Holdet 2022 id/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Ole Jensen
Hold 2022 id/z (1z id, 2z id, 3z id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rytmisk opvarmning EKSAMEN
Titel 2 Badminton EKSAMEN
Titel 3 Fodbold
Titel 4 Atletik: Spydkast og hækkeløb
Titel 5 Pardans: Engelsk vals og cha-cha-cha
Titel 6 Kampsport: Boksning og karate (Wado) EKSAMEN
Titel 7 Volleyball EKSAMEN
Titel 8 Træningsprojektet
Titel 9 Basketball EKSAMEN
Titel 10 Hip Hop EKSAMEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rytmisk opvarmning EKSAMEN

Indhold:
Formålet med forløbet er, at du bliver i stand til at planlægge, udføre og gennemføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Du skal altså have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et rytmisk opvarmningsprogram indeholder, hvordan det bygges op og hvordan man bruger musikken aktivt.

Teori: Yubio side

Læringsmål - Hvad skal jeg kunne?
- Høre og holde rytmen (herunder bruge 1-slaget) og udføre bevægelser i takt til musikken.
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram på ca. 15 min samt finde egnet musik.
- Udføre eget opvarmningsprogram samt instruere andre i det.
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg.
- Koordinere bevægelser med høj bevægelseskvalitet og udføre øvelserne teknisk korrekt.
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Badminton EKSAMEN

Formålet med badmintonforløbet er at give en grundlæggende indføring i teknikken i badminton. Vi har arbejdet med det basale greb og svingsløjfer, hvor vi gradvist har bygget flere slag på og også arbejdet meget med benarbejde (med og uden bold, isoleret benarbejde til nettet og isoleret benarbejde til bagbanen i forhåndssiden). Vi har primært arbejdet med forhåndsslag. Vi har trænet slagserier med fokus på tydelig intention i slagene.


Læringsmål:

- Kende slagene serv, clear, drop, netdrop, lob & smash

- Være bekendt med de grundlæggende regler i badminton

- Beherskelse af grundlæggende benarbejde frem til nettet og tilbage til baglinjen

- Beherskelse af benarbejde til henholdsvis kort forhånds- og kort baghånds-hjørne

- Rimelig beherskelse af netdrop og lob fra både forhånd og baghånd

- Rimelig beherskelse af clear, drop og lang forhåndsserv

- Kunne udføre slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget

- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fodbold

Formålet med forløbet har været at give en introduktion til spillet og centrale aspekter som boldkontrol, indersideafleveringer, tæmninger, løb unden bold, bandespil, bredde-/dybdespil, finter, afslutninger på mål og forsvarsbevægelser. Vi har primært lavet spilnære øvelser og småspil på små mål. Der er arbejdet særligt med boldkontrol og kvalitet i indersideaflevringen.


Hvad skal jeg kunne?

- Indersideafleveringer til makker 3-10 meter væk
- Tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 3-10 meter væk
- Udføre 2 forskellige former for driblinger/finter med og uden moderat pres fra modstander
- Løbe med bolden, mens du har kontrol over den tæt ved dine fødder
- Indgå i sammenspil med medspillere, mens en modspiller presser (fx 4:1)
- Taktisk gøre dig spilbar, når en medspiller har brug for at aflevere bolden
- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Atletik: Spydkast og hækkeløb

Indhold:
Vi arbejder i spydkastet med grebet, powerpositionen, impulsskridtet og tilløb samt stemskridt og afleveringen af spydet. I starten er træningen præget af isolerede teknikøvelser og stående kast. I sidste modul sættes alle elementer sammen til det færdige kast.
Vi arbejder i hækkeløbet med svingben og afsæt, passage af hækken samt rytme mellem hækkene. I starten er træningen præget af isolerede teknikøvelser og fortrolighed med hækkene. Vi arbejder hen i mod den færdige passage af 2-3 hække.


Læringsmål for spydkast (4 moduler) og hækkeløb (4 moduler):

Have en vis forståelse for teknikken i de to discipliner

Være i stand til at lave de tekniske deløvelser i begge discipliner

Kunne udføre et spydkast og passere 3 hække med tydeligt afsæt i en korrekt teknik

Have en god fysisk kapacitet og et øget teknisk fokus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Pardans: Engelsk vals og cha-cha-cha

Progression:
I starten vil der være fokus på trin, teknikker, enkelte variationer samt på at få en musikforståelse for dansens rytme og tælling. Senere vil fokus være på at få bygget flere variationer på og få finpudset dansens trin, teknik, udtryk og føring. Der arbejdes hen mod en rutine, som kan vises til forløbsprøven. Rutinen kan enten være lavet af dig/jer selv, eller du/I kan bruge en af de rutiner, som Yubio indeholder (varierende sværhedsgrad).

Teori: Idræt og sundhed

Læringsmål:
Centrale elementer af dansenes tekniske færdigheder mht. fødders, bens og hoftens placering.

Demonstrere tekniske færdigheder mht. kropsholdning og dansefatninger.

Kunne flere forskellige dansevariationer i dansen.

Sætte forskellige variationer sammen.

Vise en kort rutine.

Bevæge dig i takt til musikken og begynde på det korrekte taktslag i musikken.

Være bevidst om forskelle og ligheder mellem de gennemgåede danse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kampsport: Boksning og karate (Wado) EKSAMEN

INDHOLD
Forløbet introducerer til boksning og karate gennem isolerede teknikøvelser og makkerøvelser, hvor begge arbejder sammen om forsvar og angreb i en fiktiv kampsituation.
Vi arbejder med grundstillinger, fodarbejde, og teknik i slag og spark.
I slagkombinationer og makkerøvelser arbejder vi med flow og rytme.

Specifikke parader, slag og spark:
Boksning - Fodarbejde, slip, jab, kryds, hook, upper cut og slagkombinationer.
Karate - Opadgående og nedadgående blokering, Indadgående og udadgående blokering, retstød og modsatstød, frontspark og cirkelspark. Vi kombinerer slag og spark i et angreb.

Teori i Yubio: 'Ære og kamp' og 'Kamp og hormoner' side 955-958.


LÆRINGSMÅL
Kendskab til stillinger og fodarbejde.
Forståelse for og tydelig brug af teknik i parader, slag og spark.
Tydelig hofterotation i parade, slag og spark.
Kendskab til specifikke slag og spark.
Kendskab til slag- og sparkekombinationer.
Tydelig rytme/flow i slag- og sparkekombinationer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Volleyball EKSAMEN

INDHOLD OG FOKUSPUNKTER
Formålet med volleyballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale teknikker og
taktikker i volleyball. I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige
slag. Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik.

Forløbsprøven tager udgangspunkt i beherskelse af de forskellige tekniske slag samt evnen
til at indgå og fungere på et hold.


LÆRINGSMÅL - Hvad skal jeg kunne
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb

- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden

- Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane

- Smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd

- Forståelse for regler og rotationssystem

- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere

- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Træningsprojektet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Hip Hop EKSAMEN

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer