Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Poul Lindskov
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 - Besættelsen
Titel 2 Forløb 2 - Kold Krig
Titel 3 Forløb - DHO - Danmark i 1800-tallet
Titel 4 Miniforløb - Digital Dannelse
Titel 5 Forløb 3 - USA og Racisme
Titel 6 Forløb 4 - Romerriget
Titel 7 Forløb 5 - Folkedrab
Titel 8 Forløb 6 - Vikingetid
Titel 9 Forløb 7 - Japan
Titel 10 Forløb 8 - Kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 - Besættelsen

Forløb 1
Besættelsen
Forløbets indhold og fokus

Forløbet introducerer til metodiske værktøjer som blandt andet kildekritik, historiebrug, dokumentarfilmsanalyse, drivkræfter. Vi fokuserer på Danmarks rolle under besættelsestiden og analyserer både politikernes og modstandsbevægelsens handlinger.

Var samarbejdspolitikken det rigtige valg?

Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Anvendt materiale.
Fremstillingsmateriale/Kernestof:
Uddrag fra Peter Frederiksen. Danmark – besat og befriet (2002)
Uddrag fra Carl-Johan Bryld, Danmark - tider og temaer (2012)
Baggrundsstof 2012: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/de-danske-oestfrontsfrivillige-1940-1945/
Dokumentaren ”Store danskere. Scavenius” 2004
Andet materiale:
Filmen: Hvidsten Gruppen – 2012
Artikel om Scavenius-vej fra 2012
Bent Jørgensens artikel ”Besættelsestiden” i Viborg Katedralskoles jubilæumsskrift ”900 år” (2000)
Europa betalte prisen for vores egoisme - Bent Blüdnikow 2004
Med den ene fod på Danmarks fremtid - Bo Lidegaard 2003
Artikel om søfolkenes betydning for Danmarks anerkendelse som allieret – 2014
http://politiken.dk/indland/art5519616/Historiker-800-danske-s%C3%B8folk-gjorde-Danmark-til-en-af-de-allierede-efter-krigen
Dokumentaren ”Søren Kam – Nazisten der aldrig fortrød”, DR 2017
Kilder:
Illegalt postkort fra 1942
Scavenius’ erklæring ved sin tiltrædelse som udenrigsminister fra 1940
Statsminister Vilhelm Buhls anti-sabotagetale 1942
Mindepladen i Søjlegangen på Viborg Katedralskole, er fra ca. 1950
C.U. Hansens brev til familien fra Vestre Fængsel juni 1944
Statistikker over sabotagehandlinger fra Danmark under 2. verdenskrig bd.2 1943
Tegning: Nålestik
Hverveplakat http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/de-danske-oestfrontsfrivillige-1940-1945/
Breve fra østfronten (Peter Frederiksen: Danmark besat og befriet, s. 83-85)
Gallupundersøgelse om retsopgøret, 1945, fra Danmarkshistorien.dk


Arbejdsformer
Klasseundervisning (diskussion og klassisk tavle), virtuelle arbejdsformer, pararbejde, gruppearbejde, skriftligt arbejde, læsning, fremlæggelser (mindre og større)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2 - Kold Krig

Forløb 2 Den kolde krig

Forløbets indhold og fokus
Forløbet tager udgangspunkt i den ideologiske konflikt og har nedslagspunkter i den kolde krig. Heksejagt på kommunister i USA, Vietnamkrigen og hvordan film repræsenterer amerikansk selvforståelse, Tjernobyl, Sovjetunionens kollaps og perspektiv til Putin.

Hvilken rolle spillede propaganda under den kolde krig?
Hvad kan Vietnamkrigen fortælle os om amerikansk selvforståelse?
Var Tjernobyl-katastrofen medvirkende til USSRs fald?

Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Anvendt materiale.
Fremstillingsmateriale/Kernestof:
Verden efter 1914: side 149-157(kommunisme)+206-212(Vietnam) + 278-284 (berlinmuren mm.) 290-304+315-317, Bryld mf. - 2012
Vietnamkrigens betydning – Faktalink – Juhre og Staunte - 2012
Nixon-doktrinen og amerikansk tilbagetrækning, 1969-1973 + Saigons fald og afslutningen på krigen – Udvalgte artikler fra Wikipedia.
Andet Materiale:
Heksejagt rammer USA – Illustreret videnskab historie - 2013
Dokumentar: The Sixties – Vietnam War – CNN - 2014
Historiebevidsthed og film – PP om udviklingen af Vietnamfilm og amerikansk selvforståelse.
Artikel om PTSD - https://www.dr.dk/nyheder/udland/amerikanske-soldater-betaler-hoej-pris-krige - 2013
TV-serie - Chernobyl – 1.afsnit - 2018
Putins Rusland – Udvalgte sider og tabeller – Jensen - 2022
Gruppeopgave med selvvalgt land fra Østblokken i perioden.
Eksempler på en Russisk museumudstilling om NATO i forbindelse med formidling.
Prokofiev, USSRs nationalmelodi mm.
Artikel om Sovjetunionens fald - https://jyllands-posten.dk/indland/ECE7149657/sovjetunionens-vej-mod-oploesning - 2009
Kilder:
Is This Tomorrow – 1947
Jerntæppetalen – Churchill - 1946
Resolution 1905
Uafhængighedserklæringen – 1776
The times they are a-chaning – Bob Dylan
Blowing in the wind – Bob Dylan
Udvalgte billeder fra Vietnamkrigen
Udvalgte filmklip fra Vietnamrelaterede film (Platoon, First Blood, Born the fourth of July, Deer Hunter)
Pimenov – New Moscow – 1937
Gerasimov – Lenin on the tribune – 1930
Vendepunktet ved Tjernobyl – 2006
Putins første tale som leder af Rusland ”Til det nye russiske århundrede” – 1999
Udvalgte billeder fra Vietnamkrigen – 1965-1973

Arbejdsformer
Klasseundervisning (diskussion og klassisk tavle), virtuelle arbejdsformer, pararbejde, gruppearbejde, skriftligt arbejde, læsning, fremlæggelser (mindre og større)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb - DHO - Danmark i 1800-tallet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 3 - USA og Racisme

Forløb 3
USA og Racisme
Forløbets indhold og fokus
Vi har arbejdet med, hvilke ideologiske principper som ligger til grund for USA's fødsel i 1776. Derudover har vi set på slaveri og racisme, samt hvordan det kan kobles op til den amerikanske borgerkrig 1861-1865. Vi har også set på rekonstruktionsperioden herefter.

Hvilke værdier lå til grund for den amerikanske uafhængighedserklæring og forfatning?
Var USA racistisk i perioden eller var andre interesser skyld i slaveriet?
Lykkedes det USA at hele sårene fra borgerkrigen og skabe lighed for sorte i perioden efter borgerkrigen?

Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Anvendt materiale.
Fremstillingsmateriale/Kernestof:
”Det Sorte USA” af Jørn Brøndal 2016 (Kapitel 1 til side 36)
”Det Sorte USA” af Jørn Brøndal 2016 (Kapitel 4 s. 99-113)
”Racisme – Har vi lært af historien” af Steen Christensen og Rebecca Skaarup-Hille – 2019 (3 sider forord af Mogens Lykketoft og side 7-15 om forskellige typer racisme)
Verden før 1914 – side 205-210 om Den Amerikanske Revolution - Carl-Johan Bryld fra 2012
Udsnit fra ”Faktalink” omkring ”Den Amerikanske Borgerkrig”: https://faktalink.dk/titelliste/den-amerikanske-borgerkrig af Nina Trige Andersen (2015 (5 sider)
Uddrag fra ”Den Amerikanske Borgerkrig” fra https://denstoredanske.lex.dk/Den_Amerikanske_Borgerkrig
”Dream On?” kapitel 2 af Holst, Olesen og Sørensen fra 2015

Andre materialer:
Artikel om Racisme i Danmark – 2020 - https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-06-22-pia-k-anstoedeligt-at-paastaa-at-der-er-racisme-i-danmark
Filmklip fra følgende: Far and Away 1992, Den sidste mohikaner 1992, Danser med ulve 1990, Pocahontas (disney), Amistad (1997)
Afsnit fra HBO serie ”Last Week Tonight” om “Confederacy” fra 2017 - https://www.youtube.com/watch?v=J5b_-TZwQ0I&ab_channel=LastWeekTonight
Film – 12  years a Slave – fra 2013
Gruppearbejde med udgangspunkt i virtuelt museum om Jim Crow - https://jimcrowmuseum.ferris.edu/
Kilder:
Louis XIV -  Maleri af Hyacinthe Rigaud, 1701
Declaration of Independence (1819) - Maleri af John Trumbull
Uafhængighedserklæringen - 1776
Om Lovenes Ånd - Montesquieu 1748
Om styreformer - John Locke 1690
Slave Ship Planking – 1722
Trekantshandel – kort fra 1700-tallet
Indkøb af Slaver - 1770
Kolonier – 1812
Husslaven og Markslaven fra ”Kilder - USA i 1800-tallet”
Jeffersons udtalelser fra 1821 på side 17/33 i kildesamlingen ”Negeren i USA”
Cotton Produktion – 1860
Den Uundgåelige Konflikt – 1930 fra ”Kilder - USA i 1800-tallet”
The Gettysburg Adress 1863
Litteracytest fra Louisiana -
Lige men adskilt – 1890 i kildesamlingen ”Negeren i USA”
En sydstatssenator om raceadskillelse – 1938 i kildesamlingen ”Negeren i USA”

Arbejdsformer
Klasseundervisning (diskussion og klassisk tavle), virtuelle arbejdsformer, pararbejde, gruppearbejde, skriftligt arbejde, læsning, fremlæggelser (mindre og større)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 4 - Romerriget

Forløb 4 - Romerriget
Forløbets indhold og fokus
I dette forløb har vi arbejdet med Roms vækst fra bystat til kæmpe imperium ved blandt andet at se på de puniske krige. Vi har derudover også arbejdet med det romerske samfund og styreformer, samt Augustus som kejser. Herefter har vi set på årsager til Romerrigets fald.

Hvordan gik det til at byen Rom blev til et af de største riger i verdenshistorien?
Hvilken rolle spillede de romerske kejsere?

Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Anvendt materiale.
Fremstillingsmateriale/Kernestof:
"På sporet af Romerriget" af Kristian Jepsen Steg - 2015 (Kapitel 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8,9,10,11) men dog ikke alle kilderne til kapitlerne.
Andet materiale:
https://www.youtube.com/watch?v=B34sntIgI4g (scene fra filmen "The Godfather")
Afsnit af HBO serien "Rome" 2005-2007 - Afsnit 12 i sæson 1.
Slavery in the Roman economy – Walter Scheidel – Stanford University
Mindre klip fra "Life of Brian" om romerne - 1979
Kilder:
Hannibal og hans hær krydser alperne - 1800-tallet
Polyb: Årsagerne til den anden puniske krig - (Levede 200-120 f.v.t.)
Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus - 64 f.v.t.
Gallerkrigen - 50erne f.v.t.
Borgerkrigen - 49 f.v.t.
Vurdering af Cæsar - Sveton (år 75-150)
Drabet på Cæsar - Sveton (år 75-150)
Tacitus: Vurdering af Augustus’ styre - år 100
Indskrifter fra Pompeji og Herculaneum (før år 79 ;)
Cato: Hvordan man indvier sin jord til guderne (mellem 243-149 f.v.t.)
Sveton: Caligulas sindssygdom (år 75-150)
Sveton: Om kejser Claudius’ grusomhed (år 75-150)
Leo Hjortsø og Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie bind 5: Romerriget (1983)
Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926)

Arbejdsformer
Klasseundervisning (diskussion og klassisk tavle), virtuelle arbejdsformer, pararbejde, gruppearbejde, skriftligt arbejde, læsning, fremlæggelser (mindre og større)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 5 - Folkedrab

Forløb 5 - Folkedrab
Forløbets indhold og fokus
Med udgangspunkt i Stantons 10 stadier omkring folkedrab har vi undersøgt Holocaust og Tyskland fra 1930erne og frem til afslutningen på 2.verdenskrig. Her har vi haft nedslagspunkter på de forskellige stadier og koblet dem til udviklingen i perioden. Vi har også kort set på folkedrabet i Rwanda i 1991 og sammenlignet forskelle og ligheder.

Hvad kan få et menneske til at udføre grusomme handlinger?
Kan man forhindre et folkedrab?
Hvem er de skyldige i Holocaust?

Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Anvendt materiale.
Fremstillingsmateriale/Kernestof:
Solvej Berlau & Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Kapitel 1-11, 14, 18-19 (dog ikke alle kilderne til kapitlerne), 2023
Morten Severin: Folkedrabet i Rwanda, Frydenlund, 2021 (lydklip på 3 min.) + side 126-128.
Andre Materialer:
Dokumentar - Nat og tåge (originaltitel: Nuit et Brouillard ), Alain Resnais, 1956
Film - Hotel Rwanda - 2004
Film - The Zone of Interest - 2023
Historisk dilemmaspil – ”En fremtid i Tyskland efter Krystalnatten” 1938-1939, Historielab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, 2023
Uddrag fra Leni Riefenstahls – “Triumph Of The Will” - 1935
Stanley Milgram eksperimentet : https://www.youtube.com/watch?v=vuMt8b4UrcI&ab_channel=Sprouts + https://www.youtube.com/watch?v=Kzd6Ew3TraA&ab_channel=PsychHubUK
Artikel om krigsforbrydelser mod tyskerne - https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2009/11/tyske-kvinder-betalte-dyrt-nazismen - 2009
Kilder:
African Tribes og Kolonier - 1884
Man mister evnen til at føle, Gideon Greif
FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab, 1948
Kort uddrag af Zions Vises protokoller, Aage H. Andersen, dansk version, 1920
Den sorthårede jødedreng lurer i timevis, Adolf Hitler, ”Mein Kampf”, bind 1, 1925
Tyskland er ved at vågne! Tale af Joseph Goebbels i Berlin i anledning af magtovertagelsen, 1933.
Plakaten til filmen ”Der Ewige Jude”, Fritz Hippler, 1940.
Der Stürmer - 1937
Ord kan virke som bitte små doser arsenik, Victor Klemperer, ”Det Tredje Riges sprog – en filologs notesbog, Tekst og Tale, 2013.
Rigsborgerloven, 1935
Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære, 1935
Jeg kan stadig huske jødernes fuldstændige frygt, Klee m.fl.” Those Were the Days, The Holocaust through the Eyes of the Perpetrators and Bystanders, Hamish Hamilton, 1991
Mit navn er 174517, Primo Levi, Hvis dette er et menneske, 1992
Today we’re updating our hate speech policy to ban Holocaust denial, Marck Zuckerberg, Facebook, 2020

Arbejdsformer
Klasseundervisning (diskussion og klassisk tavle), virtuelle arbejdsformer, pararbejde, gruppearbejde, skriftligt arbejde, læsning, fremlæggelser (mindre og større)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 6 - Vikingetid

Forløb 6 - Vikingetid
Forløbets indhold og fokus
I dette forløb har vi arbejdet med vikingetogter, samfundet i perioden ca.800-1050, samt overgangen til kristendommen og Harald Blåtands rolle i denne.

Hvad var en viking og hvorfor drog de på vikingetogter?
Hvorfor blev danskerne kristne i år 965?

Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ ̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Anvendt materiale.
Fremstillingsmateriale/Kernestof:
Verden før 1914 – side 69-73 – Bryld - 2020
Grundbog til Danmarkshistorien – kapitel 2 – side 27-37 – Frederiksen, Søndberg – 2012
Den romersk katolske kirke – side 17-21 – Knudsen og Danielsen 2011
Dokumentar – ”Historien om Danmark” – Afsnit 3 - https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_474373
TV-serien ”Vikings” fra 2013 – afsnit 2.
Dokumentar ”Med tro skal land bygges” fra DR fra 2016
Ekskursion til Moesgaard Museum og se på vikingeudstillingen og opgave om museumsformidling
Kilder
Hedebystenen og Aarhusstenen
Jellingestenen
Wikukind og Adam af Bremen om Harald Blåtands overgang til kristendommen (2 kilder)
Årbøger om vikingeangreb i 800-tallet fra Frankrig og England (2 kilder)
Vikingerne ved Volga

Arbejdsformer
Klasseundervisning (diskussion og klassisk tavle), virtuelle arbejdsformer, pararbejde, gruppearbejde, skriftligt arbejde, læsning, fremlæggelser (mindre og større), ekskursion

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 7 - Japan

Forløb 7 - Japan
Forløbets indhold og fokus
I dette forløb har vi arbejdet med dele af japansk historie fra 1600-1945. Her har vi set på styreformer og samfundsopbygning i Edoperioden, samt overgangen til et mere moderne samfund under Meiji-restaurationen. Vi har også set på japansk ideologi og ekspandering i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Hvordan blev magten centraliseret under Togugawa-shogunatet?
Hvordan ændrede Japan sig politisk og kulturelt under Meiji-perioden?
Hvorfor ændrede Japans udenrigspolitik sig omkring 1900-tallet?

Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Anvendt materiale.
Fremstillingsmateriale/Kernestof:
”Japan – Mellem Øst og Vest” af Annette S. Hansen og Lene Ipsen fra 2011 – Kapitel 1, 3, 4, 6,7, 8(halvdelen) samt kapitlet ”Kampen om Japans historie”. Vi har ikke analyseret eller læst alle kilderne i kapitlerne.
Andet materiale:
Dokumentarfilm: Nanking (2007)
Den Sidste Samurai ( 2003)
Dokumentar film om Meijiperioden, vi så et mindre klip fra sidste del. https://www.youtube.com/watch?v=gURiHVTJX4A&ab_channel=PacificCentury%3A--2--TheMeijiRevolution
Problematisk forhold mellem Kina og Japan: https://www.youtube.com/watch?v=UwOs99pUAuw
Kilder:
Anders And – Commando Duck. 1944 - https://www.youtube.com/watch?v=IWAf3dQxAfQ
Anders And – Der Fuhrers Face. 1943 - https://www.youtube.com/watch?v=bn20oXFrxxg&ab_channel=Solarer111
Russiske propagandaplakater fra 1904 og 1905
Satiretegning fra 1894 (side 50 i Japan mellem Øst og Vest)
”Den gule fare” – (side 51 i Japan – Mellem Øst og Vest)
Selvvalgt træsnit fra Meiji-perioden.
Kilde 16 på side 96-97 fra (Japan – Mellem Øst og Vest)
Anti-japanske propagandaplakater fra omkring 2.verdenskrig
Selvalgt billede af enten: ”Den store bølge ud fra Kanagawa” af Hokusai ca. 1830
“Sunrise over the Eastern Sea” af Fujishima Takeji ca. 1932
“Ukendt title” af Kazuo Shiraga ca. 1954-1958

Arbejdsformer
Klasseundervisning (diskussion og klassisk tavle), virtuelle arbejdsformer, pararbejde, gruppearbejde, skriftligt arbejde, læsning, fremlæggelser (mindre og større)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb 8 - Kronologi

Forløb 8 - Kronologi
Forløbets indhold og fokus
Her har vi fokuseret på, hvad det vil sige at være historieskabt og historieskabende, samt periodiseringsprincipper som Brud og Kontinuitet. Vi har også lavet perspektiver og udvidet tidligere emner en smule.

Hvad afgør, hvornår en historisk periode starter og slutter?
Kan man være både historieskabt og historieskabende?

Faglige mål
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Anvendt materiale.
Hvad er periodisering? – uddrag fra Nationalmuseet.
Genlæsning af kapitel 5 fra ”På sporet af Romerriget”
Artikel omkring den amerikanske borgerkrig i nutden - https://videnskab.dk/kultur-samfund/borgerkrigen-splitter-stadig-usa-og-kan-have-betydning-for-praesidentvalget/
Vikingetiden i 1800-tallet fra Fra ”Vinkler på Vikingetiden” fra Nationalmuseet 2013.
Oplæg fra eleverne om selvvalgte perspektiver til den kolde krig, som vi ikke berørte i undervisningen.

Arbejdsformer
Klasseundervisning (diskussion og klassisk tavle), virtuelle arbejdsformer, pararbejde, gruppearbejde, skriftligt arbejde, læsning, fremlæggelser (mindre og større)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer