Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Tina Kjær Jacobsen
Hold 2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik 1 (Ideologier, partier, vælgere)
Titel 2 Unge i det senmoderne samfund
Titel 3 Dansk økonomi
Titel 4 Social ulighed og velfærdsstat
Titel 5 Integration i Danmark
Titel 6 Dansk økonomi 2 (bæredygtig vækst)
Titel 7 EU 1
Titel 8 EU (2)
Titel 9 International politik 1
Titel 10 Dansk politik 2 (demokrati og magt)
Titel 11 International politik 2
Titel 12 International økonomi
Titel 13 Dansk udenrigspolitik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik 1 (Ideologier, partier, vælgere)

Vi tog udgangspunkt i folketingsvalget 2022 og dermed en induktiv tilgang.
Forløb om dansk politik med fokus på ideologier, partier og vælgere, hvor der bl.a. er arbejdet med de klassiske ideologier samt de vigtigste "forgreninger",fordelings- og værdipolitik samt teorier om parti-og vælgeradfærd.
På baggrund heraf har eleverne arbejdet med de danske poltiske partier, deres ideologi og mærkesager, og har haft paneldiskussion på klassen.
Teori om vælgeradfærd: Columbia-skolen, Michigan-modellen, Rational-choice-modellen med fokus på Issue-voting.
Teori om partiadfærd: A. Down-medianvælgerteorien, Molins model, Kåre Strøm.
Forløbet blev afsluttet med et par moduler om medier med fokus på mediernes rolle i dansk politik.
Der er i forløbet "Dansk politik 2" læst om populisme og identitetspolitik.


Kernestof:
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Politisk meningsdannelse og medier
Kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
argumentere for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
analysere og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge
behandle problemstillinger i samspil med andre fag


Andet materiale (også pensum)
Jensby m.fl.: Politikbogen, side 28-37 (lib), 69-71 (kommunisme og socialdemokratisme), afsnit 2.4 i I-Bogen (socialisme)
Rasmussen: Politikkens kernestof, side 27-31, 35-39, 42-48, 66-78, 80-96, 161-168
Information 24/1-2022: Kronik: Konservativ politik er at skabe et godt liv for sin familie og sine landsmænd
Politiken 20/4-1019: Peter Hummelgaard (S): Retfærdighed er, at slidte danskere får mulighed for at trække sig tilbage, mens de stadig kan gå, stå og lege med børnebørnene.
Partiernes hjemmesider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Unge i det senmoderne samfund

Induktivt tilrettelagt forløb om unge i det senmoderne samfund med udgangspunkt i cases om de pressede unge og betydningen af SoMe. Der er arbejdet med bl.a. samfundstyper: traditionelle, moderne samt især det senmoderne samfund. Teori om det senmoderne samfund omfatter: A. Giddens, T. Ziehe.
Desuden vægt på socialisering i form af bl.a. normer, roller, værdier, primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering samt Honneths teori om anerkendelse.
I forhold til de sociale medier er der også brugt aspekter af Goffmanns teori om backstage/frontstage.
Forløbet afsluttes med et par moduler, hvor der er fokus på køn og kønsteori i et sociologisk perspektiv. (J. Butler, T. Parson).

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering
Politisk meningsdannelse og adfærd på de sociale medier
Ligestilling
Samfundsforandringer
kvalitativ og kvantitativ metode (intro)

Faglige mål:
Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Analyser og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge med anvendelse af fagets terminologi



Andet materiale (del af pensum)
Boserup: Fri eller fortabt, side 10-15, 18-31, 54-55, 58, 60, 65-67, 83-87, 155-161
SociologiNU, Kapitel 7: afsnit 7.1, 7.3 og 7.4 (teorier om køn)
Vanopslaghs tale til de unge ved Folketingets åbning oktober 2021
DR: Død over Instagram. Er det andet end linkes, selfies og følgere
Sådan påvirker FOMO teenagere og unge voksne
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dansk økonomi

Forløb om dansk økonomi i efteråret 2023, hvor samfundsøkonomien delvists har overvundet udfordringer med inflation herunder stigende energipriser. Der arbejdes med empiri i form af statistik og forskellige syn på den økonomiske udvikling. Desuden fokus på økonomiske mål, øko. kredsløb,, styringsmidler i form af finans- og pengepolitik samt de økonomiske skoler.

I forløbet indgår ekskursion til København med oplæg og debat hos:
Cepos: oplæg om "ideologi og tænketanke"
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om "Ulighed i Danmark"

Kernestof:
makroøkonomiske sammenhænge
markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Målkonflikter og styring nationalt

Faglige mål:
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer, og modeller med brug af digitale hjælpemidler.

Øvrigt materiale (pensum)
ØkonomiNu, side 274-288 (de økonomiske skoler/økonomisk teori)
Økonomiens kernestof, side 228-236 (EU's økonomiske integration: indre marked, ØMU mv.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Social ulighed og velfærdsstat

Introduktion til forløb om social ulighed er et besøg hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med oplæg ved Anton Lykketoft. Temaet for oplægget er Social ulighed i Danmark.
I første del af forløbet arbejdes med social ulighed, hvor der bl.a. er fokus på P. Bourdieus teori om ulighed, teori om ulighed i form af "funktionalisme" og "konfliktteori". Desuden indgår social arv, social mobilitet og former for fattigdom.
I anden del af forløbet behandles bl.a. velfærdsmodeller, Maslows behovspyramide, den danske velfærdsstats udfordringer internt og eksternt, konkurrencestaten og Søren Juuls teori om refleksiv solidaritet.

Forløbet indgår i klassens arbejde med SRO om "Ulighed i USA" i samarbejde med engelsk.
Der er læst selvvalgt empiri om ulighed i USA i forbindelse med SRO, mens empiri om Danmark er læst i hele klassen.

Kernestof:
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat. civilsamfund og marked
Social differentiering og kulturelle mønstre
Komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer og diskutere løsninger herpå
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.

Supplerende materiale:
Montricepigernes kamp (1)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Integration i Danmark

integration på arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet har spillet en central rolle.  Der har været fokus på bl.a. følgende: kort om definiton af indvandrere og flygtninge, medborgerskab, Hofsteedes kulturbegreb, assimilation, segregation, pluralistisk integration, identitetsformer samt Axel Honneths teori om anerkendelse.
Emnet belyses fra en sociologisk og politisk vinkel.

Kernestof:
Kulturelle mønstre, identitetsdannelse og socialisering, rettigheder og pligter
Fagets metoder

Faglige mål:
argumentere sammenhængende på et fagligt grundlag
formulere faglige problemstillinger
analysere og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer og med brug af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dansk økonomi 2 (bæredygtig vækst)

Dansk økonomi med fokus på klimapolitik, som til eksamen læses sammen med de øvrige forløb om dansk økonomi.

Økonomiforløb med fokus på klima- og miljøpolitik. Der arbejdes bl.a. med CO2-afgifter, negative eksternaliteter og IPAT-ligningen.
Synopsistræning som afslutning på emnet.

I første del af perioden er der i samarbejde med matematik (projekt) arbejdet med vælgeradfærd med fokus på bl.a. statistisk usikkerhed.

Kernestof:
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål:
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 EU 1

Forløbet omhandler EU' grundlag, institutionerne og det politiske system. Under valgkampen til EU-Parlamentsvalget deltog holdet i paneldebat med Ulla Tørnæs (V) og Villy Søvndal (SF). Der arbejdes med lovgivningsprocessen, lobbyisme, danskernes syn på EU og udfordringer, integrationsteori mv.
Som del af forløbet indgår studierejse til Bruxelles med besøg hos bl.a.
3F, EU-Kommissionen,, rollespil i Parlamentarium. og COREPER. Besøget hos 3F havde bl.a. fokus på den frie bevægeligheds konsekvenser for danske lønmodtagere og udfordringer med mangel på regulering og social dumping samt  den nye "platformsøkonomi".

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Supplerende stof:
Kampen om kemikalierne (dokumentar)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 EU (2)

Anden del af forløb om EU - se "EU 1".
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 International politik 1

International politik
Forløb med fokus på diskussion vedrørende evt. ny verdensorden, hvor især USA og Kina har været omdrejningspunkt i det aktuelle materiale. Der er desuden arbejdet med Rusland som sikkerhedspolitisk trussel. Blandt centrale begreber og teorier er bl.a.: former for magt, polaritet, multilateral- og nationalstatslige verdensorden, sikkerheds- og trusselsbegreber, aktører samt teorierne realisme, idealistisme og konstruktivisme. Desuden er der læst om NATO og FN før Trump igen blev præsident. Der er i forløbet om dansk udenrigspolitik arbejdet med udfordringer for den regelbaserede verdensorden og NATO under Trumps 2. præsidentperiode.


Kernestof:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Faglige mål:
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
formulere præcise faglige problemstillinger, indsamle og bearbejde materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
anvende viden, begreber, og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Dansk politik 2 (demokrati og magt)



Forløb indledes med det amerikanske valg 2024.
I forlængelse heraf arbejder klassen med demokrati og magt i Danmark, hvor der bl.a. er fokus på det politiske system, den parlamentariske styringskæde, magtbegreber og lobbyisme (tidligere læst under forløb om EU).

Klassen har haft oplæg/debat ved Annegrethe F. Rasmussen og  Mads Dalgaard Madsen.
Dele af forløbets teoretiske stof indgår også i forløb om dansk politik. Det drejer sig om:
Politikkens Kernestof, side 132-140 (demokrati), 180-185 (valgmetoder), 52-63 (populisme og identitetspolitik)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 International politik 2

Læses sammen med international politik 1.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 International økonomi

Forløb om international økonomi med fokus på dansk udenrigshandel, konkurrenceevne og økonomisk globalisering. Der er i forløbet arbejde med den danske model med perspektivering til forårets overenskomstforhandlinger. Handelskrigen mellem USA og bl.a. EU er den primære aktuelle case.


Kernestof:
Globaliseringens og EUs betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Markroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer
Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere løsninger
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere


Se også økonomi 1 og 2
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Dansk udenrigspolitik

Til eksamen indgår viden fra forløbet om international politik. Det er bl.a. i form af begreber og teorier med vægt på ny verdensorden, realisme og idealisme. Holdet har arbejdet med Danmark som småstat og begreber som: de udenrigspolitiske mål, determinanter, kapabiliteter og instrumenter, aktivisme og aktuelt om dansk sikkerhedspolitik med fokus på perioden med Trump som præsident.

Kernestof:
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål:
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
behandle problemstillinger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer