Titel
2
|
Religionskritik
Religionskritik:
Religioner har altid været genstand for kritik, lige siden de første religioner opstod. Religionskritikere kan både være subjektive og objektive, saglige eller usaglige, derfor er et af de overordnede mål, at eleverne skal være i stand til at skelne mellem kritik baseret på fordomme og kritik baseret på viden og refleksion. For at kunne reflektere over religionskritik, er det nødvendigt at forstå, hvorfor mennesker er religiøse. Eleverne har derfor anvendt de fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse til tekstanalyse. De har bl.a. erkendt, at der er mange forskellige grunde til at blive religiøs, og at det ikke altid handler om religionens indhold, men i høj om dens funktion.
Oplysningstiden fandt sted fra slutningen af det 17. århundrede til slutningen af det 18. århundrede og fremmede en kritisk tilgang til religion og religiøse institutioner, derfor har eleverne også arbejdet med sekulær etik, som ikke involverer Gud såsom pligt- og konsekvensetik. Disse etiske teorier blev brugt i analysen af etiske problemstillinger som waterboarding, aktiv dødshjælp og selvkørende biler.
Oplysningstidens kritiske syn på religion inspirerede de klassiske og største religionskritikere: Friedrich Nietzsche, Karl Marx og Ludvig Feuerbach, men de udviklede hver især deres unikke perspektiver og kritikpunkter af religion. Eleverne har efterfølgende læst og analyseret filosoffernes tekster.
Et centralt argument mod religion er tilstedeværelsen af ondskab, derfor har eleverne brugt Lars Svendsens fire former for ondskab - den dæmoniske, den instrumentelle, den idealistiske og den dumme ondskab til at analysere et videoklip om en toårig pige, der blev påkørt i Kina i 2012, samt sagen om en indisk pige, der blev gruppevoldtaget i 2012. Mødet med det onde kan friste mennesket til at tvivle på Guds eksistens, hvilket har ført til, at eleverne også har arbejdet med teodicé-problemet. Forløbet blev afsluttet med en undersøgelse af ateisme, der ligesom religionskritik kan været baseret på fordomme og viden. Eleverne har specifikt undersøgt, om ateisme kan udvikle sig til en ekstremistisk og fundamentalistisk bevægelse på linje med religioner.
Fimme-model:
1. Formål:
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- redegøre for og anvende de fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er eller bliver religiøse.
- opnå viden om den klassiske religionskritik: Friedrich Nietzsche, Karl Marx og Ludvig Feuerbach
- anvende sekulæretik herunder pligt- og konsekvensetik i etiske diskussioner.
- redegøre og anvende Lars Svendsens fire former for ondskabstypologier i tekstanalyse og videoklip.
- forståelse for hvordan samfundets normer og værdier former borgerne.
- fortolke og vurdere problemstillinger ud fra sekulære og religionskritiske synsvinkler.
- indblik i centrale argumenter i den ateistiske religionskritik.
- bevidste om forskellen mellem kritik, der hviler på fordomme og kritik, der hvilken på viden, refleksion og respekt for andre mennesker.
2. Indhold:
- fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse.
- klassisk religionskritik: Feuerbach, Marx og Nietzsche.
- sekulariseret etik: pligt-etik og konsekvensetik.
- ondskabstypologierne: den dæmoniske, den instrumentelle, den idealistiske og den dumme ondskab.
- téodicé og håndtering af problemstillingen.
- ateisme.
3. Metode:
- klasse-, gruppe-, og pararbejde samt individuelt arbejde (socialformer)
- tekst-, billed- og videoanalyse, klasse-diskussion, spil om etik, tankekort, ordsammensætning m.m. (arbejdsformer)
4. Materiale:
- Ludwig Feuerbach: Religionens væsen 1851
- Karl Marx: Religion er folkets opium 1844
- Friedrich Nietzsche: Det gale menneske 1882
- Egoisme eller næstekærlighed på bjerget, 2006
- Voldtægten i Indien, 2013
- Etisk dilemma: Skal førerløse biler ofre passageren eller fodgængeren? 2006
- Lars Fr. H. Svendsen: Ondskabens filosofi 2001
- Videoklip om Yue Yue, 2011
- Andeasen m.fl.: Religion og kultur - en grundbog, Systime 2005
- Jes Nysten: Religionskritik og ny teologi, Gjellerup & Gad 1984
- Dorthe Enger: Religionskritik, Systime 2013
- Richard Dawkins, Opgør med Gud, 2006
5. Evaluering:
VK’s spørgeskema
|