Holdet 2025 ps/1hf ps2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Mads Panny
Hold 2025 ps/1hf ps2 (1hf ps2 forår)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: Ondskabens psykologi
Titel 2 Tema 2: Ekstreme fællesskaber
Titel 3 Tema 3: Det gode liv
Titel 4 Tema 4: Kærlighed og pardannelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1: Ondskabens psykologi

Tema 1: Ondskabens psykologi

I dette tema rettes fokus mod ondskabens væsen, hvori de væsentligste spørgsmål vi arbejder med, er følgende; Hvad er ondskab? Og hvorfor bliver nogle mennesker onde?

Vi anskuer ondskaben ud fra et socialpsykologisk og et individualpsykologisk perspektiv.  
Indledningsvist præsenteres eleverne for Svendsens inddeling i to typer af ondskab (naturligt onde / moralsk onde) – herunder dæmonisk (sadistisk), instrumentel, idealistisk og den dumme ondskab.

Det socialpsykologiske perspektiv belyses via:
· Konformitet
· Dehumanisering
· Ind- og udgrupper
· Massehypnose
· Solomon Asch’s stregforsøg
· Stanford Prison Experiment
· Milgrams stødforsøg

Det individualpsykologiske perspektiv belyses via:
· Carl Goldbergs teori om opvækstens betydning
· Omsorgssvigt
· Reaktioner på omsorgssvigt (overfladisk)
· Fravær af empati (Baron-Cohen)

Afslutningsvis præsenteres eleverne for begrebet moralsk frakobling.

I afslutningen på dette års første tema er eleverne også blevet introduceret til caseanalyse og eksperiment som metode – med fokus på troværdigheden heraf.

Anvendte dokumentarer i forløbet: (Udregnet som 7 min.= 1 ns)

- Uddrag fra dokumentar: "Hjernevask; Flokdyr eller egotripper? (introduktion og forklaring af Asch's stregforsøg)", 1,5 ns.
-  "Herlufsholms hemmeligheder", TV2 (2022), 45 min., 7 ns.
- Dokumentar: "Vold på hjernen", DR (2017), 43 min., 6,1 ns.
- Videoklip: "Kan du spotte en psykopat?", https://videnskab.dk/krop-sundhed/kan-du-spotte-en-psykopat/, 1 ns.
- Videoklip: "Psykopatitjeklisten",

Forløbet dækker over ca. 55 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tema 2: Ekstreme fællesskaber

Dette forløb tager udgangspunkt i et tema om ”ekstreme fællesskaber”. ”Gruppen” er derfor det helt centrale begreb i dette tema og forløbet tager derfor også til en start et socialpsykologisk afsæt med fokus på hooliganisme og bandemiljøer.

Udover at belyse gruppe- og rollebegreber rettes der fokus på, hvordan ydre faktorer kan påvirke gruppens liv. Vi har i forløbet arbejdet med følgende socialpsykologiske begreber:

- Definition på en gruppe,
- Gruppetyper
- Massehypnose
- Gruppepolarisering / gruppetænkning
- Intergruppekonflikt: (Robbers cave)
- Roller i gruppen

Afslutningsvis rettes fokus mod individet i gruppen og hvordan det påvirkes af gruppens kraft og magt. Til dette anvendes følgende teorier og begreber:

- Maslows behovshierarki
- Eriksons identitetsteori
- Identitetssøgen, identitetsforvirring og identitetskrise.
- Kognitivt skema + perception

Afslutningsvis arbejder eleverne med caseanalyse og en grundig introduktion og anvendelse af den kvalitative og kvantitative metode. Eleverne forholder sig til metodernes fordele og ulemper, til de 4 undersøgelsesmetoder og på kritisk stillingtagen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tema 3: Det gode liv


Tema 3; Det gode liv

"Det gode liv" tager til en start udgangspunkt i eleverne og deres medstuderendes bud på, hvad der kendetegner et godt ungdomsliv. Med interview som undersøgelsesmetode og refleksioner om fejlkilder undersøger de i makkerpar, hvad det gode liv er for en gymnasielev på Viborg Gymnasium. Undersøgelsesmetoden og dens fejlkilder vurderes og det samme gør indholdet og resultaterne af elevernes spørgsmål.

For en stund lægges ungdomslivet på hylden og vi ser til en start på "hele livet" gennem Erik Eriksons psykosociale udviklingsmodel. Eleverne arbejder med faserne og forholder sig løbende kritisk og vurderende til hver enkelt.

Herefter ser vi på livets start - og undersøger heri: hvad er den gode begyndelse? Følgende teorier / begreber er her i fokus:

- Erik Eriksons psykosociale udviklingsmodel.
- Tilknytning (Bowlby)
- Før-tilknytning.
- Begyndende tilknytning.
- Selektiv tilknytning.
- Genkende / Genkalde.
- Tilknytningsadfærd / Udforskningsadfærd.
- Still-face eksperiment.
- Harry Harlows abeforsøg.
- Resiliens.
- Risiko- og resiliensfaktorer (model af Werner & Smith).

Herefter bygges der bro til ungdomslivet og med udgangspunkt i dokumentaren: "Presset ungdom", 2023 udarbejder eleverne aktuelle psykologiske problemstillinger. Vi ser på den "modvind" unge kan opleve og de forhindringer et ungt menneske møder i jagten på det gode ungdomsliv. I denne fase af temaet arbejdes der med følgende teorier / begreber:
- Stress (akut og kronisk).
- Coping (og heri kønsforskelle).
- Piaget (kognitivt skema, assimilation, akkommodation).
- Goffman (frontstage, backstage).

Som modsvar på ovenstående bruger vi følgende teorier / begreber til at belyse psykologiske faktorer, der kan skabe "medvind" og fundamentet for et godt ungdomsliv. Her er der fokus på:
- Hukommelsesproces.
- Motivation (selvbestemmelsesteori: indre og ydre motivation, amotivation).

Afslutningsvis forholder vi os til den digitale ungdomskultur og anskuer denne som et løbende socialt dilemma. I den digitale kultur rettes fokus mod både "mod- og medvind" for det gode liv. Heri ser vi på:
- Digital identitet.
- Digitalt jeg.
- Ansigtsløs kommunikation.
- Nonverbal kommunikation (nonverbale koder).
- Repetition af særligt Goffman og Piaget.

Anvendte dokumentarer i forløbet: (Udregnet som 7 min.= 1 ns)

- Dokumentar: "Vi er Jens Jensen", 2016, 5,7 ns.
- Videoklip; "Harlow's Studies on Dependency in Monkeys", https://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I, 1 ns.
- Dokumentar: "Presset ungdom", 2023, 5,7 ns.


Forløbet dækker over ca. 50 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tema 4: Kærlighed og pardannelse

Tema 4; Kærlighed og parforhold

Forløbet “Kærlighed og parforhold” tager udgangspunkt i elevernes egne forestillinger om forelskelse, kærlighed, partnervalg og det gode parforhold. Vi undersøger, hvordan psykologien kan forklare, hvorfor vi forelsker os, hvem vi vælger som partner, og hvorfor nogle forhold fungerer, mens andre går i stykker.

Til en start arbejder vi med tilknytning som forklaring på kærlighed og parforhold. Her ser vi på, hvordan tidlige relationer til omsorgspersoner kan få betydning for senere nære relationer. Eleverne arbejder med Bowlby og Ainsworth og vurderer samtidig The Strange Situation som metode.

I denne del af forløbet er følgende teorier / begreber i fokus:

Tilknytningsteori.
Bowlby.
Mary Ainsworth.
The Strange Situation.
Tryg og utryg tilknytning.
Tilknytningsmønstre i voksenlivet.
Validitet og reliabilitet.

Herefter undersøger vi forelskelse og kærlighedens biologi. Eleverne arbejder med biologiske forklaringer på tiltrækning og kærlighed og diskuterer, hvor langt sådanne forklaringer rækker.

Her arbejdes der med:

Forelskelse.
Kærlighedens biologi.
Dopamin.
Oxytocin.
Hormoner og belønningssystemer.
Selvrapportering.

Dernæst ser vi på evolutionære forklaringer på partnervalg. Eleverne undersøger, hvordan evolutionsteorien kan forklare mønstre i tiltrækning, kønsforskelle og menneskelig parringsadfærd. Samtidig forholder vi os kritisk til biologiske forklaringer og diskuterer betydningen af kultur og normer.

Her er følgende teorier / begreber centrale:

Evolutionsteori.
Seksuel selektion.
Partnervalg.
Kønsforskelle.
Reproduktiv succes.
Kritik af biologiske forklaringer.

Herefter anlægges et kulturpsykologisk perspektiv på kærlighed og ægteskab. Vi ser på forskelle mellem individualistiske og kollektivistiske kulturer og diskuterer, hvordan normer, familie og kultur kan påvirke synet på kærlighed, ægteskab og skilsmisse.

I denne del indgår:

Individualisme.
Kollektivisme.
Hofstede.
Arrangerede ægteskaber.
Kærlighedsægteskab.
Kulturforskelle.
Skilsmisse.

Afslutningsvis arbejder vi med, hvorfor parforhold kan gå i stykker. Her bruges Sternbergs triangulære kærlighedsteori til at analysere forskellige typer kærlighed og parforhold. Vi arbejder også med kærlighedsnarrativer og kognitive skemaer og perspektiverer til skilsmisse, skilsmissebørn og psykisk vold i parforholdet.

Her er følgende teorier / begreber i fokus:

Sternbergs triangulære kærlighedsteori.
Intimitet.
Passion.
Forpligtelse.
Kognitive skemaer.
Kærlighedsnarrativer.
Parbrud.
Psykisk vold.

Anvendte dokumentarer / filmklip i forløbet:
(Udregnet som 7 min. = 1 ns)

Videoklip: “The Strange Situation”, 1 ns.
Videoklip: “The Biology of Love”, 1 ns.
Videoklip: “Our Planet – Birds of Paradise”, 1 ns.
Videoklip: “Menneskets parringsdans”, 1 ns.
Netflix-dokumentar om pardannelse, ca. 5,7 ns.

Forløbet dækker over ca. 45-50 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer