Holdet 2o ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anders Olesen, Hanna Bysted, Hans Berg, Henrik Damgaard Andersen
Hold 2025 ks/o (1o ks hi, 1o ks re, 1o ks sa, 2o ks, 2o ks hi, 2o ks re, 2o ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 folketingsvalg
Titel 2 Intro til religion
Titel 3 USA (fællesfagligt forløb)
Titel 4 USA (samfundsfag - tværfagligt)
Titel 5 kulturmøde historie. test
Titel 6 Kulturmøde (samfundsfag - tværfagligt)
Titel 7 Kulturmøder med fokus på Verden og DK efter 1989
Titel 8 Islam
Titel 9 velfærdsstaten
Titel 10 Buddhisme
Titel 11 samfundsfag - repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Intro til religion

Introduktion til religionsfaget med fokus på:
- Synsvinkel: Indefra og udefra
- Senmoderne religion
- Religionsdefinitioner inkl Ninian Smarts model

Materiale:
Madsen, Lene mfl.: "Grundbogen til Religion C", Systime, 2015, s11-17 + s268
Øvelse til synsvinkel
"Anders Lund Madsen modtager lydhealing", https://www.youtube.com/watch?v=hCvd0zBywLI
"Fodbold er Gud" (uddrag) (Filmcentralen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 USA (fællesfagligt forløb)

Forløb om religion i USA med fokus på:
- Årsagerne til forskellene mellem religion i USA og Danmark (Phil Zuckerman)
- Sekulariseringstesen og USA
- Puritanismen og USA som "Guds eget land" (Thanksgiving)
- Wall of separation og konsekvenserne heraf
- Det religiøse landskab i USA med fokus på polariseringen mellem troende og "nones"
- Protestantisk fundamentalisme/den kristne højrefløj
- Abortsagen (pro-life vs. pro-choice)
- Civilreligion

Materiale:
Hansen, Thor Banke; Sindberg, Andreas Bonne: "USA. Historie, samfund, religion", Systime, 2015, s135-138, s140-141, 144-145, 149-157, 169-173, 199-203, 217-219
Zuckerman, Phil: "Samfund uden Gud", Univers, 2008, s188-193 (uddrag)
Vuorela, Mikkel; Nyggard, Sigrid: "Abort er blevet en kamp om liv og frihed, der splitter USA og kan afgøre valget", Information, 24.10.2024

"What Happens when Countries Lose Religion? | Phil Zuckerman", https://www.youtube.com/watch?v=7Dr9GKuMYsg
"America´s nonreligious have become a growing phenomenon", https://www.youtube.com/watch?v=7_8yO0kv-7Q
"The first Thanksgiving story for kids"
https://www.youtube.com/watch?v=oodJKjJ_VqY
"Your favourite Thanksgiving traditions explained"
https://www.youtube.com/watch?v=z0bofuWCngY
"Native American girls describe the REAL history behind Thanksgiving"
https://www.youtube.com/watch?v=K7jLeBWMA0U

Pew Research Center: "The vast majority of Americans celebrate Thanksgiving, but their traditions and activities vary widely"
https://www.pewresearch.org/short-reads/2024/11/21/the-vast-majority-of-americans-celebrate-thanksgiving-but-their-traditions-and-activities-vary-widely/

"Pind og Holdt i USA II", afsnit 3, DR, 2013 (CFU)
"Signe Molde på udebane", Sæson 4, afsnit 1, DR, 2024 (CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA (samfundsfag - tværfagligt)

Med udgangspunkt i den aktuelle politiske situation i USA, tager forløbet udgangspunkt i en forståelse af det politiske system i USA, med henblik på at afdække den aktuelle præsident Trumps politiske handlemuligheder.

I forlængelse heraf havde vi fokus på forskellen på den amerikanske og danske velfærdsmodel, den politiske forskel på henholdsvis demokraterne og republikanerne, samt deres kernevælgeres typiske karakteristika, som grundlag for at undersøge det tilsyneladende paradoks (i hvert fald ud fra en ideologisk-økonomisk logik) at de veluddannede og økonomisk velstående overvejende stemte demokratisk (Harris), mens de lavt uddannede og lavtlønnede overvejende stemte republikansk (Trump).

Til forklaring af paradoks, anvendtes begreber og teorier om populisme og identitetspolitik (den økonomiske globaliseringstese og tesen om det kulturelle bagslag).

Konkrete emner, begreber, teorier og modeller

USA. historie, samfund og religion. uddrag 2025.pdf (s1-22)
• Magtens tredeling i USA (præsidentens, kongressens og højesterets magt)
• Lovgivningsprocessen i USA
• To politiske systemer: præsidentielt (USA) eller parlamentarisk (eks Danmark)
• To partier: Demokrater og republikanere
• Ideologier i dansk og amerikansk politik
• Valgsystem i USA: Winner-take-all (flertalsvalg i enkeltmandskredse)  røde, blå og svingstater
• Vælgeradfærd: hvad kendetegner den typiske Trump og Harris kernevælger

Velfærdsstaten USA.pdf
- De tre velfærdsstatsmodeller, med særligt fokus på den residuale

Populisme og identitetspolitik (uddrag).docx
• Populisme (henholdsvis højre- og venstreorienteret populisme)
• Forklaringer på højrepopulismens fremgang (Dan Rodriks: den økonomiske globaliseringstese + Ronald Inglehart og Pippa Norris: tesen om det kulturelle bagslag)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Kulturmøde (samfundsfag - tværfagligt)

Forløbet har koncentreret sig om at forstå integrationsmæssige udfordringer i Danmark, både for flygtninge, indvandrere og efterkommere, med anvendelse af nedenstående samfundsfaglig teori og begreber.

-Integrationsformerne assimilation, segregation og pluralistisk integration.

-Thomas Hylland Eriksens begreber om unge indvandrere og efterkommeres identitetsvalg: Den rene identitet, bindestregs-identiteten og den kreolske identitet.

-T.H. Marshalls skelnen mellem statsborgerskab og medborgerskab, i kombination med Aydin Soeis begreb modborgerskab.

-Axel Honneths teori om anerkendelse i henholdsvis den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære.

-Pierre Bourdieus begreb habitus, samt kulturel, økonomisk og social kapital.

-Geert Hofstedes kulturdimensioner: Høj eller lav magtdistance (Power distance), Kollektivisme vs individualisme (Individualism), Feminitet vs maskulinitet (Masculinity) og høj eller lav usikkerhedsundvigelse (Uncertainty avoidance)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kulturmøder med fokus på Verden og DK efter 1989

Fokus på middelalderens kulturmøde i forbindelse med korstogene til Mellemøsten med kobling til det moderne korstog "Bush doktrinen".

I forlængelse heraf det moderne kulturmøde i Danmark med fokus på gæstearbejdere i 1960'erne, indvandrerstop og familiesammenføring i 1970'erne og flygtningedebatten i 1980'erne. Den politiske og økonomiske Baggrund for den forskellige indvandring i perioden er gennemgået.

Endelig kobling til verden efter 1989 - Huntington diskussion om hvor verden bevæger sig hen.
Materiale:
Kulturmøder:
Peter Bejder m.fl.: Fra Huguenotter til afghanere. Side 133-138 inkl. tekst 32, 145-150 øverst, 161-165 og 171 tekst 42.
Claus Bryld: Kilder til den nye verden side 217-224. Huntington: civilisationernes sammenstød. Print og PDF.
"Urban d. II's tale i Clermont" PDF.
"Bush declares war on terror". Youtupe.
Historyslam "Fra røver til ridder". Korstogsprædikener i middelalderen.
DR 2 Danmark som indvandrerland. Gæstearbejderne. CFU.
Ebbe Kühle: Danmark historie samfund side 173-179. Som baggrund for undervisningen.
Hvilket Danmark ankommer gæstearbejderne til fra 1968? Det homogene samfund og danskenes interesse/holdning?
"Debat program med Mogens Glistrup". Youtupe.
"Donningens nytårstale skaber debat". Youtupe. Nytårstale 1984
Udsendelse: Kampen om indvandringen på DR.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Islam

Forløbets formål har været, at give eleverne en basal introduktion til Islam både i en dansk og global kontekst.

Vi indledte forløbet med en introduktion til Islams formative periode. Her lå fokus primært på Islams tidligere forbindelse og forhold til de andre nærliggende religioner (Kristendom, Jødedom og områdets lokale polyteistiske religioner). Vi arbejdede også kort med de islamiske erobringer, kalifatet og Islams udbredelse efter Muhammeds død. Efterfølgende arbejdede vi med Islams fem søjler og det islamiske lovsystem (Sharia) i både den klassiske forstand og i en moderne kontekst. Vi har i denne sammenhæng arbejdet aktivt med Koran, Hadith og uddrag fra fatwasamlinger og fatwahjemmesider.

Vi har arbejdet med Jens Formans kategorier; traditionalisme, modernisme, sekularisme og fundamentalisme, og har gennem oplæg og tekstlæsning arbejdet aktivt med kategorierne. Afslutningsvis har vi arbejdet med jihad, kønsroller (i et traditionelt og moderne perspektiv), muslimer i Danmark med særligt fokus på tørklædedebatten. Under hele forløbet vil der være særligt fokus på indefra /udefra syn, samt perspektivering til andre religioner.

Materiale:


Muslimernes religion:

s. 29-35 (De fem søjler)
s. 42-56 (Klassisk sharia & moderne sharia)
s. 59-61 (Gud ifølge Islam)
s. 76-77 (Koranen)

Andre tekster:

Abu A'la Maududi: Hvad betyder Islam?

Unge muslimer fatwashopper af Lene Kühle.

Debat i nyere tids Islam - Opgavesæt (sættet indeholder følgende emner: Islamisme, Tørklædedebat, . Kvindelige imamer, Bederum i gymnasiet, Begrebet ”Jihad” (”anstrengelse”), Debatten om Omskæring)


Gennemgået Korantekster:

Sura 2, 106
Sura 2, 163
Sura 2, 255
Sura 3, 1-8
Sura 4, 80
Sura 10, 37-38
Sura 16, 22
Sura 59, 22-24
Sura 112

Hjemmesider:

http://www.fatwa-online.com/
islam-qa.com
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 velfærdsstaten

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Buddhisme

I religionsdelen har vi arbejdet med Buddhismen som en polyteistisk religion af større betydning. I forløbet har vi fokuseret på skellet med hjertelands/asiatisk Buddhisme og vestlig-Buddhisme. Det har betydet, at vi startede forløbet med en introduktion til buddhismens formative periode, hvor vi blandt andet arbejdede med Buddha-legenden og kiggede på udviklingen af de tre hovedretninger indenfor Buddhismen.

Efterfølgende har vi arbejdet med brugen af de buddhistiske praktiser og metoder i en vestlig sekulær kontekst og forsøgt at sætte disse op overfor den traditionelle brug. Vi har også brugt tid på skellet mellem apotropæisk, karmisk og nirvarnisk Buddhisme, og undersøgt disses interaktion, modsætningsforhold og symbiotiske eksistens.

Afsluttende har vi anvendt Peter Bergers begrebsapparat (kosmos, kaos, nomos, anomi) til at beskrive den rolle, som Buddhismen har fået i identitetsskabelse og profilering det senmoderne samfund. I den sammenhæng har vi også arbejdet med beskrivelserne af det fortryllede, affortryllede og genfortryllede samfund.

Materiale/ pensum

Grundbøger:

Grundbogen til Religion C s. 150 - 152 & 156 - 160.
KS-bogen: s. 57 - 65

Helligtekster:

Buddha-legenden indefra (fra et Vajrayana synspunkt).

Benarestalen. Taget fra Lene Højholt: Buddhas lære og den tibetanske Buddhisme. Gylden 1999. s. 32 - 33.

Artikler:

Lindhardt og Stadil om Buddhismen i vesten.

Danskerne er vilde med buddhisme i teorien ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danskerne-er-vilde-med-buddhisme-i-teorien )

Linda blev buddhist efter møde med Dalai Lama.  

Andet:

Tibetanske Livshjul ( https://i0.wp.com/deep-psychology.com/wp-content/uploads/2024/10/fc5gb8n4.jpg?w=900&ssl=1 )
Filmklip fra Samsara 2011 ( https://www.youtube.com/watch?v=iQzpExpsezI )

Efterfølgende har vi arbejdet med brugen af de buddhistiske praktiser og metoder i en vestlig sekulær kontekst og forsøgt at sætte disse op overfor den traditionelle brug. Vi har også brugt tid på skellet mellem apotropæisk, karmisk og nirvarnisk Buddhisme, og undersøgt disses interaktion, modsætningsforhold og symbiotiske eksistens.

Afsluttende har vi besøgt Quang Huong Templet i Aarhus, hvor blev præsenteret for og diskuterede templets selvforståelse, rolle i lokalsamfundet samt Boddhisatva-forståelse forklaret af templets herboende munk.

Materiale:

Grundbøger:

Religion og Kultur:  s. 59 - 76.
Buddhistisk Praksis PDF. Taget fra Grundbogen til Religion C s. 150 - 152.

Helligtekster:

Buddha-legenden indefra (fra et Vajrayana synspunkt).

Benarestalen. Taget fra Lene Højholt: Buddhas lære og den tibetanske Buddhisme. Gylden 1999. s. 32 - 33.

7 tekster til analysearbejdet PDF. Teksterne er læst ekstemporalt. Indeholder følgende:

Tekst 1 - 4:
Buddhismen - tekster fra Theravada traditionen. Ole Pind. Systime 2005.

- Tekst 31
- Tekst 41
- Tekst 54
- Tekst 95

Tekst 5 - 7:
Teksterne stammer fra Sutta-Nipata, der tilhører Tripitaka. Oversættelse Ole Holten Pind.

- Sorgpilen (Dharmaen)
- Den sande kasteløse (opgør med Hinduismen)
- Buddhas tale til Nalaka om tilværelsen som munk og vismand (Sangha)

Artikler:

Lindhardt og Stadil om Buddhismen i vesten.

Danskerne er vilde med buddhisme i teorien ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danskerne-er-vilde-med-buddhisme-i-teorien )

Sekulær mindfulness-bølge møder kritik fra buddhistisk hold ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/sekulaer-mindfulness-boelge-moeder-kritik-fra-buddhistisk-hold )

Linda blev buddhist efter møde med Dalai Lama.  

Andet:

Tibetanske Livshjul ( https://i0.wp.com/deep-psychology.com/wp-content/uploads/2024/10/fc5gb8n4.jpg?w=900&ssl=1 )
Filmklip fra Samsara 2011 ( https://www.youtube.com/watch?v=iQzpExpsezI )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 samfundsfag - repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer