Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anette Christensen, Bertil Thybo Hoffmann
Hold 2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik 1. Partier, ideologier og vælgere
Titel 2 Skriftlighed
Titel 3 Grundforløb: Medborgerskab
Titel 4 Hvorfor mistrives de unge?
Titel 5 Hvem bestemmer?
Titel 6 Indvandring og integration
Titel 7 Det amerikanske præsidentvalg
Titel 8 Dansk økonomi 1
Titel 9 Velfærd under pres?
Titel 10 Dansk politik 2. Partiadfærd og vælgeradfærd
Titel 11 Dansk økonomi 2
Titel 12 International politik og dansk udenrigspolitik
Titel 13 Statistisk usikkerhed og metode i Samfundsfag
Titel 14 Globalisering og international økonomi
Titel 15 Dansk politik 3. Kommunikation, medier og magt
Titel 16 Synopsistræning, eksamen og lidt mere pensum
Titel 17 Forløb#15

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik 1. Partier, ideologier og vælgere

Med udgangspunkt i folketingsvalget 2022 beskæftiger forløbet sig med det danske politiske system, partierne, ideologier, skillelinjer, populisme og vælgeradfærd. Der har i arbejdet med emnet været fokus på grundlæggende kompetencer som fokuseret læsning, anvendelse af faglig viden til undersøgelser, forklaringer og i argumentation. Skriftligt er der arbejdet med undersøgelsesgenren.

FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

VIDENSOMRÅDER:
- det danske politiske system
- ideologier
- Politiske skillelinjer
- vælgeradfærd

Om eksamen:
Til eksamen vil forløbene dansk politik 1, dansk politik 2 og dansk politik 3 hænge sammen

KERNESTOF:  
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: "Politikkens Kernestof". Columbus 2021, s. 20-30, 42-48, 54-63, 80-94, 160-167.
Maria Bruun Bundgaard m.fl.: ”Samf C – din samfundsfagsbog”. Systime 2017, afsnit 6.3

SUPPLERENDE MATERIALE:
"Prins Christian - en kongelig rejse". DR 2023.
Partifilm fra "Luk samfundet op"'s hjemmeside (ideologi, ulighed)
Aktuel meningsmåling for Folketingets partier.
Uddrag fra hjemmesider fra Folketingets partier.
Tekster fra Liberal Alliance, Det konservative Folkeparti, SF
Morten Øyen: ”Ny måling: Sundhed og økonomi tager et hop på vælgernes dagsorden” (Altinget 07.04.20)
Signe Marie Frost: ” Grafik viser voldsomme vælgervandringer i blå blok” (www.tv2.dk 31.10.22)
Rasmus Jungersen: ” Socialdemokratiet er stadig størst i nordjysk mink-landsby: ’Jeg tror, det kom bag på flere herude’” (www.dr.dk 03.11.22)
Dokumentar: ”Populisme – Europa i fare” (DR)
”Partier i brand: Nye borgerlige” (DR)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skriftlighed

Timerne, hvor der er arbejdet med udviklingen af kompetencer i de skriftlige opgavetyper og samfundsfaglig metode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Grundforløb: Medborgerskab

Eleverne skal selv gå tilbage i deres eget skema på Lectio og finde det materiale, som de haft haft om i grundforløbet i starten af deres gymnasietid, da de var indplaceret på forskellige hold. Det hele er pensum til eksamen

Beskrivelse af forløbet:
Forløbet sigter efter at introducere eleverne til alle tre samfundsfaglige discipliner (politik, sociologi og økonomi). Dette gøres inden for det overordnede tema medborgerskab. Medborgerskab skal i dette grundforløb forstås en smule bredere end den snævre definition, vi finder i politologi med myndiggørelse, mægtiggørelse og T. H. Marshalls rettigheder. Medborgerskab handler her om danske borgeres pligter og rettigheder i samfundet, borgernes deltagelse, sociologiske årsager til og økonomiske konsekvenser af deltagelse/ikke-deltagelse og medborgerskab/modborgerskab.

Politik (modul 1-3) introducerer deltagelse, demokrati og pligter/rettigheder. Sociologi (modul 4-6) har et fokus på national identitet, identitetstyper (Eriksen) og anerkendelse (Honneth). Her skal anerkendelse forstås som en forudsætning for evnen og lysten til at deltage i samfundet som en god medborger. National identitet samt (indvandrers) identitetstyper skal ses i lyset af national sammenhængskraft, der både er en forudsætning for og en konsekvens af medborgerskab. Økonomi (model 7-9) behandler centrale begreber om velfærdsstaten, dens udfordringer samt konkurrencestaten. Med afsæt i T. H. Marshalls sociale rettigheder påstås det her, at mens disse rettigheder sikres af velfærdsstaten i Danmark er de en forudsætning for medborgerskab på et helt fundamentalt plan. Det afsluttende modul  søger at bringe alle tre discipliner i spil.

Forløbet opfylder læreplanens krav til samfundsfagsgrundforløbet i STX: "I grundforløbet skal undervisningen tilrettelægges som et tema med inddragelse af sociologi, politik og  konomi og med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data. De tre discipliner skal så vidt muligt indgå med lige stor vægt."

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redeg re for aktuelle samfundsm ssige problemer og diskutere l sninger herp 
- anvende viden, begreber og faglige sammenh nge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsm ssige problemer



Lektion 1: Borger i Danmark
Lektion 2: Demokratiformer -og opfattelser
Lektion 3: Medborgerskab
Lektion 4: National identitet
Lektion 5: Integration og anerkendelse
Lektion 6: Modborgere i Danmark
Lektion 7: Velfærdsstaten
Lektion 8: Velfærdsstatens udfordringer
Lektion 9: Konkurrencestaten


Kernestof:
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- kvantitativ og kvalitativ metode

Kernestof:
P. Brøndum mfl, Luk samfundet op, 3.udg., s. 46-53, 127-131, 147-154, 201-214, 216-220

Supplerende stof:
Statistikker, videoer og artikler mm. Eleverne finder det selv på Lectio under deres egne grundforløb i 1g.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvorfor mistrives de unge?

Forløbet tager udgangspunkt i, at der i medierne tegnes et billede af, at danske unge mistrives. Er det empirisk korrekt, og hvad er i så fald de mulige årsager?
Indholdsmæssigt er der arbejdet med:
- samfundsforandringer med hovedvægten på, hvad der karakteriserer det senmoderne samfund,
- socialisering og familieliv i forskellige samfundstyper
- kønsroller og ligestilling
- identitet
- unges trivsel og udfordringer i det senmoderne samfund
- de sociale mediers påvirkning af især de unges identitet og trivsel

FAGLIGE MÅL:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

VIDENSOMRÅDER:   
- identitetsdannelse og socialisering
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- aktørers adfærd på de sociale medier
- ligestilling mellem kønnene

KERNESTOF:
Brejnrod: "Sociologi", 2. udg. Gyldendal 2018, side 83-91, 93-98
Morten Hansen Thorndal: "Sociologiens kernestof", side 21-24, 39-46, 176-182, 184-190  (køn, kønsroller og ligestilling)
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: "Luk samfundet op", 4. udgave, afsnit 2.3 (identitet), afsnit 2.4 (grupper og roller, Mead)
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: "Luk samfundet op", 3. udgave, side 72-73 (Gør-det-selv-identitet)
Oliver Boserup Skov m.fl.: "Fri eller fortabt?". Forlaget Columbus 2020, afsnit 4.0-4.1, 4.3-4.4 (sociale medier, Goffman og Meyrowitz)

SUPPLERENDE MATERIALE
Empirisk materiale om unges trivsel
Mette Richardt og Oliver Batchelor: ”Hver tredje gymnasieelev overvejer at droppe ud”. www.dr.dk 08.09.19
Peter Boier: ”Unge på gymnasiet føler pres, ensomhed og er dårlige til at tale om det”. www.dr.dk 19.09.19
Statistik om bl.a. skilsmisser, opdragelsesværdier.
Hannah Bing Jackson: "Fagre nye familiefællesskaber". Kristeligt Dagblad 13.04.10
Lone Nørgaard: "Skilsmisser er et undervurderet samfundsproblem". Kristeligt Dagblad 12.02.10
Martin Kaae og Kirsten Nilsson: "Nye familieformer afspejler tiden". Politiken 29.12.09
Palle Herløv: ”Frustrerede forældre jonglerer med undervisning og arbejde i hjemmet”, DR 19. marts 2020
Statistik om sociale medier
Frank Faurholt: "Er du en digitalt indfødt eller en digital immigrant". Ing.dk 22.11.15.
Sofie Hviid: "7 trin til at slippe af med FOMO". Alt for Damerne (alt.dk) 14.06.16
Theis Lange Olsen m.fl.: ”Jesper er lærer og ser afhængige elever hver dag: 'Vi ved, noget er galt, men ingen gør noget'”. www.dr.dk 02.05.22
Theis Lange Olsen m.fl.: ”'Evigheds-scrolling' skal være slut: EU-politikere vil gå efter tech-giganters hemmelige våbenKristeligt Dagblad 17.03.20”. www.dr.dk 02.05.24
Laura Kongsmark Schuldt: ”Børn bestormer butikker efter særligt hudplejemærke, men hudlæger advarer”. www.tv2.dk 28.01.24.
Ditte Giese: "Sociale medier ændrer alt: Vores børn vil aldrig lære at have et privatliv". Politiken 24.01.14.
Lea Wind-Friis og Torben Benner: "”Kønsrollerne er i opløsning og det er vi glade for”
(Politiken 20.07.19)
Torben Benner og Lea Wind-Friis: "Blå bloks vælgere er mest frustrerede over kønsrollernes opløsning (Politiken 01.08.19)
Forskellig empiri om køn og kønsidentitet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvem bestemmer?

Forløbet beskæftiger sig med beslutningsprocesser og aktører i Danmark og EU. En del af aktiviteterne er foregået på et studieophold i København med besøg hos interesseorganisationer (Danmarks Naturfredningsforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) og Europahuset.

FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

VIDENSOMRÅDER
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

KERNESTOF:
Lars Frederiksen: "EU's udfordringer". Columbus 2019, side 34-36
Korte informationsvideoer om lovgivningsprocessen i EU fra Folketingets EU-oplysning
Teoritekst om forskellige politiske niveauer (uddrag af ”PolitikNU” og ”SamfNU”)
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: "Politikkens kernestof", side 162-172, 174-185, 194-201.
Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: "Politikbogen". Columbus , s. 14-16.
”Luk samfundet op”, 3. udg., uddrag af afsnit 6.5 om forskellige aktører
Lobbyisme (https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/lobbyisme/)
http://www.undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/#institutioner

SUPPLERENDE MATERIALE
Statistik om vælgernes politiske EU-dagsorden.
Karin Axelsson m.fl.: "Europa-parlamentets femårige periode er slut, så hvad har vores politikere opnået undervejs?" (Politiken 26.04.24)
Empiri om opgaver og økonomi på kommunalt og regionalt niveau.
Forskellige lovforslags vej gennem udvalg og Folketinget. (www.ft.dk)
Lise-Lotte Skjoldan: "EU-lobbyisme bør reguleres" (www.altinget.dk 15.04.16)
Kasper Ernest: "Forskere tager fejl om lobbyisme" (www.altinget.dk 20.04.16)
Uddrag om lobbyisme og klimaløsninger: https://www.corporateeurope.org/en/climate
”Debat: Nordjyske borgmestre: Fiskeriet er et vigtigt erhverv for vores landsdel - det skal overleve” (Jyllands-Posten 09.09.24)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Indvandring og integration

Forløbet beskæftiger sig med, hvordan man kan undersøge, forklare og diskutere forskellige aspekter af kulturmøder og integration. Metodisk har fokus været på håndtering af forskellige typer empiri og anvendelse af fagbegreber og teori til karakteristik og forklaring. Der er arbejdet med egen kvantitativ undersøgelse af, hvad det vil sige at være dansk. Forløbet er afsluttet med en innovativ opgave med identifikation af problem og argumentation for løsningsforslag.

FAGLIGE MÅL:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

VIDENSOMRÅDER:
Socialisering og identitetsdannelse
Kulturelle mønstre
Samfundsforandringer
Kvantitativ og kvalitativ metode

KERNESTOF:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: ”Luk samfundet op!”, 4. udgave. Columbus, kapitel 3 (uddrag – samfundstyper, socialkarakterer)
Morten Bülow: ”SamfNU”, 2. udg. Systime 2018, Afsnit 2.2., 2.2.1 og 2.2.2.
Flemming Balvig m.fl.: ”Ungdomssociologi”. Columbus 2001, s. 204-225.

SUPPLERENDE MATERIALE:
Statistik om migration til Danmark og forskellige aspekter af integration.
Britta Søndergaard: ”Forsker: Danskere og indvandrere fravælger hinanden” (Kristeligt Dagblad 16.05.19)
Anne Ringgaard: ”Udlændinge skal forstå dansk kultur – ikke nødvendigvis sprog – for at få job”. (Videnskab.dk 29.07.13)
Interview med kvindelig efterkommer (Nisha)
Statistik om opfattelser af danskhed.
Kristian Villesen: ”Unge indvandrerdrenge kæmper for anerkendelse” (Information – om Stine Fehmerlings kvalitative undersøgelse af indvandrerdrengene fra Tingbjerg)
Videoklip: ”Skjult kamera: Natklubber afviser Besim med løgn” (TV2 Kosmopol 2021)
Data om kulturforskelle mellem lande (https://www.hofstede-insights.com/product/compare-countries/)
Video: ”PerkerDansk – afsnit 3 – traditioner” (PerkerDansk - Afsnit 3 - Traditioner - YouTube)
”Derfor blev jeg kriminel” (artikel/interview fra Ekstrabladet)
”Ali og hans brødre” (DR1 2016)
Artikler om mekanismerne i social arv og mønsterbrud.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det amerikanske præsidentvalg

I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg har der været afholdt fælles skoleaktiviteter for samfundsfagsholdene, ligesom holdet har arbejdet med baggrundsinformation og aktualitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk økonomi 1

Forløbet handler om grundlæggende økonomiske sammenhænge, økonomiske styringsprincipper, samfundsøkonomiske mål og balancer med særlig vægt på konjunkturudvikling og vækst.  

FAGLIGE MÅL
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt og regionalt og diskutere løsninger herpå
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

VIDENSOMRÅDER
- Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt og regionalt

KERNESTOF:
Jacob Graves Sørensen: "Økonomiens kernestof". Columbus 2021, side 8-12, 14, 16, 18-42, 46-55, 60-68, 82-94, 96

SUPPLERENDE MATERIALER:
Statistik fra Danmarks Statistik om den aktuelle situation i forhold til økonomiske mål og balancer.
Jeppe Lykke Hansen: ” Nationalbanken advarer mod regeringens finanslov” (www.tv2.dk 25.10.24)
”Oliekriserne og deres betydning for dansk økonomi, 1973-1991” (https://danmarkshistorien.lex.dk/Oliekriserne_og_deres_betydning_for_dansk_%C3%B8konomi,_1973-1991)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velfærd under pres?

Forløbet beskæftiger sig med velfærdsbegrebet, økonomisk og andre former for ulighed, fattigdom, forskellige syn på ulighed, politiske ideologier, velfærdsmodeller, den offentlige sektor i Danmark, velfærdsstatens udfordringer og løsninger herpå,.

FAGLIGE MÅL:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt og diskutere løsninger herpå
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og sociale mønstre

VIDENSOMRÅDER:
- social differentiering
- ideologier
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, marked og civilsamfund

KERNESTOF:
Morten Hansen Thorndal: ”Sociologiens kernestof”, side 144-156, 158-174.
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: ”Politikkens kernestof”, side 20-24.
Jacob Graves Sørensen: "Økonomiens kernestof", side 116-120, 130-138.
Thor Banke Hansen og Peter Brøndum: Luk samfundet op, 4.udgave, Columbus, s. 167-170, 196-204, afsnit 9.3 - 9.4 (velfærdsstatens udfordringer), afsnit 9.6 (løsninger på velfærdsstatens udfordringer), afsnit 9.7 (konkurrencestaten).
Henrik Kureer: ”ØkonomiNU”, Columbus 2023, uddrag af kapitel 12 (økonomiske ulighedsmål: Gini-koefficient, Pikkety 1%, Palma-ratio)
Peter Brøndum og Jakob Glenstrup Jensby: "Ulighedens mange ansigter", uddrag af kapitel 1 (forskellige former for ulighed, lighedsbegreber).
Jens Folke Harrits: ”Ind i samfundet”, Columbus 2014, side 17-22 (syn på ulighed).
Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: "Politikbogen". Columbus, s.31-53.
Video: Velfærdsmodeller (https://www.youtube.com/watch?v=qSdFst0s8U0)
Brøndum og Felter Rasmussen: ”USA's udfordringer”. Columbus, uddrag af kap 3.4.2 (residual velfærdsmodel)

SUPPLERENDE MATERIALE:
Statistik til forskellige aspekter af ulighed og fattigdom, social arv og mønsterbrud.
” Børnefattigdommen er akut” (Information 07.11.22)
”Interview: Lars Olsen: Dem der har problemer med alting” (Information 07.04.07)
” Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder” (Information 22.12.16)
” Kommer du ikke fra et hjem med bogreol, så bare drop ud af humaniora” (Politiken 05.12.20)
” Der er skam også plads til dialekttalende humanister i de finkulturelle kredse” (Politiken 12.12.20)
Jakob Stein: ” SF: Mere retfærdig beskatning skal mindske uligheden” (Information 19.01.19)
Pernille Vermund: ” Læs kronikken ”Dagpengeperiode. Her kan vi finde pengene til mere forsvar” (Helsingør Dagblad 28.03.25).
Uddrag af hjemmesiderne fra Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti, Enhedslisten.
Christian Albrekt Larsen m.fl.: "Selv amerikanere kan lære at holde af velfærd" (videnskab.dk 20.06.20)
"Joe Biden smider om sig med penge og radikale planer. Skal USA til at være en ... velfærdsstat?" (Zetland 29.04.21 - https://www.zetland.dk/historie/soBPWZLX-a8RVB0BV-60682)
Morten Bay: "San Francisco: Her kan man være en velkommen kunde i velfærdssystemet" (Politiken | 29.01.2014 )
"I Sydeuropa er familien det første sociale sikkerhedsnet" (Kristeligt Dagblad, 03.04.23)
Statistik om forskelle mellem Danmark og Tyskland (familieliv, socialisering og deltagelse på arbejdsmarkedet)
Statistik om den offentlige sektor (indtægter, udgifter og udgiftsområder, beskæftigelse, omfordelende virkning)
Statistik om velfærdsstatens udfordringer
Dokumentar "Farvelfærd - Folketinget møder virkeligheden"
Michael Hjøllund m.fl.: ” S-profil har et forslag, der vil omvælte velfærden og påvirke stort set alle danskere” (Jyllands-Posten 17.07.23)
Kim Brinckmann: ”Vink farvel til velfærdssamfundet. Vi er blevet rige og gider det ikke længere” (Politiken 03.05.25)
Statistik om danskernes holdning til velfærdsstaten

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dansk politik 2. Partiadfærd og vælgeradfærd

Formålet med dette forløbet var at træne og repeterer teorierne og begreberne om partiadfærd og vælgeradfærd fra 1g og 2g. Det meste af pensum i forløbet var derfor velkendt for eleverne, men der er også blevet introduceret enkelte nye elementer.

Vi startede med at repetere fordelingspolitik og værdipolitik. Derefter har vi arbejdet med Molins model, Kaare Strøms model og Downs’ model om partiadfærd. Downs blev også anvendt i forhold til vælgeradfærd. Vi har også kigget på forskellige vælgertyper (kernevælgere, marginalvælgere, Class Voter, Issue-vælger og Michigan-modellen i forhold til vælgeradfærd. Pensum kan tilgås via de forskellige moduler. En vigtig del af det ligger også i et power point.

Teorierne er blevet anvendt i forbindelse med konkrete cases, som findes på modulerne. En case i forløbet var at forklare krisen i SVM med særlig fokus på Socialdemokratiet.

Kernestoffet og det supplerende stof vi har været gennem kan findes under de enkelte moduler

Om eksmaen:
Til eksamen vil forløbene dansk politik 1, dansk politik 2 og dansk politik 3 hænge sammen

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Faglige mål
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets
discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dansk økonomi 2

Forløbet har handlet om dansk økonomi og om, hvordan politikerne arbejder for at sikre en god økonomisk udvikling ved hjælp af forskellige styringsredskaber.

Der har været særligt fokus på finans-, penge- og strukturpolitik. I forløbet har vi desuden arbejdet med udbud og efterspørgsel, de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, økonomiske konjunkturer, multiplikatoreffekten og fået en generel forståelse af økonomiske sammenhænge. Vi har også været omkring fastkurspolitikken, som betyder, at renten ikke anvendes selvstændigt til at påvirke den økonomiske aktivitet i Danmark af Nationalbanken, da vi følger renten fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Vi har også arbejdet med den danske flexicurity model, arbejdsmarkedspolitik (strukturpolitik) og de forskellige økonomiske skoler med fokus på Adam Smith, Keynes (keynesianisme) og Monetarisme med Milton Friedman.

Vi har blandt andet kigget på, hvordan renten er blevet brugt til at dæmpe den stigende inflation i Europa som følge af krigen i Ukraine – Den Europæiske Centralbank satte renten op, og derefter fulgte den danske Nationalbank. Derudover har vi også undersøgt de økonomiske konsekvenser af finanskrisen for at træne økonomiske sammenhænge, ligesom vi har analyseret aktuelle nøgletal – herunder om inflation, økonomisk vækst, forbrugertillid m.m. Vi har også undersøgt manglen på arbejdskraft i Danmark og diskuteret, hvad man politisk kan gøre ved det via strukturpolitik. Vi har også undersøgt, hvordan finanspolitiske redskaber blev anvendt i forbindelse med Covid19 i Danmark. Vi har også diskuteret, hvad der kendetegner dansk økonomi i øjeblikket.

Kernestoffet og det supplerende stof vi har været gennem kan findes under de enkelte moduler


Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen
og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt”

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets
discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 International politik og dansk udenrigspolitik

I vores forløb startede vi ud med at undersøge betydningen af magt i international politik og magtspredningen imellem verdens lande. Her differentierede vi imellem ressourcemagt, magt som relation og strukturel magt. Vi kom også omkring blåd magt, hård magt og magt som relation. Derefter undersøgte vi, hvordan trusselsbilledet har forandret sig, og hvad det betyder for et lille land som Danmark med fokus på gamle og nye krige samt truslen fra svage stater.

Derefter arbejdede vi med realismen og idealismen og brugte derefter vores faglige viden til at diskutere og forklare de udfordringer, som præger det internationale system i øjeblikket. Her har vi særligt beskæftiget os med de stigende spændinger imellem USA/Vesten på den ene side og Kina/Rusland på den anden side. Undervejs i forløbet er spørgsmålet om polaritetsudviklingen nu og i fremtiden også blevet behandlet, ligesom eleverne har arbejdet med FN og Konstruktivismen og Sikkerhedsliggørelsesteorien fra københavnerskolen.

I forløbet har eleverne også arbejdet med konflikten i det Sydkinesiske hav og omkring Taiwan, som de forventes at være godt inde i. Vi har også arbejdet med Krigen i Ukraine, som vi både kunne forklare ud fra realisme og konstruktivismen, ligesom vi også har været omkring arktis og talt om den generelle stormagtsrivalisering i verden.

I forløbet har eleverne også arbejdet med mål og midler i dansk udenrigspolitik, herunder Danmarks historiske bandwagoning med USA og Danmarks rolle som småstat, den sikkerhedspolitiske beslutningsproces (model) samt bevægelsen fra passiv til aktivistisk udenrigspolitik. Vi har også snakket om blød og hård aktivisme - herunder partiernes traditionelle holdning til dette. Små dele af dette pensum er gennemgået i vores sidste forløb med eksamenstræning (se Lectio)

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestoffet og det supplerende stof vi har været gennem kan findes under de enkelte moduler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Statistisk usikkerhed og metode i Samfundsfag

I dette forløb arbejder eleverne med beregning af statistisk usikkerhed og opstilling af konfidensintervaller. Fokus ligger ikke kun på beregningerne, men også på, at eleverne forstår, hvad en meningsmåling er, hvordan den gennemføres, og hvilke forhold man skal være opmærksom på i forbindelse med meningsmålinger. Eleverne arbejder desuden med opgavetypen "Hvad kan der udledes – opgave med statistisk usikkerhed", hvor de laver en besvarelse af en eksamensopgave og giver peer-feedback på hinandens arbejde ud fra kriterierne i bogen "Sådan skriver du i Samfundsfag".

Herefter arbejder vi med kvantitativ og kvalitativ metode og data. Fokus er på at forstå både fordele og ulemper ved kvantitative og kvalitative data, og vi diskuterer forskellen mellem registerdata og stikprøver. Derefter arbejder eleverne med undersøgelsesopgaven til den skriftlige eksamen som kræver, at de foretaget metodiske overvejelser.

Begge dele af forløbet styrker elevernes forberedelse til den skriftlige samfundsfagseksamen og kvalificerer samtidig deres viden om metode i forhold til mundtlig eksamen og SRP.

Kernestoffet og det supplerende stof vi har været gennem kan findes under de enkelte moduler


Faglige mål:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt
systematisk behandling af forskellige typer data”
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Globalisering og international økonomi

I dette forløb arbejder vi med globalisering, handel og international økonomi.

Undervejs har der været anvendt nye artikler, dokumentarfilm og statistik til at påvise de positive og negative aspekter vedrørende globaliseringen. Dette blev f.eks analyseret ved at undersøge tøjproduktionen i Bangladesh, ligesom vi har kigget på udviklingen af den globale ulighed og fattigdom i verden. Vi har også analysere de aktuelle udfordringer, som Europa står overfor i forhold til konkurrenceevne i øjeblikket, ligesom vi har kigget på miljøpolitik og klimapolitik + negative eksternaliteter og markedsfejl.

Fokuspunkter. Samt centrale teorier og begreber
- Globaliseringens betydning for international politik
- Globaliseringsprocessen og globaliseringens 5 demissioner
- KOF globaliseringsindekset
- HDI-indekset
- Forskellige syn på globalisering (optimister, pessimister og skeptikere)
- Multinationale selskaber og forskellige teoretiske syn på dem
- Udviklingen indenfor fattigdom og indkomstuligheden i verden
- FN´s verdensmål og hvordan det går med opfyldelsen af dem
- Rostows faseteori og verdenssystem-teorien
- Fattigdomscirklen
- De klassiske handelsteorier indenfor international økonomi
- Arbejde med miljø og klima: Herunder markedsfejl, negative eksternaliteter og hvordan man kan føre klimapolitik og milhøpolitik via forskellige redskaber
- Konkurrenceevne: Priskonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne
- Danmarks og Europas aktuelle placering indenfor konkurrenceevne, herunder Europas problemer med konkurrenceevne i øjeblikket

Kernestoffet og det supplerende stof vi har været gennem kan findes under de enkelte moduler

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Dansk politik 3. Kommunikation, medier og magt

I dette forløb har vi arbejdet med politisk kommunikation og medier. Vi startede med at kigge på forskellige teorier og begreber, som man kan bruge til at forklare, hvorfor politikerne kommunikerer og agerer, som de gør. Derefter har vi undersøgt mediernes magt i demokratiet (her kom vi også omkring de klassiske magtformer) og den rolle, som medierne spiller for den politiske meningsdannelse.

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- komparativ metode og casestudier
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder lige stilling mellem kønnene

Faglige mål:
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog


Om eksamen:
Til eksamen vil forløbene dansk politik 1, dansk politik 2 og dansk politik 3 hænge sammen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Synopsistræning, eksamen og lidt mere pensum

I dette forløb træner vi op til den mundtlige eksamen, ligesom vi også afholder spørgetid inden den skriftlige eksamen m.m. Det er under dette forløb, at eleverne kan finde det materiale, de skal bruge til at lave deres synopsis i forhold til formalia mm. Se modulet den tirsdag den 21/4/2026 under øvrigt indhold.

Vi har også afholdt en mundtlig prøveeksamen og set "Ved det grønne bord" osv. I forløbet har eleverne også repeteret medborgerskab fra grundforløbet, ligesom de har fået supplerende pensum til forløbet om international politik og dansk udenrigspolitik (IP).

Ordbøger til skriftlig eksamen:
https://ny.ordnet.dk/
https://ordnet.dk/ddo
https://www.oxfordlearnersdictionaries.com/

Hjemmeside til beregninger i Samfundsfag (eleverne må tilgå alt materialet på denne hjemmeside)
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#15

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer