Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas Nygaard
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie og historisk metode
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Danmarks tilblivelse: Vikingetid og Middelalder
Titel 4 Besættelsestiden i Danmark (DHO i 1g)
Titel 5 Digital kildekritik
Titel 6 Holocaust og andre folkedrab
Titel 7 Japans nyere historie
Titel 8 Dansk Vestindien: Kolonisering og slaveri
Titel 9 Den kolde Krig - og en ny kold krig?
Titel 10 Amerikansk identitetshistorie
Titel 11 Natursyn gennem tiden (3g kronologiforløb)
Titel 12 Eksamenstræning- og info

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie og historisk metode

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper


Kernestof:
- historiefaglige teorier og metoder.
- historiebrug og -formidling


Intro til historiefaget
Kildeanalyse
Historiske drivkræfter
Historiebrug

Kernestof:
H.B. Larsen og T. Smitt, side 44-56 i "Introduktion til historie", Systime, 2005
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

Romerriget

I dette forløb har klassen arbejdet med Romerrigets ekspansion (drivkræfter), Republikken Rom og styreformer.

Forløbet tager udgangspunkt i bogen "På sporet af Romerriget".
Der er særlig fokus på det politiske system i Republikken, og overgangen fra Republikken til Kejsertiden (og bl.a kejser August).

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.


Kernestof:
side 6-17, 28-33, 38-86, 96-101, 110-113 i "På sporet af Romerriget", Kristian Jepsen Steg, forlaget Lindhardt og Ringhof, 1. udg., 2015.

Supplerende stof:
Filmen Gladiator (2000)
Diverse tv-dokumentarer om Romerriget
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmarks tilblivelse: Vikingetid og Middelalder

I forløbet om Danmarks tilblivelse har klassen først arbejdet med vikingetiden, herunder årsager til vikingetogterne, vikingernes samfund og særligt fokus på overgangen til kristendommen - bl.a. drivkræfter.
Dernæst har fokus været på statsdannelsen med centralmagten, kongemagt og stormændenes magt, retssamfundets indførelse (bl.a. Jyske Lov) og kirkens magt i middelalderen.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Kernestof:
Vikingetiden og middelalderen
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Kernestof:
K.B. Danielsen mfl., "Fokus 1 - kernestof i historie - Fra antikken til reformationen", side 64-78, 80-84, 88-91, 93-94, Gyldendal.
Poul Steiner Jensen mfl., "Grundbog til Danmarkshistorien", 3. udg., Systime, side 51-65

Supplerende materiale:
TV-dokumentar: "Hvordan vikingerne ændrede verden" (55 min.)
TV-dokumentar: "1000 års tro - Med tro skal land bygges" (30 min.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Besættelsestiden i Danmark (DHO i 1g)

Forløbet har haft fokus på at præsentere eleverne for forskellige former for materiale. Der arbejdes med skriftlige kilder (breve, politiske taler, mm), mindesmærke på skolen for elever faldet i modstandskampen, dokumentar mm.

Forløbet tager udgangspunkt i begivenhederne under anden verdenskrig i Danmark specifikt, herunder samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen, augustoprøret 1943 (bruddet med besættelsesmagten) og retsopgøret.

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.


Kernestof (se også vedhæftede filer nedenfor):
1) https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/besaettelsen-af-viborg-9-april-1940 (2 min., stumfilm, 1940)

2) https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/besaettelsesmagten-indtager-viborg (2.22 min, stumfilm, 1940)


Retsopgøret
1) Læs om retsopgøret på danmarkshistorien.dk via dette link:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/retsopgoeret

2) Retsopgøret | Ep. 14 | Dansk Retshistorie med Ditlev Tamm via dette link:
https://www.youtube.com/watch?v=Zb8ApWBmjYw (video der varer 17:15 min.).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Digital kildekritik

En kort indføring i at være kildekritisk, når man henter og arbejder med materiale fra internettet.

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holocaust og andre folkedrab

Formål:
• Redegøre for FN’s Folkedrabskonvention fra 1948 med fokus på dens udfordringer.
• Anvende Stantons 10 stadier for at forstå, hvordan Holocaust og andre folkedrab forløber.
• Demonstrere viden om fagets metoder ved analyse af forskellige materialer.
• Forstå hvordan man i nutiden kan bruge undersøgelser af fortiden til at forsøge at påvirke fremtiden.
• Formulere problemstillinger og relatere disse til samtid.
• Perspektivere til Rwanda med fokus på ligheder og forskelle mellem folkedrabene.

Indhold:
• Folkedrabsbegrebet og dets historie
• Gregory Stantons 10 stadier.
• Farlige forestillinger om jøderne: antisemitisme og judaisme
• Propaganda.
• Fra uønsket til udryddet: Nürnberglovene, Krystalnatten, Wannsee-konferencen.
• Livet i lejrene.
• Holocaust revisionisme: benægterstrategier.
• Folkedrab i Rwanda


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling

Materiale:
• Fremstillingsmateriale:
• Solvej Berlau & Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023
• Morten Severin: Folkedrabet i Rwanda, Frydenlund, 2021
• Kilder:
• Man mister evnen til at føle, Gideon Greif, ”Vi græd uden tårer”, Information, 2015
• FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab, 1948
• Tyskland er ved at vågne! Tale af Joseph Goebbels i Berlin i anledning af magtovertagelsen, 1933.
• Plakaten til filmen ”Der Ewige Jude”, Fritz Hippler, Deutche Filmherstellungs und Verwertungs GnbH, 1940.
• Ord kan virke som bitte små doser arsenik, Victor Klemperer, ”Det Tredje Riges sprog – en filologs notesbog, Tekst og Tale, 2013.
• Rigsborgerloven, 1935
• Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære, 1935


Kernestof:
Side 12-29, 40-57, 66-135, 166-183 i  "Vejen til folkedrab", Solvej Berlau og Stine Thuge, forlaget Columbus, 2023.
Materiale til folkedrabet i Rwanda, som vi har brugt 3 moduler på (se tre vedhæftede filer)

Supplerende materiale:
Film:
1) "Schindlers List"  (1998)
2) "Livet er smukt" ("La Vita é bella") (1997)
• Film og dokumentarfilm:
• Nat og tåge (originaltitel: Nuit et Brouillard ), Alain Resnais, 1956
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Japans nyere historie

I forløbet har vi arbejdet med det moderne Japans opståen fra ca. midten af 1800-tallet op til i dag. Vi har fokuseret på japanernes forståelse af sig selv ift. de asiatiske naboer og Vesten. Vi har arbejdet med, hvordan Japan hurtigt bliver en industri- og militærmagt, hvilket første flere krige med sig. Særligt har vi arbejdet med Japans rolle under Femtenårskrigen, hvor vi også har stillet skarpt på de japanske krigsforbrydelser. Sidste del af forløbet har omhandlet kampen om japanernes efterkrigstidsidentitet samt hvilke udfordringer, det har medført internt i Japan og ift. landets naboer.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
- historiebrug og -formidling



Kernestof:
Side 10-15, 21-23, 25-28, 32-37, 39-40, 47-54, 76-81, 87-95, 97-99, 103-107, 110-112, 145-151,  154-155 i Skovsted Hansen & Ipsen "Japan - mellem øst og vest", Systime, 2011.

Supplerende materiale:
Dokumentarfilmen "Nanking" (2007), ca. 90 min.
TV-dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=gURiHVTJX4A (Meiji-restaurationen)
TV-dokumentar:https://www.youtube.com/watch?v=vS-N_IPCRSc  (Imperialisme og Den russisk-japanske krig - årsagerne til, at Japan vinder krigen og følgerne af den)
TV-dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=z9beBjcZsKI ((Atombomberne og Japan besat)
TV-dokumentar om den tyske forretningsmand, John Rabes rolle under Nanjingmassakren i 1937 (53 min.)
Uddrag af dokumentarfilmen ”Japanske Krigsforbrydelser” (ialt 87 min.):
https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Japanske%20krigsforbrydelser&orderby=title&SearchID=3f92b983-918b-4356-bfba-b1c7e61e3aee&index=1
(I denne dokumentar er perspektivet primært japansk og med nogle koreanske øjenvidneberetninger: Japanske krigsforbrydelser + Kampen om japanernes historiebevidsthed og efterkrigstidsidentitet)
TV-dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=glNkmtf7FOo
(Kampen om japanernes historiebevidsthed og efterkrigstidsidentitet)
TV-dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=Y7ZPlOf5nYc (fælles historieskrivning)
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk Vestindien: Kolonisering og slaveri


Forløbet omfatter koloniseringen i perioden ca. 1670-1917 med fokus på Dansk Vestindien.

Klassen har arbejdet med:
Den transatlantiske slavehandel og i forlængelse deraf Trekantshandlen.
Dansk slavehandel
Dansk Vestindien og livet på øerne (fokus på de slavegjorte)
Trekantshandel herunder merkantilisme og den florissante periode
Oprør og ophævelse af slaveriet
Historiebrug, herunder monumenter (og von Scholtens mindeplade i Viborg)
Skal Danmark undskylde for slaveriet?

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Kernestof:
Side 9-16, 21-34, 39-43, 48, 49-52, 68, 81-84, 89-94, 98, 111-116, 123-128, 134-135, 137-139 i  Rikke L. Halberg & B. R. Coley, "Dansk-Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium"
Side 109-121, 123-127 i "Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd", Lars Andersen mfl., Gyldendal (menneskerettigheder samt sociale og politiske revolutioner)

Supplerende materiale:
DR-TV-dokumentar, "Slavenation Danmark" (1) (2017, 29 min.)
Filmen "Peter von Scholten", Crone Film, 1987.
Peter von Scholten-mindepladen i Viborg:
https://viborg-folkeblad.dk/artikel/l%C3%B8gnen-der-blev-h%C3%A6ngende
TV-dokumentar, "Danmarks sorte samvittighed (2) - frihed og salg" (DK4, 2017, 28 min.)
DR-TV-dokumentar, "Slavenation Danmark" (2) (2017, 30 min.)
TV-dokumentar, "Danmarks sorte samvittighed (3), "Undskyld eller...?" (DK4, 2017, 29 min.)
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde Krig - og en ny kold krig?

Der er især fokus på den første fase og aspekter af den afsluttende fase af kold krig i forhold til udviklingen i Sovjetunionen. Ift. den første fase er der arbejdet med styrkeforholdet ml. Øst og Vest efter 2.VK. og frem, samt forsvarsalliancerne NATO på den ene side og Warszawa-pagten på den anden side. Diskussion af ’hvem havde ansvaret’. Der er også arbejdet med våbenkapløbet.
Ift. den afsluttende fase af den kolde krig har klassen arbejdet med udviklingen i USA og i Sovjetunionen frem mod 1989/1991 (årsager til sammenbruddet) samt med Berlinmurens fald 1989  med dertilhørende fokus på individ >< folket som drivkraft ift. historiens gang (den lille og store historie).
Desuden har vi undersøgt Danmarks internationale rolle under Den Kolde Krig og efter 1989 frem til i dag, med fokus på EU's udvidelse i 2004 og NATO's udvidelse fra 1990'erne og frem. Derudover har vi med udgangspunkt i Ukraine-krigen (2022 og frem) diskuteret, om der er tale om en ny kold krig?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
- globalisering
- historiebrug og -formidling

Kernestof:
Mathias Strand, "På sporet af Den Kolde Krig", forlaget Praxis, 1. udg., 2024, side 6-13, 22-29, 34-41, 48-54, 60-66, 68-70, 74-81, 86-93, 100-106, 112-119, 123-124, 128-134
Anne Okkels Olsen og Søren Mørch, "USA's nye verdensorden", Systime, 1.udg., 2006, side 233-236: "Den historiske udvikling er afsluttet - Francis Fukuyama 1989" (tekst 9) og side 236-241: "Civilisationernes sammenstød? Samuel P. Huntington 1993" (tekst 10)

Supplerende materiale:
DR2-TV-dokumentar, "Fjenden kommer - Stevnsfortet" (29 min., 2010)
DR2-TV-dokumentar, "Fra kold krig til afspænding" (55 min., 2019)
DRK-TV-dokumentar, "Berlinmurens Fald" (27 min., 2009)
https://www.youtube.com/watch?v=iFkR_Sm8W6E  (fra 15:00 til 26:37, Foghs tale i Europaparlamentet i sommeren 2002 om EU’s udvidelse mod Øst)
https://www.youtube.com/watch?v=rnschtADAF0
(Helmuth Kohls tale i Europaparlamentet d. 22/11-89 om Europas fremtid, 0:00 til 7:00 min.)
+ klip fra ”Fogh bag facaden” (Dokumentar om EU-udvidelsen (vedtaget på EU-topmøde i Kbh. 2002)
+ Kbh-kriterierne (1993)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Amerikansk identitetshistorie

Forløbet tager udgangspunkt i amerikanernes forståelse af sig selv og andre i et historisk perspektiv fra USA’s grundlæggelse til i dag. Vi har arbejdet med, hvordan identitetsforståelsen er blevet udfordret og har ændret sig over tid som følge af f.eks. slaverihistorie, borgerkrig og immigrationsbølger.
Forløbet har fokus på hvad det vil sige at være amerikaner. Hvad er amerikansk selvopfattelse? Hvad er amerikansk national identitet?
Forløbet har forsøgt at indkredse væsentlige begreber i forhold til amerikansk identitetsopfattelse:
Frihed
”Sin egen lykkes smed”
”The American Dream”
Liberalistisk selvopfattelse
”America First”  og MAGA (Trump)
Guds udvalgte folk
Den vestlige civilisations centrum
”The good guy”
Exceptionalisme
Ser sig selv som verdens ledere
Pionerånd og Frontier-tesen (Turner)
Heltedyrkelse
Patriotisme (fædrelandskærlighed)
Forløbet har undersøgt forskellige amerikanske værdiforestillinger:
Immigrant/Frontier/Religiøse og Moralske/Sociale/Politiske/Menneskelige -og grundlæggende værdiforestillinger.
Forløbet starter og slutter med at analysere det splittede USA i dag under Trump som præsident. Forløbet undersøger forskellige historiske begivenheders betydning for amerikansk identitetsopfattelse:
USA's dannelse ifm. Uafhængighedserklæringen-og krigen, Forfatningen, Forfatningsfædrene, Manifest Destiny, Borgerkrigen, Immigrationen, Jim Crow-lovene, Borgerrettighedsbevægelsen i 1950'erne og 1960'erne, Cowboymyten og Vietnamkrigen samt den øgede politiske polarisering i 2010'erne og 2020'erne



Faglige mål:

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:

forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

politiske og sociale revolutioner

demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

historiebrug og -formidling

historiefaglige teorier og metoder




Kernestof:
Niels Bjerre-Poulsen, "USA - historie og identitet", 3. udg., Systime, 2023, side 8-64, 67-82, 87-89, 92-99, 117-119, 122-123, 125, 131-133.


Supplerende materiale:
Trumps tiltale vil teste USA, amerikanerne og landets politiske og juridiske institutioner:https://www.dr.dk/nyheder/udland/trumps-tiltale-vil-teste-usa-amerikanerne-og-landets-politiske-og-juridiske (sidst besøgt d. 11/4-23)
AF Lillian Gjerulf Kretz – DR's USA-korrespondent
4. APR  2023
TV-dokumentar, "Trumps vrede hvide vælgere", 30 min, DR2
TV-dokumentar om immigrationen til USA, "USA -hvad er en amerikaner" (51 min.)
TV-dokumentaren "Historiens største helte (6) - George Washington", 25 min., DR-TV.
Politiken 18/11-25, "De græd, mens de gravede. Nu har Trump fjernet deres historie"
(Den amerikanske militærkirkegård i Holland har fjernet to udstillingstekster om sorte soldater. Det har vakt vrede lokalt og ses samtidig som led i Trumps forsøg på at omskrive fortiden.)
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Natursyn gennem tiden (3g kronologiforløb)

Forløbets formål er at give eleverne et kronologisk overblik over natursynet fra et før-kristent natursyn frem til nutidens natursyn. Der er således fokus på en diakron tilgang.


Faglige mål:

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:

forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

historiebrug og -formidling

historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer