvidelse før og nu, mørk energi. Universets energiindhold. Det tidlige univers: Big Bang og universets alder, dannelse af de lette grundstoffer, kosmisk mikrobølgebaggrundsstråling. Øvelser: Undersøgelse af fjerne galaksers bevægelse ud fra data (eleverne kunne vælge opgave A eller B, hvor B havde mere fysik og matematik end A.) Big Bang og ballonmodellen (lille kvalitativ øvelse) Onenote: sektionen "Kosmologi"
Indhold	Kernestof: Teorien om big bang (vildmedrummet) 10.2 Universets udvidelse (I har arbejdet med en anden enhed på Hubblekonstanten samt på afstanden end i denne tekst) Redshift of distant galaxies Hubbles lov og universets udvidelse.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	FUT og billeder i astronomien Farvebilleder i astronomien, filtre, falske farver Øvelse: additiv farveblanding med farvefiltre med fokus på at forstå hvordan farver på billeder fra teleskoper kan skabes. Projekt med Det fjernstyrede undervisningsteleskop (FUT): Kort introduktion til teleskopet (fokus på filtre, ikke på linser og spejle). Eleverne arbejdede med de tre faser i observationel astronomi: 1) Planlægning: Anvende objekters RA og DEC koordinater (rektascension og deklination) for at finde ud af hvad vi kunne observere fra Australien den dag vi havde observationstid. Eleverne valgte at observere enten på galakser eller stjernetåger. Dernæst arbejde de med at lave og forstå visibility plots for deres objekter. 2) Selve observationstiden. 3) Efterbehandling af billederne: eleverne har arbejdet med billedbehandling i SAOimageDS9, primært med at lave RGB- farvebilleder af deres objekter. Onenote: sektionen "FUT og billeder i astronomien"
Indhold	Kernestof: Hvor stort er universet? 11.2 Mørk energi \| Astronomi Universets udvidelse gennem tiden.docx description Equatorial Coordinate System Explained: How Astronomers Navigate the Celestial Sphere VIGTIG LEKTIE Introduktion til kontrolpanelet F.2 Fjernstyring af teleskopet \| Astronomi VIGTIG LEKTIE Observation af en galakse F.2 Fjernstyring af teleskopet \| Astronomi Gå ind i onenote, under sektionen FUT og billeder i astronomien, modul 3 og siden Lektie til fredag. Download de tre billeder som der er linket til og læg dem på dit skrivebord. OneDrive Fut billeder F.3.3 Databehandling \| Astronomi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb