Holdet 2op Ps Sundpæd (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2op Ps Sundpæd (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Viborg Gymnasium
Fag og niveau	Psykologi B
Lærer(e)	Signe Borgstrøm Ahm
Hold	2025 Ps/Sundpæd1 (2op Ps Sundpæd)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Tema 1: Er vi alle psykopater?
Titel 2	Tema 2: Unge i udsatte positioner
Titel 3	Tema 3: Børn i udsatte positioner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Tema 1: Er vi alle psykopater? I forløbet “Er vi alle psykopater?” har eleverne arbejdet med personlighedspsykologi, udviklingspsykologi og socialpsykologi med fokus på psykopati, dyssocial personlighedsforstyrrelse og antisocial adfærd. Forløbet har undersøgt, hvordan biologiske, sociale og miljømæssige faktorer kan have betydning for udviklingen af personlighed og afvigende adfærd. Eleverne har arbejdet med centrale psykologiske teorier om tilknytning, omsorgssvigt, læring og opdragelse samt undersøgt sammenhængen mellem arv og miljø i udviklingen af personlighedstræk. Derudover har eleverne arbejdet med empati, moralsk frakobling og ondskab samt diskuteret, hvordan psykopatiske træk kan komme til udtryk i forskellige sociale sammenhænge. Forløbet har desuden haft fokus på psykologisk metode og videnskabsteori, herunder kvalitativ og kvantitativ metode, kritisk vurdering af undersøgelser, triangulering samt tvillingeundersøgelser som metode til at undersøge betydningen af arv og miljø. Eleverne har arbejdet med diagnostiske perspektiver gennem ICD-11 og Robert Hares psykopat-tjekliste samt forholdt sig kritisk til brugen af diagnoser og personlighedsvurderinger. Undervisningen har vekslet mellem teori, casearbejde, dokumentarer, podcast, artikler og klassediskussioner. Eleverne har blandt andet analyseret cases om seriemordere og personer med psykopatiske træk samt diskuteret forskellen mellem psykopati og sociopati. Der har været fokus på anvendelse af psykologisk teori i analyse af konkrete cases og mediefremstillinger. MATERIALER: (Antal sider: 174 normalsider) Bøger Larsen, O. (2024). Psykologiens veje. Systime 2024. 4. udgave. (42 sider). • Kap 3. Videnskabsteori og metode. Kvantitativ og kvalitativ metode (1,5 side). Kritisk vurdering af undersøgelser (3.5 side). Tvillingeundersøgelser (1 side). • Kap.6. Udviklingspsykologi John Bowlby og Mary Ainsworth (7 sider). • Kap. 8. Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt omsorgssvigt. (2 sider) + børns reaktioner på omsorgssvigt (4 sider). • Kap.9. Fra behavioristisk til social-kognitiv læringsteori. Den sociale indlæringsteori (3,5 side) • Kap. 10. Opdragelse, familie og daginstitution de fire opdragelsesstile (3 sider) • Kap. 24. Ondskab. Fravær af empati (4 sider) + moralsk frakobling (4 sider). Dahl, A. (2019). Charmør og tyran. Et indblik i psykopaternes og ofrenes verden. Oplag: 10. (22-03-2019) (8 sider). • S.25-32 (Personligheden, Personlighedstræk + Personlighedsstruktur) (8 sider). Artikler (31 sider) • Andreasen, N. (2016). Er dit barn psykopat? Undersøgelse afslører advarselssignaler og hvordan du kan spore dem. Dagens.dk. d.09. januar 2016. (2 sider) https://www.dagens.dk/videnskab/er-dit-barn-psykopat-unders%C3%B8gelse-afsl%C3%B8rer-advarselssignaler-og-hvordan-du-kan-spore-dem • Dyssocial personlighedsforstyrrelse. Psykiatrifonden.dk. 03.10.2022 (7 sider) https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/dyssocial-personlighedsstruktur • Eller, M. (2018). Svindleren, tyrannen og dukkeføreren: Lær de tre typer psykopater at kende. Dr.dk. d.06.11.2018 (3 sider) https://www.dr.dk/mitliv/set-i-tv/svindleren-tyrannen-og-dukkefoereren-laer-de-tre-typer-psykopater-kende • Funch, M. (2018). 30-årige Sheila er psykopat: De følelser, jeg kender bedst, er irritation og vrede. Kristeligt dagblad. D.30. november 2018. (Uddrag). (2 sider) https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/sheila-er-psykopat-de-foelelser-jeg-kender-bedst-er-irritation-og-vrede • Funch, M. (2018). Chefpsykolog: Psykopaten er normløs, udnyttende og impulsiv. Kristeligt Dagblad. d.30. november 2018. (Uddrag). (2 sider) https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/psykopaten-er-normloes-udnyttende-og-impulsiv • ICD-11. Sundhedsdatastyrelsen.dk. d.7. juni 2023. (0,5 side) https://sundhedsdatastyrelsen.dk/indberetning/icd-11 • Johansen, S. (2015). Arv eller miljø – hvad bestemmer vores personlighed. Videnskab.dk. d.26.10.2015. (3 sider) https://videnskab.dk/kultur-samfund/arv-eller-miljoe-hvad-bestemmer-vores-personlighed/ • Palmgren, G. (2019). Genfejl gør mænd til seriemordee. d.19.06.2019. (3 sider) https://illvid.dk/kultur/adfaerd/genfejl-goer-maend-til-seriemordere • Psykopat-tjeklisten af Robert hare. Udforsksindet.dk. d.29.07.2021 (4 sider) https://udforsksindet.dk/psykopat-tjeklisten-af-robert-hare/ • Thingsted, A. (2021) Hvad kendetegner en kvindelige psykopat? Videnskab.dk. d.17.10.2021. (3 sider) https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-kendetegner-en-kvindelig-psykopat/ • Triangulering. Au.dk. Aarhus universitet d.26 oktober 2022. (1 side) https://metodeguiden.au.dk/triangulering Podcast (26 sider) • Mørkeland. Jeffrey Dahmer. Episode 167. (80 min/26 sider) https://rayo.dk/podcast/moerkeland/id-2060190 Dokumentarer/Videoer (46 sider) • Frank, L. (2014). Min indre kode. Dr Kultur. (mit cfu) (58 min./19 sider) • Lykke, T. (2018). Psykopat eller sociopat? Sådan kender du forskellen. (9 min./3 sider) Illustreret Videnskab. D.7. oktober 2018. (set d.2. februar 2024). https://www.youtube.com/watch?v=umc9ESoZ0kU&t=1s • Lykke, T. (2018). De 10 største seriemordere. Illustreret videnskab. (12 min/4 sider) https://www.youtube.com/watch?v=zxI3u1EW1R8 • Peter lund Madsen. Historien om manden der fik en jernstang gennem hovedet. Youtube.dk. d.07.02.2018 (8 min./2,5 side) https://www.youtube.com/watch?v=H8bWwKB4D5w&t=3s • The iceman and the psychiatrist. Richard Kuklinski. Tv2. 2005. (mitcfu) (50 min/17 sider) Kernestof Socialpsykologi • social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse Udviklingspsykologi • menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur • tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens Kognition og læring • Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse – følelser og kognition Personlighed og identitet • Selv, identitet og personlighed • individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer. Faglige mål Der har været arbejdet med alle de faglige mål løbende i dette forløb
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Tema 2: Unge i udsatte positioner I dette forløb har eleverne arbejdet med temaet unge i udsatte positioner med fokus på trivsel, identitet, stress, motivation og psykisk sårbarhed i det senmoderne ungdomsliv. Gennem psykologiske teorier, videnskabsteori, undersøgelser, artikler og dokumentarer har eleverne undersøgt, hvordan sociale, kulturelle, digitale og personlige forhold påvirker unges udvikling, læring og mentale sundhed. Der har været særligt fokus på sammenhængen mellem samfundets stigende krav til præstation, tempo og selvrealisering og den mistrivsel, mange unge oplever i dag. Eleverne har arbejdet med både kognitive, humanistiske, socialpsykologiske og udviklingspsykologiske perspektiver, herunder motivation, coping, identitetsdannelse, stress, intelligens og klinisk psykologi. Desuden har forløbet inddraget aktuelle problemstillinger om sociale medier, kunstig intelligens og digital kommunikation samt diskussioner af, hvordan unge navigerer i moderne fællesskaber og forventninger. Metodisk og videnskabsteoretisk har eleverne arbejdet med forskellen mellem kvalitative og kvantitative undersøgelser, kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser samt triangulering. Der har løbende været fokus på anvendelse af fagbegreber, analyse af cases og kobling mellem teori og aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I dette forløb har eleverne gennemført et feltstudie og udarbejdet en feltrapport. Fokus har været på at vælge mellem to undersøgelsesmetoder – interview eller spørgeskema – inden for emnet ”udsatte unge”. Eleverne har arbejdet med en selvvalgt psykologisk problemstilling, analyseret data ved hjælp af psykologisk teori samt forholdt sig metodisk og kritisk til deres egen undersøgelse. MATERIALER: (110 normalsider) Bøger Larsen, O. (2024). Psykologiens veje. Systime 2026. 4. udgave. (66 sider). • Kap.2. Den mangfoldige psykologi. Kognitive psykologi (1 side). De tre videnskabelige metoder (2 sider). • Kap 3. Videnskabsteori og metode. Kvantitativ og kvalitativ metode (1,5 side). Tvillingeundersøgelser (1 side). Kritisk vurdering af undersøgelser (2 sider). • Kap. 13. Viden, læring og undervisning. Motivationsprocesser (3 sider) • Kap. 17. Eksistentiel og humanistisk psykologi. Maslows behovshierarki (2,5 side) • Kap.19. Ungdom og senmodernitet. Hvad er identitet (1 side). Sociale arenaer, roller osv. Anthony Giddens (2 sider). • Kap. 23. Stess og coping. Akut og kronisk stress (2 sider). Stress: et sammenspil mellem indre og ydre faktorer (8 sider). Coping (2 sider) • Kap.25. Intelligens. Èn intelligens. IQ (3 sider). Mange intelligenser (3 sider). • Kap.30. Klinisk psykologi. Nervøse tilstande (30 sider). Affektive lidelser. Depression (1 side). • Kap.31. Idrætspsykologi. Motivation. Selvbestemmelsesteorien (2 sider) Riisager, M. (2026). Psyk C. Frydenlund forlag. • Kap. 3.1.1 Den dynamiske systemteori – en overordnet rammeteori (3 sider). Artikler (28 sider) • Ehrenreich, M. (2026). hvad er kunstig intelligens? digitaldannelse.org. d.13.02.2026. https://digitaldannelse.org/vidensbase/hvad-er-kunstig-intelligens-forstaa-teknologien/ • EMU (2022). Stress på ungdomsuddannelserne er udbredt, men der kan gøres noget ved det. emu.dk. d.20.07.2022. https://emu.dk/stx/forskning-og-viden/trivsel-og-inkluderende-laeringsmiljoeer/stress-paa-ungdomsuddannelserne-er • Ersnt, A. (2022).Hårtab, angst og søvnmangel: højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge. Dr.dk. 09.10.2022 https://www.dr.dk/ligetil/ligetil-paa-tegnsprog/haartab-angst-og-soevnmangel-hoejt-tempo-i-samfundet-skaber-oeget • Görlich, A. (2023). Vi mæker, føler og kigger indad for at mestre livet. Information.dk. d.30.12.2023. https://www.information.dk/moti/2023/12/maerker-foeler-kigger-indad-mestre-livet-maaske-ser-psykologiseringens-slagside • Grás, M. (2025). Nå, men skal vi så bare plapre løs om vores inderste tanker til de her chatbots. Zetland.dk. d.25.02.2025 https://www.zetland.dk/historie/sYMwWxJe-a8RVB0BV-0101c • Hansen, S. (2023). Gymnasieelev var presset helt ud over kanten. Tv2.dk. d.16.08.2023 https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-08-14-gymnasieelev-var-presset-helt-ud-over-kanten-fandt-hjaelpen-et-uventet-sted • Katznelson, N. (2025). Tempo, trivsel og præstation – ny og klassisk udsathed i ungdomslivet. cefu.dk. aau.dk. (Hartmut Rosa, acceleration). https://www.cefu.dk/media/665120/Ny-og-klassisk-udsathed-i-ungdomslivet-.pdf • Maach, M. (2014). Hver anden gymnasieelev føler sig stresset. Dr.dk. d.14.01.2014. https://www.dr.dk/nyheder/indland/hver-anden-gymnasieelev-foeler-sig-stresset • Paulsen, S. (2023). Mistrivsel kan ramme alle unge – men rammer udsatte hårdest. Socialraadgiverne.dk. Feb.2023 https://socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/mistrivsel-kan-ramme-alle-unge-men-rammer-udsatte-haardest/ • Triangulering. Au.dk. Aarhus universitet d.26 oktober 2022. (0,5 side) https://metodeguiden.au.dk/triangulering Dokumentarer (16 sider) • Dweck, C. (2014). Developing a Growth mindset. Youtube.dk d.09.10.2014 (10 min./3 sider) https://www.youtube.com/watch?v=hiiEeMN7vbQ • Tv2.dk. Presset Ungdom. Afsnit 1. Yasmina bag masken. D.16.08.2023 (40 min./13 sider) https://play.tv2.dk/serie/presset-ungdom-tv2 Kernestof Socialpsykologi • kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier • kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil Udviklingspsykologi • menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur Kognition og læring • psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring. • perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen Personlighed og identitet • identitet og personlighed • individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer. Faglige mål Der har været arbejdet med alle de faglige mål løbende i dette forløb
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Tema 3: Børn i udsatte positioner I forløbet “Børn i udsatte positioner” er der arbejdet tværgående med centrale områder som udviklingspsykologi, socialpsykologi, kognition og læring samt identitet og personlighed. Forløbet har haft fokus på at forstå, hvordan børn og unges trivsel og udvikling formes i et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle faktorer, med særligt fokus på betydningen af omsorg, tilknytning og belastningsreaktioner. Gennem arbejdet med udviklingspsykologiske teorier som tilknytningsteori samt stress- og copingmodeller er eleverne blevet introduceret til, hvordan tidlige relationer og omsorgssvigt kan få langvarige konsekvenser for individets følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling. Samtidig er der inddraget perspektiver på køn, kultur og socialisering, som belyser, hvordan normer og forventninger kan påvirke børns muligheder og sårbarhed i forskellige kontekster. Forløbet har desuden inddraget socialpsykologiske begreber som stereotyper, fordomme og stigma, ligesom der er arbejdet med identitetsteori i et senmoderne perspektiv. Dette har bidraget til en forståelse af, hvordan udsathed ikke kan forstås som et individuelt karaktertræk, men som et resultat af sociale, institutionelle og kulturelle processer. Endelig er der arbejdet med læringsteori, motivation og kognitive processer i relation til børns udviklings- og læringsbetingelser. Metodisk er der arbejdet med både kvantitative og kvalitative tilgange, herunder kritisk vurdering af undersøgelser, tvillingestudier og triangulering, med henblik på at styrke elevernes forståelse af psykologisk viden som konstrueret, kompleks og kontekstafhængig I dette forløb har eleverne både været i tre dages praktik inden for det socialpædagogiske område samt deltaget i et HF-projekt i samarbejde med den lokale folkeskole. Her har eleverne været i praktik som SFO-pædagoger og arbejdet med konkrete pædagogiske værktøjer, herunder SMITTE-modellen. MATERIALER: (166 normalsider) Bøger Larsen, O. (2024). Psykologiens veje. Systime 2026. 4. udgave. (76 sider). • Kap.2. Den mangfoldige psykologi. De tre videnskabelige metoder (2 sider). • Kap 3. Videnskabsteori og metode. Kvantitativ og kvalitativ metode (1,5 side). Tvillingeundersøgelser (1 side). Kritisk vurdering af undersøgelser (2 sider). • Kap.4. Køn og kønsforskelle. Kønsforskelle i barndommen (4 side). Kønnet som biologi (3 sider). Kønnet som kultur (8 sider) • Kap.6. Udviklingsteori. Tilknytning (6 sider). Still face (2 sider). • Kap.9. Fra behavioristisk til social-kognitiv læringsteori. Den sociale indlæringsteori (3,5 side) • Kap. 13. Viden, læring og undervisning. Læringsformer (3,5 side). Motivationsprocesser (3 sider) • Kap. 17. Eksistentiel og humanistisk psykologi. Maslows behovshierarki (2,5 side) • Kap.19. Ungdom og senmodernitet. Hvad er identitet (1 side). Sociale arenaer, roller osv. Anthony Giddens (2 sider). • Kap. 23. Stess og coping. Akut og kronisk stress (2 sider). Stress: et sammenspil mellem indre og ydre faktorer (8 sider). Coping (2 sider) • Kap.22. Kulturmøder og kulturelle forskelle. Stereotyper og fordomme (2 sider). • Kap.25. Intelligens. Èn intelligens. IQ (3 sider). Mange intelligenser (3 sider). • Kap.30. Klinisk psykologi. Nervøse tilstande (8 sider). Affektive lidelser. Depression (1 side). • Kap.31. Idrætspsykologi. Motivations. Selvbestemmelsesteorien (2 sider) Vendelbo, L. (2026). Anerkendelse eller stigmatisering?. Bog: ”Ensomhed og fællesskab”. Forlaget Columbus (3 sider) • 3.5: Axel Honneth om anerkendelse i et fællesskab (1,5 side) • 3.6: Erving Goffman om det at være alene i et fællesskab (1,5 side) Killen, K. Omsorgssvigt Bind 1. Et sundhedsproblem og et tværfagligt ansvar. Hans Reitzels forlag. 4.udgave. (2010) (9 sider) • Kap.3. Teoretisk grundlag. s.38-47 Guldin, M. Tab og sorg. En grundbog for professionelle. Hans Reitzels forlag. 2014. (11 sider) • Definition af sorg. Symptomer på sorg. Stadier i sorgprocessen.26-37. Artikler (22,5 sider) • Børns vilkår (2023). Ny rapport: alvorlige svigt er fortsat hverdag for mange børn i Danmark. Bornsvilkar.dk D.28.09.2023 (3 sider) https://www.google.com/aclk?sa=L&ai=DChsSEwjQ2p_YmcWUAxXUD6IDHSnFOW8YACICCAEQABoCbGU&co=1&gclid=Cj0KCQjwlLDQBhDjARIsAPlIefFxSm0Cw9plHYvBsC22GfeO7fExhlrVLNHO7sZW7y4nJCxmhut56JgaAv8dEALw_wcB&cce=2&sig=AOD64_0CbTSDyJQPXKKHvi839hwNIuplIQ&q&adurl&ved=2ahUKEwiX95jYmcWUAxVNFBAIHdcYPawQ0Qx6BAgXEAE&nis=7&ch=1 • Darling, P. (2019). Børn med en stabil omsorgsperson i barndommen bliver mere resiliente. Videnskab.dk. d.19.09.2019 (2 sider) https://videnskab.dk/krop-sundhed/boern-med-en-stabil-omsorgsperson-i-barndommen-bliver-mere-resiliente/ • EMU (2024). Hvem er børnene i udsatte positioner. Emu.dk d.14.06.2024. (2 sider) https://emu.dk/dagtilbud/boern-i-udsatte-positioner/hvem-er-boernene-i-udsatte-positioner • EVA (2021). Forskere: Udsathed er ikke et karaktertræk ved barnet. Eva.dk. (1 side) D.01.02.2021. https://eva.dk/dagtilbud-for-boern/boern-i-udsatte-positioner/eva-tema-22-boern-i-udsatte-positioner/forskere-udsathed-er-ikke-et-karaktertraek-ved-barnet • Gerlach, C. (2017). Det ved vi (ikke) om kønsforskelle i hjernen. Videnskab.dk. (3 sider) d.07.09.2017 https://videnskab.dk/krop-sundhed/det-ved-vi-ikke-om-koensforskelle-i-hjernen/ • Hoffman, P. (2026). Hvad der sker, når man vokser op i en psykologisk krigszone. Landsforeningenspor.dk. (2 sider) https://landsforeningenspor.dk/hvad-der-sker-naar-man-vokser-op-i-en-psykologisk-krigszone/ • Løvstad, C. (2026). Hvad er traumer? Håndter traumer fagligt og professionelt. viden.via.dk. (2 sider) https://seminarer.dk/blogs/artikler?srsltid=AfmBOorhBVS_w58_8qqITrzZ66Ex1elPnI-0epI6dP3epojQeaAznoEW • Modvig, J. (2026). Omsorgssvigt. Lex.dk. (1 side) https://lex.dk/omsorgssvigt • Nielsen, S. (2011). Følelserne forstyrres af fortiden. Bupl.dk. (2 sider) https://www.google.com/search?q=F%C3%B8lelserne+forstyrres+af+fortiden+%7C+BUPL&oq=F%C3%B8lelserne+forstyrres+af+fortiden+%7C+BUPL&gs_lcrp=EgRlZGdlKgYIABBFGDkyBggAEEUYOTIKCAEQABiABBiiBDIHCAIQABjvBTIHCAMQABjvBTIKCAQQABiiBBiJBTIHCAUQABjvBTIGCAYQRRg8MggIBxDpBxj8VTIHCAgQ6wcYQNIBBzIzMWowajSoAgCwAgA&sourceid=chrome&ie=UTF-8 • Paulsen, S. (2023). Mistrivsel kan ramme alle unge – men rammer udsatte hårdest. Socialraadgiverne.dk. Feb.2023 (2 sider) https://socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/mistrivsel-kan-ramme-alle-unge-men-rammer-udsatte-haardest/ • Psykologerne. 40% af psykiske lidelser kan tilskrives børnemishandling og omsorgssvigt i barndommen. Psykologerne.dk. D.10.10.2024. (2 sider) https://psykologerne.dk/artikel/bornemishandling-og-omsorgssvigt/ • Triangulering. Au.dk. Aarhus universitet d.26 oktober 2022. (0,5 side) https://metodeguiden.au.dk/triangulering Dokumentarer/videoer (45 sider) • De umyndige. Tv2.dk. d.06.03.2023. (70 min/23 sider) • Girls toys VS boys toys – the experiment. BBC stories. d.16.08.2017. (3 min./1 side) https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI • Når staten bortadopterer. Afsnit 1. Rolig Prinsesse. Dr1.dk. 2026 (59 min/20 sider) https://www.dr.dk/drtv/serie/naar-staten-bortadopterer_582690 • Udsatte flygtninge. Traumer i hjernen. Youtube.dk. (3,5 min./1 side) https://www.youtube.com/watch?v=cOIPCwPyFgQ Kernestof Socialpsykologi • social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse • social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination • kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil Udviklingspsykologi • menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur • tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens Kognition og læring • Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse • Følelser og kognition • Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen Personlighed og identitet • identitet og personlighed • individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer. Faglige mål Der har været arbejdet med alle de faglige mål løbende i dette forløb
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb