Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Viborg Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
Lærer(e)
|
Lene Møller Pedersen
|
Hold
|
2022 MA/y (1y MA, 2y MA, 3y MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Retvinklede trekanter
Ensvinklede trekanter
Enhedscirklen og definition af sinus, cosinus og tangens.
Sinus, cosinus og tangens i retvinklet trekant med beviser.
Kort introforløb med klasseundervisning og pararbejde.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Vektorer del 1
Vektor begrebet som er indført i grundforløbet repeteres
Skalarprodukt defineres og det vises at skalarproduktet er uafhængigt af koordinatsystemets placering.
Vinkel medlem vektorer med bevis.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Intro af eksponentiel vækst før FF forløb
Regning med procenter og kapitalfremskrivning
eksponentiel funktion defineres og grafens egenskaber undersøges med induktiv tilgang.
Fordoblings- og halveringskonstant defineres
Fællesfagligt forløb med fysik om afkølingskurver.
Brøk og potensregneregler
Omskrivning mellem rødder og rationale potenser
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Eksponentielle-, logartime- og potensfunktioner
Funktionsbegrebet og de 4 repræsentationsformer
Definitionsmængde og værdimængde
Intervaller
Omvendt funktion
10-tals logaritmen
logaritmeregneregler med bevis
Den naturlige logaritme
To-punktsformlen for eksponentiel vækst med bevis
Formler for fordoblingskonstant med bevis
Egenskaber ved forskellige væksttyper
Modellering med forskellige typer af vækstfunktioner og regression
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Morten Brydensholt, Grete Ridder Ebbesen: Lærebog i Matematik A1 STX, Systime; sider: 10-12, 145-147, 151-153, 155-158, 183-186, 193-194, 196-201, 207-208, 211-212, 216-217
-
Egenskaber væksttyper.odt
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Polynomier
Grundlæggende regneteknik
Kvadratsætninger med bevis
Ligningsløsning herunder nulreglen
Løsning af andengradsligning med bevis
Induktiv tilgang til koefficienternes betydning for andengradspolynomiets graf
Parablens symmetriegenskaber med bevis
Parablens toppunkt
Faktorisering af andengradspolynomium med bevis
Induktiv tilgang til grafer for polynomier af højere grad
Andengradsregression
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Morten Brydensholt, Grete Ridder Ebbesen: Lærebog i Matematik A1 STX, Systime; sider: 17-18, 22-23, 37-43, 46-51, 169-177, 222-226
-
Test i eksponentiel- og potensielvækst samt brug af kvadratsætninger, nulreglen, andengradsligninger og andengradspolynomier svarende til bogens side 22-23, 41-43, 46-53,169-177, 192-205,211-214,217-220
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Opsparrings- og gældsannuitet
Formlerne bevises
Gruppearbejde om praktisk anvendelse af gældsannuitet
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Deskriptiv statistik
størstedelen af forløbet har været et gruppearbejde med indbyggede stopprøver.
Statistiske deskriptorer for ugrupperet observationssæt som typetal, størrelse, variationsbredde, kvartilsæt, boksplot og middelværdi.
Statistiske deksriptorer for grupperet observationssæt som typeinterval, middelværdi, sumkurve og kvartilsæt.
Stykkevis lineær funktion med sumkurve som eksempel
Indekstal
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Differentialregning
Sammenhængen mellem tangentens hældningskoefficient og differentialkvotient introduceres induktivt med brug af Nspires grafværktøj.
Præsentation af regneregler for funktioner og introduktion til til begreberne kontinuitet og grænseværdi behandles som klasseundervisning afvekslende med opgaveregning.
Deduktiv behandling af differentialregning startende med definition af differentialkvotient som græseværdi for differenskvotient.
Differentialkvotienter for x^2, ax+b, kvadratrod x og 1/x behandles med bevis.
Differentiation af k*f(x), f(x)+g(x) og produktfunktion behandles med bevis.
Sammenhæng mellem differentiabilitet og kontinuitet omtales og differentiation af sammensat funktion behandles uden bevis.
Med udgangspunkt i at ln(x) er differentiabel med afledet funktion 1/x findes differentialkvotienter for e^x, e^kx og a^x.
Sammenhæng mellem differentialkvotient og monotoniforhold herunder monotonisætningen uden bevis.
Ekstremum og marginalbetragtninger omtales
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Morten Brydensholt, Grete Ridder Ebbesen: Lærebog i matematik A2 STX 2. udgave, Systime; sider: 9-10, 19-21, 29-39, 41-54, 57-58, 60-63, 65-76, 78-87, 107-108
-
Vejledning til installation af TI-nspire.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Numerisk integration
Som forberedels til udveksling med Pescia og til SRO med fysik og matematik er numerisk integration behandlet.
På togturen foretages accelerationsmålinger, som behandles ved hjælp af numerisk integration til at beregne den tilbagelagt strækning
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Harmoniske svingninger
Definition af radianer, sinus, cosinus og tangens som funktioner.
Overgangsformler
Harmoniske svingninger behandles induktivt med brug af Nspires grafværktøj
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Vektorer og analytisk geometri
Indledes med at repetere vektorbegreberne skalarprodukt samt tværvektor og determinant.
Indfører parameterfremstilling for linje, linjens ligning.
Projektion af vektor på vektor og afstand fra punkt til linje behandles med bevis.
Skæring mellem linjer, cirklens ligning, tangent til cirkel og skæring mellem linje og cirkel behandles.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Optimering
Projekt om optimering af popcornbæger
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Sandsynlighedsregning og statistik
Grundlæggende mængdelære læses på engelsk og bearbejdes i grupper med læreren som konsulent.
Materiale: Haese,M m.fl: Cambridge IGSCE International Mathematics (0607) 2nd. ed. kopi af side 87-93.
Introduktion til permutationer, kombinationer, formel for K(n,r) med bevis. Pascals trekant med bevis.
Sandsynlighedsfelt, symmetrisk sandsynlighedsfelt, hændelse, uafhængige hændelser, stokastisk varriabel, middelværdi, varians og spredning defineres.
Bernoulli forsøg defineres. Sætning om binomialsandsynlighed bevises. Middelværdi for binomialfordeling med bevis, spredning omtales.
Binomialtest og konfidensinterval for andel p behandles.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Genbesøg fra Pescia
Lidt om talsystem og regnemetoder i det gamle Egypten.
Besøg på Moesgaard museum
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Integralregning
Indledes med repetition af differentialregning
Stamfunktion defineres og analysens fundamental sætning omtales.
Ubestemt integrale defineres og regneregler for ubestemt integrale bevises.
Det bestemte integrale indføres og regneregler for bestemt integrale bevisea.
At arealfunktionen er en stamfunktion til f vises og der er arbejdet med areal af område mellem to grafer.
Volumen af omdrejningslegeme med bevis er behandlet som gruppearbejde.
Formel for kurvelængde er gennemgået med bevis.
Integration ved substitution er gennemgået med eksempler og opgaveregning.
Udover Lærebog i Matematik A3 STX er følgende andvendt:
Carstensen, Jens m.fl. MAT A3 2.udg, Systime 2019 side 26-29
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Ekskursion til København matematik, idræt og dansk
Besøg i Tivoli med målinger på diverse forlystelser til brug i grupppearbejde under forløbet Vektorfunktioner.
Besøg i Rundetårn med opmålinger til brug i forløbet Vektorfunktioner.
Foredrag og differential- og integralregningens historie ved Jesper Lützen.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
Differentialregningens historie
Indledt under ekskursion til København med foredrag ved Jesper Lützen med titlen: Differential- og integralregningens historie.
Matrixgruppearbejde om dels Newtons fluxionsregning og dels Leibniz' differentialer
Anvendt materiale: side 107-116 Olsen, Ole: Differentialregning b, Forlaget basis, Næstved 1998
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
19
|
Differentialligninger
Introduktion til differentialligninger herunder behandles linjeelement og hældningsfelt.
Bevis for løsning af differentialligninger for eksponentiel vækst, forskudt eksponentiel vækst og logistisk vækst er gennemgået.
Sætning om lineære førsteordens differentialligninger er anvendt i opgaveregning.
Metoden separation af variable er introduceret med eksempler og opgaveregning.
Hæmmet og uhæmmet vækst er behandlet og der er talt om opstilling af differentialligninger med brug af kompartmentmodel.
Eulers metode til numerisk løsning af differentialligniner er gennemgået.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Lærebog i matematik A3 STX, Systime; sider: 45-51, 58-61, 67, 69-76, 82-84
-
Kopi fra Clausen, Flemming m.fl., Gyldendals Gymnasiematematik Grundbog A 1.udg, Nordisk Forlag 2007 side 202-205; sider: 202-204
-
Clausen, Flemming m.fl., Gyldendals Gymnasiematematik Grundbog A 1.udg,Nordisk Forlag 2007 side 202-205.pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
20
|
Vektorfunktioner
Læs selv forløb om Vektorfunktioner
Bevis for længde af banekurve er gennemgået.
Begrebet en ellipse er introduceret og bevis for ellipsetangents ligning er gennemgået.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
21
|
Funktioner i to variable
Funktioner i to variable indføres. Begreberne snitfunktion, konturplot og niveaukurve introduceres.
De partielt afledede defineres. Gradient og stationære punkter samt deres art behandles mest med opgaveregning.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
22
|
Sandsynlighedsregning og statistik del 2
Repetition af deskriptiv statistik og binomialfordelingen, herunder simulering af binomialfordeling.
Tæthedsfunktion og fordelingsfunktion for en kontinuert stokastisk variabel omtales.
Uegentlige integraler er defineret.
Tæthedsfunktion for normalfordelt stokastisk variabel X er introduceret og sammenhængen med P(a<X<b) er behandlet.
Fordelingsfunktion, middelværdi og spredning er behandlet, herunder er partiel integration introduceret.
Der er ført bevis for sætning om middelværdi og spredning for normalfordelt stokastisk variabel.
Standard normalfordelingen er behandlet
Normalfordelingsplot er behandlet med opgaveregning.
Lineær regression er repeteret, konfidensinterval for hældningskoefficient er omtalt og anvendelse af normalfordelingsplot for residualer til at afgøre modellens validitet er ligeledes behandlet med opgaveregning.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52111875819",
"T": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52111875819",
"H": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52111875819"
}