Holdet 2op Sa Sundpæd1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Hans Berg
Hold 2025 Sa/Sundpæd1 (2op Sa Sundpæd1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 ulighed- og social arv
Titel 2 Dansk politik (kommunal- og folketingsvalg)
Titel 3 velfærd og økonomi
Titel 4 unges (mis)trivsel i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 ulighed- og social arv

Som introduktion til SundPæd-fagpakken (og optakt til to-dages besøg på VIA) indledes der med et forløb om ulighed og social arv/mobilitet og den tilsyneladende paradoksale ulighed i sundhedsvæsenet trods gratis sundhedsvæsen. Et særligt fokus på de geografiske forskelle (parallelsamfund og land/by- problematik) samt politiske tiltag i den forbindelse. Derudover suppleres der med debat om kønsulighed generelt og på arbejdsmarkedet mere specifikt.
Afslutningsvis inddrages et ideologisk perspektiv i overgangen til nyt forløb om politik.

Væsentlige teorier og begreber:
-social arv/ mobilitet
-Pierre Bourdieu: habitus og kapitaler
-Lars Olsen (Den nye ulighed): de centrale ressource beholdere.
-kønsulighed (horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling, hegemonisk maskulinitet, feminin og maskulin kønssymbolik)
-ideologierne: liberalisme, socialisme og konservatisme.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik (kommunal- og folketingsvalg)

Som optakt til efterårets kommunalvalg (og med forventning om at et folketingsvalg først vil blive afholdt næste skoleår!) tog vi fat på et forløb om dansk politik, magt og demokrati, parti- og vælgeradfærd (især ændringer de sidste årtier), med udgangspunkt i landspolitik, men med løbende inddragelse af viborgensiske, lokalpolitiske forhold.
På grund af forårets folketingsvalg, blev dette perspektiv inddraget senere, men udgør stadig kernestof.

Anvendt teori, begreber og modeller:
-Ideologierne: liberalisme, socialisme (socialliberalisme) og konservatisme.
-Fordelings- og værdipolitik, samt partiernes placering i tilhørende politiske koordinatsystem.
-Lovgivningsprocessen og de forskellige magtformer (direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende og strukturel magt)
-Demokratiteori: direkte og repræsentativt demokrat, konkurrence- og deltagelsesdemokrati.
-Begreberne udvikling fra klassepartier til masse-, markeds-, enkeltsags- og catch-all partier.
-partiadfærdsteorier: Anthonys Downs medianvælgermodel, Kaare Strøms seekings-model og Bjørn Molins (adfærds)model.
-vælgeradfærdsteori/-begreber: kernevælger og marginalvælger, issue voting (nærheds- og retningsmodellen)
-minerva-modellen: vælgersegmenter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 velfærd og økonomi

Forløbet tager udgangspunkt i en gennemgang af de tre velfærdsmodeller (den liberale, konservative og socialdemokratiske), samt velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund) og herefter særligt den danske velfærdsstats udfordringer:
INTERNE: Individualiserings- og forventningsklemmen, demografiklemmen  og omkostningsklemmen
EKSTERNE: globaliseringsklemmen og EU-klemmen.

Efterfølgende fokus på løsninger af velfærdsstatens finansieringsudfordringer, herunder diskussion om skattelettelser/-stigninger, samt fokus på udvidelse af arbejdsudbuddet og de evt. konsekvenser heraf for flexicuritymodellen.

Afslutningsvis blev Velfærdsstatens udfordringer koblet med en status over dansk økonomi, samt de økonomiske politikker, som kan påvirke både økonomi og velfærdsstatens indretning.
-det økonomiske kredsløb og konjunkturer
-samfundsøkonomiske mål (økonomisk vækst, bæredygtig udvikling, lav arbejdsløshed, balance på de offentlige finanser, stabil inflation og balance på betalingsbalancen)
-finans-, penge- , valuta- og særligt struktur- og arbejdsmarkedspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 unges (mis)trivsel i det senmoderne samfund

Med udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse af unges trivsel, forsøger vi at forklare at forklare det tilsyneladende paradoks, at vi aldrig har haft mere velstand og frihed, men alligevel er mistrivsel blandt unge stigende.

Anvendte teorier og begreber:
-socialisering (primær, sekundær, tertiær og dobbelt)
-familie typer
-det traditionelle, moderne og senmoderne samfund (Riesman mfl.)
-Dominique Bouchet (myre, snegl og kamæleon)
Anthony Giddens (aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer og øget refleksivitet)
Thomas Ziehe: (formbarhed, kulturel frisættelse, stødpudezoner, samt subjektivisering, potensering og ontologisering)
Hartmut Rosa (accelerationssamfundet... tre former for acceleration)
Sherry Turkle (netværksindividet og angst for at være alene)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer