Holdet 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Allan Skou Kristensen
Hold 2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA*)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik, ideologi og ulighed
Titel 2 EU
Titel 3 Partier og vælgere i Danmark
Titel 4 Økonomi
Titel 5 Samfundsforandringer og sociale medier
Titel 6 Integration i Danmark
Titel 7 International Politik 1
Titel 8 Magt og beslutningsprocesser (KV2025)
Titel 9 International Politik 2
Titel 10 Køn og ligestilling
Titel 11 Globalisering
Titel 12 Bæredygtigt samfund?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik, ideologi og ulighed

Forløbet havde temaet ”Politik, ideologier og ulighed”. Forløbet undersøgte som indledning hvad politik og det politiske system er. Her undersøgtes Koran-afbrændingerne som case. David Eastons medborgerskabsbegreb blev inddrag som en teoretisk forklaring på medborgerskab og ”støtte” i Eastons model. Derefter blev forskellige lighedsopfattelser brugt sammen med ideologiernes syn på lighed, til at undersøge forskellige aspekter af ulighed mellem køn i Danmark.
Dette ledte frem til et projektsamarbejde med matematik (FF1), hvor klassen undersøgte indkomstulighed og barsel i Danmark. Indkomstuligheden blev forklaret ud fra Bourdieus teori om habitus og kapitaler. Ulighed i Danmark blev efterfølgende diskuteret ud fra ideologiske synspunkter, samt funktionalisme og konfliktteori. Partipolitiske holdninger til ulighed og velfærdsstatens rolle i bekæmpelse / ikke bekæmpelse af økonomisk ulighed blev undersøgt.

Begreber, modeller og teori
- Hvad er politik? - David Eastons definition af politik og Erik Rasmussens udvidelse af denne definition.
- David Eastons model over et politisk system
- Marshalls medborgerskabsbegreb
- Indholdet af det politiske system: Folketing og regering, regeringsdannelse, mandater i folketinget.
- Opfattelser af lighed: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Hvad er en ideologi?
- Hvordan liberalisme, socialisme og konservatisme opfatter lighed og ulighed.
- Primær socialisering og sekundær socialisering, samt multisocialiseringsmodel.
- Økonomisk ulighed i Danmark
- Social arv og børnefattigdom i Danmark
- Pierre Bourdieu: Kapitalformer (økonomisk, kulturel, social og symbolsk), habitus og felt.
- Funktionalisme og konfliktteori ifm. ulighedsopfattelser
- Velfærdsmodeller og velfærdsstatens rolle ifm. ulighed (overførselsindkomster, omfordeling)
- Partiernes holdning til ulighed undersøgtes.
- Metode: Udledning af tabel. Forskellige beregninger; herunder procentvis vækst, indekstal, procentvis andel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 EU

1. Forløbets titel
EU – integration, institutioner og aktuelle udfordringer

2. Forløbets indhold og fokus
I forløbet har eleverne arbejdet med EU som politisk system med afsæt i den politologiske og internationale politiks discipliner i samfundsfag. Forløbet bevæger sig fra de grundlæggende begreber om suverænitet og integration, over EU's historiske udvikling og institutionelle opbygning, til EU's lovgivningsproces og aktuelle udfordringer for unionen.

Eleverne har arbejdet med de centrale begreber for EU som politisk system: formel og reel suverænitet, mellemstatslig og overstatslig integration, integration i bredden og dybden samt forskellen mellem økonomisk og politisk integration. Desuden har eleverne arbejdet med EU's historiske integrationsproces fra Kul- og Stålfællesskabet over Rom-traktaten, EF-pakken og Maastricht-traktaten til de seneste udvidelser, samt Danmarks placering i EU, herunder de danske forbehold.

I forløbets anden del har eleverne arbejdet med EU's institutioner – Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Det Europæiske Råd og EU-Domstolen – og samspillet mellem disse i EU's politiske system. Eleverne har desuden arbejdet med EU's lovgivningsproces, herunder forskellen på direktiver og forordninger, nærhedsprincippet samt de nationale parlamenters rolle.

I forløbets sidste del har eleverne arbejdet med aktuelle udfordringer for EU, herunder retsstatsproblemerne i Ungarn og forholdet mellem EU og Viktor Orbán, valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 samt EU's strategiske udfordringer i forhold til Kina, USA, migration og konkurrenceevne.

Forløbet har kombineret teoretisk kernestof med løbende analyse af empirisk materiale, herunder aktuelle nyhedsartikler fra DR og Berlingske, en dokumentar om EU og suveræniteten, et eksternt foredrag om EU-valget, en ekstern debat om EU-valget samt et aktuelt interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Deadline om EU's udfordringer. Et gennemgående fokus i forløbet har været mundtlig og skriftlig argumentation samt diskussion på fagets taksonomiske niveauer.

3. Forløbets centrale problemstillinger
- Hvad er suverænitet, og hvilke fordele og ulemper er der ved at afgive suverænitet til EU?
- Hvordan har EU udviklet sig historisk, og hvilke former for integration har præget denne udvikling?
- Hvordan er EU's institutioner opbygget, og hvilken rolle spiller de i EU's politiske system?
- Hvordan vedtages EU-lovgivning, og hvilken indflydelse har de nationale parlamenter?
- Hvordan vælges Europa-Parlamentet, og hvilken rolle spiller de politiske grupper og det danske valg?
- Hvilke udfordringer står EU overfor i dag, og hvordan håndteres de?

4. Centrale faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode.
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

5. Centrale kernestofområder

Politik
- Magt- og demokratiopfattelser i EU, herunder forholdet mellem nationalt og overstatsligt niveau
- Politiske beslutningsprocesser i EU, herunder det politiske system i EU
- EU's institutioner: Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Det Europæiske Råd, EU-Domstolen
- EU's lovgivningsproces, herunder den almindelige lovgivningsprocedure
- Stemmeregler i Ministerrådet (kvalificeret flertal og enstemmighed) og Europa-Parlamentet
- Direktiver og forordninger
- Nærhedsprincippet og nationale parlamenters rolle
- Politiske grupperinger i Europa-Parlamentet og placeringen af de danske partier
- Valg til Europa-Parlamentet, herunder valgdeltagelse, danske kandidater og partiernes mærkesager
- EU-formandsskabet og det roterende formandskab
- Københavnerkriterierne som betingelse for medlemskab af EU

International politik
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa
- Mellemstatslig og overstatslig integration
- Formel og reel suverænitet
- Integration i bredden og integration i dybden
- Økonomisk og politisk integration
- EU's historiske integrationsproces: Kul- og Stålfællesskabet, Rom-traktaten 1957, EF-pakken 1986, Maastricht-traktaten 1992
- Det indre marked og de fire friheder (varer, tjenester, arbejdskraft, kapital)
- EU's udvidelser og Danmarks indtræden 1973
- De fire danske forbehold
- EU's aktuelle udfordringer: forholdet til Kina og USA, migrationspres, konkurrenceevne
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik gennem EU

Økonomi
- Globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder det indre marked
- Bæredygtig udvikling i et EU-perspektiv (klimaneutralitet 2050)
- Konsekvenser af EU-udvidelse for det indre marked og europæiske landmænd

Metode
- Kvalitativ tekstanalyse af nyhedsartikler, dokumentarer og politiske dokumenter
- Kildekritik og afsenderbevidsthed (DR, Berlingske, EU's egne publikationer)
- Faglig diskussion på fagets taksonomiske niveauer
- Argumentationsanalyse og opbygning af nuanceret skriftlig diskussion

6. Gennemgået materiale
Det gennemgåede materiale er oplistet separat.
Omfang af kernestof: ca. 50 normalsider (ca. 70 %)
Omfang af supplerende materiale: ca. 22 normalsider (ca. 30 %)
Det supplerende materiale omfatter bl.a.: aktuel artikel fra Berlingske om EU-Kommissionens sager mod Apple, Google og Meta (26.02.2024); to aktuelle artikler fra DR om Ungarn og Viktor Orbán (15.12.2023 og 14.03.2024); dokumentar fra europaundervisning.dk om EU og suveræniteten; eksternt foredrag om EU-valget 2024; klassedebat om EU-valget; Deadline-interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen om EU's udfordringer (28.05.2024); DR's partiportrætter og kandidattest til EU-valget 2024; Europa-Parlamentets hjemmeside om de politiske grupper. Kernestoffet udgøres primært af materiale fra Folketingets EU-Oplysning ("EU på kryds og tværs") samt undervisningsmateriale om suverænitet, integration og EU's historiske udvikling.

7. Arbejdsformer
- Klasseundervisning og lærergennemgang på tavle, herunder PowerPoint-oplæg om EU's integrationsproces, Ungarn i EU og EU's udfordringer
- Individuelt, par- og gruppearbejde
- Begrebslege på whiteboard (f.eks. om EU-Kommissionen)
- Skriftlig formidling: opbygning af nuancerede diskussionsafsnit med brug af hjælpesætninger og faglige begreber
- Analyse af aktuelle nyhedsartikler fra DR og Berlingske
- Analyse af dokumentarmateriale (dokumentar om EU og suveræniteten samt Deadline-interview)
- Eksternt foredrag om EU-valget med efterfølgende klassedebat
- Brug af DR's partiportrætter og kandidattest til EU-valget 2024
- Mundtlig formidling og faglig argumentation, herunder træning i at argumentere på fagets taksonomiske niveauer
- Materialesøgning på DR.dk og Europa-Parlamentets hjemmeside
- Faglig diskussion med opstilling af for- og modargumenter (suverænitetsdiskussion)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Partier og vælgere i Danmark

Forløbet havde temaet ”Partier og vælgere i Danmark”. I forløbet blev der udover gennemgang af vælger- og partiadfærdsteorier undersøgt hvordan vælgernes socioøkonomiske baggrund har betydning for deres partivalg. Det blev derudover undersøgt hvordan Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne har kunne tiltrække vælgere. Indførelsen af den Grønne Trepartsaftale blev undersøgt ud fra partiadfærdsteori med fokus på analyse af forskellige partier ageren.

Begreber, modeller og teorier
- Lipset og Rokkans skillelinjeteori, herunder centrale skillelinjer i dansk politik.
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- Vælgeradfærdsteorier
- Sociologisk vælgeradfærdsteori, herunder Minervamodellen (sammenkobling med Bourdieu og kapitalformer).
- Undersøgelse af empirisk materiale fra Surveybanken om vælgernes socioøkonomiske baggrund, herunder indkomst, uddannelse, erhverv.
- Michigan-modellen; ligheder med sociologisk vælgeradfærdsteori og tilknytning af kortsigtede faktorer såsom politiske kandidater og politiske issues.
- Rational choice-teori, som set ved issue-voting og nærheds-retningsmodel.
- Populisme, herunder højre- og venstreorienteret populisme.
- Typer af partier: Eliteparti, klasseparti, catch all-parti, kartel- og markedsparti. Herunder den historiske udvikling af partierne.
- Vælgertyper: Marginal- og kernevælgere.
- Partiadfærdsteorier: Anthony Downs’ medianvælgerteori, Kaare Strøms Model, Molins model
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi

Økonomi 1: Markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Samfundsforandringer og sociale medier

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Integration i Danmark

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 International Politik 1

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Magt og beslutningsprocesser (KV2025)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Køn og ligestilling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Globalisering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Bæredygtigt samfund?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer