Holdet 1hf ps1 forår (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Johanne Riis Frimor
Hold 2025 ps/1hf ps1 (1hf ps1 forår)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Psykologiens moderne historie
Titel 2 Ondskab
Titel 3 Intelligens
Titel 4 Sundhed og neuropsykologi
Titel 5 Kulturmøder og socialpsykologi
Titel 6 Børne-& ungdomspsykologi
Titel 7 Småbarnet
Titel 8 Tænkningens psykologi
Titel 9 Eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Psykologiens moderne historie

Forløbet introducerer psykologien som videnskab og belyser fagets historiske udvikling fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Fokus er på, hvordan skiftende menneskesyn og videnskabelige idealer har formet de store psykologiske hovedretninger. Eleverne arbejder med overgangen fra tidlig laboratoriepsykologi, over psykoanalysens og behaviorismens modpoler, til det kognitive skift og den moderne neuropsykologi. Forløbet ruster eleverne til at forstå psykologiens metoder og skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi.

Kernestof:
Psykologiens historie og faglige identitet som hhv. Natur-, human- og samfundsvidenskab. Klassiske psykologiske retninger: psykoanalyse, behaviorisme og humanistisk psykologi.Moderne psykologiske retninger: kognitionspsykologi og elementer af neuropsykologi.Videnskabelig metode versus hverdagspsykologisk tænkning.

Eleverne skal i dette forløb opnå evnen til at præsentere og redegøre for centrale psykologiske teorier, herunder de historiske retningers menneskesyn.Anvende psykologisk viden til at belyse, hvordan historiske retninger stadig præger moderne psykologisk praksis.Demonstrere kendskab til faglige undersøgelsesmetoder og skelne mellem videnskabelig dokumentation og hverdagsantagelser.Formidle psykologisk faglighed med anvendelse af korrekt fagterminologi.

Særlige arbejdsformer: virtuel tidslinje-øvelse (gruppearbejde med digitalt værktøj).Komparativ matrix (skematisk sammenligning af retningernes menneskesyn og metoder).Klasseundervisning, case-arbejde og strukturerede faglige diskussioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ondskab

Forløbet undersøger fænomenet "ondskab" ud fra en flerdimensionel videnskabelig vinkel. Formålet er at rykke eleverne fra en hverdagspsykologisk forståelse (hvor ondskab ofte ses som noget medfødt eller dæmonisk) til en videnskabelig forståelse, hvor ondskab analyseres som et komplekst samspil mellem biologi, situation og personlighed. Progressionen bevæger sig fra individuelle/biologiske forklaringer (psykopati og hjerneforskning) over til den situationelle ondskab (klassiske socialpsykologiske eksperimenter). Forløbet afrundes med en diskussion af den "betingelsesløse" eller moralske ondskab og undersøger, hvordan almindelige mennesker kan forvandles til bødler.

Kernestof
Definitioner af ondskab: Lars Fr. H. Svendsens ondskabstyper (den dæmoniske, den instrumentelle, den idealistiske og den dumme/bureaukratiske ondskab). Den situationelle ondskab (Socialpsykologi): Hannah Arendts begreb om "ondskabens banalitet" og kobling til Philip Zimbardes Lucifer-effekt. De-individualisering, dehumanisering og systemets magt.Den biologiske/neuropsykologiske vinkel: Den psykopatiske personlighedsstruktur (antisocial personlighedsforstyrrelse) og hjerneforskningens blik på empati (spejlneuroner og amygdala-dysfunktion).

Modvægten: Empatiens psykologi og mekanismerne bag civil courage (mod til at sige fra over for gruppepres).

Faglige mål (Læreplanens fokus): Eleverne skal i dette forløb opnå evnen til at præsentere og redegøre for forskellige psykologiske forklaringer på ondskab og aggressive adfærdsmønstre.Anvende psykologisk viden til at analysere historiske eller aktuelle cases om overgreb, krigsforbrydelser eller grov mobning.Demonstrere kendskab til undersøgelsesmetoder (fx casestudier og hjerneskanninger) samt diskutere de etiske dilemmaer ved at forske i ekstrem menneskelig adfærd.Vurdere og diskutere samspillet mellem arv (biologi) og miljø (situationelle rammer) i udviklingen af destruktiv adfærd.

Særlige arbejdsformer
Debat: Er ondskab en sygdom eller et valg?: En struktureret klassediskussion, hvor den biologiske forklaringsmodel (neuropsykologi) sættes op over for den eksistentielle og situationelle model.

Undersøgelse af hverdagsondskab: Eleverne analyserer mekanismerne bag digital mobning eller eksklusion i ungdomskulturer ved brug af socialpsykologiske begreber om dehumanisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Intelligens

Dette forløb undersøger intelligensbegrebet med et skarpt fokus på den menneskelige hjerne og det moderne samfunds teknologiske udvikling. Progressionen bevæger sig fra de basale kognitive processer i hjernen (arbejdshukommelse, mental forarbejdningshastighed og neuroplasticitet) til en diskussion af, hvad der adskiller menneskelig intelligens fra kunstig intelligens (AI). Eleverne arbejder med, hvordan hjernen lagrer og bearbejder information, og de udfordres til at diskutere, om maskiner kan besidde sand intelligens, samt hvordan vores egen kognition påvirkes, når vi udbygger vores intelligens med digitale værktøjer.

Kernestof
Det kognitive og neuropsykologiske fundament: Samspillet mellem arbejdshukommelsens kapacitet og generel intelligens. Neuroplasticitet (hjernens evne til at ændre og tilpasse sig gennem læring).Flydende versus krystalliseret intelligens: Raymond Cattells opdeling i medfødt, logisk problemløsningsevne (flydende) over for erhvervet, kulturspecifik viden (krystalliseret). Menneske over for maskine: Kognitionspsykologiske teorier om perception, sprogforståelse og bevidsthed over for kunstige neurale netværk og store sprogmodeller (LLM).Kognitiv forstærkning: Begrebet om den "udvidede hjerne" (Extended Mind Thesis) – hvordan eksterne digitale værktøjer ændrer menneskets kognitive præstationer.

Faglige mål (Læreplanens fokus)
Eleverne skal i dette forløb opnå evnen til at præsentere og redegøre for kognitive og neuropsykologiske forklaringer på menneskelig intelligens og informationsbearbejdning. Anvende psykologisk viden til at sammenligne menneskelige kognitive processer med kunstig intelligens og identificere maskinens styrker og begrænsninger.Demonstrere kendskab til naturvidenskabelige og kognitive undersøgelsesmetoder (fx fMRI-skanninger, reaktionstidstests og kognitive eksperimenter).Undersøge aktuelle problemstillinger vedrørende teknologiens og AI's indflydelse på unges kognitive arbejdsvaner og intelligensudvikling.

Særlige arbejdsformer: Eleverne tester og evaluerer AI/apps til kognitiv træning (Dual N-Back eller lignende) og diskuterer på baggrund af neuropsykologiske artikler, om "hjernetræning" reelt øger den generelle intelligens.

Matrix-sammenligning: Skematisk opstilling af menneskelig kognition (følelser, intuition, kontekstforståelse) versus kunstig intelligens (mønstergenkendelse, databehandling).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sundhed og neuropsykologi

Forløbet undersøger det tætte samspil mellem menneskets mentale sundhed og den fysiske hjerne. Progressionen bevæger sig fra basale neurobiologiske strukturer og signalstoffer til overordnede sundhedsadfærdsmønstre. Eleverne lærer, hvordan den fysiske hjerne ændrer sig som respons på miljøet (neuroplasticitet), og hvordan kronisk stress kan medføre deciderede strukturelle ændringer i hjernens hukommelses- og følelsescentre. Forløbet belyser desuden, hvordan livsstilsfaktorer som søvn, fysisk aktivitet og skærmforbrug påvirker hjernens kemi, samt hvordan den neuropsykologiske viden kan bruges til at fremme mental sundhed og resiliens i hverdagen.

Kernestof
Det neurobiologiske fundament: Hjernens anatomi med særligt fokus på det limbiske system (amygdala og hippocampus), præfrontal cortex samt det autonome nervesystem (det sympatiske og parasympatiske nervesystem).Neuroplasticitet: Hjernens formbarhed og evne til at reorganisere sig selv gennem erfaring, læring og livsstil.Stressens neuropsykologi: HPA-aksen (stressaksen), frigivelsen af kortisol og adrenalin samt de neurobiologiske konsekvenser af langvarigt forhøjet stressniveau (fx atrofi i hippocampus).Sundhedsadfærd og hjernens kemi: Betydningen af dopamin, serotonin og endorfiner for trivsel. Neuropsykologiske effekter af søvnmangel, motion og digital overstimulering.

Faglige mål (Læreplanens fokus)
Eleverne skal i dette forløb opnå evnen til at præsentere og redegøre for grundlæggende biologiske og neuropsykologiske teorier om hjernens funktion, stress og sundhedsadfærd.Anvende psykologisk viden til at forklare, hvordan fysiske livsstilsfaktorer og psykisk belastning gensidigt påvirker hinanden (den biologiske vinkel på den biopsykosociale model).Demonstrere kendskab til naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder inden for psykologien (fx hjerneskanningsteknikker som fMRI og PET, samt måling af fysiologiske stressmarkører).Formidle komplekse biologiske sammenhænge i et enkelt og præcist psykologisk fagsprog.

Særlige arbejdsformer
Case-analyse af hjerneskader eller ekstrem stress: Analyse af neuropsykologiske cases (fx historiske cases som Phineas Gage eller moderne eksempler på alvorligt stressramte personer) med fokus på adfærds- og personlighedsændringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturmøder og socialpsykologi

Dette forløb kobler kulturpsykologien direkte til både den klassiske og den moderne socialpsykologi. Fokus er på, hvordan individets adfærd, holdninger og identitet formes af de grupper, man tilhører eller møder. Progressionen bevæger sig fra mikroniveauet (individets behov for at tilpasse sig gruppen) til makroniveauet (strukturelle konflikter mellem samfundsgrupper). Eleverne undersøger, hvorfor fordomme opstår, hvordan gruppepres og autoriteter kan føre til diskrimination, og hvordan den sociale arv samt kulturelle normer reproduceres gennem socialisation. Forløbet udfordrer elevernes forståelse af fri vilje over for den sociale situations magt.

Kernestof:
Socialpsykologiske eksperimenter og mekanismer: konformitet (Solomon Asch), lydighed over for autoriteter (Stanley Milgram) og deindividualisering/rolleovertagelse (Philip Zimbardo).Gruppedynamik i kulturmødet: indgrupper og udgrupper, egengruppe-favorisering (Social Identity Theory) samt mekanismer bag syndebuks- og dæmoniseringsprocesser. Socialisation og kultur: primær, sekundær og dobbeltsocialisation samt kulturel kapital og social arv (elementer af Pierre Bourdieu koblet til psykologisk habitus).Konflikt og samarbejde: Kontakthypotesen (Gordon Allport) og betingelser for at nedbryde fordomme i kulturmødet.

Faglige mål (Læreplanens fokus): Eleverne skal i dette forløb opnå evnen til at præsentere og redegøre for centrale socialpsykologiske teorier, begreber og klassiske eksperimenter.Anvende psykologisk viden til at analysere aktuelle konflikter, radikaliseringsprocesser eller integrationsudfordringer i det multikulturelle samfund.

Demonstrere kendskab til kvantitative og kvalitative forskningsmetoder (herunder feltforsøg og observation) samt diskutere de etiske aspekter ved socialpsykologisk forskning.Vurdere og diskutere betydningen af situationelle faktorer over for individuelle/kulturelle faktorer i forklaringen af menneskelig adfærd.Særlige arbejdsformer.

Analyse af virkelige cases: Gruppearbejde med fokus på historiske eller aktuelle kultursammenstød (f.eks. bandekonflikter, politiske polariseringer eller historiske folkedrab) set gennem socialpsykologiske briller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Børne-& ungdomspsykologi

Forløbet belyser menneskets psykologiske udvikling fra barn til ung med særligt fokus på, hvordan tidlige udviklingsbetingelser danner grundlag for mental sundhed eller sårbarhed senere i livet. Progressionen bevæger sig fra den normale udvikling (tilknytning, omsorg og identitetsdannelse) til den patologiske udvikling, hvor der opstår psykisk sårbarhed og deciderede psykiatriske lidelser i ungdomsårene. Eleverne introduceres til det psykiatriske diagnosesystem og undersøger udvalgte lidelser ud fra en flerdimensionel forståelsesramme. Forløbet afrundes med en diskussion af den aktuelle "diagnosekultur" og afstigmatisering af psykisk sygdom.

Kernestof
Udviklingspsykologiske fundamenter: tilknytningsteori (John Bowlby og Mary Ainsworths tilknytningstyper) samt betydningen af tidlig omsorgssvigt og resiliens.Ungdommens identitetsdannelse: Erik Eriksons psykosociale stadier (identitet vs. identitetsforvirring) eller Thomas Ziehes teorier om det senmoderne ungdomsliv.Introduktion til psykiatri: Forskellen på det psykologiske og det psykiatriske blik på mennesket samt kendskab til diagnosesystemet (ICD-11/DSM-5).Udvalgte psykiatriske problemstillinger i ungdomslivet: Gennemgang af mindst én eller to hyppige lidelser (fx angst, depression, ADHD eller spiseforstyrrelser) belyst ud fra den biopsykosociale model.Faglige mål (Læreplanens fokus).

Eleverne skal i dette forløb opnå evnen til at præsentere og redegøre for centrale udviklingspsykologiske teorier samt grundlæggende psykiatriske begreber.Anvende psykologisk viden til at analysere og forklare udviklingen af psykiske lidelser og sårbarhed som et samspil mellem arv, miljø og tidlige erfaringer.Demonstrere kendskab til kvalitative og kvantitative metoder (fx casestudier, kliniske interviews eller registerdata) inden for det udviklingspsykologiske og psykiatriske felt.Undersøge og diskutere aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, herunder den stigende forekomst af diagnoser blandt unge og konsekvenserne af stigmatisering.

Særlige arbejdsformer
Klinisk case-analyse (Gruppearbejde): Eleverne fungerer som et tværfagligt team, der analyserer en anonymiseret ungdomscase (fx en ung med tegn på angst eller depression) og anvender teorier om tilknytning og sårbarhed til at forklare situationen.

DeBat om diagnosekulturen: En struktureret klassediskussion med udgangspunkt i kronikker eller dokumentarfilm om, hvorvidt diagnoser er en hjælp eller en spændetrøje for unge i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Tænkningens psykologi

Forløbet undersøger menneskets mentale processer, når vi tænker, løser opgaver og træffer valg. Progressionen bevæger sig fra den klassiske forestilling om mennesket som et fornuftspræget og rationelt væsen til den moderne kognitionspsykologiske erkendelse af vores kognitive begrænsninger. Eleverne introduceres til teorien om, hvordan hjernen bruger mentale genveje (heuristikker) for at spare energi, hvilket ofte fører til systematiske tankefejl (biases). Forløbet ruster eleverne til at gennemskue egne og andres argumentationsfælder og styrker deres kildekritiske sans i et komplekst informationssamfund.

Kernestof
De to tænkesystemer: Daniel Kahnemans dual-process-teori (System 1: Den hurtige, automatiske og ubevidste tænkning over for System 2: Den langsomme, analytiske og energikrævende tænkning).Heuristikker og biases: Centrale kognitive genveje og fejlslutninger, herunder tilgængelighedsheuristikken, repræsentativitetsheuristikken, confirmation bias (bekræftelsesfælden) og overkonfidenseffekten.Problemløsning og kreativitet: Forskellen på divergent tænkning (kreativ, idéskabende) og konvergent tænkning (logisk, målrettet), samt kognitiv fastlåshed (funktionsbundenhed). Metakognition: Tænkning om egen tænkning – hvordan man overvåger og regulerer sine egne lærings- og tankeprocesser.

Faglige mål (Læreplanens fokus)
Eleverne skal i dette forløb opnå evnen til at præsentere og redegøre for centrale kognitionspsykologiske teorier om tænkning, beslutningstagning og biases.Anvende psykologisk viden til at identificere og analysere systematiske tankefejl i hverdagsbeslutninger, politisk debat eller adfærd på sociale medier.Demonstrere kendskab til kognitive eksperimentelle metoder og efterprøve klassiske psykologiske tests i praksis. Diskutere konsekvenserne af menneskets kognitive begrænsninger for det personlige valg og samfundsmæssige beslutningsprocesser.

Særlige arbejdsformer

Bias-jagt i medierne: Gruppearbejde, hvor eleverne analyserer aktuelle nyhedsartikler, reklamer eller opslag på sociale medier for at afdække, hvordan afsendere bevidst eller ubevidst udnytter modtagerens kognitive biases (fx framing-effekten).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Eksamenstræning

Forløbet har til formål at ruste eleverne metodisk og formidlingsmæssigt til den mundtlige eksamen på Psykologi C. Progressionen bevæger sig fra den skriftlige og strukturelle strukturering af ukendt empirisk materiale (cases) til den praktiske håndtering af selve eksamenssituationen. Eleverne træner i at operationalisere årets gennemgåede teorier og metoder på ukendte tekster samt adskille de taksonomiske niveauer (redegøre, analysere, vurdere/diskutere). Derudover arbejdes der intensivt med den mundtlige præsentation, disponering af taletid, anvendelse af faglige markører og den efterfølgende faglige dialog med eksaminator og censor.

Kernestof
Den taksonomiske model i psykologi: Fra beskrivelse til teoretisk analyse og vurdering.
Case-metodik: Identifikation af psykologiske problemstillinger og udvælgelse af relevant teori på tværs af de gennemgåede temaer.
Mundtlig formidlingsstrategi: Strukturering af den selvstændige taletid og den faglige samtale ved det grønne bord.
Eksamenshåndtering: Konstruktive mestringsstrategier (coping) mod eksamenspres baseret på sundhedspsykologisk teori.

Faglige mål (Læreplanens fokus)
Eleverne skal i dette forløb opnå evnen til at anvende psykologisk viden og centrale teorier selvstændigt på ukendt empirisk materiale (cases).Demonstrere kendskab til faglige undersøgelsesmetoder ved at identificere og vurdere de metodiske greb i casen.Formidle psykologiske problemstillinger klart, struktureret og med præcis anvendelse af korrekt fagterminologi.
Indgå i en faglig dialog og perspektivere psykologiske problemstillinger i forhold til hverdagen og det omgivende samfund.

Særlige arbejdsformer"Pop-up" case-øvelser: Pararbejde med fokus på hurtig identifikation af faglige markører og udarbejdelse af en skarp disposition ud fra en ukendt mediecase.

Eksperimentel speed-pitching: Eleverne parres og træner den selvstændige præsentation på tid (3-5 minutter) med efterfølgende peer-feedback på fagsprog og struktur.

Simuleret eksamen i plenum: Gennemgang af en mini-eksamen foran klassen med fokus på at afmystificere rammerne (tid, votering, censors rolle).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer