Holdet 1g de (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Line Højgaard Porse
Hold 2025 de/1g (vg de, 1g de)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.Funktionelt vs. dysfunktionelt
Titel 2 2.projekt: Fremtidens Trappetorv
Titel 3 3.Projekt: RE-think Fashion
Titel 4 4.projekt: Plakater
Titel 5 Eksamenspræsentation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.Funktionelt vs. dysfunktionelt

Introprojekt, hvor vi først og fremmest skal prøve design & arkitektur-faget ved at snuse til designparametrene, designprocessen, visualiseringsmetoder (skitsering og rumlig model) og eksperimenterende undersøgelser. Omdrejningspunktet for dette er designparametret funktion, som eleverne skal sætte over for dysfunktion - med koppen, som det bærende element. I løbet af de to første moduler får eleverne ligeledes en intro til produktanalysen, idet de skal forsøge at analysere en funktionel kop.

Fokuspunkter:
- designparametre (form, funktion, kommunikation)
- designproces
- visualiseringsmetoder (skitsering og rumlig model i hhv. papir og modellervoks)
- analyse af produktdesign
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2.projekt: Fremtidens Trappetorv

Projekt Fremtidens Trappetorv er skabt i samarbejde med Viborg Kommunes planafdeling i forbindelse med lanceringen af "Udviklingsplan for Viborg midtby", hvor kommunen helt konkret ønsker at inddrage unge i udviklingen af Trappetorvet - et centralt placeret torv i Viborg midtby, som står ubrugt hen.

Projektet falder i fire dele: Den første del handler om at give eleverne et sprog for arkitektur. Her indtænkes såvel fagsprog som et visuelt sprog, idet eleverne både arbejder med arkitekturanalyse og med plan og opstalt. Projektets anden del retter fokus mod byrummet, og med udgangspunkt i Trappetorvet undersøger eleverne byrummet analytisk og med kroppen, de arbejder med grafisk facilitering og ser Livet mellem husene og får dermed et sprog for, hvordan vi bedst indretter vores byrum. Projektets tredje del tager udgangspunkt i det brief, eleverne er blevet stillet af Viborg Kommune: Her ønsker man at arbejde med transformation af Trappetorvets eksisterende bygning. Eleverne arbejder i denne fase med skitsering, model og afprøvning af Sketch-up.
Projektet afsluttes med udarbejdelse af en præsentation samt udstilling på Viborg Rådhus.

NB: I forået er eleverne på ekskursion til KUNSTEN og Utzon i Ålborg - og her repeterer de fagsprog mv. omkring arkitektur ligesom de udvikler et lille arkitektur-spil.

Fokuspunkter:
- analysere og diskutere arkitektur og byrum som proces og som resultat
- researche og undersøge arkitektur- og byrumsseksempler fra forskellige perioder med særligt fokus på Viborg bys stilhistoriske udvikling
- sætte ord på kropslige erfaringer arkitektur, herunder analyse af arkitektur og stedsanalyse
- skitsering i forskellige faser af en designproces
- tegninger, fotoregistrering, rumlige modeller i 1:50
- målfaste tegninger og målfaste rumlige modeller
- målgruppe og persona-overvejelser
- arkitektur og byrum som kulturarv

Primærlitteratur:
Busk & Yde, Design-og arkitekturbogen, s. 131-137 (metode til arkitektur)
Sou Fujimoto, "What lies beneath complex structures?" https://parametric-architecture.com/sou-fujimoto-what-lies-beneath-complex-structures/?srsltid=AfmBOooGr8ieQxvMZxsM535-mjBfrGK9ts4xM64CPwxGpE0r-TN3EeRW
Can Lis, galleri: https://utzon.foundation/gallery

Supplerende litteratur:
Porse og Carlsen, "Byrummets historie", i: Byrumsdesign
Vølund & Porse, "Målgrupper, segmenter og personer", i: Interaktionsdesign 2024
"Viborg Amtsgymnasium", særtryk fra Arkitektur 3 - 1975
"Udviklingsplan for Viborg midtby": https://viborg.dk/demokrati-og-indflydelse/udvikling-og-planer/udvikling/vi-udvikler-byerne/viborg-midtby/
"Viborgs arkitektur" i: Danmarks Nationalleksikon: https://trap.lex.dk/Viborgs_arkitektur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3.Projekt: RE-think Fashion

Projektet tager udgangspunkt i at undersøge problemstillingen: Hvordan man kan kombinere kreativitet, funktion og bæredygtighed – og derigennem skabe design, der kan gøre en forskel i hverdagen.

Gennem research og undersøgelser af bæredygtighedsbegrebet bredt set og også vinklet mod design specifikt (æstetisk bæredygtighed), gennem undersøgelser og analyser af modens udtryk i forskellige stilperioder og endelig vha. garderobemetoden som metodisk tilgang til valg af tøj, der skal redesignes, så det igen bliver brugt, har eleverne selvstændigt udviklet et bud på en produkt, der lever op til kravene om bæredygtighed. Med produkt menes i dette projekt alt fra egentligt fashion (tøj, sko, tasker etc.) til koncepter, der sætter fokus på, hvordan vi kan gentænke vores forbrug af fashion (events, genbrugskoncepter etc.) , der sætter fokus på, hvordan vi kan gentænke vores forbrug af fashion (events, genbrugskoncepter etc.) Dog er det et krav, at der - uanset vinkel - udvikles et egentligt produkt, så fagsprog til produktdesign bliver trænet.

Som en del af projektet arbejder eleverne målrettet med brugere og personer, og de skal foretage egentlig målgruppeundersøgelser. Samtidig skal eleverne leve op til projektets specifikke materialekrav, som udelukkende må være genbrugsmaterialer eller genanvendelige materialer. Som led heri skal eleverne undersøge de materialer, de anvender, fx ved at undersøge: taktile kvaliteter, styrker og bæreevne, mobilitet og fleksibilitet. Undervejs udvikles modecollager, fagsprog til produktdesign og beklædningsdesign trænes, der nørdes med individuelle modeopgaver og vi henter inspiration til at tænke bæredygtigt hos Lærke Bakker. Afslutningsvis skabes et visuelt univers til det udviklede produkt/koncept - og som benspænd indtænkes øvelser fra vores besøg på KUNSTEN i Aalborg, idet det visuelle univers skal iscenesættes netop dér.

Arbejdet med designprocessen er indtænkt ret konkret, idet eleverne i denne opgave løbende skal dokumentere deres designproces og endeligt produkt/koncept gennem et designprocestapet. Selvsamme tapet danner udgangspunkt for præsentationen af projektet.

Fokuspunkter:
- Bæredygtighed og Æstetisk bæredygtighed (Harper)
- Design thinking, herunder: foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
- Visualiseringsmetoder: modeillustration (collage), tegninger, skitsering
- Analyse af produktdesign
- Punktnedslag i modens historie
- Branding af produkt

Primærlitteratur:
Bek, "Beklædning", i: Design og arkitektur. Grundbog til c-niveau, 2017
Forskelligt materiale om bæredygtighed (se i OneNote)
Harsaae, "Blind vækst", i: Formkraft 2024
Løvens Hule, sæson 6, afsnit 1 - fokus: Copenhagen Cartel (uddrag)
"Modens Mønsterbrydere" om Lærke Bagger, sæson 1, afsnit 1, DR 2020
Udstillinger på Utzon: "I'm not a robot", "Sydney Opera House – A beautiful idea"

Sekundærlitteratur:
Bæredygtigt tøj, labels: https://mildt.dk/maerker/#gref
Harper, "At lade et designobjekt med tid", kap. 4 i: Æstetisk bæredygtighed, 2015 (som læreroplæg)
Modens historie fra 1900 til 1980: https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/modens-historie/ (læreroplæg)
Udstillingen "Beautiful Repair" på Copenhagen Contemporary, her: https://copenhagencontemporary.org/beautiful-repair-mending-in-art-and-fashion/
Udvalgte designere: Karim Rashid, STARCK Official Website - Enter Philippe Starck"s universe | Starck, Instagram Lærke Bagger, www.laerkebagger.com, PERRIER + STARCK
Dieter Rams | About us | Vitsœ
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4.projekt: Plakater

Projektet handler om at skabe en plakat til et bestemt event eller en bestemt målgruppe. Eleverne skal arbejde individuelt og bestemmer selv, om de vil skabe en valgplakat, årsplakat, udstillingsplakat eller en plakat til et af deres projekter fra undervisningen.
Omdrejningspunktet er at undersøge, hvordan man kan bruge de grafiske virkemidler til at skabe en plakat, så den lever op til de krav, der er til brugere og/eller målgruppe.

Som inspiration til plakatdesignet får vi besøg af Liste Ø i Viborg, som præsenterer, hvordan man i partiet arbejder med sammenhængen mellem politik og målgruppe/vælgere ifht. det grafiske layout i partiets kommunikationsdesign. Derudover henter eleverne inspiration fra andre kendte plakater, fra forskellige stilperioder (art nouveau, funktionalisme og popart) og i det hele taget taler vi om sammenhængen mellem æstetik og funktion. Undervejs træner eleverne deres evne til at præsentere et designfagligt emne (her stilperioder).

Fokuspunkter:
- Branding
- Målgruppe, segment og persona
- Stilhistorie (fra art nouveau til i dag)
- Kommunikationsdesign: Fagbegreber til grafiske virkemidler og analyse af kommunikationsdesign (plakater, reklamer, logo)
- Visuel præsentation (digital og analog)
- Skitsering i forskellige faser af en designproces
̶Tegninger, collage og fotos

Primærlitteratur:
Klausen, Koch og Kristensen: Designbogen s.314-403 (Art noveau, Funktionalisme, Popart), PRAXIS
Busk og Yde: Grafiske virkemidler i: Design og arkitekturbogen, Columbus
Busk og Yde: Logo, i: Design og arkitekturbogen, Columbus

Sekundærlitteratur:
Div. udstillingsplakater, valgplakater, byplakater og reklamer
Busk og Yde: Kapitel 3.2, Logo i: Design-og Arkitekturbogen, Columbus
Busk og Yde: Kapitel 3.3, Branding i: Design-og Arkitekturbogen
Busk og Yde: Kapitel 3.5, Plakater Råber i: Design-og Arkitekturbogen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamenspræsentation

Eleverne ser tilbage på årets fire projekter og forsøger at finde en rød tråd, der minimum kobler to hovedområder/genstandsfelter sammen. Ud fra dette aftales eksamensemner med eleverne, og de laver deres præsentationer.

Eleverne finder selvstændigt supplerende litteratur og billeder til deres præsentationer med det aftalte emne in mente.

De elever, der bliver færdige med deres præsentationer inden sidste undervisningsblok får mulighed for at fremlægge for hinanden og få feedback derpå fra andre elever.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer