Holdet 2q ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2026/27
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Cecilie Tang Lihn, Chris Østergaard, Jarl Paulsen, Jesper Thomsen, Signe Østergaard Nielsen
Hold 2025 ks/q (1q ks, 1q ks hi, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks, 2q ks hi, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til KS historie - fagets mål og indhold
Titel 2 Verdenshistorisk oversigt - oldtid/antikken
Titel 3 Middelalder og feudalsamfund
Titel 4 Danmark i vikingetiden
Titel 5 Renæssance, og reformation 1
Titel 6 Introforløb
Titel 7 HO: Industrialisering og arbejderbevægelse
Titel 8 Buddhisme (enkeltfagligt)
Titel 9 Ideologiernes kamp i det 20 årh.
Titel 10 Kulturmøder - islam (flerfagligt)
Titel 11 Fællesfagligt forløb: Kulturmøder
Titel 12 Kristendom fællesfagligt - Velfærdsstaten
Titel 13 Etik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Verdenshistorisk oversigt - oldtid/antikken

Målet med forløbet er, at give en grundlæggende indsigt i antikkens historie med. Eleverne skal kunne beskrive mellemøstlige højkulturers og de store religioners oprindelse og udvikling. Endvidere skal eleverne kunne beskrive de græske og romerske samfund med fokus på samfundsstruktur og styreformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 5 Renæssance, og reformation 1

Forløbet giver et overblik og perioden eftermiddelalderen med fokus på renæssance, reformation og opdagelser. I forløbet inddrages forholdet mellem aktør og struktur i forståelse og forklaring af periodens centrale begivenheder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Introforløb

I dette forløb er eleverne overordnet blevet introduceret for KS-faget og mere specifikt for religionsfaget. Klassen er blevet præsenteret for religionsfaglig metode, teori og begreber, som de også har arbejdet med på timerne i grupper, ved små fremlæggelser og øvelser og ved fælles gennemgang på klassen. Vi har særligt fokuseret på religionsdefinition og Ninian Smarts model, indefra og udefra perspektiver, ritualteori og -analyse, en række religionsfaglige begreber og de tre samfund.

Litteratur:

Madsen, Lene et al. 2016. Grundbogen til Religion C. Danmark: Systime. (online udgave)

Madsen, Maria et al. 2018. ”Identitetsdannelser før og nu” i KS-bogen. Columbus: København. (4 sider)

Kristeligt Dagblad. Ukendt. ”Gads religionsleksikon” Religion.dk. Ukendt:  https://www.religion.dk/leksikon/A Sidst tilgået d. 21/01 2026.

Ljungcrantz, Ann-Louise. 2017. ”Religion i bevægelse” fra Religioner Lever. Lindhardt og Ringhof: Danmark.


Tekster:

Larsen, Niklas. 2023. Violas barnedåb. Tid: 0-6:50. https://www.youtube.com/watch?v=1DovBjcwkTE Sidst tilgået d. 21/01 2026.

Nørhøj, Henning. 2018. ”De 10 vigtigste ting at vide om den kristne nadver” (uddrag) fra kristeligtdagblad.dk https://www.religion.dk/undervisning/sådan-foregår-nadveren Sidst tilgået d. 21/01 2026.

Ukendt. ”Sådan foregår dåb” (uddrag) fra folkekirken.dk.  https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/saadan-foregaar-daab Sidst tilgået d. 21/01 2026.



Begreber:

- Ninian Smarts model
- Indefra
- Udefra
- Elite
- Mainstream
- Ritualer
- Jan Podemann Sørensens ritual-myte-model
o Det rituelle plan
o Det mytiske plan
o Virkningens plan
- Arnold van Genneps model for overgangsritualer
o Ekskorporationsfasen/udskillelsesfasen
o Liminalfasen
o Inkorporationsfasen/indlemmelsesfasen
- Polyteisme
- Monoteisme
- Sekularisering
- Afsekularisering
o Genfortryllelse
- Maksimalisme
- Minimalisme
- Helligt
- Profant
- Axis mundi
- Medialisering
- Den religiøse aktør
- Pluralisme
- Synkretisme
- Ikke-institutionaliseret religion
- Polarisering
- Os/dem og inklusiv/eksklusiv
- Det traditionelle samfund/det fortryllede samfund
- Det moderne samfund/det affortryllede samfund
- Det senmoderne samfund/det genfortryllede samfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 HO: Industrialisering og arbejderbevægelse

Forløbet beskriver, hvad der kendetegner industrialiseringen med udgangspkt. i DK. Herunder arbejderbevægelsens fremkomst og udvikling. I forløbet fokuseres på at forklare sammenhængen mellem industrialisering og arbejderbevægelse. Endelig skal eleverne via kildelæsning og analyse kunne diskutere levevilkårene for arbejderklassen  og sætte dem i relation til industrialiseringen med inddragelse af forholdene på den daværende Bruunshåb klædefabrik. Forløbet leder frem til skrivning af historieopgaven
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Buddhisme (enkeltfagligt)

Vi har i dette forløb fokuseret og arbejdet med religionen buddhisme. Eleverne har arbejdet både individuelt, i grupper og ved opdeling i klassen, og der er blevet gennemgået ved fælles gennemgange, tavle udfyldninger, matrix-grupper og fremlæggelser.

Vi har særligt fokuseret på buddhismens tilblivelse og dens ophavsmand, Siddharta Gautama også kaldet Buddha bl.a. ved at se ”5 skarpe” og arbejde med ”Buddhalegenden”. Dertil har eleverne arbejdet med billedanalyse og symbolik indenfor buddhisme. Derudover har eleverne arbejdet med buddhismens lære og tro (dharma), som omfatter anskuelsen af livet som lidelsesfuldt (dukkha og de fire sandheder), buddhisters tro på genfødsel i det buddhistiske livshjul (samsara) og hvordan ens handlinger afgør ens genfødsel eller mentale stadie (karma og nirvana), samt vejen ud af genfødsel til frelse (middelvejen, den 8-leddede vej, de 5 skandhaer og parinirvana). I den forbindelse har vi arbejdet med ”Benarestalen”, livshjulet og vietnamesiske karmabilleder. Derudover har vi også fokuseret på buddhistisk praksis og brugt Spiros teori om karmisk, nirvansk og apotropæisk (magisk) buddhisme til at karakterisere forskellige eksempler på praksis og ritualer i buddhisme.

Eleverne har i grupper fremlagt om forskellige retninger indenfor buddhisme: Mahayna, Theravada, Vajrayana (Tibetansk buddhisme), Zen buddhisme og Rene Land buddhisme. I forlængelse heraf har vi også arbejdet med buddhisme i Danmark vs. etnisk buddhisme. Afslutningsvis har eleverne øvet at analysere, karakterisere og bruge deres begreber både fra introforløbet og dette forløb på forskellige tekster med fokus på at benytte deres viden og teori i praksis og som øvelse på eventuel eksamen.


Tekster

Madsen, Lene et al. 2014. Grundbogen til Religion C. Danmark: Systime.
- Side 143-152
- Side 154-162
- Side 164-170


Primære tekster:

- Buddhalegenden (sammenskrivning af forskellige kilder ved Jørn Borup)
- Benarestalen (Samyutta-nikaya V, 420-422)
- Nansen, Laurits. 2004. ”God, bedre, Buddha” fra Jyllands-Posten


Videoer:

- 5 Skarpe om buddhisme. https://www.dr.dk/studie/religion/programmer-om-buddhisme Sidst tilgået d. 26.03.26
- Religionsnørden: https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw Sidst tilgået d. 26.03.26
- Shaolin: Sæson 2 afsnit 2.
- Empukuji Manninko. https://www.youtube.com/watch?v=dfxAorMQDK8 Sidst tilgået d. 26.03.26


Billeder:

- Undfangelsen
- Buddha i askese
- Buddha der kæmper mod Mara vist ved dansende kvinder
- Det buddhistiske livshjul
- Vietnamesiske karmabilleder
- Watpa Copengagen’s facebookside. Januar 2026. https://www.facebook.com/Watpa.Copenhagen.Denmark/ Sidst tilgået d. 26.03.26


Begreber

- Siddharta Gautama
- Buddha
- Arhat
- Bodhisattva
- De tre juveler
o Buddha
o Dharma
o Sangha
- Dukha
- Begær
- Samsara
- Reinkarnation
- Dhammas
- Det buddhistiske livshjul
o Ring 1
o Ring 2
o Ring 3
o Ring 4
o Mara
- Karma
- Nirvana
- Parinirvana
- Brahman, atman og anatman
- Asket og askese
- De fem skandhaer
- Tripitaka
- Buddhalegenden
o De fire tegn som Buddha møder
- Benaresprædiken
o De fire ædle sandheder
- Symboler
- Den otte-leddede vej
- Middelvejen
- De to yderligheder
- Karmisk buddhisme (Melford E. Spiro)
- Nirvanisk buddhisme (Melford E. Spiro)
- Apotropæisk buddhisme (Melford E. Spiro)
- Karmiske billeder
- Mantra
- Stupa
- Mahayana
- Theravada
- Vajrayana (Tibetansk buddhisme)
- Andre retninger
- Etnisk buddhist/lægbuddhist og konvertitbuddhist i vesten
- Meditation og mindfulness
- Synkretisme
- 3 x Samfund
o Det genfortryllede samfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ideologiernes kamp i det 20 årh.

Forløbet giver grundlæggende viden om ideologiernes opståen og kendetegn og deres rivalisering. Forløbet giver en forståelse af, hvorfor ideologierne opstår og hvad de strides om. Du skal kunne forklare ideologiernes udvikling i mellemkrigstiden og hvilken betydning den kolde krig fik for Europa. Endelig giver forløbet en forklaring på den kolde krigs afslutning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kulturmøder - islam (flerfagligt)

I dette forløb om islam har eleverne arbejdet med religionens tilblivelse og herunder særligt med profeten Muhammeds rolle samt hans særlige status og betydning i islam. I forlængelse heraf har eleverne tilegnet sig viden om muslimernes hellige skrift, Koranen; dens tilblivelse, dens status og dens indhold. Med udgangspunkt i Koranen har eleverne også arbejdet med gudesyn og menneskesyn samt dommedag og frelses-forståelsen i islam. Desuden har klassen tilegnet sig viden om de 6 trosartikler og arbejdet med en Hadith-tekst, der sætter fokus på Muhammed, trosartiklerne og de fem søjler.

Derudover har klassen arbejdet med den praksis-baserede del af islam, hvor de har lavet fremlæggelser om de 5 søjler, og efterfølgende har arbejdet dybdegående med den femte søjle, Hajj, hvor de har set en video og analyseret de individuelle ritualer og Hajj som overgangsritual. Klassen er også blevet undervist i sharia, halal og haram og i den forbindelse Jan Jhärpes model og de fire kategorier, der kategoriserer muslimers forhold til sharia. I den forbindelse har eleverne arbejdet med billedforbuddet og tildækningen og fremlagt deres arbejde i matrix-grupper. Afslutningsvis har klassen øvet deres analytiske evner og brug af ny viden på en video og tekster, der kunne være eksempler på eksamenstekster.

Eleverne har arbejdet med religionen ud fra baggrundsteori, primære og sekundære tekster og eksempler på muslimers egne beretninger. De har arbejdet individuelt og i grupper, og der er blevet gennemgået fælles på klassen, ved tavleudfyldning, fremlæggelser og i matrixgrupper. Derudover har vi lavet forskellige begrebsøvelser igennem forløbet.

Eleverne har øvet formatet i KS-eksamen i et træningsforløb med udgangspunkt i Kulturmøder/islam.

Litteratur:

Larsen P., Thomas. 2017. Religioner lever – Grundbogen til religion. Praxis: Danmark.
- 100-102
Madsen, Lene et al. 2016. Grundbogen til Religion C. Danmark: Systime.
- 92-103
- 108-111
- 116-118
- 265-266 (Jan Jhärpe)



Tekster om billedforbuddet og tildækning:

Davids samling. 2022. ”Det religiøse billedforbud” på davidmu.dk. https://www.davidmus.dk/islamisk-samling/det-religiose-billedforbud Sidst tilgået d. 08.04.2026

Fenger-Grøndahl, Malene. 2021. ”Tørklædedebatten” på faktalink.dk https://faktalink.dk/titelliste/tdeb Sidst tilgået d. 08.04.2026

Lenti, Camilla. 2009. ”Islamisk billedforbud har givet abstrakt kunst” på religion.dk https://www.religion.dk/viden/islamisk-billedforbud-har-givet-abstrakt-kunst Sidst tilgået d. 08.04.2026

Tønnsen, Aminah. 2006. ”Billedforbud” på islamstudie.dk. http://islamstudie.dk/?page_id=1339 Sidst tilgået d. 08.04.2026

Tønnsen, Aminah. 2005. ”Koranen og tørklædet” på islamstudie.dk http://islamstudie.dk/?page_id=1629 Sidst tilgået d. 08.04.2026


Hadith og Koranen:

Hadith Gabriel
Sura:
- 1
- 2,238 og 43 og 117 og 183-187 og 196-197
- 3,96-97
- 4,43
- 5,6
- 9,17-18
- 17,110
- 20,130
- 56
- 57,1-7


Andre tekster:

Ukendt. 2013. ”Interview med muslimsk mor om religion og minoriteter” fra tværkultureltcenter.dk https://tvaerkulturelt-center.dk/index.php/65-interviews/kulturmode/559-mine-born-er-danske-muslimer?utm_source=chatgpt.com Sidst tilgået d. 08.04.2026

Jens Forman. 2011. ”Regler er ikke så vigtige” fra Muslimernes religion – Tro, praksis og sharia. Danmark: Systime


Videoer:

Bemærk TV2 - Fyn. 2021. ”Duaa er muslim: - Jeg gør ting for at være en del af fællesskabet I Jeg tror 2:4” fra youtube.dk https://www.youtube.com/watch?v=D5DyqRFXDMg Sidst tilgået d. 08.04.2026

DR. 2014. ”Fem Skarpe om islam” fra MitCFU

Religionsnørden. 2018. ”Islam Introduktion” fra youtube.dk https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA  Sidst tilgået d. 08.04.2026

VICE. 2013. ”Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World’s Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi” fra youtube.com https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI Sidst tilgået d. 08.04.2026


Begreber:

Allah
Muhammed (Profeternes segl)
Monoteisme
Koranen
Sura
Hadith
Umma
Sunna
1. søjle
2. søjle
3. søjle
4. søjle
5. søjle
Ortopraksi
Ortodoksi
Dommedag/frelse i islam
De seks trosartikler
Mekka
Medina
Kaba
Moske
Imam
Sharia og de fire kilder
Jihad
Sekularisme
Modernisme
Traditionalisme
Fundamentalisme
Jan Hjärpes model
Engagement
Cases: Fx tørklæde, billedforbud, kvindelige imamer
Halal, haram og de fem inddelinger
Sunni og shia
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fællesfagligt forløb: Kulturmøder

Formålet med forløbet er at give indsigt i hvordan og hvorfor indvandringen og befolkningssammensætningen i DK ændrer sig fra 1700 tallet og frem. Forløbet giver en grundlæggende forståelse af begreberne indvandrer, gæstearbejdere/fremmedarbejdere, flygtninge og giver forklaringer på, hvordan det danske samfund har forholdt sig til disse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kristendom fællesfagligt - Velfærdsstaten

Den kristne grundmyte
- Bibelen: 1 Mos., kap. 1–3.
- Bibelen: Mark., kap. 16, vers 1–8.
- Bibelen: Rom., kap. 5, vers 12–21.
- Madsen, Lene et al. (2016). Grundbogen til Religion C, s. 156–160.

Den gamle og den nye pagt
- Bibelen: 1 Mos., kap. 17, vers 1–14.
- Bibelen: 2 Mos., kap. 19, vers 1–8 og kap. 20, vers 1–21.
- Madsen, Lene et al. (2016). Grundbogen til Religion C, s. 52–55.

Bjergprædiken
- Bibelen: Matt., kap. 5, vers 1–2 og 17–48.
- Bibelen: Matt., kap. 7, vers 12: ”Den gyldne regel”.
- Madsen, Maria et al. (2026). KS-bogen, s. 201–202.

Lignelser
- Bibelen: Luk., kap. 10, vers 25–37: ”Den barmhjertige samaritaner”.
- Bibelen: Matt., kap. 25, vers 31–46: ”Verdensdommen”.

Luther
- Madsen, Maria et al. (2026). KS-bogen, s. 207–209.
- Luther, Martin (1522). ”Pligten til at tage sig af sit medmenneske”. I Kitir, Deniz (red.) (2019). Kultur og samfund, s. 107–108.

Næstekærlig etik i nutiden
- Madsen, Lene et al. (2016). ”Kristen etik: Hvad er næstekærlighed – og hvem er næsten?”. I Grundbogen til Religion C.
- Fürstenberg, Anne & Anna Rask Pedersen (2015). ”Gælder buddet om næstekærlighed kun vores naboer?”. Kristeligt Dagblad, 2. oktober 2015.
- Auken, Svend (2019). ”I er jordens salt og verdens lys”. I Kitir, Deniz (red.) (2019). Kultur og samfund, s. 127–131.
- Krarup, Søren (2019). ”Misbruget af kristendom og folkekirke”. I Kitir, Deniz (red.) (2019). Kultur og samfund, s. 127–131.

Afmytologisering
- Korshøj Laursen, Søren & Lise Ludvigsen (red.) (2011). ”Afmytologiseringen”. Religionsportalen.
- Ramsdal, Per (2014). ”Jeg kan ikke tro på, at Jesus fysisk stod op af graven”. Jyllands-Posten, 25. december 2014.

Folkekirken – tro og medlemskab
- Nielsen, Marie Ravn et al. (2025). ”Danskernes tro er under forandring: Færre tror på Gud”. DR.dk. Sidst tilgået 18. november 2026.
- Folkekirken (2025). ”Statistik om folkekirken – medlemmer”. Folkekirken.dk. Sidst tilgået 18. november 2026.
- Madsen, Lene et al. (2016). Grundbogen til Religion C, s. 86–89.
- Madsen, Maria et al. (2026). ”Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund”. I KS-bogen: Identitet og familie.

Folkekirken, forskellige retninger og Hjärpes model
- DR (2016). De unge præster, afsnit 1.
- Madsen, Maria et al. (2026). ”Folkekirkens fløje”. I KS-bogen.
- Hjärpe, Jan (2019). ”Hjärpes model”. I Kitir, Deniz (red.) (2019). Kultur og samfund.

USA og Phil Zuckerman
- Zuckerman, Phil (2008). Samfund uden Gud. Forlaget Univers, s. 188–193 (uddrag via Religionsportalen).
- Hansen, Thor Banke & Andreas Bonne Sindberg (2025). ”Sekularisering og USA”. I Kitir, Deniz (red.) (2025). USA – Historie, samfund, religion.

Senmoderne kristendom
- Nygaard, Else Marie (2020). ”Komikeren Casper Christensen efter dåb: For mig er Jesus som en vejviser og storebror”. Kristeligt Dagblad, 9. oktober 2020.
- Ravn, Lene (2025). ”Præst går alternativ vej: Der er efterspørgsel på mere krop i kirken”. TV2 Østjylland, 13. januar 2025.
- Ganderup, Mads Bager (2025). ”Mit feed er fyldt med Gen Z-tiktokkere. Og jeg kan ikke kigge væk”. Zetland, 3. februar 2025.
- Hornbæk Kirke (Instagram).
- Pastor Peytz (Instagram).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Etik

Introduktion til etik:
Forfattere og Systime. 2016. ”Pligtetik” og ”Lykkeetik” fra Religion og etik - grundbog til etik i religionsfaget (online). Danmark: Systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer