Holdet 3f SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Thomas Nygaard
Hold 2023 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Medborgerskab
Titel 2 Politik 1: Ideologier, partier og vælgere
Titel 3 Politik 2: Valg, system, magt og medier
Titel 4 Metoder i samfundsfag + skr. samfundsfag
Titel 5 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 6 Ulighed i velfærdsDanmark
Titel 7 Økonomi 1: Økonomiske sammenhænge
Titel 8 Samfundscup: Arbejde
Titel 9 Økonomi 2: Globalisering og handel
Titel 10 International Politik og dansk udenrigspolitik
Titel 11 Køn, kønsroller og ligestilling
Titel 12 Indvandring og integration
Titel 13 Eksamenstræning - og info

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Medborgerskab

Beskrivelse af forløbet:
Forløbet sigter efter at introducere eleverne til alle tre samfundsfaglige discipliner (politik, sociologi og økonomi). Dette gøres inden for det overordnede tema medborgerskab. Medborgerskab skal i dette grundforløb forstås en smule bredere end den snævre definition, vi finder i politologi med myndiggørelse, mægtiggørelse og T. H. Marshalls rettigheder. Medborgerskab handler her om danske borgeres pligter og rettigheder i samfundet, borgernes deltagelse, sociologiske årsager til og økonomiske konsekvenser af deltagelse/ikke-deltagelse og medborgerskab/modborgerskab.

Politik (modul 1-3) introducerer deltagelse, demokrati og pligter/rettigheder. Sociologi (modul 4-6) har et fokus på national identitet, identitetstyper (Eriksen) og anerkendelse (Honneth). Her skal anerkendelse forstås som en forudsætning for evnen og lysten til at deltage i samfundet som en god medborger. National identitet samt (indvandrers) identitetstyper skal ses i lyset af national sammenhængskraft, der både er en forudsætning for og en konsekvens af medborgerskab. Økonomi (model 7-9) behandler centrale begreber om velfærdsstaten, dens udfordringer samt konkurrencestaten. Med afsæt i T. H. Marshalls sociale rettigheder påstås det her, at mens disse rettigheder sikres af velfærdsstaten i Danmark er de en forudsætning for medborgerskab på et helt fundamentalt plan. Det afsluttende modul  søger at bringe alle tre discipliner i spil.

Forløbet opfylder læreplanens krav til samfundsfagsgrundforløbet i STX: "I grundforløbet skal undervisningen tilrettelægges som et tema med inddragelse af sociologi, politik og  konomi og med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data. De tre discipliner skal så vidt muligt indgå med lige stor vægt."

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer


Lektion 1: Borger i Danmark
Lektion 2: Demokratiformer -og opfattelser
Lektion 3: Medborgerskab
Lektion 4: National identitet
Lektion 5: Integration og anerkendelse
Lektion 6: Modborgere i Danmark
Lektion 7: Velfærdsstaten
Lektion 8: Velfærdsstatens udfordringer
Lektion 9: Konkurrencestaten


Kernestof:
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- kvantitativ og kvalitativ metode

Kernestof:
P. Brøndum mfl, Luk samfundet op, 3.udg., s. 46-53, 127-131, 147-154, 201-214, 216-220

Supplerende stof:
Artikel - Undervisningsminister Merete Riisagers besøg på Ørestad Gymnasium, 13. april 2019.docx
Intro-PP til grundforløb i samf.pptx
Artikeluddrag - Alexander troede aldrig, han ville blive til noget. En skolelærer blev hans redning (31. jan. 2018).docx
Bilag 1-4 - Modborgerskab.docx
Diverse tekster og statistikker, se vedhæftede filer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik 1: Ideologier, partier og vælgere

Politikforløb, der først introducerer til de tre klassiske ideologier, ideologiske forgreninger, fordelings- og værdipolitik. På baggrund heraf har eleverne arbejdet med de danske poltiske partier, deres ideologi og mærkesager, og har lavet paneldiskussion på klassen.

Endelig har forløbet handlet om partityper, partiadfærd (Molin, Downs og Strøms teori), politiske skillelinjer (fordelings- og værdipolitik) og teori om vælgeradfærd (Columbia-skolen, Michigan-modellen, rationelle teorier - Downs, issuevoting - nærhed eller retning) samt forskellige vælgertyper, som vi har brugt til at analysere aktuel dansk politik

Kernestof:
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Faglige mål:
argumentere for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog




Hvad er politik, og hvordan fungerer det politiske system?
Politiske ideologier
Politiske skillelinjer
Fordelings-og værdipolitik
Politiske partier - gruppeprojekt (3 moduler)
Populisme
Identitetspolitik
Partiadfærd
Vælgeradfærd


Kernestof:
Jesper H. Rasmussen, "Politikkens kernestof", side 18-97, forlaget
Columbus, 2021

Supplerende materiale:
TV-dokumentar om Nye Borgerlige og Pernille Vermund (CFU):
"Vermund og kampen om højrefløjen",Udgiver: DR2
Udgivelsesår: 2019, TV Dato: 17-12-2019, Spilletid: 45 min.
DR-dokumentaren "Partier i Brand - Det konservative Folkeparti" (sendt på dr.dk i november 2023, 29 min.)
Dokumania, Capitol-angrebet indefra, fire timer der ændrede USA
Udgiver: DR2, Udgivelsesår: 2021, 89 min.
TV-udsendelse om Enhedslisten (Deadline 28/8-23, 27 min.).
Ekskursion 3 dage til Kbh. uge 41 2024: Besøg i Folketinget hos Torsten Gejl fra Alternativet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 33,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik 2: Valg, system, magt og medier

Faglige mål:

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.



Kernestof:
Jesper H. Rasmussen, "Politikkens kernestof", side 8-17, 98-187, forlaget
Columbus, 2021

Supplerende materiale:
Foredrag fra AU den 30/4-25: Livestream:
"Magtudredningen 2.0"
Foredrag med Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab, AU.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 22,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Metoder i samfundsfag + skr. samfundsfag

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier  
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Kernestof:
Vibeke A. Petersen mfl., side 20-24, 35-42, 144-146 i "Metodebogen", Columbus, 1.udg. 2018.
Marie B. Carlsen, side 8-151 i "Sådan skriver du i samfundsfag", Columbus, 1.udg. 2021.
Morten H. Thorndal, side 26-35 i "Sociologiens kernestof", Columbus, 1.udg. 2022.
"Excel i samfundsfag" (hjemmeside med gode råd, små video-eksempler mv.), se vedhæftet fil.
"Guide til empiriske undersøgelser i samfundsfag" (se vedhæftet pdf-fil: Morten Maagaards metodepapir (1.udg. 2025, 7 sider) udleveret til eleverne).
Tilladte ordbøger, se vedhæftet fil. Høretelefoner er også tilladt til den skr. prøve, forudsat at høretelefonerne ikke har indbygget kommunikationsudstyr.

Diverse hjælpefiler vedr. metode og skriftlighed udleveret til eleverne, se vedhæftede filer nedenfor.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Der er arbejdet med bl.a. samfundstyper: traditionelle, moderne samt især det senmoderne samfund. Teori om det senmoderne samfund omfatter: A. Giddens, T. Ziehe, U. Beck samt H. Rosa.
Der lagt vægt på vægt på socialisering i form af normer, roller, primær og sekundær socialisering samt dobbeltsocialisering.
I forhold til de sociale medier er der også brugt aspekter af Goffmanns teori om backstage/frontstage, hvor vi også kort inddrager Meyrowitz.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- ligestilling

Faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler



Hvad er sociologi?
Når vi mødes med andre
Sociologisk metode
Hvem er jeg? - om individet i det senmoderne samfund:
Giddens
Anerkendelse i det senmoderne samfund:
Honneth
Hartmut Rosa
Sociale mediers betydning for det senmoderne individ
Når det private bliver offentligt: Goffman
Familien i det senmoderne samfund


Kernestof:
Morten H. Thorndal, "Sociologiens kernestof", side 10-63, 76-117, forlaget Columbus, 2021


Supplerende materiale:
TV-dokumentaren "Alt for kliken", 35 min.
TV-dokumentaren "TikTok-familien fra Hollywood", 25 min.
Marie Berg Carlsen,  "Sådan skriver du i samfundsfag", side 35-42 , 144-146, forlaget Columbus, 2021.
Vibeke A. Petersen mfl.,   "Metodebogen",  side 20-24, 37-42., forlaget
Columbus, 2021.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ulighed i velfærdsDanmark

Sammenhængskraft og skillelinjer i Danmark, herunder
- de "forestillede fællesskaber"
- danskernes opfattelse af, hvad sammenhængskraft er
- det ulige Danmark - om de etniske og geografiske parallelsamfund
- at skabe sammenhold i en gruppe af individualister - om Talcott Parsons
- det moderne samfunds funktioner - AGIL-systemet
Danmark - lighedens samfund? Om ulighed og fattigdom
- Hvad er økonomisk ulighed?
- Er ulighed et problem?
- Teoretiske perspektiver på ulighed (funktionalisme vs. konfliktteori)
- Er ulighed det samme som fattigdom?
Frit valg på alle hylder? Om social arv i Danmark
- Social arv: Bourdieu samt Morten Ejrnæs.

Hvorfor har vi en velfærdsstat?
Hvad er en velfærdsstat?
Forskellige velfærdsmodeller
Velfærdsstatens serviceydelser
Omfordeling via overførselsindkomster
Velfærdsstatens udfordringer
Konkurrencestaten


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare  og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:
-  social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data



Kernestof:
Morten Hansen Thorndal, "Sociologiens kernestof", Columbus, 1.udg. 2021, side 118-130, 144-175.
Jakob Graves Sørensen, "Økonomiens kernestof", Columbus, 1.udg. 2021, side 140-153.
P. Brøndum mfl., "Luk samfundet op", 3.udg., Columbus, side 216-220.

Ekskursion 3 dage til Kbh. uge 41 2024: Besøg hos AE: Foredrag om ulighed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økonomi 1: Økonomiske sammenhænge


Forløbet tager udgangspungspunkt i at forstå de grundlæggende økonomiske sammenhænge med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb, konjunkturbevægelser og samfundsøkonomiske mål.

Vi har set på markedets betydning, herunder efterspørgsel, udbud og prismekanismen. Vi har desuden set på statens muligheder for at føre økonomisk politik i form af finanspolitik. Herunder har vi arbejdet med de muligheder og begrænsninger der ligger i vores aftaler i EU.

Ubegrænsede behov, men knappe ressourcer
Danmarks velstand og vækst
Økonomiske mål
Det økonomiske kredsløb
Forsk. økonomiske systemer
Forsyningsbalancen
Konjunktursvingninger
Markedsmekanismen
Makroøkonomiske teorier
Økonomisk vækst, velstand og nationalregnskab
Beskæftigelse og arbejdsmarked
Den offentlige sektor og finanspolitik
Skat i Danmark
Pengeinstitutter, pengepolitik og inflation
Bæredygtig vækst: Økonomi og natur
Betalingsbalancen, udenrigshandel og konkurrenceevnepolitik

Faglige mål:
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf



Kernestof:
Jakob Graves Sørensen, "Økonomiens kernestof", Columbus, 1.udg., 2021, side 8-139, 154-207
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Samfundscup: Arbejde

Landsdækkende innovations-projekt (konkurrence) forår 2025:

2 indledende moduler med foredrag fra 2 arbejdsforskere fra SDU (fysisk foredrag på Viborg Katedralskole) og Statens Center for arbejdsmiljø (online-foredrag).

Derefter 8 modulers gruppe-projektarbejde og 2 modulers fremlæggelse i VK-skolefinalen af hver gruppes individuelle projekt under fællesemnet "arbejde".

Hver gruppe vælger selv om fællesemnet "arbejde" skal behandles ud fra en sociologisk, økonomisk eller politologisk vinkel.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi



Kernestof:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomi 2: Globalisering og handel

Faglige mål:
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Vi har bl.a. kigget på:
Betalingsbalance, udenrigshandel og konkurrenceevnepolitik
Den globaliserede økonomi
EU's økonomiske integration

Kernestof:
Jakob Graves Sørensen, "Økonomiens kernestof", Columbus, 1.udg., 2021, side 188-236
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International Politik og dansk udenrigspolitik


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Kernestof:
Jacob Graves Sørensen, "International Politiks Kernestof", 1.udg., 2024, Columbus, side 8-61, 64-166, 170-207, 210-238.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 61,00 moduler
Dækker over: 61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Køn, kønsroller og ligestilling

Med afsæt i forskellige teorier om køn har klassen arbejdet med empirisk materiale om kønsroller og ligestilling i socialiseringsprocessen, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-  ligestilling mellem kønnene

Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Kernestof:
Morten Hansen Thorndal, "Sociologiens Kernestof", 1.udg., 2021, Columbus, side 176-191
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Indvandring og integration

Forløb om indvandring og integration, primært i Danmark. Emnet er behandlet ud fra primært en sociologisk vinkel.
Der er arbejdet med teori om kulturforskelle, om anerkendelse, om identitetsformer hos unge indvandrere. Desuden har der været fokus på integrationsformer (integration, assimilation og segregation). Vi har kort talt om begreberne modborgere og radikalisering.

Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Kernestof:
Morten Hansen Thorndal: Sociologiens kernestof, Columbus: side 50-51, 192-205, 222-236
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer