Holdet 2022 DA/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anders Bak Primdal, Nina Fisker
Hold 2022 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tidens taler
Titel 2 Storytelling
Titel 3 Politiske sange
Titel 4 Besættelsestiden
Titel 5 Dokumentar
Titel 6 Atlet. Supporter. Helt. Idrætslitteratur
Titel 7 Tour de chambre
Titel 8 Oppe og nede i velfærdsdanmark
Titel 9 Hjemvendt fra krig
Titel 10 Modernitetens gennembrud
Titel 11 Modernisme
Titel 12 Medier, medier, medier
Titel 13 Romantikken og romantisme
Titel 14 Eksistentialisme
Titel 15 Skriftlighedsforløb
Titel 16 Autofiktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tidens taler

Faglige mål
Når eleverne har arbejdet med forløbet Tidens taler, kan de:

Genkende og anvende forskellige centrale fagbegreber fra danskfaget.
Anvende viden om og færdigheder i tekstlæsning inden for Benjamin S. Blooms taksonomiske niveauer i dansk: 1. det redegørende niveau, 2. det analyserende-fortolkende niveau og 3. det perspektiverende, diskuterende og vurderende niveau.
Analysere, fortolke og perspektivere danske og norske taler.
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt inden for forskellige genrer.
Vise genrekendskab og kendskab til talegenren i forskellige tider.
Producere egne taler og skrive andre analytiske og kreative opgaver.
Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
Kernestof
Med Tidens taler arbejdes der metodisk med taleanalyse af dansksprogede taler med inddragelse af norske taler på originalsproget. Kernestoffet behandles primært fra et sprogligt perspektiv, herunder sprog-stilistisk analyse, retorisk analyse, diskursanalyse og argumentationsanalyse. I forløbet undersøges taler fra forskellige tider: 1700-tallet, 1900-tallet og 2000-tallet. Derudover arbejdes der med kanonforfatteren Ludvig Holberg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Storytelling

Faglige mål
Når eleverne har arbejdet med forløbet Storytelling, kan de:

Genkende og anvende forskellige centrale fagbegreber fra danskfaget.
Anvende viden om og færdigheder i tekstlæsning inden for Benjamin S. Blooms taksonomiske niveauer i dansk: 1. det redegørende niveau, 2. det analyserende-fortolkende niveau og 3. det perspektiverende, diskuterende og vurderende niveau. Vi arbejder både med litterære og sproglige vinkler.
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt inden for forskellige genrer.
Vise genrekendskab og kendskab til storytelling i forskellige tider med fokus på middelalderen og nutiden.
Producere tekster i form af analytiske og kreative opgaver.
Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder ved blandt andet at kunne sætte den universitære, analytiske metode op mod måder at arbejde med litteratur på, der har fokus på oplevelse. Derudover vise, at de kan reflektere over forskellen på fakulteter med fokus på humanvidenskab og naturvidenskab.
Kernestof
Storytelling er et forløb med et primært litterært perspektiv med crossovers til det sproglige perspektiv. Der arbejdes i forløbet metodisk med litteraturanalyse og
-fortolkning, relevante litterære metoder, litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer samt tekster gennem kreative arbejdsprocesser. I forløbet undersøges primært skønlitterære tekster fra tiden før 1700 og tekster fra
2000-tallet. Eleverne inddrager sproglig analyse i analyser af storytelling, hvor der arbejdes med det udvidede tekstbegreb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dokumentar

Faglige mål
Når eleverne har arbejdet med forløbet Dokumentar, har de trænet (dele af) disse faglige mål:

udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
Kernestof
Dokumentar er et forløb, der overvejende har et mediemæssigt perspektiv på kernestoffet. Der analyseres to værker, hvoraf det ene er en dokumentarfilm og det andet en dokumentarpodcast.

I forløbet arbejdes der metodisk med:

medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Atlet. Supporter. Helt. Idrætslitteratur

Forløbet ‟Idrætslitteratur” fokuserer dels på, hvordan litteraturen fremstiller idræt og sport, og dels på hvad litteraturen siger om kompleksiteten i menneskelige erfaringer, som de udspiller sig i idrætten. Vi møder ofte idræt og sport i journalistikken og mindre hyppigt i litteraturen. Men hvad er forskellen på de to? Kort fortalt er journalistik bundet til det aktuelle og nyhedsorienterede, mens litteratur arbejder med længere stræk i tiden. Journalistik arbejder derfor primært med nyhedsstof og resultatformidling, mens litteratur levendegør livshistorier og arbejder med fortællinger. I dette forløb undersøger vi idrætslitteratur gennem tre typer, nemlig atleten, supporteren og helten. De har alle forskellige dimensioner af identitetsdannelse knyttet til sig. Forløbet lægger op til tværfaglighed for eksempel med idræt og/eller samfundsfag

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

KERNESTOF
– dansksprogede tekster
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
– tekster fra 2000-tallet

Andersen, Henrik (2011): af Beskyttelseszonen, People’s Press
Garfield, Andreas (2013): af Hvid stolthed, Drama
Gerhardt, Maria (2015): ‟Nummer 10”, i Amagermesteren, People’s Press
Gotfredsen, Sørine (1989): af Marias stjerner, Borgen
Holm, Benn Q. (1998): af Hafnia punk, Munksgaard-Rosinante
King, John (1996): af Fodboldfabrikken, People’s Press
Lindholm, Victor Boy (2020): ‟jeg bliver en vej …”, i jeg slæber lungerne som en vægt, Turbine
Murakami, Haruki (2009): af Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe, Klim
Ravn, Olga (2018): ‟TIDEN VM. Til Tom”, i Weekendavisen 04.06.2018
Rasmussen, Anders Haahr (2021): af ‟Hvor vi står nu”, i Om tennis, Gads
Storm, Jannick (1975): ‟Til Ulrike”, i Lejlighedsdigte, Lindhardt og Ringhof
Traberg, Ebbe (1985): ‟Pelotakongen”, i Fordel ude, Gyldendal

SUPPLERENDE STOF
Philipson, Preben Kærsgaard (2022): Atlet, supporter, helt - idrætslitteratur, Dansklærerforeningens Forlag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Tour de chambre

Værk: Tine Høeg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Oppe og nede i velfærdsdanmark

Samfundsklasser? Hvad er det? Noget fra gamle dage, da verden var sort og hvid? Engang tilhørte man enten arbejderklassen, middelklassen eller overklassen, men i en årrække har klassebegrebet haft ry for at være gammeldags og noget, der hørte historien til. Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligefrem kaldt det for en ‛zombie-kategori’, som samfundsudviklingen for længst har overflødiggjort, og som alligevel vakler rundt iblandt os. Men, men, men også i dag er der faktisk stor forskel på provins og by – på fiskeren og forretningsmanden, på brolæggeren og børsmægleren – så stor, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 lancerede en ‛ghettoplan’, der skulle give bunden af Danmark en ‛make over’. I dette forløb skal vi arbejde med nyere litteratur, sprog og medier, der taler oppefra og nedefra, og som diskuterer, problematiserer og provokerer et klasse-Danmark, uanset om vi tør at kalde det ‛klasse’ eller ej.
Faglige mål. Eleverne skal kunne…
stx/hf hhx/merkantil eux htx/teknisk eux
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber – demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
– demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
– analysere og fortolke fiktive tekster
– analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
– perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge̶
– demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
– demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger – demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
– demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
– analysere og fortolke fiktive tekster
– analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
– perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge̶
– demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
– demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
Kernestof – litterært fokus
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidstheds-historisk kontekst.
– her arbejdes metodisk med litteraturanalyse og -fortolkning; bevidsthedshistoriske perspektiveringer og tekster gennem kreative arbejdsprocesser. – mangfoldige litterære genrer
– danske tekster fra de seneste 20 år
– kanonforfatter Klaus Rifbjerg
– litteraturanalytiske begreber og metoder – mangfoldige litterære genrer
– danske tekster fra de seneste 20 år
– kanonforfatter Klaus Rifbjerg
– litteraturanalytiske begreber og metoder
Kernestof – sprogligt fokus
– her arbejdes metodisk med retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation – dansk sprog, herunder sproglig variation og sprog anvendt i private, faglige og professionelle sammenhænge
– sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede tekster ̶ dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶ sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
Kernestof – mediefokus
– her arbejdes metodisk med medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler og analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge – billeder, film og øvrige multimodale tekster
– digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
– billeder, film og øvrige multimodale tekster
– digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier


Amiri, Geeti: ‟Berlingske-skribent i kikset omklamring af rapstjerne” i Ekstra Bladet 28.05.2020
Bech, Glenn (2022): Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, Gyldendal
Foss, Kristian Bang (2010): Frank vender hjem, Gyldendal
Fruelund, Simon (2006): Borgerligt tusmørke, Gyldendal
Grosbøll, Andreas: ‟Hilsen fra provinsen” i Weekendavisen 19.04.2018
Jensen, Peder Frederik (2020): Det Danmark du kender, People'sPress
Nielsen, Kaspar Colling (2010): ‟Opgangen” i Mount København, Gyldendal
Pape, Morten (2015): Planen, Politikens forlag
Pedersen, Karina (2016): Helt ude i hampen. Mails fra underklassen, Gyldendal
Wilken, Thomas: ‟Polarisering handler ikke kun om ikkevestlige ghettoer” i Information 24.04.2019
Supplerende stof
Albertsen, Anita Nell Bech & Mikkelsen, Dorthe Hedegaard & Timmermann, Ditte Eberth (2023): Oppe og nede. På social sightseeing i Velfærdsdanmark, Dansklærerforeningens Forlag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Hjemvendt fra krig

Forløbet ‛Hjemvendt fra krig’ undersøger repræsentationer af figuren ‛krigsveteranen’ i litteratur, sprog og medier. I en stor del af 1900-tallet var aktiv dansk krigsdeltagelse på mange måder utænkelig. Danskerne – både politikerne og befolkningen – opfattede Danmark som en lille, fredelig nation, der lod de andre om at udkæmpe krigene og selv udelukkende bidrog med humanitær hjælp og fredsbevarende FN-styrker. Men verdensomvæltende begivenheder som Berlinmurens fald i 1989 og angrebene på World Trade Center og Pentagon i 2001 ændrede dette. Og fra 00’erne har danske soldater igen deltaget i hårde militære operationer. Danske soldater bliver sendt ud og vender hjem igen – sommetider med svære sår på både krop og sjæl. De fortællinger og fremstillinger, som vi møder i kunsten, kulturen og medierne om veteranen og om krig, er med til at forme vores opfattelse. Faktisk er krig og kultur to felter, der gensidigt former hinanden: Krig og konflikt er spændende og vigtigt stof for forfattere, journalister, filmskabere, dokumentarister, musikere og kunstnere, og de tekster og kunstværker, de skaber, er med til at forme den forestilling om krigen, vi bagefter har adgang til. Derfor er det vigtigt at undersøge disse tekster.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Litterære perspektiver
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
– her arbejdes metodisk med litteraturanalyse og -fortolkning; bevidsthedshistoriske perspektiveringer og tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Sproglige perspektiver
– her arbejdes metodisk med retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Mediemæssige perspektiver
– her arbejdes metodisk med medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler og analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

KERNESTOF
TEKSTER
Birkeland, Sven Arvid (2010): af Krigens ansigt. Danske soldater i Afghanistan, Gyldendal
Brixvold, Mikkel (2014): af Så efterlades alt flæskende, Lindhardt og Ringhof
Dencik, Daniel (2018): af Nordisk vildt, Politikens forlag
Frederiksen, Mette (2019): af “Statsminister Mette Frederiksens tale ved Flagdag den 5. september 2019”, Statsministeriet, 05.09.2019
Mosekjær, Emil Arenholt (2021): “I som¬meren 2021 tabte vi EM med rank ryg og forlod Afghanistan med benene på nakken”, Politiken, 14.08.2021
Munch, Per (2020): “Rasmus har brugt 10 år af sit liv på at lære at slå ihjel. Nu skal han surfe for at lære at passe på sig selv”, Politiken, 04.09.2020
Plambeck, Dy (2014): af Mikael, Gyldendal
Suspekt og Shaka Loveless (2017): “Vel¬kommen hjem”, Lågsus, DR P3
BILLEDER & FILM/DOKUMENTARER
Reinbothe, Finn (2011): Monumentet over Danmarks internatio¬nale indsats efter 1948
Kørner, John (2009): Jacob under the horse
Kørner, John (2009): Thorbjørn 2009
Andersen, Martin Tamm & Khaja, Nagieb (2019): Fjendeland, DR 1
Kærn, Simone Aaberg (2010): Ramt – soldater, Afghanistan
Kærn, Simone Aaberg (2013): Ramt – 15 danske politikere
Kærn, Simone Aaberg (2016): Batalje
Dahl, Celina (2017): Natur Retreat Strynø. Et rehabi¬literende tilbud for psykisk sårede krigs¬veteraner.
Christoffer Boe (2018): Kriger, TV2
Lindholm, Tobias (2015): Krigen, Det Dansk Filminstitut

SUPPLERENDE STOF
Ann-Katrine Schmidt Nielsen, Hjemvendt fra krig, Dansklærerforeningens Forlag, 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Modernitetens gennembrud

Forløbet sætter fokus på moderniteten, som så småt bryder igennem i 1850 og accelererer de følgende årtier. Forløbet vil komme omkring væsentlige perspektiver på moderniteten: kvindelig emancipation, klassebevidstheden og de filosofiske tanker, som også byder sig til i en ny forståelse af mennesket og dets rolle. Centralt for forløbet er litterære tekster, og derfor har forløbet absolut et litterært perspektiv. Vi læser kanonforfattere, mens også andre stemmer, der udfolder erfaringer med moderniteten.
Eleverne øver deres studiefor kompetence til at læse lektier og tage notater til lektier derhjemme til sekundærlitteratur, men også til enkelt primærlitteratur.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

KERNESTOF
– dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme  
– fra dansk litteraturs kanon læses Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen,

TEKSTER
Andersen, H.C. (1872): ‟Loppen og professoren” fra Folkekalender for Danmark 1873
Bang, Herman (1885): ‟Franz Pander” fra Exentriske noveller
Benedictsson, Victoria (1888): ‟Ud fra mørket” fra Tilskueren
Bønnelycke, Emil (1918): ‟Vesterbrogade” fra Festerne
Fibiger, Mathilde (1850): uddrag af Clara Raphael. Tolv breve
Jensen, Johannes V. (1906): ‟På Memphis station” fra Digte 1906
Larsen, Thøger (1912): ‟Tordenbygen” fra Bakker og bølger
Levison, Olivia (1885): ‟Støv” fra Illustreret Tidende
Nexø, Martin Andersen (1896): ”Lønningsdag (En idyl)” fra Muldskud
Skram, Amalie (1885): uddrag af Constance Ring
Södergran, Edith (1916): ‟Vierge moderne” fra Digte

MALERIER
Ancher, Anna Kirstine (1901): Ung pige ved sit arbejde
Bergh, Richard (1899-1900): Nordisk Sommarkväll
Damgaard, Holger (1910): “Alfred Nervø i Voisin biplan flyet “Wampa” over Kløvermarksfælleden”.
Fischer, Paul (1919): Aftenstemning på Rådhuspladsen
Henningsen, Erik (1895): En såret arbejder
Krohg, Christian 81887): Albertine i politilægens venteværelse
Krøyer, P.S. (1885): Fra Burmeister & Wains jernstøberi
Mathiesen, Oskar (1906): Officerer ved det skånske Dragonregiment i Ystad
Munch, Edvard (1894): Madonna
Mundt, Emilie (1886): Fra asylet i Istedgade. Interiør med asylmutter og børn
Møller, Harald Slott (1891): Dansk landskab
Nielsen, Ejnar (1897): Og i hans øjne så jeg døden
Nielsen, Jais (1918): Afgang!
Willumsen, J.F. (1910): Sol og Ungdom

SUPPLERENDE STOF
Jensen, Peter & Petersen, Jan Aasbjerg Haugaard & Weile, Sune (2022): Modernitetens gennembrud. Dansk litteratur 1850-1920, Dansklærerforeningens Forlag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Modernisme

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til og har arbejdet med 1900-tallets forskellige modernistiske strømninger, herunder tidlig modernisme, ekspressionisme, futurisme, surrealisme, Heretica-modernisme, konfrontationsmodernisme og sidegademodernisme. De har arbejdet med modernismens overordnede kendetegn og med de enkelte modernistiske strømningers særegne kendetegn. Eleverne har læst tekster af flere af kanonforfatterne, nemlig Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg. I forløbet har eleverne primært analyseret og fortolket lyrik, men har også arbejdet med enkelte prosatekster. Vi har haft fokus på stilitiske og sproglige virkemidler samt fortolkning. Forløbet har været koblet til en gennemgående PPX-præsentation med de forskellige ismers kendetegn.

I forløbet har eleverne arbejdet ud fra en oplevelsesbaseret og mundtlig tilgang med eksempelvis "der kommer brev"-øvelse, "litteratursamtale", "faglig-BINGO", "vidensstafet" og "HINT". Eleverne har desuden arbejdet i grupper og fremlagt selvvalgte digte af Michael Strunge.    

I forløbet har klassen desuden læst og arbejdet med Klaus Rifbjergs roman "Den kroniske uskyld", hvor fokus har været på personkarakteristikker, tiden og samfundet, genre, sprog og fortolkning, og vi har desuden sammenlignet romanen med filmatiseringen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Medier, medier, medier

I forløbet medier, medier, medier er eleverne blevet præsenteret for og har arbejdet med forskellige mediegenre. Eleverne har beskæftiget sig med dokumentarer, online og papiraviser/nyheder, informations- og opinionstekster og politiske kampagner.

I forløbet har eleverne arbejdet med følgende teori:
- Dokumentargenren og filmiske virkemidler
- Nyhedernes historie, deres kendetegn og nyhederne i dag.
- Toulmins argumentationsmodel
- Diskursanalyse

Tekster vi har arbejdet med i undervisningen:
- Hanna Heilborn, David Aronowitsch og Mats Johansson, Story productions: I skjul
- DR dokumentar: WINGMAN (episode 1)
- Analyse af "dagens nyheder" på selvvalgte nyhedsmedier og i papirformat
- Lasse Jensen: TV-nyheder skal være hurtige
- Debatindlæg: Det er en hetz mod det frie menneske
- Magtens sprog: Kampen om sproget (tv-udsendelse)
- DF's kampagne: Danskerne først!
- Liberal alliances kampagne: For økonomiens skyld
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Romantikken og romantisme

I forløbet er eleverne blevet introduceret til romantikkens tanker og forskellige strømninger. Centralt for forløbet har været universalromantikken, nationalromantikken, nyplatonisme og romantisme. Eleverne har fået en gennemgang af de forskellige strømningers kendetegn ved en PPX. I forløbet har eleverne arbejdet med og analyseret og fortolket lyrik, kunsteventyr og en reklamefilm.  

I forlængelse af forløbet har eleverne besøgt og fået en omvisning på AROS kunstmuseum. Her har de analyseret malerier fra hhv. Det moderne gennembrud og Romantikken.

Tekster vi har arbejdet med i forløbet:
- H.C. Andersen: Klokken
- Staffeldt: Indvielsen
- Visit Denmarks reklamefilm: Mere end bare Danmark
- Grundtvig: Danmarks Trøst
- Adam Oehlenschläger: Guldhornene
- Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land
- H.C. Andersen: Skyggen
- Emil Aarestrup: Paa sneen
- Søren Kirkegaard: Forførerens dagbog (uddrag)
- Emil Aarestrup: Angst  
- St. St. Blicher: Præludium (ifm. vores besøg til AROS)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Eksistentialisme

I forløbet om eksistentialisme er eleverne blevet introduceret til den religiøse eksistentialisme v. Søren Kirkegaard og den ateistiske eksistentialisme v. Sartre. Begge eksistentialister beskæftiger sig med det at være menneske og spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Hvordan vil jeg gerne leve mit liv? I den sammenhæng har vi arbejdet med begreber som: valget, handling, frihed, ansvar, fortvivlelse og angst. Centrale begreber hos Søren Kirkegaard er de fire livspositioner, spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og den religiøse, og hos Sartre har vi arbejdet med "eksistens og essens", "de andres blik" og "ond tro".

Eleverne har primært analyseret og fortolket noveller og kortfilm med et eksistentialistisk tema. Derudover har eleverne læst Henrik Ibsens drama "Et dukkehjem" med et eksistentialistisk perspektiv.

Tekster vi har arbejdet med i undervisningen:
- Søren Kirkegaard: Forførerens dagbog (uddrag)
- Peter Seeberg: Hvile
- Ida Jessen: Ude på vandet
- Kortfilm: Lidt endnu
- Kortfilm: Sabbat
- Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er en humanisme (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Autofiktion

I forløbet er eleverne blevet introduceret til autofiktion. Eleverne har primært analyseret og fortolket lyrik og romanuddrag, men vi har også set et afsnit af Klovn, som et eksempel på autofiktion og blandingen mellem - og ikke mindst legen - med virkelighed og fiktion. Derudover har eleverne hørt et afsnit af Berlingskes podcast om autofiktion med fokus på nogle af de problematikker, der også følger med autofiktion. I forløbet har vi særligt haft fokus på navnesammenfald, paratekster og dobbeltkontrakt. Derudover har vi arbejdet med begreberne front stage, back stage og middle region.

Tekster vi har arbejdet med i undervisningen:
- Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster (uddrag)
- Leonora Christina Skov: Den der lever stille (uddrag)
- Karen Blixen: Den afrikanske farm (uddrag)
- Yahya Hassan: Barndom
- Klovn episode: "Don Ø-affæren"

Desuden har eleverne i perioden været en tur på AROS kunstmuseum i Århus, hvor de har fået en omvisning og set malerier fra hhv. romantikken og det moderne gennembrud. I den forbindelse har de læst kanonforfatter St. St. Blicher, som repetition af romantikken og romantismeforløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer