Holdet ps2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Johanne Riis Frimor
Hold 2025 ps2 (ps2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ondskabens psykologi
Titel 2 Opvækstens betydning
Titel 3 Ungdom og præstationskultur
Titel 4 Psykologiens moderne historie
Titel 5 Intelligens
Titel 6 Sundhedspsykologi
Titel 7 Kulturmøder og socialpsykologi
Titel 8 Børne-& ungdomspsykologi
Titel 9 Kognitiv psykologi og den kulturhistoriske skole

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ondskabens psykologi

I forløbet "Ondskabens psykologi" har eleverne arbejdet med at forstå, hvordan ondskab kan forklares psykologisk. Eleverne har løbende undersøgt spørgsmålet: Er man født ond, eller kan alle mennesker drives til at begå onde handlinger under visse omstændigheder og betingelser? Forløbet har især fokuseret på de socialpsykologiske forklaringer, men vi har også undersøgt opvækstens betydning og enkelte individuelle faktorer.

Pensum:
- Ravn & Wolf, 2015: ”Psykologi - Fra celle til selfie”, kapitel 5.7 ”Ondskab”, s. 230-232
- ”Psykologiens veje” (ibog): Lydighedens dilemma (fra kapitel 24)
- ”Psykologiens veje” (ibog): Hvad er en gruppe? (fra kapitel 21)
- ”Psykologiens veje” (ibog): Intergruppekonflikter (fra kapitel 21)
- ”Psykologiens veje” (ibog): Gruppepres og social kontrol (fra kapitel 21)
- ”Psykologiens veje” (ibog): Opvækstens betydning (fra kapitel 24)
- ”Psykologiens veje” (ibog): Moralsk frakobling (fra kapitel 24)
- ”Psykologiens veje” (ibog): Zimbardo og virkelighedens fængsel (fra kapitel 24)
- ”Psykologiens veje” (ibog): Holdninger (fra kapitel 21)
- ”Psykologiens veje” (ibog): Kontaktteorien (fra kapitel 22)
- ”Ensomhed eller fællesskab” (ibog): Kapitel 3.5: Axel Honneth om anerkendelse i et fællesskab
- ”Ensomhed eller fællesskab” (ibog): Kapitel 3.6: Erving Goffman om det at være alene i et fællesskab

Videoklip og dokumentarer:
- ”Hjernevask: Hvornår vil du skade et andet menneske?”(DR, 2013) https://www.dr.dk/drtv/se/hjernevask_-hvornaar-vil-du-skade-et-andet-menneske_49056
- Video om Asch’s konformitetseksperiment: Asch Conformity Experiment
- ”Forenet med fjenden” (AFSNIT?)
- ”Hængt ud på nettet” (DR2-dokumentar, 2017)
- Introduktionsvideo om Incels: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-en-incel_295395

Artikler:
- "For at forstå Anders Behring Breiviks had til samfundet er det nødvendigt at søge tilbage til hans tidligste leveår" (artikel fra Information 03.12.2012)
- ”Gruppen er forpligtet på liv og død”, Politiken, 29.11.2009
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Opvækstens betydning

Forløbet har til formål at undersøge, hvilken betydning individets opvækst har for resten af livet. Vi undersøger, hvad der kendetegner god omsorg, og hvilken betydning tilknytning og god omsorg i de første leveår har for udviklingen af menneskets identitet. Vi vil i den forbindelse også undersøge, hvornår der er tale om omsorgssvigt, og hvilke faktorer der spiller ind på hvorvidt individet kan blive mønsterbryder trods en belastet barndom. Vi kigger desuden på daginstitutionens rolle børns opvækst.

Pensum:

Kapitler fra "Psykologiens veje" (ibog):
- John Bowlby og Mary Ainsworth (fra kapitel 6)
- Daniel Stern (kun om 'Begyndende selv', 'Kerneselv' og 'Det subjektive selv) (fra kapitel 6)
- Omsorgssvigt (fra kapitel 8)
- Børns reaktioner på omsorgssvigt (fra kapitel 8)
- Risiko og resiliens (fra kapitel 8)
- Daginstitutionen (fra kapitel 10)

Ravn & Wolf: "Psykologi - Fra celle til selfie":
11-14: Den gode omsorg
53-57: Winnicott

Jensen, Charlotte Tieka & Katrine Quorning: "Undersøgelser i psykologi" (ibog): "Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold?" (artikel)

Supplerende materiale:
- ”I skyggen af mors druk” (artikel, uddrag)
- ”Mød dit urmenneske” (DR-programserie, afsnittet ”Forældre og børn” uddrag, 00:00-20:00)
- ”Lene og Tanja” (case)
- ”Er du mors lille dreng?” (dokumentar, TV2)
- ”Her er mors lille dreng 20 år efter”
- ”Min barndom i helvede” (Dokumentar, DR)
- ”Eksperimentet med vores børn” (dokumentar, TV2, uddrag 00:00-20:00)
- ”Forældrenes skilsmisse rammer helt små børn” (artikel, uddrag)
- ”Unge får mén af forældrenes konflikter efter skilsmisse” (artikel, uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ungdom og præstationskultur

I forløbet undersøger vi, hvad det vil sige at være ung i dag. Forløbets fokus er på følgende spørgsmål: Hvilken betydning har venner og uddannelse for unges identitet? Hvordan hænger personligheden sammen med unges evne til at klare sig godt i en præstationskultur? Hvorfor rammes et stigende antal unge af stress? Hvilken betydning har sociale medier og teknologi for stress blandt unge? Vi går i dybden med stress som fænomen og undersøger, hvilke indre og ydre faktorer der spiller ind i forhold til stress, samt hvilke copingstrategier der kan anvendes for at mindste stresstilstanden.

I forløbet har vi desuden opøvet basal metodekendskab.

Pensum:

Afsnit/kapitler fra "Psykologiens veje" (ibog):
- "En flodbølge af muligheder" (fra kapitel 19)
- "Hvad er identitet?" (fra kapitel 19)
- "Krop, køn og identitet" (fra kapitel 19)
- "Frigørelse fra forældrene" (fra kapitel 19)
- "Den narcissistiske ungdom" (fra kapitel 19)
- "Selvrealisering, ansvarspres og mistrivsel" (fra kapitel 19)
- "Unge i konkurrencestaten" (kapitel 19)
- "Sociale arenaer, roller og identitet" (kapitel 19)
- "The Big Five" (kapitel 18)
- "Den forsigtige og den risikovillige type" (kapitel 18)
- "Menneskets dobbelthed" (kapitel 18)
- "Akut og kronisk stress" (kapitel 23)
- "Stress: et samspil mellem ydre og indre faktorer" (kapitel 23)
- "Coping" (kapitel 23)


Supplerende materiale:
- ”Limbo – når sabbatår er fucked” (TV-udsendelse, afsnit 1)
- ”Mor, er det okay, at jeg dropper universitetet?” (uddrag af debatindlæg)
- Personlighedstest (The Big Five)
- ”Min indre kode” (dokumentar)
- ”De perfekte piger” (dokumentar)
- ”Stressede gymnasiepiger er konstant på mobilen” (artikel)
- ”Gymnasieelever er lige så stressede som de 20 pct. mest stressede voksne” (artikel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Psykologiens moderne historie

Forløbet introducerer psykologien som videnskab og belyser fagets historiske udvikling fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Fokus er på, hvordan skiftende menneskesyn og videnskabelige idealer har formet de store psykologiske hovedretninger. Eleverne arbejder med overgangen fra tidlig laboratoriepsykologi, over psykoanalysens og behaviorismens modpoler, til det kognitive skift og den moderne neuropsykologi. Forløbet ruster eleverne til at forstå psykologiens metoder og skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi.

Kernestof:
Psykologiens historie og faglige identitet som hhv. Natur-, human- og samfundsvidenskab. Klassiske psykologiske retninger: psykoanalyse, behaviorisme og humanistisk psykologi.Moderne psykologiske retninger: kognitionspsykologi og elementer af neuropsykologi.Videnskabelig metode versus hverdagspsykologisk tænkning.

Eleverne skal i dette forløb opnå evnen til at præsentere og redegøre for centrale psykologiske teorier, herunder de historiske retningers menneskesyn.Anvende psykologisk viden til at belyse, hvordan historiske retninger stadig præger moderne psykologisk praksis.Demonstrere kendskab til faglige undersøgelsesmetoder og skelne mellem videnskabelig dokumentation og hverdagsantagelser.Formidle psykologisk faglighed med anvendelse af korrekt fagterminologi.

Særlige arbejdsformer: virtuel tidslinje-øvelse (gruppearbejde med digitalt værktøj).Komparativ matrix (skematisk sammenligning af retningernes menneskesyn og metoder).Klasseundervisning, case-arbejde og strukturerede faglige diskussioner.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Intelligens

Forløbet undersøger det komplekse intelligensbegreb, og hvordan vores syn på menneskelig intelligens har ændret sig over tid. Eleverne introduceres til den klassiske psykometriske tilgang (IQ-testning og \(g\)-faktoren) og udfordres af nyere, mere holistiske teorier om intelligensens mangfoldighed. Forløbet sætter særligt fokus på den klassiske "arv versus miljø"-debat, samt hvordan intelligensbegrebet og testning kan have samfundsmæssige, kulturelle og etiske konsekvenser. Progressionen bevæger sig fra den biologiske og målbare definition af intelligens til en socialpsykologisk diskussion af præstationspres og intelligens i hverdagen.KernestofIntelligensbegrebets historie og definitioner (herunder Charles Spearmans \(g\)-faktor).

Udvalgte moderne intelligensmodeller (fx Howard Gardners teori om de mange intelligenser eller Robert Sternbergs triarkiske teori).Arv og miljøs betydning for intelligensudvikling (herunder tvillingestudier og Flynn-effekten).Psykologisk testmetode, IQ-test og de metodiske og etiske faldgruber ved måling af mennesker.Faglige mål (Læreplanens fokus)

Eleverne skal i dette forløb opnå evnen til at præsentere og redegøre for forskellige teoretiske tilgange til intelligens.Anvende psykologisk viden til at diskutere og vurdere samspillet mellem biologiske (arvelige) og miljømæssige (kulturelle/sociale) faktorer.Demonstrere kendskab til faglige undersøgelsesmetoder (psykometri og kvantitative test) samt forholde sig kildekritisk til testens validitet og reliabilitet.Undersøge aktuelle problemstillinger (fx intelligensens betydning i uddannelsessystemet) ved brug af psykologisk teori.

Særlige arbejdsformer: Mini-undersøgelse og databehandling (eleverne prøver eksempler på ikke-kulturelle intelligenstests, fx Raven-matricer, og diskuterer testmetoden).Matrix-gruppearbejde om Gardners intelligenser (eleverne specialiserer sig i hver sin intelligens-type og underviser hinanden).Struktureret paneldebat: Arv over for miljø (rollespilsbaseret diskussion baseret på empiriske artikler).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sundhedspsykologi

Forløbet undersøger det moderne menneskes sundhed og trivsel med særligt fokus på stress som et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Eleverne introduceres til den biopsykosociale model som modvægt til en ren medicinsk forståelse af sundhed. Progressionen bevæger sig fra den akutte, biologiske stressreaktion til den langvarige, psykologiske stress. Derefter arbejder holdet med individuelle og sociale mestringsstrategier (coping) samt sårbarheds- og beskyttelsesfaktorer. Forløbet afrundes med en sociokulturel kobling til det senmoderne samfunds præstationskultur og accelerationspres for at forstå den aktuelle stigning i mental utrivsel blandt unge.

Kernestof
Den biopsykosociale model over for den biomedicinske model. Stressbegrebet: Akut versus kronisk stress, den biologiske stressreaktion (kamp/flugt) og kognitive stressmodeller (fx Richard Lazarus' transaktionelle stressmodel).Mestring (coping): Problemfokuseret og emotionel mestring.Sårbarheds- og beskyttelsesfaktorer (herunder resiliens og social støtte).Det senmoderne samfund og mental sundhed (præstationskultur, perfektionskultur og de sociale mediers betydning).

Faglige mål (Læreplanens fokus)
Eleverne skal i dette forløb opnå evnen til at præsentere og redegøre for centrale sundhedspsykologiske teorier og modeller om stress og mestring.Anvende psykologisk viden til at analysere og forklare, hvordan biologiske, psykologiske og sociokulturelle faktorer virker sammen i konkrete situationer (fx unges oplevelse af eksamensstress).Undersøge aktuelle problemstillinger vedrørende sundhedsadfærd og trivsel på baggrund af faglige tekster og empiriske undersøgelser.Formidle komplekse problemstillinger (fx stressfaktorer i hverdagen) med anvendelse af præcis fagterminologi.

Særlige arbejdsformer: casestudie i grupper (eleverne analyserer fiktive eller virkelige personhistorier om stressramte vha. Lazarus' model og foreslår mestringsstrategier).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kulturmøder og socialpsykologi

Dette forløb kobler kulturpsykologien direkte til både den klassiske og den moderne socialpsykologi. Fokus er på, hvordan individets adfærd, holdninger og identitet formes af de grupper, man tilhører eller møder. Progressionen bevæger sig fra mikroniveauet (individets behov for at tilpasse sig gruppen) til makroniveauet (strukturelle konflikter mellem samfundsgrupper). Eleverne undersøger, hvorfor fordomme opstår, hvordan gruppepres og autoriteter kan føre til diskrimination, og hvordan den sociale arv samt kulturelle normer reproduceres gennem socialisation. Forløbet udfordrer elevernes forståelse af fri vilje over for den sociale situations magt.

Kernestof:
Socialpsykologiske eksperimenter og mekanismer: konformitet (Solomon Asch), lydighed over for autoriteter (Stanley Milgram) og deindividualisering/rolleovertagelse (Philip Zimbardo).Gruppedynamik i kulturmødet: indgrupper og udgrupper, egengruppe-favorisering (Social Identity Theory) samt mekanismer bag syndebuks- og dæmoniseringsprocesser. Socialisation og kultur: primær, sekundær og dobbeltsocialisation samt kulturel kapital og social arv (elementer af Pierre Bourdieu koblet til psykologisk habitus).Konflikt og samarbejde: Kontakthypotesen (Gordon Allport) og betingelser for at nedbryde fordomme i kulturmødet.

Faglige mål (Læreplanens fokus): Eleverne skal i dette forløb opnå evnen til at præsentere og redegøre for centrale socialpsykologiske teorier, begreber og klassiske eksperimenter.Anvende psykologisk viden til at analysere aktuelle konflikter, radikaliseringsprocesser eller integrationsudfordringer i det multikulturelle samfund.

Demonstrere kendskab til kvantitative og kvalitative forskningsmetoder (herunder feltforsøg og observation) samt diskutere de etiske aspekter ved socialpsykologisk forskning.Vurdere og diskutere betydningen af situationelle faktorer over for individuelle/kulturelle faktorer i forklaringen af menneskelig adfærd.Særlige arbejdsformer.

Analyse af virkelige cases: Gruppearbejde med fokus på historiske eller aktuelle kultursammenstød (f.eks. bandekonflikter, politiske polariseringer eller historiske folkedrab) set gennem socialpsykologiske briller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Børne-& ungdomspsykologi

Forløbet belyser menneskets psykologiske udvikling fra barn til ung med særligt fokus på, hvordan tidlige udviklingsbetingelser danner grundlag for mental sundhed eller sårbarhed senere i livet. Progressionen bevæger sig fra den normale udvikling (tilknytning, omsorg og identitetsdannelse) til den patologiske udvikling, hvor der opstår psykisk sårbarhed og deciderede psykiatriske lidelser i ungdomsårene. Eleverne introduceres til det psykiatriske diagnosesystem og undersøger udvalgte lidelser ud fra en flerdimensionel forståelsesramme. Forløbet afrundes med en diskussion af den aktuelle "diagnosekultur" og afstigmatisering af psykisk sygdom.

Kernestof
Udviklingspsykologiske fundamenter: tilknytningsteori (John Bowlby og Mary Ainsworths tilknytningstyper) samt betydningen af tidlig omsorgssvigt og resiliens.Ungdommens identitetsdannelse: Erik Eriksons psykosociale stadier (identitet vs. identitetsforvirring) eller Thomas Ziehes teorier om det senmoderne ungdomsliv.Introduktion til psykiatri: Forskellen på det psykologiske og det psykiatriske blik på mennesket samt kendskab til diagnosesystemet (ICD-11/DSM-5).Udvalgte psykiatriske problemstillinger i ungdomslivet: Gennemgang af mindst én eller to hyppige lidelser (fx angst, depression, ADHD eller spiseforstyrrelser) belyst ud fra den biopsykosociale model.Faglige mål (Læreplanens fokus).

Eleverne skal i dette forløb opnå evnen til at præsentere og redegøre for centrale udviklingspsykologiske teorier samt grundlæggende psykiatriske begreber.Anvende psykologisk viden til at analysere og forklare udviklingen af psykiske lidelser og sårbarhed som et samspil mellem arv, miljø og tidlige erfaringer.Demonstrere kendskab til kvalitative og kvantitative metoder (fx casestudier, kliniske interviews eller registerdata) inden for det udviklingspsykologiske og psykiatriske felt.Undersøge og diskutere aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, herunder den stigende forekomst af diagnoser blandt unge og konsekvenserne af stigmatisering.

Særlige arbejdsformer
Klinisk case-analyse (Gruppearbejde): Eleverne fungerer som et tværfagligt team, der analyserer en anonymiseret ungdomscase (fx en ung med tegn på angst eller depression) og anvender teorier om tilknytning og sårbarhed til at forklare situationen.

DeBat om diagnosekulturen: En struktureret klassediskussion med udgangspunkt i kronikker eller dokumentarfilm om, hvorvidt diagnoser er en hjælp eller en spændetrøje for unge i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kognitiv psykologi og den kulturhistoriske skole

Forløbet introducerer eleverne for kognitionspsykologien med fokus på, hvordan mennesket sanser, bearbejder og husker information. Progressionen bevæger sig fra den klassiske kognitionspsykologiske computermodel (hvor hjernen ses som en isoleret informationsprocessor) til den kulturhistoriske skoles radikale modspil. Her undersøger holdet, hvordan menneskets højere psykiske funktioner – såsom tænkning, sprog og problemløsning – ikke kan isoleres til biologiske processer i hjernen, men udvikles og formes i et dialektisk samspil med sociale, kulturelle og historiske værktøjer.

Kernestof
Klassisk kognitionspsykologi: Grundlæggende kognitive processer (perception, opmærksomhed og hukommelsessystemer, fx sensorisk, korttids- og langtidshukommelse).Den kulturhistoriske skole: Lev Vygotsky (og evt. Aleksandr Luria) samt teorien om tænkningens og sprogets sociokulturelle oprindelse.Mediering og psykologiske værktøjer: Hvordan tegn, sprog og fysiske redskaber medierer (formidler) vores adgang til verden.Den nærmeste udviklingszone (NUZO): Læring og kognitiv udvikling i det sociale rum samt begrebet scaffolding (støttestilladser).

Faglige mål (Læreplanens fokus).
Eleverne skal i dette forløb opnå evnen til at præsentere og redegøre for centrale kognitive teorier samt den kulturhistoriske skoles hovedpointer.Anvende psykologisk viden til at forklare, hvordan kulturelle og historiske kontekster former individets kognitive processer (fx sprog- og begrebsdannelse).Demonstrere kendskab til eksperimentelle og observationelle metoder inden for det kognitive og pædagogisk-psykologiske felt.Perspektivere og sammenligne den klassiske kognitionspsykologis menneskesyn (computermetaforen) med den kulturhistoriske skoles menneskesyn (det kultur- og samfundsskabte menneske).

Særlige arbejdsformer

ZNU i praksis (Eksperimentel øvelse): Eleverne udfører en praktisk læringsøvelse parvis (f.eks. at løse en kompleks logisk opgave eller lære en ny digital færdighed), hvor de observerer og analyserer hinandens brug af "scaffolding" og den nærmeste udviklingszone.

Analyse af moderne mediering: Gruppearbejde, hvor eleverne analyserer, hvordan moderne psykologiske værktøjer (fx smartphones, søgemaskiner og AI) medierer og ændrer vores kognitive processer og hukommelse i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer