Holdet 3y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Camilla Thisted Palmquist, Carsten Rysgaard Kjær
Hold 2023 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Vikingetid og middelalder - del 1
Titel 3 Besættelsestid - DHO
Titel 4 Vikingetid og middelalder - del 2
Titel 5 De store opdagelser og Dansk Vestindien
Titel 6 USA - identitet og borgerkrig
Titel 7 Første verdenskrig
Titel 8 Nazisme og Holocaust
Titel 9 Japan - modernisering og militarisering
Titel 10 Den kolde krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløb om Romerriget med særligt fokus på udviklingen i det politiske system, herunder overgangen fra republik til kejserdømmet, synet på Augustus, men derudover også om årsagerne til ekspansionen og sammenbruddet.

Materiale
Vi så uddrag af dokumentaren ”Orden i kaos - Augustus (DR)” og hele dokumentarfilmen ”Sådan ændrede romerne verden (DR)”. Vi har derudover hørt afsnit 1 af politikkens Kongerækkens podcastserie om Romerriget. I forløbet er der hovedsageligt læst fremstillingsstof fra ”Verden Før 1914” og ”På Sporet af Romerriget”. Derudover har eleverne arbejdet med en række kilder og et miniprojekt om gladiatorkampe, som de forventes at kunne perspektivere til ved eksamen.

Fremstillingsmateriale:
Dokumentar: Orden i kaos - Augustus (DR) - Uddrag
Dokumentar: Sådan ændrede romerne verden (DR)
Kongerækkens podcastserie om Romerriget - 1. afsnit om Romerriget
Verden før 1914, s. 37-66
Verden før 1914 - I bog, materiale om gladiatorkampe
Overblik: Diagram om det politiske system i Romerriget og uddrag s. 41
På sporet af Romerriget, kapitel 9-11
Hans Bonde: Samfundet som teater
Nationalmuseets hjemmeside om religion i romerriget

Kildemateriale:
Quintus ciceros brev
Augustus - Mine bedrifter
Tacitus vurdering af Augustus
Seneca til middagsforestilling
Billedkilder - gladiatorkampe
Video og artikel om Boris Johnson om Romerrigets fald

Nedenunder er der en liste med nogle af de centrale ting, som vi har arbejdet med i forløbet.
- Myter om Roms skabelse og tidliger periode.
- Årsagerne til Romerriget succesfulde ekspansion. Inddragelse af historiske drivkræfter og betydningen af romanisering
- Republikkens politiske system
- Klient-Patron forholdet
- De interne konsekvenser af Romerrigets ekspansion (bønder, nobilitet og Tiberius Gracchers reformforsøg)
- Årsager til republikkens undergang (Herunder triumviratet med Pompeius, Crassus og Cæsar)
- Den guddommelige Kejser Augustus (Herunder hvordan han fastholdt magten og forskellige syn på ham)
- Gladiatorkampe og deres funktion i samfundet
- Slægt, moral og religion i Romerriget
- Forklaringer på Romerrigets sammenbrud
- Arbejde med historiebrug i forhold til Romerrigets fald

Ordnet.dk https://ordnet.dk/ddo samt ordbogen.com https://www.ordbogen.com/da/ må benyttes.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskuter periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Forandring i levevilkår, teknologi og produktion igennem tiderne.
- Historiebrug
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetid og middelalder - del 1

Forløb om vikingetid og middelalder - forløbet er delt i 2 dele, adskilt af DHO forløb om besættelsestiden. Denne undervisningsbeskrivelse dækker del 1 og 2.

Forløbet handler om vikingetiden og middelalderen med fokus på vikingetogter, trosskifte til kristendommen og konge- og kirkemagten i middelalderen. Der arbejdes derudover med historiebrug af vikingetiden.

Centrale spørgsmål der er blevet behandlet i emnet er:
- Hvad var årsagerne bag vikingetogterne?
- Hvorfor blev Harald Blåtand og danerne kristne?
- Hvad var kirkens betydning for middelalderens samfund?
- Hvordan udviklede kongemagten sig i middelalderen?

Materiale:
Fremstillingsmateriale:
Dokumentar: Historien om Danmark - Vikingetiden (DR)
Dokumentar: Historien om Danmark - Sen middelalder (DR)
Dokumentar: Gåden om Thyra (DR)
Dokumentar: 1000 års tro: Danernes store religionsskifte (DR)
Dokumentar: 1000 års tro: Med tro skal land bygges (DR)
Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, s. 27-35+51-62 (kompendium)
Danmark - Tider og temaer - Kapitel 1
Nationalmuseets hjemmeside om vikingernes guder
Danmarkshistorien.dk om historiebrug af vikingetiden
Knudsen og Danielsen: Historie, religion. litteratur og kunst, s- 17-21

Kildemateriale:
Ottars og Wulfstans nordiske rejsebeskrivelser
Klosterårbøger om vikinger
Alkuins omtale af vikingernes sejllads
Widukind og Adam af Bremen om Harald Blåtands overgang til kristendommen
Mariavise
Helvedeslegende
Kalkmalerier
Fortalen til jyske lov 1241
Kildeintroduktion til Erik Klippings håndfæstning - Danmarkshistorien.dk

Ordnet.dk https://ordnet.dk/ddo samt ordbogen.com https://www.ordbogen.com/da/ må benyttes.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsestid - DHO

Forløb om besættelsestiden i Danmark. Vi har arbejdet med:
- 9. april
- Samarbejdspolitikken
- Erik Scavenius
- Modstandsbevægelsen
- De østfrontfrivillige
- Retsopgøret
- De allieredes syn på Danmark

Centrale spørgsmål vi har arbejdet med i undervisningen er:
- Hvad var årsagerne til at de danske politikere valgte at samarbejde?
- Hvordan udviklede modstandsbevægelsen sig?
- Hvad var samtidens og nytidens syn på Erik Scavenius?
- Hvordan forløb retsopgøret, og hvorfor var det problematisk?

Vi har derudover arbejdet med kildeanalyse, brug af dokumentarfilm, historiebevidsthed og spillefilm i historie.
I forbindelse med ekskursion til København i 2.g var vi på besøg på Frihedsmuseet, hvor eleverne deltog i dilemmaforløbet "til modstand?"

Eleverne har skrevet DHO indenfor et af emnerne: Samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen, retsopgøret og de østfrontfrivillige.

Materiale:
Fremstillingsmateriale:
Bryld: Danmark - Tider og temaer - 9. april 1940: Tyskland besætter Danmark
Bryld: Danmark - Tider og temaer - De allieredes syn på Danmark
Frederiksen: Danmark besat og befriet, s. 26-32
DR udsendelse: Kampen om historien - Kunne vi have undgået besættelsen
Dokumentar: Store danskere - Erik Scavenius
Olesen: Besættelsestiden 1940-1945: Den tidlige modstand (uddrag af e-bog)
I-bog: Historieportalen Kapitel 6: Den tidlige modstand
Danmarkshistorien.dk: De danske østfrontfrivillige
Danmarkshistorien.dk: Retsopgøret efter besættelsen 1945-1955
DR dokumentar: Søren Kam: Nazisten der aldrig fortrød
Youtube: KZ-fange i Sachsenhausen (uddrag)
DR dokumentar: Hævnens time

Kildemateriale:
Danmarkshistorien.dk: Oprop
De forbandede år 1
Illegalt postkort 1942 - Scavenius
Jyllandsposten 2012: Nej til Scaveniusvej i København
Erik Scavenius tale 8. juli 1940
Resultater af folketingsvalg 1939 og 1943
Christian Ulrik Hansens brev fra fængslet
Buhls antisabotagetale
To breve fra Danske østfrontfrivillige
Gallupundersøgelse om retsopgøret 1945
Berlingske tidende artikel 13. maj 45: Montgomery om Modstandsbevægelse i Danmark

Ordnet.dk https://ordnet.dk/ddo samt ordbogen.com https://www.ordbogen.com/da/ må benyttes.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 De store opdagelser og Dansk Vestindien

Et forløb hvor vi arbejder med de europæiske opdagelsesrejser. VI ser på drivkræfter bag opdagelserne, den teknologiske udvikling og på de menneskelige motiver bag. Desuden arbejdes med kulturmødet, herunder den europæiske identitet og selvforståelse samt syn på de indfødte.

Sidste del af forløbet omhandler Dansk Vestindien, hvor slaveri og slavehandel er omdrejningspunktet. Der perspektiveres til nutidens diskussion om Danmarks koloniale fortid, hvor vi har set på, hvordan kolonitiden og slaveriet er blevet opfattet i samtiden og nu. Her har vi arbejdet med grundfortællinger og erindringssteder. Her har klassen været på ekskursion til KBH og opsøgt to erindringssteder: placeringen af skulpturen "I Am Queen Mary" ved Vestindisk Pakhus og skulpturen "Freedom" ved kajkanten på Asiatisk Plads.

Relevante problemstillinger i forløbet har b.la. været:
- hvordan og hvorfor opdagede europæerne verden i renæssancen?
- hvordan blev andre folkeslagt opfattet og behandlet?
- hvad kendetegner Danmark som kolonimagt?
- hvordan er kolonitiden blevet opfattet og bearbejdet i den kollektive erindring?

Ordnet.dk https://ordnet.dk/ddo samt ordbogen.com https://www.ordbogen.com/da/ må benyttes.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- ̶ politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA - identitet og borgerkrig

Forløb om den amerikanske borgerkrig.
Forløbet tog afsæt i dannelsen af USA, herunder de grundlæggende amerikanske værdier og skabelsen af en amerikansk identitet - her også om oplysningstidens tanker. Herefter fokus på årsagerne bag udbruddet af borgerkrigen med fokus på dels slavespørgsmålet og dels spørgsmålet om de enkelte delstaters selvstændighed i Unionen. Som afrunding på krigen i samtiden et kort fokus på forsøgene på at reintegrere Syden i Unionen umiddelbart efter krigen og Sydens modsvar i form af black codes og raceadskillelse.
Afslutningsvis fokus på borgerkrigen i et erindringshistorisk perspektiv, herunder spørgsmålet om, hvorvidt USA atter befinder sig i en borgerkrig, hvortil eleverne selv fandt og udvalgte relevant materiale (artikler og billeder)

Centrale problemstillinger i forløbet:
- Hvilke værdier er USA bygget på og hvordan kommer de til udtryk i forfatningen, myter mm.?
- hvorfor brød borgerkrigen ud?
- Hvilke synspunkter var der på slaveri og hvordan afspejler de nordens og sydens politiske og økonomiske systemer?
- Hvordan har borgerkrigen påvirket nutidens USA/hvordan lever borgerkrigen videre i eftertidens USA?

Ordnet.dk https://ordnet.dk/ddo samt ordbogen.com https://www.ordbogen.com/da/ må benyttes.

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Første verdenskrig

Forløb om Første Verdenskrig med særligt fokus på årsagerne bag krigsudbruddet, skyttegravskrigen og fredsafslutningen, herunder spørgsmålet om Versaillestraktatens betydning for nazismens fremkomst.
Som del af årsagerne til krigsudbruddet er imperialismen kort gennemgået.
Undervejs har vi set "Intet nyt fra Vestfronten" (2022)

Som afslutning på forløbet en eksamenslignende øvelse.

Ordnet.dk https://ordnet.dk/ddo samt ordbogen.com https://www.ordbogen.com/da/ må benyttes.

Centrale problemstillinger i forløbet:
Hvilke årsager var der til krigsudbruddet?
Hvorfor endte krigen på vestfronten som en skyttegravskrig og med hvilke konsekvenser?
Hvorfor kom Versaillestraktaten til at se ud, som den gjorde?
Hvilke konsekvenser fik Versaillestraktaten fremadrettet - særligt i og for Tyskland?

Faglige mål:
̶ ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nazisme og Holocaust

Forløb om nazismens fremkomst og udvikling i Tyskland med særligt fokus på racehygiejne
Vi har I forløbet set på baggrunden for nazismens fremkomst og magtovertagelse, den nazistiske ideologi og indoktrinering hertil samt forståelse af race, herunder særligt ift. jøderne og udviklingen i jødepolitikken, herunder Holocaust. Omkring folkedrab har vi læst og anvendt Stantons faser
Ift. nutiden har vi perspektiveret til udviklingen i  antisemitisme aktuelt, den politiske udvikling i USA og til Tysklands erindringspolitik ift. den nazistiske fortid.
Afslutningsvis et projekt om andre folkedrab, hvor eleverne i grupper selv undersøgte et selvvalgt folkedrab, herunder også ift. erindringshistorie. Udgangspunkt i folkedrab.dks materialer.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan og hvorfor lykkedes nazisterne med at overtage magten i Tyskland?
- Hvad var det centrale i den nazistiske ideologi?
- Hvordan opfattede nazisterne racespørgsmål og racehygiejne?
- Hvorfor udviklede det sig til et folkedrab på jøderne?

Ordnet.dk https://ordnet.dk/ddo samt ordbogen.com https://www.ordbogen.com/da/ må benyttes.

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Holocaust og andre folkedrab
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Japan - modernisering og militarisering

Forløb om Japans nyere historie fra midten af 1800-tallet og frem til og med anden verdenskrig.
Nedslag omkring moderniseringen af Japan, herunder industrialiseringen, imperialismen og nationalismen kulminerende med Femtenårskrigen og det japanske nederlag i 1945. Afslutningsvis fokus på erindringshistorie og historiebrug for perioden: hvordan erindres og bruges den japanske ekspansion i eftertiden?

Forløbet sluttede med en eksamenslignende øvelse.

Ordnet.dk https://ordnet.dk/ddo samt ordbogen.com https://www.ordbogen.com/da/ må benyttes.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den kolde krig

Forløb om den kolde krig med særligt fokus på baggrunden for og etableringen af den kolde krig samt afslutningen af den.
Herunder naturligvis om de to forskellige systemer i henholdsvis Øst og Vest.
Som del af forløbet er den aktuelle krig i Ukraine behandlet med fokus på spørgsmålet om, hvorvidt det er en ny kold krig - og herunder med fokus på aktørnes historiebrug.

Afslutningsvis en eksamenslignende øvelse med følgende kilder: uddrag af Gorbatjovs bog om Perestrojka, uddrag af Reagans Evil Empire-tale, foto af demonstranter i Østberlin og data om den økonomiske udvikling i USSR, USA, Øst- og Vesteuropa.

Ordnet.dk https://ordnet.dk/ddo samt ordbogen.com https://www.ordbogen.com/da/ må benyttes.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer