Holdet 3f HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Maria Tran
Hold 2023 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Besættelsestiden
Titel 3 Holocaust og andre folkedrab
Titel 4 DHO - repetition af besættelsestiden
Titel 5 Folkedrab II
Titel 6 Kina med fokus på perioden under Mao og Deng
Titel 7 USA og amerikansk selvforståelse
Titel 8 Vikingetid og Danmark i Middelalderen
Titel 9 Renæssance med fokus på reformationen 1453-1776
Titel 10 Fra trone til fabrik: Kampen for frihed 1776-1914
Titel 11 Romerriget
Titel 12 Forestillinger om det gode samfund i det 20. årh.
Titel 13 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Forløbet er en introduktion til fagets begreber og metoder.

Indhold:
- historiebevidsthed
- historiebrug: som læremester, identitetsdannende brug, politisk brug, moralsk brug, underholdende og kommerciel brug, ikke-brug, videnskabelig brug og misbrug.
- historiesyn: det progressive, det regressive og det kildekritiske historiesyn.
- kildekritik: levn vs. beretning, primær- og sekundærkilde, førstehånds- og andenhåndskilde, tendens, udsagnsevne vs. udsagnskraft og repræsentativitet.
- faghistorie vs. populærhistorie

Materialer:

Fremstillingsmateriale:
Historiebevidsthed: Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie s. 23 – 27
Historiebrug: Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie s. 12-14
Historiesyn:  Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie s. 14-16
Kildekritik: Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - 1750-1945, 2001, s. 313-316
Faghistorie og populærhistorie: Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie s. 23-27

Kilder:
Billede 1:  Ronald Rumsfeld med Sadam Hussein under et besøg i Bagdad i 1983.
Billede 2: Lars Løkke Rasmussen i selvskab med afghanske muhajedinere i 1988.
Billede 3: Ole Sohn og den tyske statsleder Erich Honecker under Den Kolde Krig.
Billede 4: Vichy-styrets statschef, Philippe Petain og Hitler i 1940
Artikel: Israels FN-ambassadør, Girad Erdan, bærer en gul stjerne på brystet ved mandagens møde i FN's sikkerhedsråd.
A.D. Jørgensen (1882) fra Carl Harding Sørensen, Vikinger og togter 1990.
Uddrag af Niels Henrik Holmqvist-Larsen: Korsfarerne og deres fjender i K.K. Kristiansen og Jens R. Rasmussen: Fjendebilleder og fremmedhad, 1988
Frank Pierson: Conspiracy, 2001
Uddrag af Eichmanns protokol fra Wannsee-konferencen i 1942

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Besættelsestiden

Besættelsestiden:
D. 9. april: Overgivelse eller modstand? Dilemma-spillet.
Filmen d. 9. april
Samarbejdspolitikken: Erik Scavenius og historiens opfattelse af samarbejdspolitikken, samt forskellige opfattelser af Scavenius.
Modstand: Modstandsbevægelsen og VK-elevernes modstandsaktioner under besættelsen: Buhls antisabotagetale vs. Møllers radiotale fra London.
Modstandsbevægelsens betydning: USA, England og Sovjetnionens syn på den danske modstand
De østfrontsfrivillige
Retsopgøret: diskussion om straf til stikkere, hipofolk, værnemagere og tyskerpiger.

Faglige mål:
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af
historien
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale
udvikling

Kernestofspunkter:
– ideologiernes kamp

Materiale:
Den 9. april 1940. Tyskland besætter Danmark. Fra Carl-Johan Bryld, Danmark - tider og temaer
Samarbejdspolitikken. Fra Peter Frederiksen. Danmark – besat og befriet
Illegalt postkort fra 1942
Dokumentarfilmen Store danskere fra 2003
Nej til Scavenius-vej i København fra 2012
Scavenius’ erklæring ved sin tiltrædelse som udenrigsminister fra 1940
Statsminister Vilhelm Buhls anti-sabotagetale fra 1942
John Christmas Møllers radiotale fra London 6. september  fra 1942
Christian Ulrik Hansens sidste brev fra 1944
Filmen: Hvidsten Gruppen
Europa betalte prisen for vores egoisme 2004
Bo Lidegaard: Med den ene fod på Danmarks fremtid
Breve fra østfronten fra 1944
Artikel: Gallupundersøgelse fra 1945

Linksamling: Under alle forløb har eleverne haft adgang til følgende hjemmesider:
Ordbogen.com
ordnet.dk
ABC-Ordbogen
Oxford English Dictionary

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Holocaust og andre folkedrab

Holocaust og andre folkedrab:

Formål:
• Redegøre for FN’s Folkedrabskonvention fra 1948 med fokus på dens udfordringer.
• Anvende Stantons 10 stadier for at forstå, hvordan Holocaust og andre folkedrab forløber.
• Demonstrere viden om fagets metoder ved analyse af forskellige materialer.
• Forstå hvordan man i nutiden kan bruge undersøgelser af fortiden til at forsøge at påvirke fremtiden.
• Formulere problemstillinger og relatere disse til samtid.
• Forstå den passende æstetik i produktudviklingen.
• Perspektivere til Rwanda og Armenien med fokus på ligheder og forskelle mellem folkedrabene.

Indhold:
• Folkedrabsbegrebet og dets historie
• Gregory Stantons 10 stadier.
• Farlige forestillinger om jøderne: antisemitisme og judaisme
• Propaganda.
• Fra uønsket til udryddet: Nürnberglovene, Krystalnatten, Wannsee-konferencen.
• Livet i lejrene.
• Gerningsmænd fra Holocaust: intentionalisme, strukturalisme og moderat intentionalisme
• Holocaust revisionisme: benægterstrategier.
• Folkedrab i Rwanda og Armenien.
• Ondskabens typologier.
• Projektarbejde med fokus på historiebrug.

Metode:
• Socialformer: klasse-, gruppe-, og pararbejde samt individuelt arbejde.
• Arbejdsformer: kilde-, billed- og filmanalyse, klassediskussion, dilemmaspil, learningapps, kahoot, tarsia, luftballons- og vendespil, skattejagt, bingo m.m.

Materiale:
• Fremstillingsmateriale:
• Solvej Berlau & Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023
• Morten Severin: Folkedrabet i Rwanda, Frydenlund, 2021
• Marianne Dietz, Jens Aage Poulsen & Astrid Danielsen: Historisk scenarie som dilemmaspil – En fremtid i Tyskland efter Krystalnatten 1938-1939, Historielab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, 2023
• Marianne Dietz, Jens Aage Poulsen & Astrid Danielsen: Historisk scenarie som dilemmaspil – Rwanda 1994 – Borgerkrig eller folkedrab? Historielab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, 2023

• Kilder:
• Man mister evnen til at føle, Gideon Greif, ”Vi græd uden tårer”, Information, 2015
• FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab, 1948
• Kort uddrag af Zions Vises protokoller, Aage H. Andersen, dansk version, 1920
• Den sorthårede jødedreng lurer i timevis, Adolf Hitler, ”Mein Kampf”, bind 1, 1925, Jørgen Paludans Forlag, 1966
• Tyskland er ved at vågne! Tale af Joseph Goebbels i Berlin i anledning af magtovertagelsen, 1933.
• Plakaten til filmen ”Der Ewige Jude”, Fritz Hippler, Deutche Filmherstellungs und Verwertungs GnbH, 1940.
• Ord kan virke som bitte små doser arsenik, Victor Klemperer, ”Det Tredje Riges sprog – en filologs notesbog, Tekst og Tale, 2013.
• Rigsborgerloven, 1935
• Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære, 1935
• Jeg kan stadig huske jødernes fuldstændige frygt, Ernst Klee m.fl.” Those Were the Days, The Holocaust through the Eyes of the Perpetrators and Bystanders, Hamish Hamilton, 1991
• Uddrag af Eichmanns konferenceprotokol, 1942
• Generalguvernør Hans Franks forventninger til Wannsee-konferencen formuleret i en tale til partifæller, d. 16. december 1941
• Hans Franks officielle mødekalender d. 17. oktober 1941.
• Uddrag af Lucy S. Dawidowicz: The War against the Jews 1933-1945
• Mit navn er 174517, Primo Levi, Hvis dette er et menneske, 1992
• Today we’re updating our hate speech policy to ban Holocaust denial, Marck Zuckerberg, Facebook, 2020
• Korte uddrag af Carl Ellis Wandels rapporter til Erik Scavenius, 1915-1918

• Film og dokumentarfilm:
• Nat og tåge (originaltitel: Nuit et Brouillard ), Alain Resnais, 1956
• 5 scener fra Conspiracy, Frank Pierson, 2001
• Beslutningen, Roselyne Bosch, 2010
• Hotel Rwanda, Terry George, 2005

Evaluering:
• Formativ Delphi-metode/VK’s spørgeskema

Linksamling: Under alle forløb har eleverne haft adgang til følgende hjemmesider:
Ordbogen.com
ordnet.dk
ABC-Ordbogen
Oxford English Dictionary










Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO - repetition af besættelsestiden

Besættelsestiden:
D. 9. april: Overgivelse eller modstand? Dilemma-spillet.
Filmen d. 9. april
Samarbejdspolitikken: Erik Scavenius og historiens opfattelse af samarbejdspolitikken, samt forskellige opfattelser af Scavenius.
Modstand: Modstandsbevægelsen og VK-elevernes modstandsaktioner under besættelsen: Buhls antisabotagetale vs. Møllers radiotale fra London.
Modstandsbevægelsens betydning: USA, England og Sovjetnionens syn på den danske modstand
De østfrontsfrivillige
Retsopgøret: diskussion om straf til stikkere, hipofolk, værnemagere og tyskerpiger.

Ekskursion: Besættelsesmuseet i Århus

Linksamling: Under alle forløb har eleverne haft adgang til følgende hjemmesider:
Ordbogen.com
ordnet.dk
ABC-Ordbogen
Oxford English Dictionary

Faglige mål:
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af
historien
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale
udvikling

Kernestofspunkter:
– ideologiernes kamp

Materiale:
Den 9. april 1940. Tyskland besætter Danmark. Fra Carl-Johan Bryld, Danmark - tider og temaer
Samarbejdspolitikken. Fra Peter Frederiksen. Danmark – besat og befriet
Illegalt postkort fra 1942
Dokumentarfilmen Store danskere fra 2003
Nej til Scavenius-vej i København fra 2012
Scavenius’ erklæring ved sin tiltrædelse som udenrigsminister fra 1940
Statsminister Vilhelm Buhls anti-sabotagetale fra 1942
John Christmas Møllers radiotale fra London 6. september  fra 1942
Christian Ulrik Hansens sidste brev fra 1944
Bent Jørgensens artikel: Besættelsestiden 2000
Filmen: Hvidsten Gruppen
Europa betalte prisen for vores egoisme 2004
Bo Lidegaard: Med den ene fod på Danmarks fremtid
Breve fra østfronten fra 1944
Artikel: Gallupundersøgelse fra 1945
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkedrab II

- Folkedrabet i Rwanda og folkedrabet mod den armenske befolkning
- Lars Svendsens ondskabstypologier: den dæmoniske, den instrumentelle, den idealistiske og den dumme ondskab.

Materiale:
Morten Severin: Folkedrabet i Rwanda, Frydenlund, 2021
Marianne Dietz, Jens Aage Poulsen & Astrid Danielsen: Historisk scenarie som dilemmaspil – Rwanda 1994 – Borgerkrig eller folkedrab? Historielab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, 2023
Korte uddrag af Carl Ellis Wandels rapporter til Erik Scavenius, 1915-1918
Hotel Rwanda, Terry George, 2005
Do Scars ever fade, Paul Freedman, 2004

Linksamling: Under alle forløb har eleverne haft adgang til følgende hjemmesider:
Ordbogen.com
ordnet.dk
ABC-Ordbogen
Oxford English Dictionary
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kina med fokus på perioden under Mao og Deng

KINA:

Formål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Kinas historie med fokus på overgangen fra Mao Zedong til Deng Xiaoping.  
• Demonstrere indsigt i politiske ideologier og menneskerettigheder.
• Anvende fagets metoder til at forholde sig kritisk til historiske kilder.
• Formulere historiske problemstillinger.
• Diskutere paradokset mellem Kinas økonomiske liberalisering, men ingen politiske liberalisering.  

Indhold:
• Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
• Det Store Spring Fremad (forsøg på lyn-industrialisering, der mislykkedes totalt)
• Kulturrevolutionen (rødgardister, maoisme, Maos lille røde)
• Deng Xiaopings økonomiske reformer (sammenlign med tiden under Mao)
• Økonomisk liberalisering men politisk diktatur
• Massakren på den himmelske freds plads 1989


Metode:
• Klasse-, gruppe-, og pararbejde samt individuelt arbejde (socialformer)
• Kildeanalyse, arbejdsspørgsmål, flipped classroom

Materiale:
• Ansigt til ansigt med kineserne
• Kinesiske perspektiver
• Fra Kejserdømme til kapitalisme
Kilder:
•       En beretning om kannibalisme fra Stéphane Courtois m.fl.: Kommunismens sorte bog, 2002.  Beretningen stammer fra Wei Jingshengs erindringer fra 1968
•       Officiel erklæring om Kulturrevolutionen korrekte kurs, 1965
•       Propagandaplakater om Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen - ukendt årstal
•       Dengs takketale, 1989
•       Billedet af den ukendte mand, 1989
•       Studenterlederen Chai Lings vidnesbyrd fra Den Himmelske Fredsplads, 1989


Evaluering:
• Formativ Delphi-metode.

Linksamling: Under alle forløb har eleverne haft adgang til følgende hjemmesider:
Ordbogen.com
ordnet.dk
ABC-Ordbogen
Oxford English Dictionary
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA og amerikansk selvforståelse

USA med fokus på den amerikanske selvforståelse.

Faglige mål: For at forstå nutiden må man kende fortiden, derfor skal eleverne kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder fra koloniseringen til uafhængighedskrigen, fra slaveri til borgerkrig, og fra en isolationistisk nation af nybyggere til en global supermagt.  USA's selvforståelse og dens udenrigspolitik er et område, som vi kan have stærke holdninger til, derfor er et andet faglige mål at balancere og formulere historiske problemstillinger objektivt og ligeværdigt samt relatere disse til vores egen tid. Sidst men ikke mindst, skal I demonstrere viden og anvendelse af fagets metoder ved at læse og analysere centrale kilder.

Kernestof: Kernestoffet er USA's vigtigste begivenheder, der har skabt den amerikanske identitet og værdier, som dækker verden uden for Europa fra puritanernes ankomst til præsidentvalget i 2016.

Metode: Ift. socialarbejde, er der klasse-, gruppe-, par-, og individuelt arbejde. Ift. aktivitetsformer, handler historiefaget om at læse kilder. For at variere undervisningen, skal de også lave andre aktiviteter. I begyndelsen af forløbet, vil der være en høj lærerstyring, hvor jeg holder læreroplæg, og anlægger sekvenser med gruppearbejde, men senere i forløbet, er det meningen, at læreren skal have en mere tilbagetrukket rolle, fordi eleverne skal overtage styringen i projektrummet.

Materiale: Materiale fra KS-bogen af Maria Madsen m.fl., USA historie og identitet af Niels Bjerre-Poulsen, Verden før 1914 af Carl-Johan Bryld, USA - historie, samfund, religion af Thor Banke Hansen og Andreas Sindberg.
Evaluering: formative evaluering – plenumevaluering midt i et forløb om det pædagogiske, så der er plads til forbedring under forløbet.

Kilde:
Uafhængighedserklæringen, 1776
Lincoln, Talen ved Gettysburg, 1863 vs. Lincoln om borgerkrigens mål, 1862
Hoovers State of the Union-tale til Kongressen den 2. december 1930 og F.D. Roosevelts Firesidechat 1934. Videnskabsmanden Leo Szilard, 1945,  den amerikanske præsident Truman om sine erindringer, 1955 og Allan Brooke om den britiske premierminister Churchills holdning til bombning af Hiroshima og Nagasaki, 1959
Martin Luther King: I have a Dream, 1963
Pauli Murray: Om at vokse op med raceadskillelse, 1956
George Bush (senior): Vi vandt den kolde krig, 1992
George Bush (junior): Bush's tale til Kongressen og Amerika, 2001
Osamas tale om ulven og lammet, 2001
,
Linksamling: Under alle forløb har eleverne haft adgang til følgende hjemmesider:
Ordbogen.com
ordnet.dk
ABC-Ordbogen
Oxford English Dictionary

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Vikingetid og Danmark i Middelalderen

Vikingetid og Danmark i Middelalderen (DHO)

Underemner:
Danmark før staten - Vikingetiden
Kongemagt - Harald Blåtands trosskifte
Kirkemagt i middelalderen
Kongemagt i middelalderen
Stormændenes magt
Middelalderens stændersamfund med fokus på bondestanden

Materialer:
Historiske fremstillinger:

Frederiksen P mfl. ”Grundbog til Danmarkshistorien”
Kühle (1) ”Danmarkshistorie – i et globalt perspektiv”
Knudsen og Danielsen ”Middelalderen – historie, religion, litteratur og kunst”
Kühle (2) ”Danmark –Historie og Samfund – hovedfaser i Danmarkshistorien”

Dokumentarer:
Hvordan vikingerne ændrede verden http://hval.dk/mitCFU/Login/?path=L21pdENGVS9tbS9wbGF5ZXIvP2NvcHlkYW49MzIxNjAyMjIyMDAw

1000 års tro: Danernes store religionsskifte
http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321611092130

1000 års tro: Med tro skal land bygges
http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321611162130

Kilder:
Klosterbøger om vikinger, 800-tallet
Propagandaplakaten fra 1938
Fødevareproducenten, Stryhns logo for leverpostej
Widukind om Harald Blåtands overgang til kristendommen
Adam af Bremen om Harald Blåtands overgang til Kristendommen, 1075
Niels Jensens Testamente, 1489
Fortalen til jyske lov 1241  
Billede af stændersamfund i middelalderen, 1600
Fæstebrev, 1745
Danmarks første håndfæstning, 1282

Linksamling: Under alle forløb har eleverne haft adgang til følgende hjemmesider:
Ordbogen.com
ordnet.dk
ABC-Ordbogen
Oxford English Dictionary


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Renæssance med fokus på reformationen 1453-1776

Renæssance med fokus på reformationen:
- Opdagelsernes tidsalder: Grundbog til historie, s. 161-172 + Columbus om sine opdagelser, 1492-1493
- (Elevoplæg om Norditalien, den nye bykultur, kunsten, humanismen, menneskets værdighed, stændersamfund og enevælde, fra geocentraisk til heliocentrisk verdensbillede og renæssancen i Danmark: Grundbog til historie, s. 183-184, Fra antikken til reformationen, s. 156-172 og Skabt til at skabe, s. 9-10, s. 14-15, s. 20-21, s. 32-38 og s. 51-51)
- Filmen Luther, 2003
- Jens-André Herbener (religionshistoriker): Hvad ved dronningen om det moderne Danmarks rødder, 2016.
- Den Katolske Kirke og Martin Luther: Grundbog til historie, s. 173-175 og kildeteksten: Luther på rigsdagen i Worms, s. 198-202, kildeteksten: Pligten til at tage sig af sit medmenneske, 1522
-
- Den Augsburgske Bekendelse (fra reform til reformation) med fokus på ligheder og forskelle mellem protestantismen og katolicismen: Uddrag af Den Augsburgske Bekendelse, 1530
- Katolsk modreformation, 30 årskrigen og Den Westfalske Fred: Grundbog til historie s. 176-181

Materialer:
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund
Kim Beck Danielsen: Fra antikken til reformationen
Flemmening Clausen m.fl.: Skabt til at skabe

Kildetekster:
Columbus om sine opdagelser, 1492-1493
Jens André-Herbener: Hvad ved dronningen om det moderne Danmarks rødder, 2016.
Luther på rigsdagen i Worms, 1521
Martin Luther: Pligten til at tage sig af sit medmenneske, 1522
Uddrag af Den Augsburgske Bekendelse, 1530

Linksamling: Under alle forløb har eleverne haft adgang til følgende hjemmesider:
Ordbogen.com
ordnet.dk
ABC-Ordbogen
Oxford English Dictionary
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fra trone til fabrik: Kampen for frihed 1776-1914

Fra trone til fabrik: Kampen for frihed og forandring

Under forløbet “Fra trone til fabrik: Kampen for frihed og forandring” har eleverne først haft et modul om Enevælden med særligt fokus på Frankrig. Her analyserede de Montesquieus teori om magtens tredeling.

Derefter arbejdede vi i otte moduler med den industrielle revolution i England, som optakt til studieretningsrejsen til Manchester. Eleverne opnåede viden om landbrugsrevolutionen, årsagerne til industrialiseringen, centrale opfindelser samt arbejderklassens vilkår. Særligt diskuterede vi spørgsmålet: Førte industrialiseringen til bedre leveforhold for arbejderne?

I denne sammenhæng arbejdede eleverne med kilderne:
- Elizabeth Bentleys beretning om børnearbejde (1832)
- En graf over realløn i Storbritannien (1819–1851)

På rejsen til Manchester besøgte eleverne Museum of Science & Industry, hvor de oplevede følgende aktiviteter:

- Revolution Manchester Show
- Experiment Gallery
- Textiles Gallery

I dette forløb har jeg bevidst anvendt de engelske fagtermer for at klæde eleverne på til rejsen. Vi har især arbejdet med begreberne: open-field system, selective breeding, fallow, Enclosure Acts og crop rotation.

Efter studieturen fortsatte vi forløbet med fokus på den amerikanske revolution, den franske revolution og den napoleonske æra, samt imperialisme. Vi gennemgik dog ikke den amerikanske revolution og den amerikanske borgerkrig i detaljer, da emnerne allerede havde været behandlet under forløbet “USA”.

Materialer

Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie – Fra oldtiden til enevældens samfund
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie – Verdenshistorien 1750–1945

Youtube-videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=Xpb9XKmRsyw
https://www.youtube.com/watch?v=pIJSisZ23p4

Kildetekster
Montesquieu: Om lovenes ånd (1748)
Elizabeth Bentley: Om arbejdsvilkårene (1832)
Grafen over realløn i Storbritannien (1819–1851).
Om årsagerne til at gribe til våben mod den engelske kolonimagt (1775)
Engelsk kommentar til kolonisternes oprør (1775)
Den amerikanske uafhængighedserklæring (1776)
Billedkilde: Den sociale ulighed (1790)
Ludvig 16.s indkaldelse af stænderne (1789)
Pamfletter om kongeparret (ukendt dato)
Napoleon krydser Alperne” af Jacques-Louis David (1801).
Cecil Rhodes:
- Uddrag fra  Granninger og Tägil, Källor til historien. 1967
- Tale holdt d. 20. juli 1899 i offentlig forsamling i Kapstaden fra Vindex, Cecil Rhodes, His Political Life and Speeches 1881-1900, London, 1900
- Uddrag af en tale holdt til aktionærerne i Rhodes aktieselskab, British South Africa Company d. 18. januar 1895 fra Vindex, Cecil Rhodes, His Political Life and Speeches 1881-1900, London 1900.

Linksamling: Under alle forløb har eleverne haft adgang til følgende hjemmesider:
Ordbogen.com
ordnet.dk
ABC-Ordbogen
Oxford English Dictionary
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Romerriget

Romerriget med vægt på styreformer
Under forløbet har eleverne arbejdet med Romerrigets opståen med særligt fokus på myten om Romulus og Remus. Myten er blevet behandlet som en identitetsskabende fortælling, der formidler centrale romerske værdier som tapperhed, krigeriskhed og militarisme. Denne militarisme ses også i forløbets arbejde med de tre puniske krige, som førte til romersk dominans i hele middelhavsområdet.

Eleverne har desuden undersøgt republikken som styreform, herunder de tre folkeforsamlingers funktioner samt embedsmændenes og senatets rolle i det politiske system. Forløbet har også omfattet senrepublikken, der kulminerede med Julius Cæsars magtopgør og efterfølgende død.

Efter mordet på Cæsar har eleverne arbejdet med Augustus’ indførelse af kejserdømmet og de mekanismer, der gjorde det muligt for ham at fastholde magten i 45 år. De har også opnået kendskab til en række kejseres regeringsperioder efter Augustus – herunder Tiberius (14–37 e.v.t.), Caligula (37–41 e.v.t.), Claudius (41–54 e.v.t.), Nero (54–68 e.v.t.), Vespasian (69–79 e.v.t.), Titus (79–81 e.v.t.) og Domitian (81–96 e.v.t.) – med fokus på, hvordan deres magtpositioner og eftermæle blev påvirket af forholdet til senatet.

Romerne menneskesyn er blevet belyst gennem arbejdet med forskellige typer slaver: landbrugsslaver, byslaver, mineslaver, gladiatorer og kejserens slaver. Forløbet afsluttedes med en undersøgelse af årsagerne til Romerrigets fald.

Indhold:
Skabelse af Romerriget
De tre puniske krige.
Republikken og senrepublikken
Augustus
Kejsertiden
Slaveri
Romerrigets fald

Materiale
Fremstillingsmaterialemateriale:
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund, 2008
Jesper Carlsen: Romernes historie, 2008

Kilder:
Optakten til den anden puniske krig af romeren, Titus Livius, 59-17 f.v.t.
Polyb om romernes statsforfatning”, 200 til ca. 118 f.v.t
Sueton om mordet på Cæsar, 75-150 e.v.t.
Primaportastatuen, ukendt datering
Augustus: uddrag af Res Gestae/Monumentum Ancyranum
Sir Ronald Syme: Augustus´ styre - et resultat af bedrageri og blodudgydelse, 1939
Carl Grimberg: Augustus er idealet blandt kejsere
Plutarchs beskrivelse om Cato som slaveholder

Linksamling: Under alle forløb har eleverne haft adgang til følgende hjemmesider:
Ordbogen.com
ordnet.dk
ABC-Ordbogen
Oxford English Dictionary
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forestillinger om det gode samfund i det 20. årh.

Forestillinger om det gode samfund i det 20. århundrede:
Det overordnede emne er ”Forestillinger om det gode samfund i det 20. århundrede”. Det 20. århundrede (1901–2000) er ofte blevet kaldt ekstremernes århundrede, præget af krige, revolutioner og ideologiske konflikter. Perioden omfatter bl.a. Første Verdenskrig, den russiske revolution, mellemkrigstidens økonomiske kriser, Anden Verdenskrig, Holocaust og den kolde krig. Konflikterne udspringer af konkurrerende forestillinger om det gode samfund, hvor ideologier som liberalisme, kommunisme og fascisme kæmper om dominans. Forløbet undersøger, hvordan disse idealer former staters handlinger – og hvilke menneskelige omkostninger de medfører.

Forestillinger om det gode samfund kommer ikke kun til udtryk gennem de store ideologiske systemer, men også gennem nationale og sociale projekter. I en dansk kontekst belyses dette gennem Genforeningen i 1920, som afspejler nationale forestillinger om folk, demokrati og selvbestemmelsesret efter Første Verdenskrig, samt gennem udviklingen af velfærdsstaten, der repræsenterer en socialdemokratisk vision om det gode samfund baseret på lighed, social sikkerhed og statsligt ansvar for borgernes velfærd. Disse eksempler viser, hvordan forestillinger om det gode samfund omsættes i konkrete politiske og samfundsmæssige løsninger.

Forløbet har desuden fokus på krigsførelsen i det 20. århundrede, med særligt blik på Første Verdenskrig som eksempel på en industriel massekrig. Eleverne arbejder med skyttegravskrigen som en stillingskrig præget af manglende bevægelse, hvor nye våbentyper som artilleri, maskingeværer, gas og tidlige kampvogne gør krigen ekstremt dødbringende uden at skabe gennembrud. Gennem kropslige og sceniske øvelser erfarer eleverne, hvorfor fronten ligger fast, og hvorfor det ofte er farligere at bevæge sig end at blive i skyttegraven. Forløbet perspektiverer dette til udviklingen af blitzkrieg, hvor integrationen af våben som kampvogne, fly, artilleri og infanteri har til formål at skabe bevægelse, hurtige gennembrud og større militær effekt. Dermed belyses sammenhængen mellem teknologisk udvikling, militær strategi og samfundets forestillinger om krig, stat og menneskeliv.

Indhold:
Første Verdenskrig og Versaillestraktaten
Dokumentarserien Anden Verdenskrig i farver: Vejen til sejr, afsnit 1 om Blitzkrieg og afsnit 6 om D-dag Netflix, 2010
Genforeningen i 1920 - nationale forestillinger om folk, demokrati og selvbestemmelse i kølvandet på krigen.
Kommunisme
Den russiske revolution og Sovjetunionen
Verdenskrise i USA
Mellemkrigstiden - fascismen og nazismen
Fra fattighjælp til den danske velfærdsstat - socialdemokratiets forestilling om det gode samfund gennem lighed, sociale rettigheder og statsligt ansvar.
Jødepolitikken og Holocaust
Anden Verdenskrig
Den Kolde Krig

Fremstillingsmateriale:
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie 1750-1945 s. 163-177, 201-208, 229-247, 254-256, 269-271, 277-285, 296-298.
Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, s. 185-189, 232-262
Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Verden i nyeste tid, s. 15-26, 26-34, 107-111, 112-124.
Kai Otto Barner: s. 87-90, 159-160


Kilder:
Keynes om freden, 1919
Kilder om genforeningen: Jomfru Fanny om genforeningen, 1808-1901, Politiken, 14. juli 1920, Fyns Venstreblad 15. juli 1920, Hans Jensen: Den politiske udvikling mellem verdenskrigene 1943, Arveprins Knuds erindringer 1954 og Otto M. Zander, 1975.
Stéphane Courtois:  uddrag fra "Den sorte bog", 2002
Ordre fra Lenin om undertrykkelse af kulakker, 1918
Stalin-tale om industrialisering 1930
Hoovers State of the Union-tale til Kongressen den 2. december 1930
F.D. Roosevelts Firesidechat 1934
Uddrag af Mein Kampf, 1924
Uddrag af Mussolini om Italien, 1922
Appeasement: Chamberlain d. 3. oktober 1938
Appeasement: Churchills tale d. 5. oktober 1938
Uddrag af P. A. J. P. Taylor, 1961
Uddrag af H. Trevor-Roper, 1961
Den tyske historiker Alfred Schickel, 1998
George Bush: Vi vandt Den Kolde Krig, 1992

Linksamling: Under alle forløb har eleverne haft adgang til følgende hjemmesider:
Ordbogen.com
ordnet.dk
ABC-Ordbogen
Oxford English Dictionary
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kronologiforløb

Kronologi- og repetitionsforløb:
Miniforløbet om kulturmøder og Vestens dominans er både et mini- og repetitionsforløb. Det indledes med et modul, hvor eleverne arbejder med historiens overordnede periodisering. De opnår viden om, at historien ofte inddeles i følgende perioder:
• Antikken (ca. 800 f.Kr. – 500 e.Kr.)
• Middelalderen (ca. 500–1500)
• Renæssancen (ca. 1400–1600)
• Industrialisering og revolution (ca. 1700–1900)
• Det 20. århundrede
I arbejdet med antikken opnår eleverne viden om Grækenland, der forbindes med udviklingen af demokrati, filosofi og videnskab, samt om Romerriget, der videreførte og udbredte idéer om lovgivning, sprog og kultur i store dele af Europa.
I middelalderen lærer eleverne om den katolske kirkes centrale magtposition i samfundet og dens indflydelse på både viden, politik og hverdagsliv. Troen spillede en afgørende rolle, og frelsen gennem Gud var et grundlæggende omdrejningspunkt for menneskers livsforståelse.
I renæssancen arbejder eleverne med genopdagelsen af antikkens idéer. Mennesket og videnskaben kom i centrum, og perioden var præget af nysgerrighed, opdagelsesrejser og nye erkendelser.
I perioden om industrialisering og revolution opnår eleverne indsigt i, hvordan industrialiseringen forandrede arbejds- og levevilkår, særligt i byerne. Samtidig skabte politiske revolutioner nye forestillinger om frihed, rettigheder og demokrati. I samme periode udvidede europæiske magter deres indflydelse gennem imperialisme, hvilket fik stor betydning for kulturmøder og magtforhold globalt.
I arbejdet med det 20. århundrede opnår eleverne viden om de to verdenskrige, der rystede verden og ændrede de globale magtbalancer. Den kolde krig delte verden i en østlig og en vestlig blok, men perioden var også kendetegnet ved nye idéer om internationalt samarbejde, fred og menneskerettigheder.
Det skal understreges, at disse perioder og begivenheder tidligere er blevet behandlet i særskilte forløb. I denne sammenhæng fungerer forløbet derfor som repetition og perspektivering med særligt fokus på kulturmøder og Vestens dominans.
________________________________________
I løbet af uddannelsen har eleverne arbejdet med følgende emner:
1. Besættelsestiden
2. Holocaust og andre folkedrab
3. Kina med fokus på Mao og Deng
4. USA og amerikansk selvforståelse
5. Vikingetid
6. Renæssance med fokus på reformationen
7. Fra trone til fabrik: kampen for frihed
8. Romerriget
9. Forestillinger om det gode samfund i det 20. århundrede
Eleverne inddeles i ni grupper. Hver gruppe arbejder med et af de gennemførte forløb. Opgavens mål er at udarbejde fælles noter til hele klassen med udgangspunkt i det overordnede tema ”kulturmøder og Vestens dominans”.
Grupperne skal udfylde et fælles dokument, som både dækker baggrundsviden og de kilder, der tidligere er blevet analyseret med fokus på, hvordan kulturmøder og Vestens dominans kommer til udtryk i de behandlede emner.
Forløbet afsluttes med fremlæggelser for hele klassen, hvor gruppernes arbejde samles og perspektiveres i en fælles opsamling.

Linksamling: Under alle forløb har eleverne haft adgang til følgende hjemmesider:
Ordbogen.com
ordnet.dk
ABC-Ordbogen
Oxford English Dictionary
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer