Holdet 2025 as SLM - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Astronomi C
Lærer(e) Maria Boje Langkilde-Lauesen
Hold 2025 as SLM (as)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Solsystemet
Titel 2 Himlen over os
Titel 3 Stjerner
Titel 4 Exoplaneter
Titel 5 Galakser og sorte huller
Titel 6 Kosmologi
Titel 7 FUT og billeder i astronomien

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Solsystemet

Jordens bane om Solen

Solens bane over himlen set fra Danmark, samt forklaringen herpå. Kulmination og dagsbuer.

Solsystemets dannelse, tyngdekraftens rolle heri.

Planeter i solsystemet (rækkefølge, gas- og klippeplaneter, kriterier for at være en planet)

Solsystemets opbygning, snegrænsen.

Andre objekter i solsystemet (overfladisk berørt): måner, asteroider, kometer, dværgplaneter. Kuiperbæltet, asteroidebæltet

Månen: Måneformørkelse, Månens faser (kort berørt) og Månemissioner, med fokus på Artemismissionerne (modul om Artemismissionen afholdt i april 2026).

Baner i solsystemet: måle-enheden AE, ekliptika, excentricitet, Keplers love, bevægelse om fælles tyngdepunkt, banehældninger, hvad der karakteriserer forskellige objekters baner, snegrænsen.

Kelvin temperaturskala.

Venus: holdet har arbejdet med planeters overfladetemperaturer ud fra især albedo og ligevægtstemperatur (incl. formlen for denne) med udgangspunkt i Venus.

Liv på Mars: holdet har arbejdet med nyheden fra efteråret 2025.


Øvelser:
-Solargraf (eleverne har lavet deres egen solargraf, som har "optaget" et billede af Solens bane fra august 2025 til og med januar 2026.)
-Små kvalitative øvelser: solsystemets dannelse med peber i vand samt skalamodel af solsystemet på bon-rulle.

Onenote: sektionen "Solsystemet".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Himlen over os

Lysets hastighed, lysår.
Lys og elektromagnetisk stråling, bølgelængde.

Himmelkuglen
Ekliptika
Stjernehimlens daglige og årlige ændring, herunder Nordstjernen
Stjernebilleder og stjernetegn, astrologien vs. astronomiens blik på disse. Dyrekredsen.

Planeter på nattehimlen

Anvendelsen af Stellarium

Egne billeder af nattehimlen: eleverne har selv taget billeder af nattehimlen, og herefter lavet billedbehandling på billederne. Billedbehandlingen blev lavet 28.november.

Onenote: sektionen "Himlen over os"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Stjerner

Solen:
   Energiproduktion,
   Lys
   Hydrostatisk ligevægt
   Differentiel rotation
   Magnetfelt
   Solpletter og solaktivitet.
   Solens 11 års cyklus.
   Koronaen.
   Solvinden
   Soludbrud
   Nordlys


Stjerneudvikling i korte træk:
   Stjernedannelse.
   Hovedserien
   Kæmpestjernefasen

Hydrostatisk ligevægt.

Stjerners farve og temperatur;
Planck-kurver
Wiens lov.
Grundstoffernes fingeraftryk
Sammenhængen mellem stjerners radius, temperatur og lysstyrke (eleverne kan læse om den anvendte formel på siden "Stjerners størrelse, farve og lysstyrke i onenote (Sektion: stjerner. Side: Modul 6).

HR-diagrammet og dets anvendelsen i forhold til stjerneudvikling.

Parallaksemetoden: princippet i metoden samt hvordan parallaksevinklen bruges til at finde afstanden til nære stjerner. Enheden parsec.

Fremlæggelser:
#Eleverne har hver især fremlagt en stjerne for andre på holdet i matrixgrupper.

Øvelser:
*Hastigheden af et soludbrud
*Solobservationer (observation gennem solteleskop samt måling af Solens spektrum)
*Måling af Solens diameter: eleverne har selv bygget og målt med et rør (målingen foregik først d. 24.april 2026, se siden "Modul 3" i onenotesektionen Kosmologi.)
*Astrolabium: eleverne har selv bygget et simpelt astrolabium, som de har målt Jupiters højde med.

Onenote: sektionen "Stjerner"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Exoplaneter

Hvad er en exoplanet

Hvad der er karakteristisk for exoplaneterne vi har opdaget indtil nu: antal, typer

Den beboelige zone

Transitmetoden (kaldes også passagemetoden), lyskurver og hvad de kan lære os om exoplaneten. Herunder hvordan exoplaneters radius kan beregnes fra lyskurven.  
Kort om Kepler- og TESS-missionerne - deres forskelle og ligheder.

Udfordringer forbundet med at finde liv i unvierset (her har vi taget udgangspunkt i filmen Are we alone?)

Tegn på liv i exoplaneters atmosfærer via. spektroskopi

Eleverne har i grupper arbejdet med hver deres område inden for "Liv i universet": Liv og forudsætningerne for liv, biosignaturer og teknosignaturer, kommunikation med intelligent liv samt Drake-ligningen, Fermiparadokset og Det store filter.

Film:
#Livet fra rummet (lånes til holdet i eksamensperioden)
#En del af dokumentarfilmen Are we alone? Lånes til eleverne i eksamensperioden.

Øvelser:
#Transitmetoden forsøg: eleverne arbejdet med hvordan man finder exoplaneter med transitmetoden via et modelforsøg over et exoplanetsystem. Der er brugt en kugleformet lampe som stjerne, og en flamingo- eller julekugle som exoplanet. Rotationen er skabt med en motor. Ud fra lyskurven fandt eleverne "exoplanetens" radius.

Onenotesektionen: Exoplaneter og liv i universet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Galakser og sorte huller

Galakser:
-Mælkevejens dannelse, opbygning og dynamik.
-Solsystemets placering i Mælkevejen og Mælkevejen set fra Jorden.
-Dopplereffekten for lys. Rødforskydning og formlen for dette. BereGalaksers fart og formlen for hvordan den beregnes ud fra rødforskydningen.
-Galaksers bestanddele og typer af galakser: spiral, elliptisk og irregulær. Typisk farve på spiral og elliptisk galakse.
-Galaksesammenstød (kort berørt)
-Hubble Ultra Deep Field og galaksers udvikling
-Mørkt stof i galakser. Galaksers rotationskurver, formlen for rotationshastighed.

Sorte huller:
-To slags sorte huller: fra tunge stjerner og de supermassive sorte huller i centrum af galakser. Her har de kigget nærmere på M87* og SgrA*, samt billederne af disse taget af disse (af Event Horizon Telescope)
-Keplers 3.lov med Newtons korrektion
-Baner af lys i krum rumtid og undvigelseshastighed (kvalitativt)
-Begivenhedshorisont
-Schwarzschild-radius
-Tilvækstskiver (kort berørt)


-Øvelse:
--Holdet har analyseret en film af s-stjernerne i bane om Mælkevejens supermassive sorte hul, for at finde frem til et bud på det sorte huls masse ved at bruge Keplers 3.lov.

Onenote: sektionen "Galakser"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kosmologi

Galaksers spektre, kosmologisk rødforskydning, fart (radialhastighed)

Hubbles lov, Hubblediagrammer, Hubblekonstanten og dens betydning.

Universets udvidelse før og nu, mørk energi. Universets energiindhold.

Det tidlige univers: Big Bang og universets alder, dannelse af de lette grundstoffer, kosmisk mikrobølgebaggrundsstråling.

Øvelser:
*Undersøgelse af fjerne galaksers bevægelse ud fra data (eleverne kunne vælge opgave A eller B, hvor B havde mere fysik og matematik end A.)
*Big Bang og ballonmodellen (lille kvalitativ øvelse)

Onenote: sektionen "Kosmologi"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 FUT og billeder i astronomien

Farvebilleder i astronomien, filtre, falske farver

Øvelse: additiv farveblanding med farvefiltre med fokus på at forstå hvordan farver på billeder fra teleskoper kan skabes.

Projekt med Det fjernstyrede undervisningsteleskop (FUT):
*Kort introduktion til teleskopet (fokus på filtre, ikke på linser og spejle).
*Eleverne arbejdede med de tre faser i observationel astronomi:
1) Planlægning: Anvende objekters RA og DEC koordinater (rektascension og deklination) for at finde ud af hvad vi kunne observere fra Australien den dag vi havde observationstid. Eleverne valgte at observere enten på galakser eller stjernetåger. Dernæst arbejde de med at lave og forstå visibility plots for deres objekter.
2) Selve observationstiden.
3) Efterbehandling af billederne: eleverne har arbejdet med billedbehandling i SAOimageDS9, primært med at lave RGB- farvebilleder af deres objekter.

Onenote: sektionen "FUT og billeder i astronomien"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer