Holdet 2022 SA/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Tanja Høgh Mouritsen
Hold 2022 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: medborgerskab
Titel 2 Ideologier, partier og vælgere
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 4 Ulighed 1: Køn og ligestilling
Titel 5 Økonomi 1: Økonomiske sammenhæng
Titel 6 Klima
Titel 7 Samfundscup: Sundhed
Titel 8 Velfærdsstatens udfordringer
Titel 9 EU
Titel 10 Ulighed 2: Det skæve Danmark
Titel 11 IP 1: En ny verdensorden?
Titel 12 Økonomi 2: Globalisering og handel
Titel 13 IP2: Dansk udenrigspolitik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: medborgerskab

Forløbet sigter efter at introducere eleverne til alle tre samfundsfaglige discipliner (politik, sociologi og økonomi). Dette gøres inden for det overordnede tema medborgerskab. Medborgerskab skal i dette grundforløb forstås en smule bredere end den snævre definition, vi finder i politologi med myndiggørelse, mægtiggørelse og T. H. Marshalls rettigheder. Medborgerskab handler her om danske borgeres pligter og rettigheder i samfundet, borgernes deltagelse, sociologiske årsager til og økonomiske konsekvenser af deltagelse/ikke-deltagelse og medborgerskab/modborgerskab.

Politik (modul 1-3) introducerer deltagelse, demokrati og pligter/rettigheder. Sociologi (modul 4-6) har et fokus på national identitet, identitetstyper (Eriksen) og anerkendelse (Honneth). Her skal anerkendelse forstås som en forudsætning for evnen og lysten til at deltage i samfundet som en god medborger. National identitet samt (indvandrers) identitetstyper skal ses i lyset af national sammenhængskraft, der både er en forudsætning for og en konsekvens af medborgerskab. Økonomi (model 7-9) behandler centrale begreber om velfærdsstaten, dens udfordringer samt konkurrencestaten. Med afsæt i T. H. Marshalls sociale rettigheder påstås det her, at mens disse rettigheder sikres af velfærdsstaten i Danmark er de en forudsætning for medborgerskab på et helt fundamentalt plan. Det afsluttende modul (model 10) søger at bringe alle tre discipliner i spil.

Forløbet opfylder læreplanens krav til samfundsfagsgrundforløbet i STX: "I grundforløbet skal undervisningen tilrettelægges som et tema med inddragelse af sociologi, politik og  konomi og med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data. De tre discipliner skal så vidt muligt indgå med lige stor vægt."

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redeg re for aktuelle samfundsm ssige problemer og diskutere l sninger herp 
- anvende viden, begreber og faglige sammenh nge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsm ssige problemer

Materiale:
"Luk samfundet op", 3.udg: s. 46-49, 50-53, 127-131, 147-154, 201-214, 216-220 (udleveret i pdf)
Artikel: ”Undervisningsminister Merete Riisagers besøg på Ørestad Gymnasium” (13. april 2019)
Debatfilm: Det danske demokratis kendetegn (LSO) https://www.luksamfundetop.dk/6/kapitel-6/oevelsesopgaver/62-demokrati-hvad-er-det/
”Flertallet er for dumme” (Nikoline):  
https://www.youtube.com/watch?v=GEgwyMjUNuI
Artikler ”Konkurrencestaten æder os op” (Politiken, 25. okt. 2014) og ”Hvad er konkurrencestaten?” (Ræson, 22. sep. 2013) – samlet i ét dokument: ”Artikel 1 og 2 – Konkurrencestaten”
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ideologier, partier og vælgere

Politikforløb, der først introducerer til de tre klassiske ideologier, ideologiske forgreninger, fordelings- og værdipolitik. På baggrund heraf har eleverne arbejdet med de danske poltiske partier, deres ideologi og mærkesager, og har lavet paneldiskussion på klassen.

Endelig har forløbet handlet om parityper, partiadfærd (Molin, Downs og Strøms teori), politiske skillelinjer (fordelings- og værdipolitik) og teori om vælgeradfærd (Columbia-skolen, Michigan-modellen, rationelle teorier - Downs og Fiorina, issuevoting - nærhed eller retning) samt forskellige vælgertyper, som vi har brugt til at analysere valget i 2022.


Kernestof:
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Faglige mål:
argumentere for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Der er arbejdet med bl.a. samfundstyper: traditionelle, moderne samt især det senmoderne samfund. Teori om det senmoderne samfund omfatter: A. Giddens, T. Ziehe, U. Beck samt H. Rosa.
Der lagt vægt på vægt på socialisering i form af normer, roller, primær og sekundær socialisering samt dobbeltsocialisering.
I forhold til de sociale medier er der også brugt aspekter af Goffmanns teori om backstage/frontstage.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- ligestilling

Faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økonomi 1: Økonomiske sammenhæng

Forløbet tager udgangspungspunkt i at forstå de grundlæggende økonomiske sammenhænge med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb, konjunkturbevægelser og samfundsøkonomiske mål.

Vi har set på markedets betydning, herunder efterspørgsel, udbud og prismekanismen. Vi har desuden set på statens muligheder for at føre økonomisk politik i form af finanspolitik og pengepolitik. Herunder har vi arbejdet med de muligheder og begrænsninger der ligger i vores aftaler i EU.
Vi har set på de økonomiske skoler med fokus på keynesianisme og monetarisme.
Derudover har vi set nærmere på skattesystemets indretning, Laffer-kurven og individuelle arbejdsudbudskurver og har som optakt til klimaforløbet set på  afgifters betydning og eksternaliteter.

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Klima

Emnet belyses ud fra et sociologisk, politisk og økonomisk perspektiv.
Der arbejdes med individernes opfattelse af klimaproblemer, deres adfærd og sociologiske forklaringer på deres adfærd. Dernæst undersøges dansk klimapolitik med fokus på klimaloven og tilblivelsen af samme. Herunder diskuteres redskaber til at fremme bæredygtighed, især forskellen på politiske og økonomiske redskaber, særlig virkningen af afgifter på eksempelvis flyrejser og oksekød.

Klassen har skrevet SRO om emnet sammen med matematik.

I dette forløb trækkes der på viden fra andre forløb, som blandt andet kan være
Politik: ideologier, vælgeradfærd, partiadfærdsmodeller som Molins og Strøms model, skillelinjer.
Økonomi: økonomisk styring gennem afgifter, prisdannelse
Sociologi: Rational choice


Kernestof:
- bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Samfundscup: Sundhed

Klassen deltog i januar 2024 i SamfundsCup under overskriften "Sundhed". De analyserede hvordan sundhed kan opfattes med særlig fokus på hvordan ulighed kommer til udtryk i forskellige former for sundhed med henblik på at identificere sundhedsproblemerne i Danmark i dag. Dernæst udarbejdede eleverne innovative løsninger på problemerne.

Kernestof:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf

Faglige mål
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Velfærdsstatens udfordringer

Vi har derfor gennemgået behovsopfyldelse i stat, marked og civilsamfund, de 3 velfærdsmodeller, den universelle velfærdsstats udfordringer samt mulige løsninger derpå.


Kernestof:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 EU

I dette forløb har vi arbejdet med EU's institutioner, beslutningsprocesser,  (herunder lobbyisme), EUs samarbejde omkring asyl- og flygningeområdet samt integrationsteorier. Vi har haft særlig fokus på Europaparlamentets rolle og valget til parlamentet. Vi har været omkring samarbejde i dybden og i bredden, mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde, formel og reel suverænitet.


Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.’
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ulighed 2: Det skæve Danmark

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 IP 1: En ny verdensorden?

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Økonomi 2: Globalisering og handel

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 IP2: Dansk udenrigspolitik

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer