Holdet 2023 Ke/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Maria Diget Aamann, Niels Holm Greibe Ellitsgaard
Hold 2023 Ke/s (1s Ke, 2s Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Masser af molekyler i mad
Titel 2 Hvor meget gips kan man lave?
Titel 3 Sødt, surt, salt og bittert
Titel 4 Fossile Brændstoffer
Titel 5 Redox reaktioner
Titel 6 Reaktionshastighed og absorbans
Titel 7 Kemisk ligevægt
Titel 8 Syrer og baser
Titel 9 Carbonhydrider
Titel 10 Smag og dufte
Titel 11 Kostens kemi
Titel 12 Selvstændigt projekt
Titel 13 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Masser af molekyler i mad

Faglige mål:
- Jeg kan navngive molekyler, som er opbygget af to ikke-metaller
- Jeg kan forklare, hvad en kovalent binding er
- Jeg kan tegne elektronprikformel ud fra den kemiske formel
- Jeg kan forklare forskellen på enkelt-, dobbelt- og trippelbindinger
- Jeg kan redegøre for forskellen på bindingstypen i molekyler og i ionforbindelser
- Jeg kan forklare forskellen på tilstandformerne fast, væske og gas på både makroskopisk og mikroskopisk niveau.
- Jeg ved hvad overgangen mellem en tilstandsform og en anden hedder
- Jeg kan forklare hvad der menes med elektronegativitet og kan anvende den til at afgøre om en binding er polær eller upolær
- Jeg kan forklare, hvad der har betydning for, om et molekyle er polært eller upolært
- Jeg kan forklare betydningen af et molekyles indhold af hydrofile og hydrofobe grupper, for stoffets opløselighed i vand
- Jeg kan forklare, hvad der forstås ved hhv. homogene og heterogene blandinger og give eksempler på begge typer
- Jeg kan give eksempler på, hvordan man beregner en blandings indhold af et stof i masse%, volume% og ppm

- Jeg kan udføre en separation vha. filtrering
- Jeg kan udføre separation vha. destillation
- Jeg kan udføre separation vha. ekstrahering
- Jeg kan beskrive min udførelse og mine resultater skriftligt med brug af præcist sprog, korrekt angivelse af laboratorieudstyr og korrekt brug af kemiske fagtermer

Eksperimentelt arbejde:
- Fedt i chips
- Tyggegummi

Demo:
- Ethanol i vand
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvor meget gips kan man lave?

Faglige mål:
- Jeg kan forklare sammenhængen mellem et grundstofs atomnummer (Z), nukleontallet (A) og atomets opbygning
- Jeg kan forklare forskellen på begreberne atom, isotop, ion og grundstof
- Jeg kan forklare forskellen på begreberne grundstof og kemisk forbindelse
- Jeg kan beregne et grundstofs atommasse ud fra kendskab til grundstoffets isotopsammensætning og isotopmasser
- Jeg kan udpege grupper, hovedgrupper og perioder i grundstoffernes periodesystem og forklare, hvad grundstofferne i sammen hovedgruppe har til fælles og hvad grundstoffer i samme periode har til fælles
- Jeg kan opskrive elektronstrukturer for de første 18 grundstoffer og relatere dem til skalmodellen
- Jeg kan forklare, hvorfor oktetreglen omtales som ædelgasreglen, og forklare oktetreglens betydning for dannelsen af kemiske forbindelser
- Jeg kan forklare forskellen på - og anvende - tal skrevet foran en kemisk formel og tal skrevet med sænket skrift inde i en kemisk formel
- Jeg kan afstemme en kemisk reaktion korrekt med angivelse af tilstandformer

- Jeg kan forklare, hvad der sker ved en oxidation og ved en reduktion
- Jeg kan gøre rede for betydningen af spændingsrækken og forklare, hvad der sker, hvis man sætter et stykke jern i en magnesiumchlorid-opløsning eller et stykke jern i en kobber(II)chlorid-opløsning
- Jeg kan forklare, hvorfor dihydrogen er med i spændingsrækken
- Jeg kan sammensætte en formelenhed ud fra en given positiv ion og en given negativ ion
- Jeg kan navngive ionforbindelser ud fra en kemisk formel
- Jeg kan opskrive en ionforbindelses kemiske formel ud fra dens navn
- Jeg kan forklare, hvorfor ionforbindelser har høje smeltepunkter og kogepunkter
- Jeg kan give en mikroskopisk, makroskopisk og repræsentationsbaseret forklaring på, hvad der sker, når en ionforbindelse opløses i vand
- Jeg kan redegøre for, om en given ionforbindelse vil være let opløselig eller tungtopløselig
- Jeg kan opskrive reaktionsskemaet for en fældningsreaktion
- Jeg kan hypotisere to letopløselige ionforbindelser, som ved sammenblanding giver en bestemt tungtopløselig ionforbindelse og opskrive reaktionsskemaet. Jeg kan tillige udpege de tilskuerioner som vil være i opløsningen

- Jeg kan anvende farepiktogrammer til at finde tilhørende P- og H- sætninger

- Jeg kan forklare hvad der menes med formelmasse og molekylmasse
- Jeg kan beregne den molare masse for en kemisk forbindelse
- Jeg kan opskrive sammenhængen mellem masse, stofmængde og molar masse og angive enhederne for de tre størrelser
- Hvis jeg kender to ud af de tre dele i stofmængdeberegning, kan jeg beregne den sidste
- Jeg kan forklare hvordan man beregner de ækvivalente stofmængder ud fra et reaktionsskema
- Jeg kan forklare forskellen mellem teoretisk udbytte og praktisk udbytte og beregne udbytte-procenten

Eksperimentelt:
- Spændingsrækken
- Fældningsreaktioner
- Fremstilling af gips
- Krystalvand i gips


Demo:
- Natrium i vand
- Overmættet opløsning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sødt, surt, salt og bittert

Faglige mål:
- Jeg kan opskrive sammenhængen mellem stofmængde, volumen og stofmængdekoncentration og angive enhederne for de 3 størrelser
- Jeg kan beregne stofmængden, volumen eller stofmængdekoncentrationen, hvis de to andre er kendte
- Jeg kan forklare, hvordan man laver en opløsning med en given volumen og stofmængdekoncentration fx 500 mL 0,150 M MgCl2 ud fra det rene stof
- Jeg kan forklare hvordan man kan bruge fortyndingsformlen
- Jeg kan redegøre for hvad der forstås ved hhv. en umættet, en mættet og en overmættet opløsning samt redegøre for sammenhængen mellem begreberne mættet opløsning og ligevægtstilstand
- Jeg kan forklare hvordan man beregner de aktuelle stofmængdekoncentrationer af ioner i fx 0,150 M MgCl2
- Jeg kan gøre rede for hvordan man laver en fældningstitrering, hvor en opløsning af NaCl titreres med en opløsning af AgNO3

- Jeg kan forklare forskellen på en syre og en sur opløsning. Og forskellen på en base og en basisk opløsning
- Jeg kan opskrive et reaktionsskema for en syres reaktion med vand og navngive produkterne
- Jeg kan opskrive et reaktionsskema for en bases reaktion med vand og navngive produkterne
- Jeg kan give flere eksempler på korresponderende syre-basepar
- Jeg kan opskrive et reaktionsskema for en polyhydron syres reaktion med vand
- Jeg ved, at man aldrig må hælde vand i syre, men kun må hælde syre i vand
- Jeg ved at hvis man får syre på sig eller i sig, så skal man skylle med rigeligt vand - aldrig med base!
- Jeg kan give eksempler på stoffer, som kan optræde som amfolytter
- Jeg kan redegøre for forskellen på en stærk syre og en svag syre. Samt forskellen på en stærk base og en svag base
- Jeg kan opskrive reaktionen for vands autohydronolyse og forklare hvordan vands ionprodukt udregnes
- Jeg kan forklare hvordan man kan beregne pH for en opløsning af en stærk syre og hvordan man kan måle pH for en opløsning
- Jeg kan forklare hvordan en syres formelle stofmængdekoncentration kan beregnes ud fra enten en kolorimetrisk titrering eller en optegnet titrerkurve

- Jeg kan udføre en fortynding
- Jeg kan lave en opløsning med en given stofmængdekoncentration og volumen
- Jeg kan lave en fældningstitrering
- Jeg kan lave en kolorimetrisk syre-basetitrering

Eksperimentelt:
- Ethansyreindhold i eddike
- Saltindhold i chips
- Natriumhydrogencarbonat

Demo:
- Rødkålsindikator
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fældningsreaktioner - 2nd edition 03-04-2024
Standpunktskarakter 11-04-2024
Ethansyreindhold i eddike 06-05-2024
Ethansyreindhold i eddike 06-05-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fossile Brændstoffer

- Jeg kan give eksempler på nogle carbonhydriders anvendelse
- Jeg kan oversætte mellem molekylformel, strukturformel, zigzag-formel, elektronprik formel og kemisk navngivning af organiske molekyler
- Jeg kan gøre rede for alkaners molekylstruktur og navngive selvvalgte eksempler, herunder isomere molekyler
- Jeg kan gøre rede for carbonhydriders fysiske egenskaber, fx kogepunkter, smeltepunkter og opløselighed i vand
- Jeg kan opskrive en forbrændingsreaktion og jeg kan forklare forskellen på en fuldstændig og en ufuldstændig forbrænding
- Jeg kan opskrive en substitutionsreaktion mellem en alkan og en halogen

Eksperimentelt:
- Fedt i chips
- Ethansyreindhold i eddike
- Alkaners kemiske egenskaber
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Redox reaktioner

Forløb: Redoxreaktioner

Forløbets indhold og fokus:
Forståelse for redoxreaktioner og tildeling af oxidationstal. Afstemning af redoxreaktioner.

Anvendt materiale:
Basiskemi C s. 173-174, 178-188
Øvelsesvejledninger


Eksperimenter:
Exp: Kobber og dibrom
Bestemmelse af jernindhold i jerntabletter


Kernestof:
Oxidation og reduktion
Redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
Redoxtitrering
Mængdeberegninger i relation til reaktionsskema og opløsninger

Omfang:
7 moduler, 12 sider plus øvelsesvejledninger

Faglige mål:
Udførsel, opsamling og efterbehandling af eksperimentelt arbejde. Mundtlig og skriftlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber.
Kemiske mængdeberegninger
Kobling mellem makroskopiske observationer og mikroskopisk forklaring

Arbejdsformer:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, klassegennemgang, eksperimentelt, teoretisk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Reaktionshastighed og absorbans

Forløbets indhold og fokus
Forståelse for reaktionshastighed. Kunne forklare hvordan reaktionshastighed kan bestemmes ud fra ændring af koncentrationen af reaktant pr tid eller produkt pr tid.
Kunne angive hvad der har indflydelse på reaktionshastighed (koncentration af reaktanter, overfladeareal, temperatur, katalysator, inhibitor).
Kunne forklare effekten af koncentration af reaktanter, temperatur, overflade og katalysator på reaktionshastigheden idet energiprofilen for en bimolekylær elementarreaktion anvendes.

Kunne forklare sammenhængen mellem et farvet stof og dets absorptionsspektrum. Kunne forklare hvad absorbans er og og hvordan den måles. Kunne opskrive og anvende Lambert Beers lov til at bestemme koncentrationen af et stof ud fra absorbansen. Herunder kunne forklare hvordan en standardkurve kan genereres og vurdere om data følger Lambert Beers lov.

Anvendt materiale
Basiskemi B s. 7-26, 183-188
Øvelsesvejledninger

Eksperimenter
Lambert-Beers lov
Reaktionshastighed - Bromid og bromat
Katalyse af spaltning af hydrogenperoxid

Kernestof
Reaktionshastighed på et kvalitativt grundlag, herunder katalyse.
Forskellige faktorers betydning for reaktionshastighed.
Lys og farver, Absorbans, Lambert Beers lov, absorptionsspektrum, standardkurve, molarekstinktionskoefficient)

Omfang:
25 sider plus vejledninger
13 moduler

Faglige mål:
Udførsel, opsamling og efterbehandling af eksperimentelt arbejde. Mundtlig og skriftlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber.
Anvendelse af modeller til beskrivelse af reaktioner (energiprofil)

Arbejdsformer:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, klassegennemgang, eksperimentelt, teoretisk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kemisk ligevægt

Forløb: Kemisk ligevægt

Forløbets indhold og fokus:
Kemisk ligevægt og forskydning af disse ved indgreb.
Fokus på at elever kan
1) Forklare hvad en ligevægt er
2) Opskrive reaktionsbrøk for en given ligevægt
3) Forklare om et system er i ligevægt ud fra størrelsen på reaktionsbrøken og ligevægtskonstanten
4) Forklare hvordan en ligevægt påvirkes ved et ydre indgreb og hvilken forskydning dette vil fremkalde før ligevægt igen opnås. Der fokuseres på at kunne begrunde denne forskydning både ud fra Le Chateliers Princip, samt ud fra reaktionsbrøkens størrelse sammenholdt med ligevægtskonstanten.

Anvendt materiale:
Basiskemi B s. 29-45, 51-59, 62-63.
Øvelsesvejledning til gennemført forsøg
https://www.gymnasiekemi.com/lechatelier.html

Eksperimenter:
Indgreb i en kemisk ligevægt

Kernestof:
Kemisk ligevægt, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, ligevægtsloven, aktuelle stofmængdekoncentrationer, ikke ligevægt, indgreb i kemisk ligevægt og resulterende forskydning (ændring af koncentration ved at tilføje eller fjerne reaktant eller produkt, volumenændring, temperaturændring), Le Chateliers princip, opløsningsmidlet som reaktionsdeltager, overfladisk kendskab til heterogene ligevægte.

Omfang:
25 sider plus øvelsesvejledninger og videomateriale. 14 moduler, heraf en i laboratoriet.

Faglige mål:
Blandt andet: Udførsel, opsamling og efterbehandling af eksperimentelt arbejde. Mundtlig og skriftlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber.
Kobling mellem makroskopiske observationer og mikroskopisk forklaring (ydre indgreb der får et system ud af ligevægt hvilket fremkalder en forskydning der resulterer i en farveændring i opløsning).

Arbejdsformer:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, klassegennemgang, eksperimentelt, teoretisk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Syrer og baser

Syre-basekemi

Forløbets indhold og fokus:
Forståelse for syrer og baser og disses reaktioner samt pH i vandige opløsninger af disse.
pH beregninger begrundes ud fra koncentration af syren/basen samt styrken af denne. Hvilke formler der kan anvendes begrundes ud fra pKs eller pKb værdien.
Bestemmelse af koncentration af syre i vandig opløsning vha. titrering.
Fortolkning af titreringskurve, herunder hvilke molekyler og ioner der findes i opløsningen på et givet tidspunkt, samt begrundelse for hvordan teoretisk pH i et givet punkt kan findes.

Anvendt materiale:
Basiskemi B s. 73-79, 81-96, 107-111
Øvelsesvejledninger til gennemførte forsøg
Noter fra undervisningen

Eksperimenter:
Titrering af saltsyre
Titrering af ethansyre

Kernestof:
Definition af syrer og baser, hydron, hydroxid, oxonium, vandsautohydronolyse, Kv samt pKv
pH og pOH, måling af pH
Syrestyrke, basestyrke, styrkekonstant, styrkeeksponent, korresponderende syrebasepar
Beregning af pH i vandige opløsninger (opløsninger af: stærke syre og baser, ikke-stærke syrer
og baser, svage syrer og baser, pufferopløsninger)
Pufferligningen
Titrering af stærk syre med stærk base, titrering af svag syre med stærk base.

Omfang:
28 sider plus øvelsesvejledninger + noter fra undervisningen
13 moduler, heraf 2 i laboratoriet.

Faglige mål:
Blandt andet:
Udførsel, opsamling og efterbehandling af eksperimentelt arbejde. Mundtlig og skriftlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber.
Kemiske mængdeberegninger med fokus på pH beregninger og bestemmelse af koncentration ved titrering.
Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng (digital logning af pH i titrering)

Arbejdsformer:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Carbonhydrider

Forløb: Carbonhydrider

Forløbets indhold og fokus:
Forståelse for carbonhydrider, særligt alkaner og alkener, deres navngivning, fysiske egenskaber og kemiske egenskaber.
Forklaring af fysiske egenskaber (blandbarhed samt kogepunkt) er begrundet i deres kemiske struktur, herunder inddragelse af mulighed for intermolekylære bindinger.
Kemiske egenskaber inkluderer mulighed for hhv. forbrænding (fuldstændig og ufuldstændig), substitution, addition, elimination afhængig af kemisk struktur. Mulighed for polymerisation berøreres overfladisk.

Anvendt materiale:
Basiskemi B s. 121-127, 130-138, 149-151
Basiskemi ny navngivning carbonhydrider – s. 117-120
Øvelsevejledning til Kemiske egenskaber for alkaner og alkener

Eksperimenter:
Kemiske egenskaber for alkaner og alkener

Kernestof:
Carbonhydrider (alkaner, alkener, alkyner, cykliske forbindelser) herunder opbygning og navngivning.
Fysiske egenskaber, herunder smelte og kogepunkter samt hvordan disse påvirkes af intermolekylære bindinger - herunder længde og forgrening på molekyler.
Kemiske egenskaber, herunder reaktionstyperne forbrændingsreaktion (fuldstænding og ufuldstændig), substitution, addition og elimination samt overfladisk kendskab til polymerisation
Intermolekylære bindinger, herunder dipol-dipol bindinger, Londonbindinger og hydrogenbindinger

Omfang:
22 sider plus øvelsesvejledninger. 6 moduler, heraf 1 i laboratoriet.

Faglige mål:
Blandt andet:
Udførsel, opsamling og efterbehandling af eksperimentelt arbejde. Mundtlig og skriftlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber.
Kobling mellem makroskopiske observationer og mikroskopisk forklaring (kobling mellem observationer som , antallet af faser i opløsning, farve og affarvning af en fase) og mikroskopisk forklaring (blandbarhed af stoffer samt kemiske reaktioner der forløber med eller uden lys)

Arbejdsformer:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, klassegennemgang, eksperimentelt, teoretisk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Smag og dufte

Forløbets indhold og fokus:
Fokus på genkendelse af forskellige karakteristiske grupper, samt de kemiske reaktioner de kan indgå i. Særligt fokus på oxidation af alkoholer samt estersyntese samt betydning af intermolekylære bindingers effekt på stofklassers kogepunkter og blandbarhed med vand. Desuden er der arbejdet med farvede molekyler og deres seperation med TLC samt identifikation af forskellige typer isomeri

Anvendt materiale:
Basiskemi B s. 143-155, 158-180, 193-198, 201-206, 209-211
Bioteknologi A bind 2 s. 248, 250-252
Hjælpeark til DNPH, Tollens, Fehlings – noter
Øvelsesvejledninger til eksperimenter

Eksperimenter:
Primære, sekundære og tertiære alkoholer
Reaktioner med aldehyder og ketoner
Syntese af en ester
Plantepigmenter - Chromatografi

Kernestof:
Organisk kemi stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer. Overfladisk kendskab til amider og phenoler.

Fysiske egenskaber for med fokus på intermolekylære bindingers betydning for kogepunkter og blandbarhed med vand.

Kemiske egenskaber, herunder særligt oxidation af alkoholer og aldehyder, kondensation af alkohol og carboxylsyre til ester.

Navngivning af organiske molekyler med én eller flere karakteristiske grupper, herunder korrekt prioritering og brug af præfix og suffix.

Farvede molekyler og seperation af disse vha. chromatografi (TLC)

Isomeri: Strukturisomeri (kæde, stillings og funktionsisomeri) samt Stereoisomeri (geometrisk herunder cis/trans samt E,Z. Kendskab til spejlbilledeisomeri og identifikation af chirale centre)

Omfang
59  sider plus øvelsesvejledninger. 18 moduler, heraf 4 i laboratoriet.

Faglige mål:
Blandt andet:
Udførsel, opsamling og efterbehandling af eksperimentelt arbejde. Mundtlig og skriftlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber.
Kobling mellem makroskopiske observationer og mikroskopisk forklaring (kobling mellem observationer som farveskift eller duft med den tilhørende kemiske reaktion samt der forårsager dette.

Arbejdsformer:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, klassegennemgang, eksperimentelt, teoretisk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kostens kemi

Forløb: Kostens kemi

Forløbets indhold og fokus:
Lipider, særligt triglycerider og kemiske reaktioner relevante for disse. Bestemmelse af indhold af farvestof vha. spetrofotometri. Proteiner og kulhydrater berørt kort.

Anvendt materiale:
Basiskemi B s. 183-188, 215-219, 223-225, 232-243 (bemærk 238-243 står som supplerende, men er at regne som kernestof)
Noter til aminosyrer og proteiner

Eksperimenter:
Forsæbning af et fedtstof
Denaturering af proteiner
Cochenilleindhold i en rød sodavand

Kernestof:
Kostens bestanddele med fokus på fedtstoffer, opbygning og navngivning af triglycerider og fedtsyrer (herunder mættet, mono- og polyumættet, cis, trans, omega), kemiske reaktioner med fedtstoffer (addition, hydrolyse, forsæbning), aminosyrer, dipeptid, proteiner
.
Repetition af spektrofotometri og Lambert-Beers lov, herunder absorbans og molar ekstinktionskoefficient. Anvendelse af Lambert Beers lov til kvantitativ bestemmelse af koncentration af farvet stof i prøve, herunder anvendelse af standard kurve.

Omfang:
24 sider plus øvelsesvejledninger. 13  moduler, heraf 3 i laboratoriet.

Faglige mål:
Blandt andet:
Udførsel, opsamling og efterbehandling af kvantitative og kvalitative eksperimentelt arbejde. Mundtlig og skriftlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber.
Kobling mellem makroskopiske observationer og mikroskopisk forklaring (kobling mellem observationer af farve koblet med absorptionsspektrum, fortynding af farvet opløsning koblet med absorption).
Anvendelse af digitale værktøjer til dataopsamling samt efterfølgende analyse af resultater (LoggerPro ved bestemmelse af Cochenilleindhold i en rød sodavand)
Indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder, samt litteratur på engelsk (tilladte værdier af Cochenille i fødevarer).

Arbejdsformer:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, klassegennemgang, eksperimentelt, teoretisk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Selvstændigt projekt

Selvstændigt projekt i kemi

Forløbets indhold og fokus:
Selvstændig undersøgelse og formidling af et emne med kemisk indhold der har en miljømæssige, teknologiske eller samfundsmæssige problemstilling. Laves i grupper af 2-3 elever.
Resultater og viden skal præsenteres i grupper vha. poster. Poster skal indeholde kemi-faglig viden, så husk reaktionsskemaer, molekylstukturer mm.
Mundtlig formidling af projektet efterfølgende ved poster-session.
Reflekteret og kritisk brug af kunstig intelligens til inspiration og læring.

Anvendt materiale:
Selvvalgt materiale. Der kan indgå materiale fra udleverede bøger, men der skal også indgå yderligere materiale valgt selv.. Dansk og engelsk materiale skal indgå.

Eksperimenter:
Evt. design eller præsentration af forsøg/undersøgelse. Intet eksperimentelt udført selv.

Omfang:
4 moduler inklusiv opstart og poster session

Faglige mål:
Blandt andet:
Indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder, samt litteratur på engelsk

Arbejdsformer:
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Repetition

Fokus på opsamling på eksperimentelt arbejde og arbejde med hvordan man formidler.
Der tages udgangspunkt i eksperimenter.
Elever arbejder primært i par omkring formidling af forsøg hvorefter der samles op på klassen.

Desuden introduceres forskydning af ligevægte på kvantitativ grundlag (blev ikke introduceret tidligere)

Omfang: 8 moduler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer