Holdet 2025 Sa/Sundpæd2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Henrik Dalgaard Gyenes
Hold 2025 Sa/Sundpæd2 (2qr Sa Sundpæd2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighedens ansigter
Titel 2 Kampen om magten
Titel 3 Køn og ligestilling
Titel 4 Vækst og globalisering
Titel 5 Når unge har det svært

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighedens ansigter

Forløbet skal bibringe eleverne nogle perspektiver på ulighed - herunder i sundhed og i opvækst.
Hvem er sunde, hvem er syge og hvem har mulighed for social mobilitet. Hvis ansvar er uligheden? Ud fra sociologiske og politiske perspektiver på ulighed har eleverne undersøgt og diskuteret statens og individets rolle. Formålet med forløbet har således været at gøre eleverne i stand til at identificere ulighedsudfordringer for derved at diskutere, hvilke muligheder og begrænsninger velfærdsstaten har til rådighed for at sikre lighed på sundhed og i opvækst blandt danskerne.

klassens arbejde er foretaget på OneNote. Link til klassens OneNote findes her:
https://vghf.sharepoint.com/:o:/s/Section_5415/IgD487bPO0ypT6E2CpFfBG2cAVSO1VnhmHUjJtlflgEc08A?e=HV8n19

Eleverne har arbejdet med:
- Forskellige syn på ulighed
- Pierre Bourdieu
- Ressourcebeholdere
- sociale markører herunder motion, uddannelse, økonomi og sociale faktorer
- velfærdstrekanten,
- normativ og deskriptiv, formel lighed,
- resultatlighed,
- Mulighedslighed
- de politiske ideologier.
- Social arv
- Social mobilitet - karrieremobilitet og generationsmobilitet
        - De politiske partier


Faglige mål:
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

Kernestof
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Identitetsdannelse og socialisering
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kampen om magten

Gennem viden om grundlæggende politologiske begreber samt en forståelse af det danske politiske system har eleverne analyseret og diskuteret den ideologiske kamp om den politiske magt i Danmark. Eleverne skal kunne identificere ideologien bag politiske udsagn og tekster, samt kunne analysere vælgeradfærd, partiadfærd og partityper under inddragelse af forskellige faglige teorier. I den forbindelse har undervisningen herforuden inddraget grundlæggende teori og begreber om demokrati, demokratisering, menneskerettigheder, de demokratiske instanser i Danmark - herunder lovgivningsprocessen samt mediernes rolle i dansk politik.
Klassen har som afslutning på forløbet ligeledes foretaget en kvalitativ undersøgelse af demokratiets tilstand som følge af kommunalvalget 2025.

Teorier og begreber:
- Eastons model
- Demokratiformer (direkte vs. Repræsentativt)
- Politiske ideologier og delideologier
- Politiske skillelinjer - Fordelingspolitik og værdpolitik.
- Kernevælgeren - Partitilhørsforhold
- Marginalvælger
- Materialistisk vælger
- Postmaterialistisk vælger
- Vælgersegmenter (Minervamodel)
- Partiadfærd (Molin, Down, Strøm)
- Partityper (Klassepartiet, catch-all partiet)
- Valg og politisk deltagelse
- Regeringsdannelse og lovgivningsprocessen
- Politisk spin
- Medialisering
- Personificering
- Prime
- Framing
- Medborgerskab og demokratiske forpligtelser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og ligestilling

I dette forløb om køn og ligestilling i Danmark har klassen beskæftiget sig med, hvordan køn og ligestilling spiller en rolle i det danske samfund samt hvordan samfundet ser på køn ud fra henholdsvis et sociologisk, politisk og økonomisk perspektiv. Klassen har med udgangspunkt i forskellige teorier om køn undersøgt hvor og hvordan normer om køn, kønsroller og seksualitet opstår. Dette er gjort med udgangspunkt i bl.a. Simone de Beauvoirs tilgang til køn.
Genstandsfeltet for undersøgelsen har blandt andet været debatten om øremærket barsel til mænd samt diskussionen om dannelsen og ”omdannelsen” af maskulinitetsidealer. I forlængelse heraf har eleverne ligeledes undersøgt ligestillingen mellem køn ud fra et politisk/ideologisk og arbejdsmarkeds perspektiv. Klassen har således undersøgt omfanget af- og årsager til manglende ligestilling på arbejdsmarkedet. Derudfra diskuteredes, hvorvidt der bør skabes øget ligestilling (mål) i Danmark, samt hvilke midler, der eventuelt bør anvendes hertil. Da forløbet er tematisk af sin art, har den sideløbende trukket på og perspektiveret til viden og teori fra tidligere forløb inden for områderne, politik, sociologi og økonomi.

Faglige begreber:
- Familiens socialiserende og reproducerende rolle
- Familietyper
- Familieroller og kønssocialisering
- Dobbeltsocialisering og daginstitutionernes rolle ift dannelse af kønsnormer og ligestilling
- Giddens ”Plastisk seksualitet”, refleksivitet, rene forhold
- Christian Gravgaards begreb ”Seksualiseret verden”
- Seksualitetsnormer, Slutshaming, Madonnakomplekset
- Simone de Beauvior teori om ”Det andet køn” – køn som social konstruktion
- Teori om patriarkatet: Sylvia Walby og Carole Patemans ”sexual contract”
- Smalle og brede politikbegreb, herunder Easton, Marx og feminismens syn på politik.
- Politisk deltagelse og repræsentation
- Politisk repræsentation og demokrati
- Ideologier og køn: Kønskonservatisme, Liberalfeminisme, Socialistisk feminisme
- Vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling
- Crossover, Glasloft, Rip-Rap-Rup effect.
- Midler: Kønskvoter mm.
- Liberalfeminisme
- Kønskonservatisme - Biologisk determinisme
Socialistisk feminisme
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vækst og globalisering

I dette forløb har eleverne beskæftigede sig med spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan den danske økonomi kan og bør håndtere de økonomiske udfordringer forbundet med bl.a. stigende inflation, krigen i Ukraine samt sikringen af den danske økonomi i en globaliseret verden præget af usikkerhed.

Herunder har vi foretaget en faglig diskussion om hvilken rolle staten, markedet og civilsamfundet skal spille i forhold til sikringen og skabelsen af vækst. Økonomisk teori er inddraget i denne diskussion. Danmarks placering i en globaliseret økonomi og de muligheder og udfordringer, som er forbundet hermed, er ligeledes blevet undersøgt.

- Udbud og efterspørgsel
- Økonomiske mål og målkonflikter
- Økonomiske konjunkturer
- Økonomiske sammenhænge
- Finanspolitik
- Pengepolitik
- Arbejdsmarkedspolitik
- Bæredygtig udvikling og grænser for vækst?
- Globalisering og dets betydning for Dansk økonomi.
- EU og dets betydning for dansk økonomi.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Når unge har det svært

I dette forløb har eleverne arbejdet med ungdomssociologi med henblik på at undersøge, hvordan unge skaber og former deres identitet samt hvorvidt og hvordan trivslen blandt unge har forandret sig. Dernæst har klassen med hjælp af forskellige retninger inden for sociologien diskuteret potentielle årsager til mistrivsel for derfra at vurdere om senmoderniteten eller accelerationssamfundet for unge er præget af muligheder eller begrænsninger.

Forløbet skal ses som en overbygning på elevernes arbejde med og forståelse for identitetsdannelse og socialisering opnået i deres KS-samf forløb. Det er derfor forventningen at eleverne kan inddrage faglige begreber om identitet og socialisering opnået herfra.

Undervisningens materiale har vekslet mellem kvalitativt materiale og statistisk materiale til at belyse og kvalificere elevernes vurderings- og diskussionsevner.

Teori og fagbegreber som vi har arbejdet med:
- Giddens teori om det refleksive senmoderne samfund
- Hartmut Rosas teori om et accelerationssamfund
- Bechs teori om risici og valgbiografier
- Sherry Turkles teori om digitaliseringens (her SOME) betydning for identitetsdannelsen og relationen mellem unge.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis - økonomi 08-05-2026
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer