Holdet 2022 LA/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Latin A
Lærer(e) Rasmus Lose Nielsen
Hold 2022 LA/a (1a LA, 2a LA, 3a LA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Martials epigrammer
Titel 2 Catul og kærligheden
Titel 3 Cæsar i Gallien - del 1
Titel 4 Phædrus' fabler
Titel 5 Stoicisme
Titel 6 Juleevangeliet
Titel 7 Cena Trimalchionis - Epikuræisme gone wrong vol.1
Titel 8 Æneiden
Titel 9 Horats - Epikuræisme gone wrong vol.2
Titel 10 Eksamen - lovlige links
Titel 11 Plinius og Pompeii
Titel 12 Cæsar i Gallien - del 2
Titel 13 Cicero og retstaler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Martials epigrammer

Introduktion til faget, repetition af viden fra AP og introduktion til epigramgenren med særligt fokus på Martials stil. Vi har været inde på epigrammerne som en anderledes kilde til romernes "dagligdag", men fokus har været på opbygningen og tonen i epigrammerne. De latinske tekster blev ikke perspektiveret, men vi var dog inde på sammenligninger med "alle børnene" vittigheder og tabloidpressen à la Se og Hør.

Tema:
- Sladder i Rom

Grammatisk fokus:
- diatese og agens
- akkusativ med infinitiv

Originaltekst:
- Martial 10.8
- Martial 10.43
- Martial 10.69
- Martial 1.64 (aflevering)

Supplerende materiale:
- Introduktion til Martial og hans stil (i "Martial - baggrund")
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Catul og kærligheden

I dette forløb har vi arbejdet med Catul og hans digte til "Lesbia". Vi har fokuseret på Catuls stil og på, hvordan de meget personlige og følelsesprægede digte kan hjælpe til at opstille en kronologi for hvor i forholdet, digtene er skrevet. I forbindelse med digt 5 og introduktionen til konjunktiv i hovedsætninger har vi diskuteret udfordringer ved at oversætte fra latin til dansk.

I forbindelse med Ciceroforløbet i slutningen af 3.g genlæste vi uddraget af Pro Caelio, hvor vi stiftede bekendtskab med Ciceros fremstilling af Clodia (som den mulige Lesbia).

Tema:
- Catuls stil
- Udviklingen i Catul og Lesbias forhold
- Mandeidealer (kort)

Grammatisk fokus:
- Konjunktiv i hovedsætninger
- Akkusativ med infinitiv
- De mest almindelige pronominer



Originaltekst: - sidevurdering: 3 sider
- Catul, digt 5 (s. 99 i Latin - Her og nu)
- Catul, digt 58 (s. 115 i  Latin - Her og nu)
- Catul, digt 70 (s. 109 i Latin - Her og nu)


Supplerende materiale:
- Catul, digt 5, 8, 11, 51 og 72 i oversættelse (i "Catul udvalg - revideret")
- Uddrag af Cicero, Pro Caelio, s. 128-132 i Latin - Her og Nu
- Ole Thomsens introduktion til Catul (i "Catul biografiske data")
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Cæsar i Gallien - del 1

Vi har læst starten af Cæsars Gallerkrigen - 1. bog, 1.1-4 - med fokus på Cæsars beskrivelse af "de fremmede".
Vi er blevet introduceret til Cæsar og hvordan krigen i Gallien kan bruges som politisk springbræt med udgangspunkt i de socio-økonomiske omvæltning efter de puniske krige og klientsystemet generelt.
Vi har kigget på Galliens opdeling og hvordan hans beskrivelse af særligt Belgerne også indirekte er en kritik af de nydelsessyge elementer i Rom og diskuteret begrebet "udkantsdanmark"/ "Udkantsrom". Temaerne blev taget op og uddybet i anden del af Cæsarforløbet i foråret 3.g.

Tema: kulturspredningsteorien (findes i dokumentet med oversættelsen)

Grammatisk fokus:
- instrumentel ablativ
- de mest almindelige pronominer

Originaltekst:
- Cæsar, Gallerkrigen, 1. bog, 1.1-4

Supplerende materiale:
- Cæsar, Gallerkrigen, 1. bog, 1.1-4 i oversættelse
- Introduktion til kulturspredningsteorien
- Kap 5+6 i K. J. Steg, "På Sporet af Romerriget" (s. 25-30 + 38-44 i Materialebanken)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Phædrus' fabler

I dette forløb har arbejdet med fablen som genre. Vi har arbejdet en del med dyrene som typer; løven er stærk og ofte leder af en gruppe, ræven er snu og egenrådig etc. Det er også med den vinkel, at vi har set Zootropolis, hvis plottwist spiller på vores forventning om dyrenes karaktertræk.
Vi har berørt fablens rolle som maskeret samfundskritik, men er ikke gået i dybden med det i forhold til det romerske samfund.
En del af verberne, særligt i Vacca, Capella, Ovis et Leo, var over niveau, da vi læste dem, og de blev således gloseret uden nærmere forklaring.

Tema:
- Fabelgenren
- Dyr som mennesketyper

Originaltekst:
- Phædrus, Vulpes ad Personam Tragicam (fablen findes i kompendiet "Fabula Phaedri...")
- Phædrus, Vacca, Capella, Ovis et Leo (fablen findes i kompendiet "Fabula Phaedri...")
- Phædrus, Rana Rupta et Bos - s. 71 i Latin - Her og Nu


Grammatisk fokus:
- Diatese
- Aspekt (imperfektum vs perfektum)
- Participier
- Frit prædikat


Supplerende materiale:
- Livius, Fra Byens Grundlæggelse, 2. bog, kap 34
- Ræven og Rønnebærrene - s. i kompendiet
- Ræven og Ravnen - s. 15 i kompendiet
- Karikaturtegninger af politikere - s. 83 i Latin - Her og Nu
- Introduktion til Phædrus og fabelgenren indledningen i kompendiet
- Disney, Zootropolis, fra 2016
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Stoicisme

I dette forløb har vi arbejdet med stoicismen. Vi har dannet os et overordnet billede af stoikernes forestilling om menneskets del i verdensfornuften, skæbnen som værende fastlagt på forhånd (fata) og samtidigt tilsyneladende vilkårlig (fortuna) for det enkelte menneske, samt opdelingen mellem ratio og affectus og det at gøre sig fri (af lysterne).
Vi har i forbindelse med brev 47 været inde på forestillingen om en slags menneskeretttighedserklæring eller i hvert fald idéen om, at alle mennesker deler noget fælles, også slaver.
I brev 50 har vi arbejdet med forestillingen om, hvad det vil sige at være en nar og hvorfor Seneca kalder sig selv en nar.
Desuden har vi kort berørt brevet som genre.
Seneca nævner flere steder i brevene "de andre", så vi sluttede forløbet af med at læse Epikurs brev til Menoikeus. Eleverne brugte Epikurs brev til - med stoikerne som modspiller - at arbejde sig induktivt frem til hovedpunkterne i epikuræernes filosofi.


Tema:
-Stoicismen i overblik
- Slavesyn og skæbnens vilkårlighed (brev 47)
- Det at være en nar/latterlig (brev 50)
- At være slave af affectus (brev 47 og 50)

Grammatisk fokus:
- Perfektum
- Participier som frie prædikater

Originaltekst:
- Seneca, brev 50, kap 2-3 (s. 181-185 i Latin - her og nu)
- Seneca, brev 47, kap 1-2


Supplerende materiale:
- Seneca, brev 1, 2, 4 og 5 i oversættelse
- Seneca, brev 47, kap 1-5 i oversættelse
- Seneca, brev 50 i oversættelse . s. 178-208 i Latin - Her og Nu
- Epikur, brev til Menoikeus i oversættelse
- Paideia, s. 159-166
- Latin - Her og nu, s. 169-172 + 175-177
- Uddrag fra Brinkmann, "Stå Fast"
- Den franske menneskerettighedserklæring, 1789
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Juleevangeliet

Tværfagligt projektarbejde med græsk. Vi startede med en fyldig introduktion til oversættelsesstrategier og problematikker. Vi arbejdede med, hvad det vil sige at lave hhv en statisk og en dynamisk oversættelse samt forholdet mellem form, stil og indhold.
Eleverne udarbejdede derefter deres egen oversættelse af juleevangeliet ud fra både det græske og latinske forelæg med en skriftlig begrundelse for strategi og refleksioner og valg. Det kom der nogle meget forskellige og ret vellykkede produkter ud af.
Nogle elever nåede længere, men alle nåede til og med afsnit 8.
Vi var også inde på den kulturelle og historiske kontekst for begivenhederne, der bliver beskrevet i stykket.

Tema:
Oversættelseteori

Grammatik:
- Perfektum vs imperfektum

Originaltekst:
- Lucasevangeliet, 2.1-8
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Cena Trimalchionis - Epikuræisme gone wrong vol.1

Vi har arbejdet med uddrag fra Petronius' Satyricon. Fokus har ligget på en "teaterlæsning" af stykket, dvs at teksten næsten kan læses som et manuskript med regibemærkninger. I den forbindelse har vi brugt lidt tid på at lære om nogle af kulisserne, dvs det romerske domus' og badeanstalters opbygning og funktion, samt slaveri og klientsystemet i det romerske samfund.
Indholdsmæssigt har fokus været Trimalchios selviscenesættelse og græcofile tendenser.
Teksten er blevet perspektiveret til til stoicismen og mere specifikt til Senecas brev 47.
So afslutning så vi Baz Luhrmanns filmatisering af The Great Gatsby med fokus på Gatsby som en moderne Trimalchio.


Originaltekst:

- Petronius, Satyricon, kap 27 + uddrag af kap 34 ("ceterum inter...honestiores cenabant")


Perspektivering:

- Seneca, brev 47


Supplerende materiale:

- Petronius, Satyricon, kap 26-34 i oversættelse
- På Sporet af Romerriget, s. 28-33 (klientsystemet)
- På Sporet af Romerriget, s. 96-101 (slaveri)
- P. Connolly, Pompeji, s. 62-67 (pdf'en om badeanstaler)
- pdf + powerpoint om det romerske domus
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Æneiden

Vi har arbejdet med den ulykkelige kærlighedshistorie om Dido og Æneas. Vi har arbejdet med epos som genre, særligt metrik, og Æneiden som inspireret af og efterfølger til Homer.
Vi har læst hele 4. sang i oversættelse og i den latinske passage har vi haft fokus på Vergil fremstilling af dronning Didos mange følelser i hendes sidste ord og desuden som nordafrikansk dronning med de puniske krige spøgende i den romerske bevidsthed.
Vi har desuden læst Sibyllens spådom og forholdt os til diskussionen om Æneiden som et udtryk for augustæisk propaganda.
Vi perspektiverede Vergils fortælling med Purcells opera Dido and Aeneas med fokus på de to karakterer, Dido og Æneas.

Tema:
- Epos som genre, med tråde tilbage til Homer
- Dronning Dido som både helt og fjende (med romerske øjne)

Grammatisk fokus:
- Præsens (indikativ) vs konjunktiv vs futurum i hovedsætninger
- Konditionalsætninger
- Typer af ablativ

Originaltekst:
- Vergil, Æneiden, 1.bog, vers 1-2 (aflevering, efterfølgende diskuteret)
- Vergil, Æneiden, 4. bog, vers 648-663 ("dixerat")
- Vergil, Æneiden, 6.bog, vers 847-853

Supplerende
- Livius' fortælling om Æneas i Ab Urbe Condita, 1. bog, kapitel 1-3, i oversættelse (i "Livius - forord bog 1...")
- Hele bog 4 af Æneiden i oversættelse
- Purcell, Dido and Aeneas - libretto'en
- Purcell, Dido and Aeneas - opsætning af operaen (det lange link)
- Malerier af Dido gennem tiden ("Æneas forlader Dido - malerier")
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Horats - Epikuræisme gone wrong vol.2

I dette forløb har vi givet stoikerne modspil med Horats. Vi fandt ud af, at Horats er glad for at bruge naturen og vin som gennemgående temaer i sine digte, og at han i lighed med Catul tit fokuserer på stemning snarere end handling, men at han nok er for nydelsessyg til rigtigt at kunne kaldes epikuræiker, hvilket han også selv indrømmer.
Carpe diem tanken blev på et senere tidspunkt perspektiveret med filmen Dead Poets' Society og Walt Whitmans digt O Captain, My Captain.

I forbindelse med ode 1.11 så eleverne nogle korte videoer med 5 forskellige, litterære analyser af digtet.

Ode 1.9 blev læst i forlængelse af stil og tema fra ode 1.11, men blev også brugt til at sammenligne oversættelserne fra Glahn og Juel med den latinske tekst som øvelse til opgave 2.b i den skriftlige eksamen.


Tema:
- Horats' stil
- Livets korthed og vilkårlighed (carpe diem tanken)
- Forskellige litterære analysemetoder

Grammatisk fokus:
- At danne sig en forståelse, når syntaksen er mærkelig (dette fyldte meget, især i ode 1.11)

- Oversættelsesstrategier (mest ode 1.9)

Originaltekst:
- Horats, ode 1.11 "Carpe Diem"
- Horats, ode 1.9 "Soracte", strofe 1+2


Supplerende materiale:
- Introduktion til Horats (i "Horats baggrund")
- 5 videoer af Allan Rosengren ("Carpe diem 1:5 - 5:5)
- Hele ode 1.9 i både Glahn og Juels oversættelse (link "Horats 1.9 - Soracte")
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Eksamen - lovlige links

Til både den skriftlige og mundtlige  prøve må du bruge alle links, vi har brugt i undervisningen.
For nemhedens skyld er her vedhæftet en liste med nogle af de ofte relevante links.

Dvs, links i dokumentet må bruges under terminsprøven/eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Plinius og Pompeii

Forløb om Pompeii og Vesuvs udbrud i år 79.
Vi har læst Plinius Juniors brev til Tacitus om Vesuvs udbrud med fokus på selve udbruddets forløb, men i lige så høj grad med fokus på Plinius' fremstilling af sin onkels heltemodige (og dumdristige?) redningsforsøg.
Eleverne har skrevet deres bud på indholdet i Rectinas brev - på latin.
Forløbet har udover Plinius' brev til Tacitus om udbruddet dækket elementer af romersk materielkultur med fokus på det romerske domus' opbygning, lokalområdet omkring Vesuv samt de romerske badeanstalter.

Tema:
- Vesuvs udbrud
- Pompeii, i sig selv og som kilde til bygninger og dagligliv
- Plinius senior som en ægte romersk helt

Originaltekst:
- Plinius' brev om Vesuvs udbrud, kap 4-5
- Inskriptionen med Successus og Iris

Grammatisk fokus:
- Perfektum participium
- Frit prædikat
- Instrumentel ablativ

Supplerende materiale:
- Byplan over Pompeii
- Hele Plinius' brev i oversættelse
- Powerpoint om typer af vulkanudbrud samt Vesuvs ødelæggelse af Herculaneum og Pompeii (i "pompeii")
- BBC dramatisering af udbruddet
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Cæsar i Gallien - del 2

Vi vendte tilbage til Cæsar. Denne gang i det nordlige Belgien, hvor vi forsøgte at sætte os ind i konflikten blandt de lokale stammer; Menapierne, Usupeterne, Tenchterne og Ubierne samt ikke mindst de frygtede Svebere.
Som opvarmning genlæste vi starten af Gallerkrigen og supplerede diskussionen af kulturspredningsteorien med starten af Tacitus' Germania i oversættelse.
Vi læste Cæsars udlægning af Tenchternes og Usupeternes forhandling med Cæsar og efterfølgende Cæsars beretning om nedslagtningen af de to stammer. For at få det ind under huden, så vi Mary Beard fortæller om folkemordet (og Cæsar generelt) i BBCs dokumentar.
Vores fokus var dog primært sprogligt, da det meste af teksten er skrevet i indirekte tale. Vi kunne ikke få Cæsars tidsfølge til at passe helt...

Tema:
- Politiske forhold i Belgia
- Cæsars stil og mål med Gallerkrigen

Grammatisk fokus:
- Indirekte tale (og dermed også akkusativ med infinitiv og konjunktiv)
- Absolut ablativ

Originaltekst:
- Cæsar, Gallerkrigen, 4. bog, kapitel 7
- Cæsar, Gallerkrigen, 4. bog, kapitel 15 ("...se in castra receperunt.")

Supplerende materiale:
- Kort over det nordlige Gallien og Germanien
- Cæsar, Gallerkrigen, 4. bog, kapitel 1-15 i oversættelse
- Tacitus, Germania, kapitel 1-5 i oversættelse
- BBC dokumentar om Cæsar
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Cicero og retstaler

Vi startede med at kigge på begrebet "retorik" bredt og diskuterede, hvad der egentligt gør en kommunikation "retorisk", derefter delte vi en retorisk analyse op i to dele; kommunikationssituationen (afsender, modtager, anledning og mål) og virkemidler (her kiggede vi særligt på appelformer, antiteser, alliteration, anaforer, trikola o.lign.).
Vi læste derefter kapitel 5 i Ciceros tale Pro Roscio på latin. Vi satte os ind i sagen og kigge på Ciceros virkemidler. For at levendegøre en lidt kompliceret sag så vi BBC dramatiseringen.

Tema:
- Hvad er retorik?
- Ciceros stil, særligt den pathosprægede antitese

Grammatisk fokus:
- Ledsætningstyper

Originaltekst:
- Cicero, Pro Roscio, kapitel 5

Supplerende:
- Intro til samt uddrag fra Cicero, Pro Caelio (i "Sagen mod Clodia")
- Cicero, Pro Roscio, kapitel 1-6 i oversættelse
- Introduktionen til sagen og tiden i kompendiet fra Ribe
- BBC dramatisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer