Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Morten Maagaard Pedersen
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Romerriget
Titel 2 2: Danmarks dannelse
Titel 3 3: Danmarks Besættelse
Titel 4 4: Første Verdenskrig
Titel 5 5: Den Kolde Krig
Titel 6 6: Japan – modernisering og militarisering
Titel 7 7: Holocaust
Titel 8 8: Magt og kvinder (kronologiforløb)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Romerriget

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
• Økonomiske, politiske og sociale forhold under den romerske republik i årene ca. 300-100 f.v.t. (herunder klient-systemet).
• Kejsertiden og Pax Romana (ca. 31 f.v.t. til ca. 200 e.v.t.).
• Romerrigets fald (ca. 200-400 e.v.t.)
• Drivkræfter bag den historiske udvikling i Romerriget.
• Kildekritisk analyse (metode) af samtidige kilder.
• Historiebrugsanalyse (metode) af Mussolinis historiebrug i 1920’erne og 30’erne (herunder historiebevidsthed, kollektiv erindring, erindringspolitik).


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


FREMSTILLINGER:
• Steg, Kristian Jepsen (2015): ”På Sporet af Romerriget 2015”. 1. udg. Lindhardt og Ringhof: København (s. 7-17, 29-42, 49-53, 61-64, 71-74, 111-113
• Bryld, Carl-Johan (2008): ”Verden Før 1914”. 1. udg. Systime: Aarhus (s. 51-58). Findes på modulet d. 21/11-23.
• Dokumentaren ”Hvordan romerne ændrede verden”. Udgiver: DR Kultur. Tidspunkt: 15. februar 2016. Link: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Hvordan%20romerne%20ændrede%20verden&orderby=title&SearchID=63eda064-296b-4bf9-aa3b-b4bb843641d1&index=1
• Thiedecke, Johny (2001): ”Magtens Ansigter: Magtopfattelse, magtudøvelse og magtiscenesættelse fra antikkens Rom til Hitlers Tredje Rige”. Forlaget Pantheon: Valby (s. 172-184)


KILDER:
• ”Quintus Tullius Ciceros brev til broderen Markus” (64 f.v.t.). Findes på modulet d. 8/11-23.
• ”Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang” (1781). Findes på modulet d. 5/12-23.
• Mussolinis tale ”The Foundation of the Empire” (9. maj 1936). Findes på modulet d. 14/12-23.


SUPPLERENDE MATERIALE:
• ”How did the Roman Empire get so BIG? - The History of the Expansion of the Roman Empire. Youtube klip med kort overblik over Romerrigets historie af See U in History / Mythology. Link: https://www.youtube.com/watch?v=jQKz4P3HTkQ
• Larsen, Bonne Henrik og Thorkil Smitt (2008): ”Introduktion til historie”. Systime: Aarhus (s. 10-12).
• Hassing, Anders og Christian Vollmond (2015): ”Fra Fortid til Historie”. 1. udg. Columbus: København (s. 12-14, 17-21).
• University of Oslo (2019): ”Using language as a weapon: How Mussolini used Latin to link fascism to the mighty Roman Empire”. Link: https://www.hf.uio.no/ifikk/english/research/news-and-events/news/2019/using-language-as-a-weapon-how-mussolini-used-lati.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: Danmarks dannelse


SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
• Danmarks samling til ét kongerige i Vikingetiden.
• Vikingetogter og livet i Vikingetiden.
• Overgangen fra Vikingetiden til Middelalderen i Danmark.
• Social, politisk og kulturel udvikling i dansk høj- og senmiddelalder.
• Forholdet mellem kongen, kirken, adelen og bønderne. Herunder feudalisme, len, vasalforhold og fæstesystemet.
• Historisk empati.
• Kildekritisk metode.
• Arbejde med både skriftlige og arkæologiske kilder.


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder.


FREMSTILLINGER:
• Roesdahl, Else (2009). Uddrag af ”Vikingetiden 800-1050”. Findes på modulet d. 11/1-24.
• Hansen, Lars Peter Visti (2010): ”Overblik. Danmarks historie i korte træk”. Gyldendal: København (s. 20-24, 32-41). Findes på modulet 16/1-24.
• Dokumentaren ”Historien om Danmark” (2017). Produceret af DR. Afsnit 3: Vikingetiden. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565
• Dokumentaren ”Historien om Danmark” (2017). Produceret af DR. Afsnit 5: Senmiddelalder. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-sen-middelalder_145569
• Bøgh, Anders (2017): ”Højmiddelalderen ca. 1050-1340". Danmarkshistorien.dk (s. 3-6). Findes på modulet d. 26/1-24
• Bryld, Carl-Johan (2008): ”Verden Før 1914”. 1. udg. Systime: Aarhus (s. 74-87). Findes på modulet d. 2/2-24.

KILDER:
• Jellingestenen.
• De frankiske rigsannaler fra perioden 804-811.
• Trelleborgene (Billeder af udgravning - ikke skriftlig).
• Dannevirke (Billeder af udgravning - ikke skriftlig).
• Beovulf-kvadet (nedskrevet ml. 700-1000).
• Klosterårbøger om vikinger. Findes på modulet d. 12/1-24.
• Matthæusevangeliet kapitel 16 vers 18-19 (på s. 81 i ”Verden Før 1914”).
• Uddrag af Pave Innocens d. 3 (1198-1216), 1198 (på s. 84 i ”Verden Før 1914”).
• Bonifacius d. 8 (1294-1303): Unam Sanctam, 1302 (på s. 86 i ”Verden Før 1914”).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: Danmarks Besættelse

Som et led i DHO’en arbejdede klassen med Danmarks Besættelse 1940-45.


SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
• Besættelsen 9. april 1940 og beslutningen om at kapitulere.
• Samarbejdspolitikken.
• Scavenius.
• Bruddet på samarbejdspolitikken d. 29. aug. 1943.
• Modstandskampen.
• Østfrontsfrivillige.
• Retsopgøret.
• Afsluttende diskussion om, hvorvidt samarbejdspolitikken var moralsk forsvarlig.
• Arbejde med at skrive historisk redegørelse.
• Historisk empati vs. præcentrisme.
• Historiografi (revisionisme og eftertidens syn på besættelsen herunder grundfortællingen og konfliktfortællingen).


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


FREMSTILLINGER:
• ”Tekst - 9. april 1940. Tyskland besætter Danmark. Fra Carl-Johan Bryld, Danmark - tider og temaer”. Findes på modulet d. 13/3-24.
• Bryld, Carl-Johan (2019): ”Verden Efter 1914”. 4. udgave. Systime: Aarhus (s. 158). Findes på modulet d. 13/3-24.
• Danmarkshistorie i grundtræk s. 334. Findes på modulet d. 13/3-24.
• ”Tekst – Samarbejdspolitikken”. Findes på modulet d. 22/3-24.
• ”Frederiksen (2000) - Danmark besat og befriet”. Findes på modulet d. 22/3-24.
• Olesen, Niels Wium (2012): ”Erik Scavenius 1877-1962”. Danmarkshistorien.dk. Findes på modulet d. 18/4-24.
• Dokumentaren ”Store Danskere – Scavenius” (2012) af DR2. Link: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-2&page=3&pageSize=6&notepadid=30910&orderby=title&SearchID=c23f448d-ef57-43d1-ae5b-e7ecb0feeb14&index=4
• Olesen, Niels Wium (2009): ”Modstandsbevægelsen”. Danmarkshistorien.dk. Findes på modulet d. 19/4-24.
• Uddrag fra fremstillingen Terror eller Frihedskamp (2012) af Rasmus Randris Pöckel. Link: https://kamp.systime.dk/?id=160. Findes på modulet d. 19/4-24.
• Edelstein, Amanda Lee (2021): ”Modstandsbevægelsen i Danmark”. Findes på modulet d. 24/4-24.
• ”Uddrag af Viborg Katedralskoles jubilæumsskrift 900 år”. Findes på modulet d. 25/4-24.
• ”De danske østfrontsfrivillige 1940-1945” af Anders Hjorth Johansen (2012), Danmarkshistorien.dk. Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-danske-oestfrontsfrivillige-1940-1945/
• Dokumentaren ”Søren Kam: Nazisten, der aldrig fortrød” (2017) af DR. Link: https://www.dr.dk/drtv/program/soeren-kam_-nazisten-der-aldrig-fortroed_64697
• ”Frederiksen 2000 – Retsopgøret” (s. 163-168). Findes på modulet d. 23/5-24.
• ”Retsopgøret efter besættelsen, 1945-1955” af Peter Brunbech, danmarkshistorien.dk (24. feb. 2012). Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/retsopgoeret/
• ”Besættelsestiden i eftertidens lys, 1945-” af Peter Brunbech, danmarkshistorien.dk (29. aug. 2012). Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/besaettelsestiden-i-eftertidens-lys-1



KILDER:
• ”P. Munchs erklæring 9. april 1940”. Findes på modulet d. 2/3-24.
• ”Statsminister Vilhelm Buhls tale, 2. september 1942”. Findes på modulet d. 24/4-24.
• ”Statistikker over sabotagehandlinger”. Findes på modulet d. 24/4-24.
• ”Christian Ulrik Hansens sidste brev”. Findes på modulet d. 25/4-24.
• ”Meget stærk Folkestemning bag Dødsstraf, Berlingske, 15. juni 1945”. Findes på modulet d. 23/5-24.


SUPPLERENDE MATERIALE:
• Quiz om retsopgøret. Link: https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Quiz/Doem-ved-retsopgoeret/quiz_html5.html
• Bo Lidegaard: ” Med den ene fod på Danmarks fremtid – af Lidegaard 3. nov. 2003”. Findes på modulet d. 31/5-24.
• Bent Blüdnikow: ”Europa betalte prisen for vores egoisme - af Blüdnikow 22. aug. 2004”. Findes på modulet d. 31/5-24.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4: Første Verdenskrig

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
• Den europæiske imperialisme fra ca. 1880 til krigsudbruddet i 1914.
• Centrale ”ismer” i perioden (imperialisme, militarisme, nationalisme, racisme m.m.) samt industrialisering.
• Geopolitiske konflikter og alliancer op til krigsudbruddet i 1914.
• Propaganda under selve krigen.
• Kausalitet (krigens årsager og konsekvenser).
• Brud og kontinuitet med Første Verdenskrig som den centrale begivenhed.
• Debatten om krigsskyld.
• Historiesyn (til fremstillingsanalyse).


FAGLIGE MÅL:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
• politiske og sociale revolutioner.
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
• globalisering.
• historiebrug og -formidling.
• historiefaglige teorier og metoder.


FREMSTILLINGER:
- Carl-Johan Bryld, Systime, 4. udg. 2019: "Verden efter 1914 - i dansk perspektiv", s. 9-15, 33-42, 48-53, 88-90, 97-98.

KILDER:
- ”Sir Charles Dilke om den britiske imperialisme” fra 1869 (tekst 2, s. 16 i ”Verden efter 1914”).
- 'The Secret of England's Greatness' (Queen Victoria presenting a Bible in the Audience Chamber at Windsor) by Thomas Jones Barker, oil on canvas, circa 1863. Findes også i ”Bilag - Imperialisme (PDF)” på timen i Lectio d. 20/8-24.
- Indisk oprør, bragt i engelske media. Ukendt kilde. Findes i ”Bilag - Imperialisme (PDF)” på timen i Lectio d. 20/8-24.
- ”Heathen darkness, before”, Emma H. Adams, 1890. Landsby i Papua Ny Guinea før koloniseringen - bragt i engelske medier. Findes i ”Bilag - Imperialisme (PDF)” på timen i Lectio d. 20/8-24.
- ”Christian light, after”, Emma H. Adams, 1890. Landsby i Papua Ny Guinea efter koloniseringen - bragt i engelske medier. Findes i ”Bilag - Imperialisme (PDF)” på timen i Lectio d. 20/8-24.
- ”Types of mankind”, Dr. Josiah C. Nott & George Gliddon, Philadelphia, 1854. Findes i ”Bilag - Imperialisme (PDF)” på timen i Lectio d. 20/8-24.
- Dokumentarfilm ”Vores århundrede” afs. 2, (1997, DR2). 54 min.
- Kejser Wilhelm d. 2.s trontale 4. august 1914
- Otte eksempler på propagandaplakater fra krigen. Findes i ”Plakater fra Første Verdenskrig” vedlagt som Øvrigt indhold på timen i Lectio d. 1/11-24.
- ”Proklamation fra svømmeklubben i Chemnitz, Tyskland, august 1914” (kilde 3, side 39 i Verden Efter 1914).
- Uddrag af Wilsons 14 punkter. Findes på s. 50 i ”Verden efter 1914”.
- Uddrag af talen Wilsons tale til kongressen. Findes i ”Bilagssæt - Versaillestraktaten” på timen i Lectio d. 20/11-24.
- Artikel 231 i Versaillestraktaten. Findes i ”Bilagssæt - Versaillestraktaten” på timen i Lectio d. 20/11-24.
- Brockdorff-Rantzaus tale, 1919. Findes på timen i Lectio d. 20/11-24.

ANDET ANVENDT MATERIALE:
• Lærerskrivet ”Fremstillingsanalyse og historiesyn”. Findes på timen i Lectio d. 17/9-24.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5: Den Kolde Krig

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
• Den bipolære verdensorden efter Anden Verdenskrig frem til ca. 1991 forstået som den ideologiske og geopolitiske konflikt mellem Sovjetunionen og USA som verdens eneste to supermagter.
• USA’s udenrigspolitik under Den Kolde Krig (herunder trumandoktrinen, marshallplanen, inddæmningspolitikken, frygten for dominoeffekt, stedfortræderkrige m.m.).
• Berlinmuren 1961, Cubakrisen 1962 og årsager Sovjetunionens svækkelse i 1980’erne.
• Den atomare trussel og fascinationen af atomkræft (Atomic Age).
• Rustningskapløbet (oprustning, Mutual Assured Destruction (MAD) og flexible response), terrorbalancen, raketkløften m.m.
• Spændings- og afspændingsperioder i løbet af Den Kolde Krig.
• Kort om Danmarks rolle under Den Kolde Krig (NATO, fodnotepolitik og Grønland).
• Perspektiver til nutiden.
• Kildekritik.
• Opstilling af problemstillinger med rød tråd og progression.
• Skriveøvelser.


FAGLIGE MÅL:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
• globalisering.
• historiebrug og -formidling.
• historiefaglige teorier og metoder.


FREMSTILLINGER:
• Carl-Johan Bryld, Systime, 4. udg. 2019: "Verden efter 1914 - i dansk perspektiv", s. 163-179, 183-194, 304-319.
• Ebbe Kühle, Gyldendal, 1. udg. 1998: "Hvorfra, hvorhen, hvorfor?”, s. 217-221. Findes på timen i Lectio d. 6/1-25.
• Carl-Johan Bryld & Harry Haue, Systime, 1. udg. 1995: ”Den Nye Verden 1945-1995”, s. 66-69. Findes på timen i Lectio d. 24/2-25.
• Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg, Systime, 2009: ”Grundbog i historie – fra kold krig til globalisering”, s. 75-76, 297-302. Findes på timen i Lectio d. 26/3-25.
• Dokumentarfilmen ”Nedtælling til 1961 - opførelsen af Berlinmuren” fra 2019. Vist på DR2 i aug. 2021 (46 min.)


KILDER:
• “United News, United Nations Open Conference As San Francisco (1945)” af U.S. Office of War Information. Forår 1945. Klip på 11:09 min. Link: https://www.youtube.com/watch?v=s42rqEAwekc
• Uddrag af USA’s præsident, Harry S. Trumans tale til den amerikanske kongres den 12. marts 1947. Findes på timen i Lectio d. 27/1-25.
• Uddrag af USA’s præsident, John Kennedys tale til den amerikanske kongres den 22. okt. 1962. Findes på timen i Lectio d. 24/2-25.
• ”Den tjekkoslovakiske hærs offensive plan, 1964”. Tekst 16, s. 193 i ”Verden Efter 1914”. Findes også i ”Arbejdsark til atomkapløbet” på timen i Lectio d. 7/3-25.
• ”Witness the power of the Atomic Bomb”, reklameplakat fra 1950’erne. Findes i ”Kilder til The Atomic Age” på timen i Lectio d. 7/3-25.
• ”Uranium Rush”, brætspil til familien (1955). Findes i ”Kilder til The Atomic Age” på timen i Lectio d. 7/3-25.
• Atomic Age Air Riffle”, legetøj til børn (1950’erne). Findes i ”Kilder til The Atomic Age” på timen i Lectio d. 7/3-25.
• Klip: Introscene i Tv-serien Fallout (2024): https://www.youtube.com/watch?v=sfasNFpzl_g
• Klip: ”Duck and cover”, undervisningsfilm fra 1950’erne udstedt af den amerikanske regering
https://www.youtube.com/watch?v=_-w0Up-212g
• Klip: Reklame for Vault-Tec (15:33-16:53)
https://www.youtube.com/watch?v=u4gmE85XFbA
• Klip: Cinematic trailer for Fallout 4
https://www.youtube.com/watch?v=4NkHQs7ann4

ANDET ANVENDT MATERIALE:
• Christian Bennike, Information, 19.09.2016 (uddrag): ”Fukuyama - Vesten er trådt ind i en helt nypolitisk epoke. Og det er forfærdeligt”. Findes på timen i Lectio d. 24/2-25.
• Helle Holm, Århus Stifttidende, 08.11.2014: ”Kold Krig verden 2.0”. Findes på timen i Lectio d. 7/5-25.
• Line Tolstrup Holm, B.dk, 25. februar 2022: ”Historien var alligevel ikke slut, en ny kold krig er indledt. Men der er en stor forskel”. Findes på timen i Lectio d. 7/5-25.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6: Japan – modernisering og militarisering

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
• Overgangen fra det traditionelle Japan (Tokugawa-shogunatet) til det moderne Japan (Meiji-restaurationen).
• Japans kulturelle, økonomiske og teknologiske modernisering fra midten af 1800-tallet og frem til 1940’erne.
• Japans militarisering og imperialisme (bl.a. set ved krige mod de regionale stormagter Kina og Rusland.
• Japans ambivalente forhold til Vesten og syn på sine regionale naboer.
• Japans ageren under Femtenårskrigen (herunder mobilisering og propaganda)
• Nanjingmassakren i 1937-38 samt håndteringen af denne i Japan, Kina og Sydkorea i eftertiden.
• Japan under amerikansk besættelse (fredsforfatningen og Den Kolde Krig).
• Drivkræfter som analyseredskab til Japans udvikling i perioden.
• Historiesyn og historiebrug som analyseredskaber til eftertidens syn på Femtenårskrigen.
• Brud og kontinuitet i Japans udvikling fra et traditionelt til moderne samfund.

FAGLIGE MÅL:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
• politiske og sociale revolutioner.
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
• globalisering.
• historiebrug og -formidling.
• historiefaglige teorier og metoder.


FREMSTILLINGER:
• Hansen, Skovsted Annette & Ipsen, Lene (2011): ”Japan mellem øst og vest”. Systime: Aarhus (s. 7-15, 32-40, 47-54, 76-81, 87-95, 103-112, 145-153
• Langeland, A. St. (1977): ”Kina, Japan og Korea”. Politikens Forlag: København (s. 406-408). Findes som PDF på modulet 30/5-25.

KILDER:
• ”Japanske socialisters sympatiudmelding til deres russiske brødre den 13. marts 1904”. Findes på modulet 14/8-25.
• ”Postkort til Den Russisk-Japanske Krig”. Findes på modulet 14/8-25.
• ”Konoe Fumimaros radiotale den 3. november 1938”. Findes på modulet 21/8-25.
• Tegnefilm Anders And (1944). Link: https://www.youtube.com/watch?v=IWAf3dQxAfQ
• Plakater med amerikansk og japansk propaganda. Findes på modulet 29/8-25.
• Tabel 1-10 fra s. 161-164 i grundbogen. Findes som PDF på modulet 23/9-25.
• ”Konkurrencen om at dræbe hundrede mænd! 1937” (tekst 17), side 97-99 i grundbogen. Findes som PDF på modulet 21/10-25.
• ”The Chicago Daily Mail om Nanjingmassakren. 1937-1938” (tekst 28), side 154-155 i grundbogen. Findes som PDF på modulet 21/10-25.


ANDET ANVENDT MATERIALE:
• Dokumentar: ”The Meiji Revolution” af Alex Gibney (1992), Pacific Century. Link: https://www.youtube.com/watch?v=gURiHVTJX4A
• Dokumentar: ”Japens verdenskrig (ep. 1) - Solen stiger”. Tysk dokumentarserie fra 2022. (Inside Japan's War). Link: https://www.dr.dk/drtv/se/japans-verdenskrig_-solen-stiger_441949
• Dokumentaren ”Nanking” (2007). Instrueret af Bill Guttentag og Dan Sturman (Fortissimo Film).
• Podcast: ”Kampen om historien”. Afsnit: ”Japans manglende selvopgør efter 1945”. Dato: 15. aug. 2023. Link: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/japans-manglende-selvopgoer-efter-1945-11032315332
• Artikel: ”Comfort Woman’ Memorial Statues, A Thorn In Japan’s Side, Now Sit On Korean Buses” af Elise Hu, NPR (17. nov. 2017). Link: https://www.npr.org/sections/parallels/2017/11/13/563838610/comfort-woman-memorial-statues-a-thorn-in-japans-side-now-sit-on-korean-buses
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7: Holocaust

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
• Definitionen på folkedrab (FN’s Folkedrabskonvention 1948).
• Stantons ti stadier.
• Antisemitisme som historisk fænomen før, under og efter holocaust.
• Nazistisk propaganda.
• Nürnberglovene.
• Krystalnatten i 1938 samt den årlige markering af dagen i nutiden.
• Jødiske ghettoer.
• Einsatzgrupper og holocaust med kugler (eksemplificeret med Babij Jar-massakren).
• Historiebrug og erindringspolitik (både i samtidens Nazityskland og i eftertidens behandling af mindet om holocaust).
• KZ-lejre, udryddelseslejre og holocaust med gas.
• Tre teorier om gerningsmændene (den intentionalistiske og den funktionelle skole samt de dådsnære gerningsmænd).
• Analyse af erindringssteder med fokus på forskellige lag samt erindringsfelt-modellen (eksemplificeret ved Babij Jar Mindepark).
• Holocaust-revisionisme (negationisme, benægtelse).
• Perspektivering til folkedrabet i Rwanda (1994) herunder ligheder og forskelle på dette folkedrab og holocaust.


FAGLIGE MÅL:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
• politiske og sociale revolutioner.
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
• Holocaust og andre folkedrab.
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
• historiebrug og -formidling.
• historiefaglige teorier og metoder.


FREMSTILLINGER:
• Berlau, Solvej & Thuge, Stine (2023): ”Vejen til Folkedrab”. Forlaget Columbus: København (s. 6-11, 14-29, 42-45, 50-56, 68-74, 78-82, 86-93, 96-102, 114-123, 148-155, 169-173, 176-181).


KILDER:
• ”Zions Vises Protokoller” (1920). Findes som kilde 4 på side 45 i bogen ”Vejen til Folkedrab”.
• ”Den sorthårede jødedreng lurer i timevis” (Hitlers Mein Kampf, 1925). Findes som kilde 5 på side 46 i bogen ”Vejen til Folkedrab”.
• Tysk børnebog fra 1930’erne. Findes som side 47 i bogen ”Vejen til Folkedrab”.
• Bilag med forskellige eksempler på nazipropaganda. Findes på modulet 20/11-25.
• Uddrag fra nürnberglovene (1935). Findes på modulet 25/11-25.
• Uddrag af Victor Klemperer’s LTI – Det Tredje Riges Sprog (1947). Findes på modulet 25/11-25.
• Kildesamling om nazistiske jødeghettoer. Findes på modulet 16/12-25.
• ”Beretning om massakren ved Babij Jar af Kurt Werner, medlem af Særkommando 4a”. Findes på modulet 8/1-26.
• Forskellige monumenter i Babij Jar Mindepark. Findes på modulet 19/12-25.
• Fotografier fra Auschwitz-albummet: https://wwv.yadvashem.org/yv/en/exhibitions/album_auschwitz/arrival.asp
• ”SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – ’Gerstein-rapporten’”. Findes på modulet 27/01-26.


ANDET ANVENDT MATERIALE:
• Dokumentarfilmen: ”Nat og Tåge” (1955) af Alan Resnais. Link: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000032670&cfuid=5
• Artikel: ”Undersøgelse: Det er svært at leve som jøde i Danmark” fra Institut For Menneskerettigheder (21. sep. 2025). Link: https://menneskeret.dk/nyheder/undersoegelse-svaert-leve-joede-danmark
• Artikel: ”Frie Grønne forsvarer kritiseret valgplakat: 'Et signal til alle, som ikke kan lide racisme'” af Tom Tørnqvist, DR Nyheder (27. okt. 2025). Link: https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/frie-groenne-forsvarer-kritiseret-valgplakat-et-signal-til-alle-som-ikke-kan-lide-racisme
• Dokumentaren ”Krystalnatten – Pogromer i november 1938” (2011), DR2. Link: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000019537&s=46083177&n=1&o=hits
• Artikel: ”Jeg er kommet, fordi jeg godt vil have fred, og fordi vi ikke bør have nogen krig her i Danmark” af Emilie Stein, Politiken.dk (9. nov, 2025). Findes på modulet 4/12-25.
• Tale: ”Mette Frederiksens tale ved årsdagen for Krystalnatten” (9. nov. 2025). Findes på modulet 10/12-25.
• Spillefilm: ”The Boy in the Striped Pyjamas” (2008) af Mark Herman.
• Kort dokumentarfilm om Auschwitz-albummet (6 min.): https://www.youtube.com/watch?v=ATQp8rFXRkg
• Artiklen ”Borgerkrig 1990-1994” på folkedrab.dk om folkedrabet i Rwanda 1994. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/borgerkrig-1990-1994
• Artiklen ”Attentat, hadekampagne og massakrer” på folkedrab.dk om folkedrabet i Rwanda 1994. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/attentat-hadekampagne-massakrer
• Dokumentar om folkedrabet i Rwanda: ”En dansker i helvede” (2009) af Jørn Stjerneklar (DR2). Link: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000012878&s=46717299&n=1&o=hits
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8: Magt og kvinder (kronologiforløb)

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
• Tematisk blik på kvinders stilling i samfundet og synet på køn igennem tiden.
• Periodiseringsprincipper (traditionel periodisering, begivenhedsperiodisering, postmodernistisk periodisering og marxistisk periodisering).
• Kønsteori og kvinders plads i historiografien (herunder Scotts fire analysefelter).
• Brud og kontinuitet over store perioder med fokus på kvinder, køn og magt.
• Kronocentrisme, eurocentrisme og determinisme.
• Mennesket som historieskabt og historieskabede.
• Forskellige historiske nedslag er behandlet kronologisk.
• Perspektivering til køn og magt i nutiden.
• Historiesyn.

Med fokus på kvinder, køn og magt er der lavet følgende historiske nedslag:
• Romerriget.
• Dansk vikingetid.
• Europæisk middelalder.
• Japan omkring år 1900.
• Europa og Danmark omkring Første Verdenskrig.
• Danmark i besættelsestiden.
• Nazityskland i 1930’erne og 40’erne.
• Vesteuropa og USA under Den Kolde Krig med fokus på ungdomsoprøret.


FAGLIGE MÅL:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
• politiske og sociale revolutioner.
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
• Holocaust og andre folkedrab.
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
• globalisering.
• historiebrug og -formidling.
• historiefaglige teorier og metoder.


FREMSTILLINGER:
• Uddrag af Kauffeldt, Søren & Nielsen, Lasse (2023): ”Den Lille Hjælper til Historie”. Columbus: København. Findes på modulet 4/3-26.
• Larsen, Henrik Bonne & Smitt, Thorkil (2005): ”Introduktion til Historie”. Systime: Aarhus (s. 45-53). Findes som PDF på modulet 4/3-26.
• Uddrag af Nielsen, Denise L. & Ørsted, Elisabeth L. (2021): ”Kampe for Ligestilling”. Columbus: København (s. 9-14). Findes på modulet 10/3-26.
• ”Uddrag fra Romerrigets Historie 2015” af Jesper Carlsen, kapitel 4. Findes på modulet 9/4-26.
• ”Uddrag fra Danmark – Tider og Temaer 2013” af Carl-Johan Bryld, kapitel 1. Findes på modulet 10/4-26.
• ”Uddrag fra Vores Verdenshistorie 2019” af Peter Frederiksen, kapitel 5. Findes på modulet 15/4-26.
• ”Uddrag af Women in Meiji Japan - Exploring the Underclass of Japanese Industrialization 2016” af Saarang Narayan. Findes på modulet 16/4-26.
• ”Uddrag fra Kampe for Ligestilling 2021 af Denise L. Nielsen og Elisabeth L. Ørsted, side 57-65”. Findes på modulet 21/4-26.
• ”Uddrag af Frauen im Nationalsozialismus zwischen dem Ideologischen Frauenbild und der Arbeitswelt 2025 af Laura Engelscharmüllner, side 13-19”. Findes på modulet 23/4-26.
• ”Uddrag fra De Danske Kvinders Historie 2014 af Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen - Kapitel 4”. Findes på modulet 29/4-26.
• ”Uddrag fra Kampe for Ligestilling 2021 af Denise L. Nielsen og Elisabeth L. Ørsted, side 83-91”. Findes på modulet 30/4-26.


KILDER:
• ”Plinius, Om min hustru”. Findes på modulet 9/4-26.
• ”En arabisk købmand i Hedeby, ca. 950”. Findes på modulet 10/4-26.
• ”Ærbarhed og at pleje sin mand, 1390’erne”. Findes på modulet 15/4-26.
• ”Uddrag af Meiji-civillovbogen af 1898”. Findes på modulet 16/4-26.
• ”Ændringer i Dansk Kvindesamfund Formålsparagraf 1 i årene 1871-1915”. Findes på modulet 21/4-26.
• ”Nazistiske propagandaplakater”. Findes på modulet 23/4-26.
• ”Modstandsbevægelsens blad Frit Danmark, 1942”. Findes på modulet 29/4-26.
• ”Uddrag fra Rødstrømpe-Manifest fra bogen Søsterskab. Artikler fra den amerikanske kvindebefrielse 1971”. Findes på modulet 30/4-26.
• ”Bilagssæt om kvinders stilling i samfundet i dag”. Findes på modulet 5/5-26.

ANDET ANVENDT MATERIALE:
- Fotografi af TV-vært Sofie Linde. Findes som bilag 1 i ”Bilagssæt om kvinders stilling i samfundet i dag” på modulet 5/5-26.
- Udtalelse fra Andrew Tate. Findes som bilag 2 i ”Bilagssæt om kvinders stilling i samfundet i dag” på modulet 5/5-26.
- Graf over motherhood penalty (2019). Findes som bilag 3 i ”Bilagssæt om kvinders stilling i samfundet i dag” på modulet 5/5-26.
- ”Chikane, trusler og hadtale. Det kræver sin kvinde at være et offentligt ansigt” af Sarah Steinitz, Forskningskonsulent på KU, forfatter og magteliteforsker, Altinget. Dk (8. marts 2022). Findes som bilag 4 i ”Bilagssæt om kvinders stilling i samfundet i dag” på modulet 5/5-26.
•

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer