Holdet 2022 DA/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Cilia Thybo Hoffmann
Hold 2022 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fra roman til podcast til TV
Titel 2 Retorik og taler
Titel 3 Oplysningstiden og Jeppe på bjerget
Titel 4 DHO om besættelsen
Titel 5 Klimalitteratur m. forfatterbesøg
Titel 6 Reklamefilm
Titel 7 Sagaer og middelalderviser
Titel 8 Romantikken
Titel 9 Forfatterarrangement
Titel 10 Forfatterarrangement
Titel 11 Skriftlighed i dansk i gymnasiet
Titel 12 Dokumentarfilm
Titel 13 Det moderne gennembrud
Titel 14 Autofiktion
Titel 15 At rejse er at leve
Titel 16 Sproghandlinger
Titel 17 Mennesket i by og natur
Titel 18 Grønland - identitetskonflikt på indlandsisen
Titel 19 Eksamenstræning
Titel 20 Forløb#1
Titel 21 Forløb#4
Titel 22 Forløb#8
Titel 23 Forløb#9

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fra roman til podcast til TV

Værklæsning 1/6: "Noget om Vitus" af Sigurd Hartkort Plaetner (2015)

Med fokus på stilistiske virkemidler og en overordnet introduktion til de tre ben i danskfaget: Sprog, litteratur og medier.

Af særlige fagbegreber har person- og miljøkarakteristik og remediering været i fokus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Retorik og taler

Retorik og taler


Begrebsliste:
- Ciceros pentagram: Afsender, modtager, emne, omstændighed, sprog
- Sproget i talen: Stilleje: 1. genus subtile (Den enkle stil. Den virker 'troværdig'. Bruges til belæring og enkel argumentation), 2. genus medium (Den mellemste stil. Typisk for fx videnskabeligt foredrag.), 3. genus grande (Den høje stil, den ophøjede stil. Står det digteriske sprog nært=
- Talens art: Lejlighedstale, politisk tale eller retstalen.
- Appelformer (patos, etos, logos)
- Allegori: Billedlig fortælling (fx Jesu lignelser, der er et billede på noget)
- Anafor og epifor: gentagelse først/sidst i sætninger
- Besjæling: At give døde ting menneskelige egenskaber eller liv (”skyerne danser” eller ”Nu står jeg her, og papiret skriger til mig”). Det konkrete.
- Personifikation: At give begreber menneskelige egenskaber eller liv (”På denne dag leger Døden med mig”, ”Loven vil ruske jer, hvis I ikke opfører jer ordentligt”). Det abstrakte.
- Citat og intertekstualitet: Direkte eller indirekte anvendelse af anden tekst eller andres udsagn
- Publikumshenvendelser (”du”, ”vi”)
- Historisk præsens: Man bruger nutidsform, selvom det omtalte er sket (øger spændingen)
- Hyperbel: Andet ord for overdrivelse
- Indforståethed: Lader som om publikum og talerens standpunkt er ens: ”Som vi alle ved…”
- Ironi
- Kliché
- Billedsprog generelt: Metafor og sammenligninger m.fl.
- Modsætninger/kontrast
- Retoriske spørgsmål

Tekstmateriale
Vi har set Søren Vrists videogennemgang af retorik og inddraget Ciceros pentagram, som bygger bro til grundforløbet.

Læste taler:
- Marys tale til Frederiks 50 års fødselsdag (repetition i 3g)
- Taler af Mette Frederiksen og Dronning Margrethe
- Stoltenbergs tale ved angrebet på Utøya
- Sofie Lindes tale
- Glen Bechs tale i Deadline (kort)
- Tessas tale i Deadline

Eleverne har selv skulle skrive og afholde en tale og herefter analysere deres egne produkter med teori fra forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Oplysningstiden og Jeppe på bjerget

Forløbet tager udgangspunkt i værklæsning 2/6 af "Jeppe på Bjerget". Der perspektiveres til perioden med fokus på centrale begreber som rationalisme, humanisme, humor og oplysningstanken. Forløbet har et historisk fokus.

Vi har læst Holbergs stykke online og set uddrag af filmatiseringen fra 1981.

Forløbet bygger bro til forløbet om romantikken i 2g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO om besættelsen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Klimalitteratur m. forfatterbesøg

Vi indleder værklæsning af Daniel Boysens digtsamling "står på tæer under vand", da Boysen gæster Viborg Katedralskole.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Reklamefilm


Indledningsvist samarbejdede eleverne produktivt ved selv at udtænke og fremstille en reklamefilm. Her har de gået innovativt og induktivt til værks.

I forløbet om reklamefilm præsenteres eleverne for en række medieteorier og begreber som løbende appliceres på ældre og aktuelle reklamefilm. Således opnår eleverne en medieanalytisk tilgang til reklame som genre (primært reklamefilm). Eleverne fik præsenteret termer fra kommunikationsanalyse (denotation, konnotation samt fortælleformer) samt viden om filmiske virkemidler. Det primære fokus har været på det filmtekniske; billedbeskæring, klipning, lyd, lys og forløbsstruktur.

Til slut har vi talt om forskellen på reklame- og kampagnefilm.

Reklamefilm set i undervisning:
- Oral B (https://www.youtube.com/watch?v=JLLbv9VO3NU)
- Giorgio Armani: https://www.youtube.com/watch?v=KGDVY_jyfDM
- Somersby pear: https://www.youtube.com/watch?v=qv5kD7ieJng

Kampagnefilm set i undervisning:
- Man kan da ikke få for meget pølse
- Du skal ikke fucke med mit grundvand
- Hjelm har alle dage være en ret god idé

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Sagaer og middelalderviser

Et kort forløb som fungerer som basis for et litteraturhistorisk view og som optakt til romantikken. Kompendie er udarbejdet fra "Brug litteraturhistorien"  (Systime) som eleverne har arbejdet i et fysisk udprint.

Læst saga: "Gisles saga" (uddrag)

Folkevise: "Torbens datter"

Tryllevise: "Germand Gladensvend"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Romantikken

Litteraturhistorisk forløb om romantikken, herunder universalromantik, nationalromantik, nyplatonisme, biedermeier og romantisme.


Læste tekster:

HC Andersen "Klokken" (universalromantik)
Öehlenschläger: ”Der er et yndigt land” + ”Guldhornene” (nationalromantikken)
H.C. Andersen ”I Danmark er jeg født” (nationalromantikken)
Staffeldt "Indvielsen" (nyplatonisme)
Emil Aarestrup "Paa Sneen" (romantisme)
"Peters jul" (biedermeier)

Perspektiveringstekst: Isam B: ”I Danmark er jeg født” + klip fra DRs Debatten: "Bølgen er ikke længere blå - den er brun".

Hovedfokus har været på universalromantikken og nationalromantikken, hvorfra der er perspektiveret til biedermeider og romantisme. Indenfor nyplatonisme har vi talt om Platons tanke om idé- og fænomenverden.

Faglige begreber:
- organismetanken
- Panteisme
- Digtergeniet og det sublime i naturen
- Monisme og dualisme
- Platons tanke om idé- og fænomenverden


Faglige mål:
• At få udvidet elevernes litteraturhistoriske horisont
• At træne dem i at kunne identificere de centrale karakteristika, der knytter sig til litteratur fra de litteraturhistoriske perioder: romantikken – herunder primært universalromantik og nationalromantik
- samt at kunne adskille disse fra hinanden
• At få udviklet deres kompetencer i forhold til litteraturhistorisk læsning, hvor de bliver endnu mere bevidste om samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
• At få udbygget deres analyse- og fortolkningskompetencer
• At få trænet deres evne til at perspektivere primært til det moderne gennembrud.



Fagtekster og baggrundsmateriale

I forløbet er teksterne udleveret fysisk og eleverne har taget noter i hånden.

Søren Vrist: ”Romantikken og universalromantikken – dansk litteratur”:https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&t=393s
Søren Vrist: ”Nationalromantikken – dansk litteratur”: https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0
Søren Vrist: ”Romantisme – dansk litteratur”: https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs
Søren Vrist: ”Biedemeier – dansk litteratur”: https://www.youtube.com/watch?v=XDFb3R7U714&t=11s
Søren Vrist:  ”Nyplatonisme – dansk litteratur”: https://www.youtube.com/watch?v=PKRHpeFuCCc&t=2s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forfatterarrangement

Litteratur lige nu. Vi læser fra Deniz Kiys digtsamling og lytter til en litterær samtale mellem ham og viborgforfatterinden Gerd Laugesen.

Teoretisk ramme: Autofiktion, semantiske felter og fortolkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Dokumentarfilm

Værklæsning 3/6: "Testamentet" (2011) af Christian Sønderby Jepsen

Sete dokumentarfilm:
- "Testamentet" (2011) (VÆRK) af Christian Sønderby Jepsen. Eleverne oplevede instruktøren og de to hovedpersoner til en fællestime på skolen (januar 2024)
- "Armadillo" (set i historie/tværfagligt).
- "Sømanden og Juristen - indefra med Anders Agger"
- Selvvalgte dokumentarfilm/-serier som eleverne skrev en analyserende artikel om.

Teori:
- Fakta og fiktionskoder
- Autenticitetsmarkører
- Genre: Interaktive, observerende, dybdeborende og Poetiske
- Filmiske virkemidler til næranalyser
- Anders Aggers skala om hvor en dokumentar placerer sig fra 100% fakta til total iscenesættelse
- Etiske og moralske overvejelser ifb. dokumentarfilm i lyset af stofmisbrug o.l. i "Testamentet"

Tekst:
Komendie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Det moderne gennembrud

Eleverne havde vikar i en række moduler i begyndelse af forløbet.

Vi begynder forløbet med at tale kort om Romantikken for at få en forståelse for, hvordan denne litterære periode adskiller sig fra Det moderne gennembrud.

Centrale begreber:
- George Brandes vil sætte problemer til debat; de 3 K'er (kirke, køn og klasse)
- Herman Bang og impressionismen
- Ibsens "Et dukkehjem" er et naturalistisk dagligstue-drama)
- Forholdet mellem arv og miljø
- Sædelighedsfejden

Tekster:
- "Den lille pige med svovlstikkerne", H.C. Andersen (Romantikken, sammenlignende analyse med "Karens jul").
- "Karens jul", Amalie Skram
- ”Litteraturens moderne gennembrud”, fra: ”Brug litteraturhistorien” (Systime)
- "Sætte problemer til debat", fra: ”Håndbog til dansk - Litteraturhistorie”
- ”1800-tallet på vrangen” (afsnit 6), fra CFU
- Uddrag af Brandes’ ”Hovedstrømninger”, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/georg-brandes-om-hovedstroemninger-i-1800-tallets-litteratur-1871
- "Naadsensbrød", Pontoppidan
- Værklæsning 4/6: "Et dukkehjem", Henrik Ibsen

Eleverne har desuden læst og arbejdet med forskellige tekster:

”Niels Lyhne” af J.P. Jakobsen:
Kirstine, Anders, Ingrid, Sophie, Kirstine og Maja

”Ved Vejen” af Herman Bang:
Cecilie, Aviaya, Anders, Victoria N, Alexie, Silas, Ida, Naja, Victoria J, Laurits, Kirstine

”Bonde-idyl” af Henrik Pontoppidan
Katrine, Mathilde, Sofie Sibbesen, Christoph, Chris


”Et Grundskud” af Henrik Pontoppidan:
Toke, Asbjørn, Sofia, Lykke, Lea

”Ørneflugt” af Henrik Pontoppidan:
Emil, Emma, Alexander, B, Jakob













Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Autofiktion

Værklæsning: "Den som blinker er bange for døden" af Knud Romer.


Begreber/temaer i forløbet:
- Dobbeltkontrakten (forfatter/fortæller-forholdet i autofiktion)
- Fiktion/biografisme
- Paratekst
- Backstage/frontstage/deepbackstage
- Stedet betydning (herunder ghettolitteratur og udkantsdanmark) og
        Foucaults tanke om steder som heterotopier. Ifb. en reflekterende artikel har eleverne læst introen til "Min afrikanske farm" af Karen Blixen.
- Køn og identitet
- Skam og vidnesbyrdlitteratur
- Offer, bøddel eller medløber
-       Hovedstolen
-       Traumelitteratur: Dagbogen anvendes ofte som psykologisk
        selvindsigt. Omhandler ofte at forfatteren er blevet gjort fortræd og
        det at skrive, er en slags terapi.

Der er tilstræbt en skelnen mellem autofiktion som litterær genre og performativ biografisme, som det der sker, når en kunstner performer sig selv med fx teater og andre kunstneriske udtryk (som eksempelvis Claus Beck-Nielsens transformation).

Et gennemgående tema har været, hvilke etiske overvejelser/konsekvenser samt selvfremstilling der følger med genren autofiktion.

Værklæsning:
- Knud Romer 5/6: ”Den som blinker er bange for døden”

Læste uddrag:
- Morten Pape: ”Planen” (uddrag)
- Forskellige digte af  "Yahya Hassan"
- Claus Beck-Nielsens/Das Beck-werk/Madame Nielsen/Identitets tyveriet – som eksempler på performativ biografisme
- Niels Malmros’ spillefilm: ”Sorg og glæde” (medie)
- Rachel Röst: ”Grundvold”
- Maja Lee Langvad: "HUN ER VRED"
- Daniel Kiy "BLÅ ØJE (TÜRKÜ)"
- Daniel Boysen "Læn din sorg mod min" - klassen har i 2g mødt de 2 forfattere.

Øvrigt litteratur:
Jeg har udarbejdet en video med viden fra "Selvfortalt – autofiktioner på tværs" (Buch & Behrendt) hvor udvalgte kapitler er scannet ind og fungerer som teoretisk fundament samen med uddrag af "Livsværk – det selvbiografiske i ny dansk litteratur"


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 At rejse er at leve

Forberedelse og behandling af studierejse til Malaga

Læste tekster:
Udvalgte noveller af "Ser du damen" af Jens Peter Kaj
Første kapitel af "TØRKE" af Per Jacobsen
Udvalgte rejsedigte af H.C. Andersen

Fokus:
Personkarakteristik og fortællersynsvinkel samt kreativ skrivning.

Note: 8 af klassens klassikerelever havde en anden destination på studieturen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Sproghandlinger

Hjemmeside brugt: www.ordnet.dk

Forløbets formål er at eleverne kan analysere samtaler på tværs af medier.

Kendte begreber:

- Sproghandlinger: Regulerende, informerende, selvfremstillende, samtalestrukturerende (nævnt kort: Rituelle og performative)
- Direkte og indirekte tale
- Turtagning
- Høfligheds- og samarbejdsprincippet
- Op- og nedtoning
- Verbale og nonverbale
- Facework
- Kontekst. Herunder symetrisk og asymetrisk relation og forholdet mellem dem (køb, alder, bekendthedsgrad), tid, sted og medie, emne, genre,
- Undertekst
- Projekt
- Kernehandling og satelithandling
- Ordklasser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Mennesket i by og natur

Dette er et tematisk forløb, hvor fokus er på menneskets oplevelse af og indflydelse på by og natur. Forløbet tager udgangspunkt i den nyeste litteratur under genren klimalitteratur, og indledes med værklæsning af klimadigtsamlingen "Står på tæer under vand" af Daniel Boysen, da eleverne (tilbage i 1g) mødte eleverne forfatteren, der fortalte om sin klimadigtsamling.

Herefter følger nedslag i litteraturhistorien særligt med fokus på tiden fra 1900-1920 samt tiden herefter med modernismer og realismer.

Skønlitterære tekster:

Klimalitteratur:
- Daniel Boysen: "Står på tæer under vand" (2020)
- Theis Ørntoft: "Det er forvirrende tider" (2014)
- Per Jacobsen: romanuddrag "TØRKE" (2023)
- Oehlenschlägers digt "Morgenhimmel" (1802)

1900-1920:
- Tom Kristensen: uddrag af "Hærværk" og "Nat i Berlin"
- Emil Bönnelycke: "Aarhundredet - Asfaltens Sange" (1918)
- Johannes V Jensen: "Ved frokosten" (1906)
- Martin A. Hansen: "Agerhønen" (1947)

Konfrontationsmodernisme og byens mørke fra 1960-1980'erne
- Klaus Rifbjerg og konfrontationsmodernismen: "Livet i badeværelset", "Jern", "Nultime" og "Latter om eftermiddagen" (1960'erne)
- Tove Ditlevsen: "Min nye kjole" og "Der bor en ung pige"
- Peter Seeberg: "På indkøb: Fru Helga Hersted for eksempel" (1976)
- Michael Strunge: "Berlin, Mit hoved" (1983)

Fagtekster:
Søren Vrists youtube-videoer klimalitteratur og konfrontationsmodernisme
Dokumentar: "Digtere, Divaer og dogmer, 1900-1918" (E1)
Dokumentar: "Mick Øgendahl og de store forfattere - Johannes V. Jensen"
Dokumentar: "Bøger der ændrede verden - Michael Strunge"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Grønland - identitetskonflikt på indlandsisen

Værklæsning 6/6: "HOMO Sapienne"  (2015) af Niviaq Korneliussen


I forløbet ’Grønland – identitetskrise på indlandsisen’ skal eleverne opnå viden om og forståelse for litterære billeder af Grønland og grønlændere gennem tiden. Igennem læsning af tekster fra forskellige historiske perioder skal eleverne blive bevidste om det historiske (magt)forhold mellem Grønland og Danmark, og ydermere skal eleverne blive bevidste om danskfagets identitet og metoder – metodisk har forløbet særligt fokus på den postkoloniale læsemetode. Eleverne skal lære at forholde sig til og diskutere litteratur, og de skal arbejde med både mundtlige og skriftlige udtryksfærdigheder.
Eleverne skal lære at redegøre, analysere, fortolke og vurdere, og i et større perspektiv skal eleverne udvikle deres evne til demokratisk deltagelse og debat (herunder deres kritiskanalytiske sans) samt udvide deres perspektiv på verden og dem selv.

Perspektivering: Eleverne har mødt og hørt et oplæg fra to af skolens elever, som er født og opvokset i Nuuk. Vi har mødtes online med Cecilie Sørensen, dansk anklager og ansat ved politimyndigheden i Nuuk. Dette for netop at aktualisere og personliggøre emnet.


Materiale:
Værklæsning: "Homo Sapienne" af Niviaq Korneliussen.
Uddrag fra Grønland – historie, samfund, religion (SYSTIME)
Tekst af Hans Egede

Uddrag fra Litteratur med udsyn 2 – postkolonialisme: Grønland og orienten (Dansklærerforeningen), Thor Gustafsson m.fl.

Uddrag fra film:
- Historien om Grønland og Danmark (uddrag af afsnit 1, DR1):
- Klip fra dokumentarfilmen: Den yderste by (2015)
- Klip fra Nissebanden i Grønland
- Klip fra Lykkelænder (www.levendegroenland.dk) som eks. på en poetisk dokumentarfilm

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 23 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer