Holdet 2022 SA/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Rikke Møller Schmidt
Hold 2022 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Medborgerskab
Titel 2 Politik 1: ideologier, partier, vælgere, medier
Titel 3 Ung i det senmoderne samfund 1
Titel 4 Velfærdsstat 1, køn og ligestilling
Titel 5 Velfærdsstat 2, velfærdsstatens udfordringer
Titel 6 Økonomi 1
Titel 7 Velfærdsstat 3, ulighed (inkl. SRO)
Titel 8 Økonomi 2
Titel 9 Samfundsfagscup, sundhed
Titel 10 Indvandring og integration
Titel 11 Bæredygtighed
Titel 12 EU1
Titel 13 EU 2, Bruxelles
Titel 14 IP 1
Titel 15 Politik 2: Valg i USA
Titel 16 IP 2
Titel 17 Økonomi 3: Globalisering og international handel
Titel 18 Dansk udenrigspolitik, IP 3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Medborgerskab

Beskrivelse af forløbet:
Forløbet sigter efter at introducere eleverne til alle tre samfundsfaglige discipliner (politik, sociologi og økonomi). Dette gøres inden for det overordnede tema medborgerskab. Medborgerskab skal i dette grundforløb forstås en smule bredere end den snævre definition, vi finder i politologi med myndiggørelse, mægtiggørelse og T. H. Marshalls rettigheder. Medborgerskab handler her om danske borgeres pligter og rettigheder i samfundet, borgernes deltagelse, sociologiske årsager til og økonomiske konsekvenser af deltagelse/ikke-deltagelse og medborgerskab/modborgerskab.

Politik (modul 1-3) introducerer deltagelse, demokrati og pligter/rettigheder. Sociologi (modul 4-6) har et fokus på national identitet, identitetstyper (Eriksen) og anerkendelse (Honneth). Her skal anerkendelse forstås som en forudsætning for evnen og lysten til at deltage i samfundet som en god medborger. National identitet samt (indvandrers) identitetstyper skal ses i lyset af national sammenhængskraft, der både er en forudsætning for og en konsekvens af medborgerskab. Økonomi (model 7-9) behandler centrale begreber om velfærdsstaten, dens udfordringer samt konkurrencestaten. Med afsæt i T. H. Marshalls sociale rettigheder påstås det her, at mens disse rettigheder sikres af velfærdsstaten i Danmark er de en forudsætning for medborgerskab på et helt fundamentalt plan. Det afsluttende modul (model 10) søger at bringe alle tre discipliner i spil.

Forløbet opfylder læreplanens krav til samfundsfagsgrundforløbet i STX: "I grundforløbet skal undervisningen tilrettelægges som et tema med inddragelse af sociologi, politik og  konomi og med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data. De tre discipliner skal så vidt muligt indgå med lige stor vægt."

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redeg re for aktuelle samfundsm ssige problemer og diskutere l sninger herp 
- anvende viden, begreber og faglige sammenh nge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsm ssige problemer

Materiale:
"Luk samfundet op", 3.udg: s. 46-49, 50-53, 127-131, 147-154, 201-214, 216-220 (udleveret i pdf)
Artikel: ”Undervisningsminister Merete Riisagers besøg på Ørestad Gymnasium” (13. april 2019)
Debatfilm: Det danske demokratis kendetegn (LSO) https://www.luksamfundetop.dk/6/kapitel-6/oevelsesopgaver/62-demokrati-hvad-er-det/
”Flertallet er for dumme” (Nikoline):  
https://www.youtube.com/watch?v=GEgwyMjUNuI
Artikler ”Konkurrencestaten æder os op” (Politiken, 25. okt. 2014) og ”Hvad er konkurrencestaten?” (Ræson, 22. sep. 2013) – samlet i ét dokument: ”Artikel 1 og 2 – Konkurrencestaten”
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Politik 1: ideologier, partier, vælgere, medier

Første forløb i studieretningsklassen. Der har således undervejs i forløbet været fokus på med at forstå faget og dets arbejdsmetoder, teori og empir, faglig argumentation og den skriftlige genre "undersøgelse".

Med udgangspunkt i folketingsvalget 2023 har forløbet handlet om politiske ideologier, de danske politiske partier, fordelings- og værdipolitik, politiske skillelinjer, vælgeradfærd, partiadfærd og politik og medier.

Som en del af forløbet har klassen i FF1i samarbejde med matematik arbejdet med sammenhænge mellem politiske partier og vælgere. Her har de ud i grupper ud fra empirisk materiale og med anvendelse af faglige begreber lavet en ideologisk analyse af et parti, placere partiet på venstre-højre akser i forhold til ny og gammel politik og givet et portræt af partiets vælgere ud fra statistik materiale. I sammenhæng med sidste punkt er der arbejdet med beregninger og konstruktion af diagrammer.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ung i det senmoderne samfund 1

Forløb der introducerer til sociologi i samfundsfag og som tager udgangspunkt i aktuel empiri om unges mistrivsel.

Karakteristik af det senmoderne samfund, og forskelle mellem det senmoderne samfund og det moderne og traditionelle -  herunder er der arbejdet grundigt med teorier af Giddens, Ziehe, Beck og Rosa.
Derudover har forløbet handlet om identitet, identitetsdannelse, socialisation, roller, grupper, opdragelse og familietyper. Her er arbejdet med Meads teori om I og Me, med Goffmanns begreb om backstage og frontstage og med Meyrowitz' begreb "middle-region".
Sidste del af forløbet har handlet om sociale medier og identitet på sociale medier.

skr.arbejde i tilknytning til forløbet: Hvordan skriver man en samfundsfaglig hypotese.
Metode: aktør og strukturforklaringer.

Kernestof:
-identitetsdannelse og socialisering
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Velfærdsstat 1, køn og ligestilling

Forløbet ligger i forlængelse af forløbet "ung i det senmoderne samfund". Med afsæt i forskellige teorier om køn har klassen arbejdet med empirisk materiale om kønsroller og ligestilling i socialiseringsprocessen, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Der er kort arbejdet med mål og midler i ligestillingspolitik - herunder ideologiske forskelle.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-  ligestilling mellem kønnene

Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at ------ forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Velfærdsstat 2, velfærdsstatens udfordringer

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Økonomi 1

Grundlæggende disciplinorienteret forløb om økonomiske mål, sammenhænge og politikker. Der er arbejdet med udbud-efterspørgsel, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, økonomiske konjunkturer, finanspolitik, pengepolitik og multiplikatorvirkning.
I anden forbindelse har klassen desuden været på besøg i Nationalbanken og hørt oplæg om dansk pengepolitik i praksis.

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt,påvise faglige sammenhænge og - udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Velfærdsstat 3, ulighed (inkl. SRO)

Inklusiv SRO i hhv. eng-samf om ulighed i UK og mat-samf om ulighed i DK. Forløbet anskuer og undersøger ulighed primært ud fra en sociologisk vinkel, men der ses også på økonomiske og politiske perspektiver. Forløbet undersøger forskellige former for ulighed i Danmark, herunder inddrages forskellige ulighedsmål. Der er arbejdet med årsager til og forklaringer på uligheden, samt konsekvenser af og løsninger på uligheden.

I forlængelse af dette forløb har klassen været på ekskursion til Kbh. Faglige dele af programmet var bl.a:
- Besøg hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: foredrag om velfærdsstatens udfordringer.
- Byvandring med Gadens stemmer: hjemløses vilkår i provinsen og DK

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
̶identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danma
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Økonomi 2

Fortsættelse af "økonomi 1" med fokus på økonomisk teori. Forløbet samler op på konjunkturpolitik og ser på den økonomiske politiks anvendelsesmuligheder ifølge keynesianisme og monetarisme.

Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Samfundsfagscup, sundhed

Innovationsforløb. Under overskriften "sundhed" har eleverne i grupper arbejdet med problemstillinger knyttet til sundhed i DK. Dertil har de udarbejdet innovative løsninger. Projektet er udmøntet i dels et skriftligt produkt med vægt på empirisk og teoretisk forklaring og dels en mundtlig fremstilling for kammerater til en "skolefinale" for 3 klasser i samme projekt.

Forløbet hører tæt sammen med forløbet "Ulighed eller lighed i Danmark".

Eleverne skal i grupper selv lokalisere og dokumentere en problemstilling samt opstille og begrunde et innovativt løsningsforslag med brug af selvvalgt faglig viden og teori.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ ̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
̶- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Indvandring og integration

Forløb om indvandring og integration, primært i Danmark. Emnet er behandlet ud fra primært en sociologisk, men delvist også en politisk og økonomisk vinkel.
Der er arbejdet med teori om kulturforskelle, om anerkendelse, om identitetsformer hos unge indvandrere. Desuden har der været fokus på integrationsformer (integration, assimilation og segregation) og lidt om politiske partiers holdninger til indvandring og integration. Klassen har set på empiri, der måler integration ud fra politisk deltagelse, integration på arbejdsmarkedet og integration på uddannelsesområdet. Vi har kort talt om begreberne modborgere og radikalisering.
Der er skrevet hypoteser om danskernes holdninger til indvandrere, og klassen har i grupper arbejdet med en eksamenslignende øvelse inklusiv synopsisskrivning.

Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Bæredygtighed

Kort forløb, hvor der arbejdes med bæredygtighed i et samfundsfagligt perspektiv. Der tages udgangspunkt i, at klimaforandringerne kræver handling og forandring på samfundsniveau og arbejdes med, hvordan det kan gøre og  hvorfor det ikke sker i tilstrækkelig grad. Således kombineres sociologisk, politiske og økonomiske vinkler på emnet. Der ses desuden på internationalt samarbejde på området, specielt EU og FN-sporet.

Under den økonomiske vinkel arbejdes med eksternaliteter og med afgifter og tilskud som økonomiske instrumenter. Under den politiske vinkel fokuseres på case om CO2-afgifter for landbruget og politiske partier og interesseorganisationers rolle i sagen.

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 EU 2, Bruxelles

Fortsættelse af forløb i 2g om EU.
Kort om EU´s formål, historie og integrationsteorier. Indsigt i EU´s institutioner og lovgivningsproces, herunder lobbyisme. Gruppearbejde om aktuelle udfordringer for EU: landbrugspolitik, fælles asylpolitik, udvidelse (fokus på Ukraine), sikkerhedspolitik, bæredygtighed, medlemslande, der udfordrer EU's værdier.

Klassen har i uge 37 været på studieretningsrejse til Bruxelles med fagene historie og samfundsfag. Her deltog de i EU-parlamentariets rollespil om lovgivningsprocessen i EU, besøgte EU-parlamentariker Niels Fuglsang og fik rundvisning i parlamentet, besøge kommunikationschef i Ministterrådet Preben Aamann og hørte om ministerrådets arbejde og besøgte endelig Coreper og fik foredrag med fokus på den danske EU-beslutningsproces.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 IP 1

Introduktion til international politik: ændret verdensorden (fra LMVO til NAVO), magt i IP, magthierarkier, og grundlæggende teorier i IP: realisme og idealisme. Derudover er der kort arbejdet med USA som supermagt og med FN og FN's handlemuligheder. Forløbet står ikke alene, men sammen med forløbene IP2 og IP3 (dansk udenrigspolitik)

Faglige mål:
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed

Kernestof:
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Politik 2: Valg i USA

Aktuelt forløb om præsidentvalget i USA. Der er primært arbejdet med empirisk materiale om valgkampen, de kandidater, valgets temaer, vælgergrupper og vælgeradfærd.
Som baggrundsviden er læst om det politiske system i USA og de politiske partiers historie.
Faglige begreber er bl.a. polarisering, mediernes betydning, identitetspolitik og populisme.

Fællestimer på skolen om emnet:
Annegrethe Felter Rasmussen: Om valgkampen og de to kandidater (før valget)
Mads Dalgaard-Madsen: analyse af valget dagen derpå

Faglige mål:
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 IP 2

Forløbet fortsætter, hvor IP1 slap. I dette forløb ses på trusselsbegrebet, sikkerhedsbegrebet og der fortsættes med at nuancere forståelsen af magt, magthierarkier og teorier i IP. Ud over realisme og idealisme, er der kort introduceret til konstruktivisme.
Forløbet undersøger aktuelle magtstrukturer og magtpoler, konkret USA; Kina, Rusland og Natos magt og handlemuligheder nu og i fremtiden. Ukrainekrigen har været en gennemgående empirisk case.

Faglige mål:
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed

Kernestof:
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Økonomi 3: Globalisering og international handel

Mindre forløb, der handler om globalisering, primært den økonomiske globalisering. Der er således arbejdet med defintion på globalisering, empirisk materiale, der måler globalisering, årsager til og samt konsekvenser af og holdninger til globalisering. Dernæst handler forløbet om international handel: handelsmønstre, teorier om international handel og handlens betydning for Danmark, herunder dansk konkurrenceevne.

Forløbet bygger oven på viden fra tidligere økonomi- og IP-forløb.

Kernestof:
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Materiale:
"Økonomiens kernestof" s. 98-114, 189-206, 208-226
Hans Branner, "Global politik", 5.udgave: s. 135-144
"ØkonomiNU" s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Dansk udenrigspolitik, IP 3

Sidste IP-forløb, hvor der fokuseres på dansk udenrigspolitik. Der er således arbejdet med mål, midler og muligheder for Danmark helt aktuelt. Herunder ses på Danmark som småstat, baggrunde bag udenrigspolitiske beslutninger og traditioner for aktivisme og tilpasning i dansk udenrigspolitik. Empirisk undersøges dansk udenrigspolitik i forhold til Arktis (herunder Grønland og USA), USA, NATO og EU. Dansk udviklingspolitik undersøges meget kort.
Forløbet trækker på begreber og teori fra de to første IP-forløb.

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶formulere præcise faglige problemstillinger

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶ mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer