Holdet 2022 SA/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anette Christensen
Hold 2022 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ideologier, partier og vælgere
Titel 2 Skriftlighed og kompetencer (ikke alm forløb)
Titel 3 Kulturmøder og integration
Titel 4 Hvorfor mistrives unge i dag?
Titel 5 Aktuel dansk økonomi
Titel 6 Hvordan skaber vi bæredygtighed?
Titel 7 Velfærdsstaten
Titel 8 EU
Titel 9 Dansk udenrigspolitik i en verden i forandring
Titel 10 Det amerikanske præsidentvalg (ikke alm. forløb)
Titel 11 Den globaliserede økonomi
Titel 12 Demokrati i krise?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ideologier, partier og vælgere

Med udgangspunkt i folketingsvalget 2022 beskæftiger forløbet sig med ideologier, partier og skillelinjer. Der har i arbejdet med emnet været fokus på grundlæggende kompetencer som fokuseret læsning, anvendelse af faglig viden til undersøgelser, forklaringer og i argumentation. Skriftligt er der arbejdet med undersøgelsesgenren.
I 3g er der i et kort delforløb tilføjet vælgeradfærdsteori og partiadfærdsteori.

FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

VIDENSOMRÅDER:
- Ideologier
- Politiske skillelinjer
- partiadfærd
- vælgeradfærd

KERNESTOF:  
Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: "Politikbogen". Columbus , s. 28-53, 72-75, 77-81, 83-93.
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: "Politikkens Kernestof". Columbus 2021, s. 27-31, 66-78, 80-95.
Ark: "Marxismens kritik af det liberale samfund", "Tre figurer til populisme"

SUPPLERENDE MATERIALE:
"Nu skal alle partierne forbi dronningen - men hvad er en dronningerunde egentlig?".  www.dr.dk 02.11.22.
Kampagnemateriale til FV22 og uddrag fra hjemmesider fra Folketingets partier.
Uddrag af hjemmesider fra Socialistisk Ungdomsfront og SF's Ungdom.
Partifilm fra "Luk samfundet op"'s hjemmeside (ideologi, ulighed)
Alexander Hecklen: " Økonom: Regeringens omvæltning af skatten vil øge uligheden" (www.dr.dk 14.12.22)
Uddrag af Deadline om populisme, DR2 13.10.16
Emma Qvirin Holst: "Hvem stemmer på Inger Støjberg og co.? Bliv klogere på Danmarksdemokraternes vælgere". Altinget 20.09.22.
Rasmus Ulstrup Larsen: "Danmarksdemokraterne giver folket, hvad det hungrer allermest efter". Altinget 23.07.22.
www.ft.dk om partiernes historie og opbygning.
Statistik om partiernes vælgeradfærd (Samfundsstatistik 2021, tema vælgeradfærd: tabel 1, 5, 6 og 7)
Line Guldager Hansen: "Valgforsker forklarer - derfor er rekordmange vælgere utro" (www.tvsyd.dk 11.10.22)
Kasper Kildegaard: "Professor har granske de danske vælgere - nu taler han om 'totalt skelsættende' tendens" (Berlingske 22.02.24)
Sine Furbo Vestergaard: "Trods dårlig økonomi strømmede vælgerne til S" (torsdag 22.02.24)
Jesper Lindstrøm Jørgensen: "Der er opstået en kæmpe kløft blandt unge mænd og kvinder" (Politiken 24.02.24)
Tobias Bundolo: "Danskerne er ikke woke. Tværtimod" (Kristeligt Dagblad 24.02.24)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Skriftlighed og kompetencer (ikke alm forløb)

Her kan du finde de timer og de materialer, hvor vi har arbejdet specifikt med skriftlige opgavetyper og kompetencer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kulturmøder og integration

Forløbet beskæftiger sig med, hvordan man kan undersøge, forklare og diskutere forskellige aspekter af kulturmøder og integration. Metodisk har fokus været på håndtering af forskellige typer empiri og anvendelse af fagbegreber og teori til karakteristik og forklaring. Der er arbejdet med egen kvantitativ undersøgelse af, hvad det vil sige at være dansk. Forløbet er afsluttet med en innovativ opgave med identifikation af problem og argumentation for løsningsforslag. Som del af forløbet har eleverne deltaget i et foredrag af Farshad Kholgi: ”Revolutionen i Iran, du ikke hører om”.

FAGLIGE MÅL:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

VIDENSOMRÅDER:
Socialisering og identitetsdannelse
Kulturelle mønstre
Samfundsforandringer
Kvantitativ og kvalitativ metode

KERNESTOF:
”Ærkedansker-perkerdansker”. Columbus 2011, s. 10-16.
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: ”Luk samfundet op!”. Columbus 2010, s. 57-63.
Maria Bruun Bundgaard m.fl.: ”Sociologisk SET”. Systime 2009, s. 100-107, 123-125.
Morten Bülow: ”SamfNU”, 2. udg. Systime 2018, Afsnit 2.2., 2.2.1 og 2.2.2.
”Gode spørgsmål, rigtige svar”, afsnit 6.5 og 6.6.
Poul Brejnrod: ”Sociologi”, 1. udg. Gyldendal, s. 124-130
Poul Brejnrod: ”Sociologi”, 2. udg. Gyldendal, s. 38-41.
Morten Hansen Thordal: ”Sociologi ABC”. Columbus 2007, s. 56-60.
Flemming Balvig m.fl.: ”Ungdomssociologi”. Columbus 2001, s. 204-225.


SUPPLERENDE MATERIALE:
Statistik om migration til Danmark (herunder sammensætningen af asylansøgere og indvandrere), sammenhæng mellem etnisk baggrund og forskellige aspekter af uddannelse, forskellige aspekter af integration.
Interview med kvindelig efterkommer (Nisha)
Data om kulturforskelle mellem lande (https://www.hofstede-insights.com/product/compare-countries/)
Kristian Villesen: ”Unge indvandrerdrenge kæmper for anerkendelse” (Information – om Stine Fehmerlings kvalitative undersøgelse af indvandrerdrengene fra Tingbjerg)
Uddrag fra nyhederne 08.11.11 om den sociale kontrole, som indvandrerunge er underlagt (Indvandrerunge underlagt social kontrol - TVA 18.30, 08.11.2011 - YouTube)
Tina Bryld: ”Her sætter kvinderne deres tørklæde, som de vil” (Jyllands-Posten 08.03.23)
”Minister siger nej til tørklædeforbud” (Kristeligt Dagblad 01.03.23)
Britta Søndergaard: ”Forsker: Danskere og indvandrere fravælger hinanden” (Kristeligt Dagblad 16.05.19: Forsker: Danskere og indvandrere fravælger hinanden | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk))
Anne Ringgaard: ”Udlændinge skal forstå dansk kultur – ikke nødvendigvis sprog – for at få job”. (Videnskab.dk 29.07.13: Udlændinge skal forstå dansk kultur - ikke nødvendigvis sprog - for at få job (videnskab.dk)
Henrik Dørge: ”Pigeskolen” (Weekendavisen 02.12.22)
Jonas Salomonsen: ”Skoleforsker: Derfor klarer indvandrer-drenge sig dårligt i skolen” (Videnskab.dk 05.05.15: https://videnskab.dk/kultur-samfund/skoleforsker-derfor-klarer-indvandrer-drenge-sig-daarligt-i-skolen/)
Videoklip: ”Skjult kamera: Natklubber afviser Besim med løgn” (TV2 Kosmopol 2021)
Video: ”PerkerDansk – afsnit 3 – traditioner” (PerkerDansk - Afsnit 3 - Traditioner - YouTube)
”Derfor blev jeg kriminel” (artikel/interview fra Ekstrabladet)
”Ali og hans brødre” (DR1 2016)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvorfor mistrives unge i dag?

Forløbet tager udgangspunkt i, at der i medierne tegnes et billede af, at danske unge mistrives. Er det empirisk korrekt, og hvad er i så fald de mulige årsager?
Indholdsmæssigt er der arbejdet med:
- samfundsforandringer med hovedvægten på, hvad der karakteriserer det senmoderne samfund,
- socialisering og familieliv i forskellige samfundstyper
- kønsroller og ligestilling
- identitet
- unges trivsel og udfordringer i det senmoderne samfund
- de sociale mediers påvirkning af især de unges identitet og trivsel

FAGLIGE MÅL:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

VIDENSOMRÅDER:   
- identitetsdannelse og socialisering
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- aktørers adfærd på de sociale medier
- ligestilling mellem kønnene

KERNESTOF:
Brejnrod: "Sociologi", 2. udg. Gyldendal 2018, side 42-47, 53-64, 83-91, 93-98
Morten Hansen Thorndal: "Sociologiens kernestof", side 10-14 (struktur og aktør), 36-46 (teorier om det senmoderne samfund), 176-182, 184-190  (køn, kønsroller og ligestilling)
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: "Luk samfundet op", 4. udgave, afsnit 2.3 (identitet), afsnit 2.4 (grupper og roller, Mead), afsnit 3.4-3.5 (senmoderne samfund: Ziehe, Beck)
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: "Luk samfundet op", 3. udgave, side 72-73 (Gør-det-selv-identitet)
Oliver Boserup Skov m.fl.: "Fri eller fortabt?". Forlaget Columbus 2020, afsnit 4.0-4.1, 4.3-4.4 (sociale medier, Goffman og Meyrowitz)
Video: senmoderne teorier - optimister og pessimister

SUPPLERENDE MATERIALE
Statistik om bl.a. skilsmisser, opdragelsesværdier, kønsroller, sociale medier,
Mette Richardt og Oliver Batchelor: ”Hver tredje gymnasieelev overvejer at droppe ud”. www.dr.dk 08.09.19
Peter Boier: ”Unge på gymnasiet føler pres, ensomhed og er dårlige til at tale om det”. www.dr.dk 19.09.19
Vanessa Christophersen: "De unge er presset helt i bund". Politiken 07.09.13
Dokumentaren: "De perfekte piger" (DR 2015)
Hannah Bing Jackson: "Fagre nye familiefællesskaber". Kristeligt Dagblad 13.04.10
Lone Nørgaard: "Skilsmisser er et undervurderet samfundsproblem". Kristeligt Dagblad 12.02.10
Martin Kaae og Kirsten Nilsson: "Nye familieformer afspejler tiden". Politiken 29.12.09
Lea Wind-Friis og Torben Benner: "”Kønsrollerne er i opløsning og det er vi glade for”
(Politiken 20.07.19)
Torben Benner og Lea Wind-Friis: "Blå bloks vælgere er mest frustrerede over kønsrollernes opløsning (Politiken 01.08.19)
Forskelligt empirisk materiale til køn og kønsidentitet
Frank Faurholt: "Er du en digitalt indfødt eller en digital immigrant". Ing.dk 22.11.15.
Sofie Hviid: "7 trin til at slippe af med FOMO". Alt for Damerne (alt.dk) 14.06.16
Malene Charlotte Larsen: "Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk". Information 04.08.12.
Ditte Giese: "Sociale medier ændrer alt: Vores børn vil aldrig lære at have et privatliv". Politiken 24.01.14.
"Kriminelt: De nye nazister" (DR 2020)
Webfeature: De nye nazismer (https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/de-nye-nazister)
Bjørg Tulinius: "Virussen viser, hvor dybt afhængige vi er af hinanden". Kristeligt Dagblad 17.03.20.
Anders Legarth Schmidt: ”Forsker i ulighed: Politikerne konstaterer, at Jeppe drikker, men interesserer sig alt for lidt for, hvorfor Jeppe drikker”. (Politiken, 29.09.19)


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Aktuel dansk økonomi

Forløbet handler om grundlæggende økonomiske sammenhænge, økonomiske styringsprincipper, samfundsøkonomiske mål og balancer, konjunkturudvikling, finans- og pengepolitik, økonomiske teorier samt arbejdsmarkedsforhold.

FAGLIGE MÅL
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt og regionalt og diskutere løsninger herpå
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

VIDENSOMRÅDER
- Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt og regionalt

KERNESTOF:
Jacob Graves Sørensen: "Økonomiens kernestof". Columbus 2021, side 8.12, 14, 16, 18-32, 35-70, 72-81, 83-85, 88-94, 96, 98-114, 120-126, 154-168.
Henrik Kureer: "ØkonomiNU", 3. udg. Columbus, side 24-25 (uddrag om partierne og de økonomiske mål), side 82-86 (uddrag om finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer),
Henrik Kureer: "ØkonomiNU", 5. udg. Columbus, afsnit 7.4 og 7.5 (dansk finanspolitik og EU),uddrag af afsnit 8.5 (pengepolitik og EU)
Nationalbanken: Pengepolitik i Danmark (undervisningsite, læst og arbejdet med uddrag) (https://undervisning.nationalbanken.dk/artikler/pengepolitikken-danmark)
Video om inflation fra Nationalbanken (https://www.nationalbanken.dk/da/temaer/inflation)
Video: Den danske arbejdsmarkedsmodel (https://www.dr.dk/ligetil/video-saadan-er-den-danske-model)
"Velfærdsstaten under pres", s. 134-138 (migrerende arbejdskraft)
Brejnrod ”Sociologi”, s. 136-141 (neoproletariatet)

SUPPLERENDE MATERIALER:
Statistik fra Danmarks Statistik om økonomiske mål og balancer.
"Beskæftigelsen vokser fortsat på glohedt arbejdsmarked" (Berlingske 22.06.22)
"Økonomer: Danmark er for rigt. Vi kunne leve bedre ved at bruge flere penge" (Politiken 31.08.23)
Per Thiemann: "Danskerne må modstræbende indtage rollen som Joakim von And" (Politiken 09.09.23)
"Vismænd: Ufaglærte havner oftere på offentlig forsørgelse" (Politiken 07.01.19)
Karin Axelsson m.fl.: "Danmark styrer mod dagpenge-nederlag i EU" (dr.dk 10.03.19)
Per Bang Thomsen: "Dansk dagpenge-nederlag i Bruxelles: EU-borgere får hurtigere adgang til dagpenge" (dr.dk 19.03.19)
Kristian Weise: "Velfærdsturisme fortjener større seriøsitet" (http://magasinetpolitik.dk/cevea-velfaerdsturisme-fortjener-stoerre-serioesitet/, 29.01.14)
Jens Rohde m.fl: "Det er unfair at tale om velfærdsturisme. Findes velfærdsturister overhovedet?" (23.01.14)
"Prekariatet – en ny samfunds­klasse eller ej?" (https://uddannelsesbladet.dk/artikel/prekariatet-en-ny-samfunds-klasse-eller-ej)
David Rehling og Mette-Line Thorup: "’Prekariatet’ – nutidens udsatte" (Information 15.02.16)
Malene Koops Grønborg: "Klaus arbejder gerne uden overenskomst: 'Hvis jeg er syg, er det jo bare ærgerligt'" (dr.dk 10..02.19)
"Wolt-udbringer: Vi er ansat på en løgn" (www.bt.dk 14.02.19)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hvordan skaber vi bæredygtighed?

Forløbet beskæftiger sig med bæredygtighed som begreb og hvordan man kan skabe en mere bæredygtig samfundsudvikling gennem forskellige former for adfærdsregulering.

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Formulere præcise faglige problemstillinger og hypoteser og indsamle materiale

VIDENSOMRÅDER:
- Markedsmekanismer og politisk påvirkning af markedsmekanismerne
- Bæredygtig udvikling
- Politiske beslutningsprocesser
- magt
- partiadfærd (Molins model)

KERNESTOF:
Jacob Graves Sørensen: "Økonomiens Kernestof". Columbus 2021, side 170-186.
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: "Politikkens Kernestof". Columbus 2021, side 110-115, 118-127, 160-172.
Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: ”Politikbogen”, side 243-248
Jørgen Goul Andersen m.fl.: ”PolitikNU”, side 169
Kate Raworth: "A healthy economy should be designed to thrive, not grow" (TED-talk-video: https://www.ted.com/talks/kate_raworth_a_healthy_economy_should_be_designed_to_thrive_not_grow)

SUPPLERENDE MATERIALE:
Statistik om energiforbrug,
Louise Bolvig Hansen: "Regeringen vil beskatte lastbiler, der forurener - men regningen kan ende hos forbrugerne" (www.tv2.dk 18.03.22)
Jørgen Steen Nielsen: "Doughnot-modellen: En ny økonomisk model for det 21. århundrede" (Information 23.05.17)
Eva Kjer Hansen: ”Regeringen pakker folkestyret ind i hemmelighedskræmmeri” (Fyns Amts Avis, 03.03.20)
Amalie Lyhne: ”Folkestyret er under pres – og krisen forværrer tendensen” (Berlingske 06.04.20)
Henrik Dam Kristensen: ”Politik i pandemiens tid” (Fyns Amts Avis, 21.06.20)
Materialetestsæt til mundtlig eksamen med kvalitativ og kvantitativ empiri til emnet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Velfærdsstaten

Forløbet beskæftiger sig med velfærdsbegrebet, velfærdsmodeller med særlig vægt på den universelle velfærdsstat, velfærdsstatens udfordringer og løsninger herpå, økonomisk og andre former for ulighed, forskellige syn på ulighed, fattigdom og marginalisering.

FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- analysere og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

VIDENSOMRÅDER:
- social differentiering
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, marked og civilsamfund

KERNESTOF:
Jacob Graves Sørensen: "Økonomiens kernestof", side 116-120, 128-138.
Brejnrod m.fl.: "Sociologi", 2. udg., side 132-134, 146-148.
Peter Brøndum m.fl.: ”Luk samfundet op!, 4. udg., side 167-170 (Maslows behovspyramide), 196-204 (velstand, velfærd, velfærdstrekant, velfærdsmodeller), afsnit 9.3 - 9.4 (velfærdsstatens udfordringer), afsnit 9.6 (løsninger på velfærdsstatens udfordringer), afsnit 9.7 (konkurrencestaten).
Video: Velfærdsmodeller (https://www.youtube.com/watch?v=qSdFst0s8U0)
Brøndum og Felter Rasmussen: ”USA's udfordringer”. Columbus, uddrag af kap 3.4.2 (residual velfærdsmodel)
Peter Brøndum og Jakob Glenstrup Jensby: "Ulighedens mange ansigter", side 11-18 (lighed), 65-69 (mål for økonomisk ulighed)
Morten Hansen Thorndal: "Sociologiens kernestof", afsnit 12.4 (fattigdom)

SUPPLERENDE MATERIALE:
Statistik (offentlige indtægter og udgifter, diverse velfærdsudgifter, skat og omfordeling, forskellige aspekter af ulighed, fattigdom,
Morten Bay: "San Francisco: Her kan man være en velkommen kunde i velfærdssystemet" (Politiken | 29.01.2014 )
Christian Albrekt Larsen m.fl.: "Selv amerikanere kan lære at holde af velfærd" (videnskab.dk 20.06.20)
"Joe Biden smider om sig med penge og radikale planer. Skal USA til at være en ... velfærdsstat?" (Zetland 29.04.21 - https://www.zetland.dk/historie/soBPWZLX-a8RVB0BV-60682)
"I Sydeuropa er familien det første sociale sikkerhedsnet" (Kristeligt Dagblad, 03.04.23)
Uddrag af kampagnemateriale fra GenstartDanmark.
Rådet for socialt udsatte - elementer på hjemmeside.
Bent Winther: "Den bedste måde at bekæmpe ulighed er ved at give folk mulighed for at forlade kontanthjælpssystemet" (Berlingske 28.01.19)
Bent Winther: "Jo, Troels Lund, ulighed er et problem" (Berlingske 28.01.19)
Forskellig empiri om fattigdom anvendt til elevoplæg.
Socialministeriet: "10 mål for social mobilitet" (2016)
Dokumentar "Farvelfærd - Folketinget møder virkeligheden"

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 EU

I dette forløb har vi arbejdet med EU's institutioner, beslutningsprocesser,  (herunder lobbyisme), det danske forhold til EU, integrationsbegreber og integrationsteorier og udfordringer for EU-samarbejdet. Der har været særligt fokus på Europaparlamentets rolle og valget til parlamentet.
I forbindelse med forløbet har holdet deltaget i EP-valgdebat med Ulla Tørnæs og Jonas Pullich (V) + Villy Søvndal og Magnus Flensborg (SF), samt fulgt en online-debat om Ruslands pres på EU på energiområdet.

FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder iforbindelse hermed

VIDENSOMRÅDER
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- integration i Europa

KERNESTOF:
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: "Politikkens kernestof", side 199-201.
Lars Frederiksen: "EU's udfordringer". Columbus 2019, side 34-36, afsnit 1.3 (Hvordan træffer EU beslutninger), afsnit 2.2, uddrag af tema 3 om det danske medlemsskab af EU.
Lars Frederiksen: "EU-27's udfordringer. Columbus 2020, side 13-24.
Materiale om EU's institutioner: Folketingets EU-oplysning: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner + Oplysningsforbundet DEO:
Lobbyisme (https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/lobbyisme/)
http://www.undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/#institutioner
Korte informationsvideoer om lovgivningsprocessen i EU fra Folketingets EU-oplysning
Video: "A brief history of the European Union" (https://www.youtube.com/watch?v=XgnXwrsMBUs)
Hans Branner: "Global politik", 4. udg., afsnit 8.2 i uddrag.
Tekst om integrationsbegreber og integrationsteorier (kilde ukendt )


SUPPLERENDE MATERIALE
Statistik om vælgernes politiske EU-dagsorden, unges politiske deltagelse og forhold til EU,
Karin Axelsson m.fl.: "Europa-parlamentets femårige periode er slut, så hvad har vores politikere opnået undervejs?" (Politiken 26.04.24)
Lise-Lotte Skjoldan: "EU-lobbyisme bør reguleres" (www.altinget.dk 15.04.16)
Kasper Ernest: "Forskere tager fejl om lobbyisme" (www.altinget.dk 20.04.16)
Uddrag om lobbyisme og klimaløsninger: https://www.corporateeurope.org/en/climate
"Hvad vil EU-kommissionen - seks prioriteter frem mod 2024" (https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/hvad-vil-eu-kommissionen-seks-prioriteter-frem-mod-2024)
Empiri om EU's udfordringer: Fremstillinger og debatmateriale om de ydre grænsen og flygtningeproblematikken
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Dansk udenrigspolitik i en verden i forandring

Forløbet introducerer til den samfundsfaglige tilgang til international politik og omfatter grundbegreber inden for polaritet, aktører, magt, sikkerhed og trusler. Der er med inddragelse af teorierne realisme, idealisme, konstruktivisme og den engelske skole arbejdet med analysen af og forandringsmuligheder i det internationale system. Der er desuden arbejdet med Danmarks udenrigspolitiske mål, vilkårene for dansk udenrigspolitik og organisationer til varetagelse af dansk udenrigspolitik, samt udenrigspolitiske traditioner med vægt på aktivismen. Empirisk har fokus været på Ukraine, det ændrede trusselsbillede og Grønland. Holdet har deltaget i online-foredrag om Ruslands invasion af Ukraine-krigen (handelspolitik, energipolitik, sikkerhedspolitik). Der er arbejdet med teorianvendelse i faglig argumentation, med sammenhængende mundtlig formidling af faglige sammenhænge og med synopsis' skriftlige og mundtlige del.

FAGLIGE MÅL
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

VIDENSOMRÅDER
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter i Europa og internationalt
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- sikkerhedspolitiske aktører i Europa og internationalt

KERNESTOF:
Hans Branner: "Global Politik", 5. udgave. Columbus 2023, side 9-40, uddrag af afsnit 3.3, uddrag af afsnit 3.5, uddrag af afsnit 6.3, uddrag af afsnit 7.2.
Hans Branner: "Global Politik", 4. udgave, side 23-35.
Bülow og Brems Knudsen (red.): ”International Politik NU”, uddrag af afsnit 2.5, uddrag af kapitel 14.
Jacob Graves Sørensen: "International politiks kernestof", side 8-61, 94-112

SUPPLERENDE MATERIALE:
Empirisk materiale om konflikten mellem Israel og Palæstina (historisk baggrund, aktuelt)
Keld Vrå Andersen: "Joe Biden til FN: USA er klar til at lede verden" (www.tv2.dk, 21.09.21)
Empirisk materiale om konflikten mellem Ukraine og Rusland og EU's position og adfærd i konflikten.
Seismo: "Krig, forsvar og sikkerhed: EU styrker samarbejdet for at beskytte unionen" (oplæg til debat)
Jeffrey D. Sachs: "Vestens dæmonisering af Rusland og Kina bygger på en falsk fortælling om verdensordenen" (Information.dk 29.08.22)
Artikler og statistik om sikkerhedstrusler mod Danmark.
FE: "Udsyn 2023", side 1-7.
Anna Danielsen Gille: "Efter endnu en mulig sabotage i Østersøen: Danmark bør lytte efter ubåde og styrke cyberberedskabet, mener eksperter" (dr.dk 20.11.24)
Regeringen: "Udenrigspolitisk strategi 2023" (uddrag)
Aktuel empiri om Trump Jn's rejse til Grønland
Video: Hvad er NATO? (https://www.youtube.com/watch?v=dZUzloy4tyw)
Nyhedsindslag: "Supporting Ukraine is toppriority, says NATO Secretary General (https://www.msnbc.com/morning-joe/watch/supporting-ukraine-top-priority-says-nato-secretary-general-226147909811)
August Olaf Jersild: "Tysk efterretningschef advarer Rusland: Jeres hybridkrig kan aktivere 'musketereden' (dr.dk 28.11.24)
"USA vil ikke have Ukraine ind i NATO - her er alternativerne lige nu" (Berlingske 09.07.23)




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Den globaliserede økonomi

Hvad kendetegner den økonomiske globalisering og samhandelsmønstrene og hvilke konsekvenser har den økonomiske globalisering for Danmark og andre lande. Hvorfor handler lande sammen og hvilken rolle spiller den danske konkurrenceevne for vores mulighed for at klare os godt i den globaliserede økonomi?

FAGLIGE MÅL
- Anvende viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende løsninger herpå
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

VIDENSOMRÅDER
- Globaliseringens betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

KERNESTOF:
Henrik Kureér: ØkonomiNU, 3. udg. Systime 2018: side 183-184, 188-201, 230-232.
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, 1. udg. Columbus 2022: side 188--196, 208-225.
Sune Gjerding m.fl: ”Udviklingsøkonomi”, afsnit 6.2 i uddrag

SUPPLERENDE MATERIALE: (foreløbig skitse)
Statistik om globalisering, samhandel og konkurrenceevne.
”Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder” (Mandag Morgen 20.03.20)
Rasmus Elmelund: »Det her er ikke en kanin, Trump bare kan stoppe tilbage i hatten« (Information 02.02.25)
Per Thiemann: "USA’s næste præsident truer Danmark med told, men størstedelen af de varer, Danmark eksporterer til USA, bliver fremstillet på amerikansk jord og vil ikke blive ramt af told". (Politiken, 14.011.25)
Dani Rodrik: "Ro på" (Information 13.02.25)
Jesper Kongstad: "EU har økonomisk bazooka klar til handelskrigen mod Trump" (Politiken 10.02.25)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Demokrati i krise?

Forløbet beskæftiger sig med mediernes rolle i forhold til meningsdannelse, politisk dagsorden, demokrati og politisk kultur og medborgerskab. Det ligger i forlængelse af grundforløbets moduler om demokrati og medborgerskab.  

FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller

VIDENSOMRÅDER:
- politisk meningsdannelse og medier
- demokratiopfattelser og medborgerskab (Magt og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund).

KERNESTOF:
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: "Politikkens Kernestof". Columbus 2021, s. 98-108, 130-151.
Peter Brøndum m.fl.: ”Luk samfundet op!”, 3. udg. Columbus, side 167-171.

SUPPLERENDE MATERIALE:
Aktuel statistik om sociale mediers rolle i dansk politik (Samfundsstatistik 2023)
David Buch: "Så tæt er USA på at være et diktatur" (www.tv2.dk 24.04.25)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer