Holdet 2022 HI/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Allan Skou Kristensen
Hold 2022 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Besættelsestiden i Danmark
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Besættelsen 2
Titel 4 Japans moderne historie
Titel 5 Den Kolde Krig
Titel 6 Japans moderne historie 2
Titel 7 Danmark i 1800-tallet
Titel 8 Dansk vikingetid
Titel 9 Imperialisme, verdenskrige og folkedrab
Titel 10 Danske kvinders historie
Titel 11 Den Syge Krop (Kronologiforløb)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Besættelsestiden i Danmark

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Romerriget

Forløbet havde fokus på Romerrigets generelle historiske udvikling fra Republikkens begyndelse over Kejserperioden til Romerrigets fald. Herunder Romerrigets betydning for Verden i dag. Der har været fokus på årsagsforklaringer, periodisering samt struktur- og aktørforklaring. Udover kernestoffet er der i det supplerende stof lagt vægt på hvordan historiefaget arbejder sammen med andre fag for at finde frem til historisk viden (eks. Arkæologi, radiologer, retsmedicinere etc.).

Om republikken:
- Hvordan belyses romernes selvforståelse igennem grundlæggelsesmyten?
- Hvordan var det politiske system opbygget i den romerske republik?
- I hvor stor udstrækning var Republikkens politiske system demokratisk?
- Hvordan etablerede Rom sig som en stormagt i Middelhavsområdet?
- Hvilke årsager var der til Republikkens undergang? Herunder hvorvidt det var strukturelle eller aktørmæssige årsagsforklaringer som kan vurderes at ligge til grund for dette.

Om Kejsertiden:
- Hvilken indflydelse fik Augustus på Romerrigets udvikling?
- Hvordan anvendte Augustus propaganda?
- Hvilken indflydelse havde Romerriget på de områder, som det erobrede?
- Hvilke årsagsforklaringer ligger bag Romerrigets fald?
- Hvordan har Romerriget påvirket nutiden?

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk
-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- historiefaglige teorier og metoder.

Kernestofsområder
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Japans moderne historie

Forløbet har fokus på Japans nyere historie fra ca. midten af 1800-tallet og frem til i dag. Dog med primært fokus i perioden fra 1900-1945. Overordnede fokuspunkter har været udviklingen i det japanske samfund og den japanske nationale selvforståelse, specielt efter møderne med de vestlige imperialistiske nationer. Herunder er behandlet udviklingen i den japanske imperialisme og nationalisme, som fører til de territoriale udvidelser i Asien fra starten af 1900-tallet og frem til og med Anden Verdenskrig. Et specielt fokuspunkt har været Nanjing-massakren, hvor forløbet har haft fokus på forskellige opfattelser af denne begivenhed og slutteligt krigenes betydning for Japan som nation i dag.

Forløbet dækker læreplanens krav om et forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Emner:
Japans modernisering - økonomisk, politisk og teknologisk.
Japans forhold til andre lande – herunder omkringliggende lande og vestlige lande
Japans selvforståelse og udvikling til imperialistisk nation.
Japans rolle i Asien 1931-1945 (15-års krigen)
Nanjing-massakren
Historiebrug og erindring i Japan i dag.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestofsområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den Kolde Krig

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Danmark i 1800-tallet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dansk vikingetid

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Imperialisme, verdenskrige og folkedrab

Forløbet har to dele:
- Imperialisme, kolonier og 1. Verdenskrig
- Holocaust under Nazityskland

1. del: Imperialisme, kolonier og 1. Verdenskrig
Med udgangspunkt i imperialismeperioden ca. 1870-1914 undersøgte klassen Belgiens kolonifortid. Herunder hvordan stormagternes koloniudvidelser og imperialismen førte til 1. Verdenskrig.

Dette område blev yderligere undersøgt på klassens studieretningsrejse til Bruxelles. Klassen besøgte Afrikamuseet i Bruxelles og analyserede en udstilling ud fra udstillingsprincipper og erindringen af kolonifortiden. Derudover var klassen på besøg i Ypres. Klassen besøgte det lokale museum og lærte om verdenskrigens indflydelse på byen og området. Et hovedfokus for turen var erindringen af 1. verdenskrig blandt sejrherren Storbritannien og taberen Tyskland. Klassen besøgte herunder:

- En kirke oprettet til minde om britiske enheder
- Menin Gate, som er mindested for faldne Commonwealth-soldater
- Tyne Cot-kirkegården for Commonwealth-soldater og Langemark (tysk) kirkegård.

Eleverne undersøgte forskelle i de to nationers historiske erindring af Verdenskrigen ud fra disse steder og præsenterede deres analyser i gruppepræsentationer.

2. del: Holocaust under Nazityskland
Med udgangspunkt i forløbets første tema om imperialismen og 1. Verdenskrig, var temaerne her:

- Definition af Folkedrab under FN, herunder fokus på menneskerettigheder efter Holocaust.
- Stantons ti stadier for et folkedrab (dele af denne blev brugt som rammesætning til forskellige udviklinger i Nazityskland 1933-1945)
- Bagvedliggende årsagsforklaringer til Hitlers magtovertagelse i Tyskland, herunder Versailles-traktaten og dolkestødslegenden.
- Udviklingen i antisemitisme i Tyskland
- Selve Holocaust blev dækket igennem dokumentaren ”Ordinary Men”, der fokuserer på en historisk undersøgelse af hvordan almindelige tyske civilister blev til massemordere. Derudover hvordan Holocaust kan repræsenteres på filmmediet igennem uddrag fra ”Schindlers Liste”.
- Forskellige former for Holocaust-benægtelse og en diskussion af forbud mod benægtelse versus ytringsfrihed.
- Erindringen af Holocaust blev dækket ved undersøgelse og diskussion af den tvungne undervisning i folkedrab i historiefagets læreplan.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danske kvinders historie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Den Syge Krop (Kronologiforløb)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer