Holdet 2023 re/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Cilia Thybo Hoffmann
Hold 2023 re/d (2d re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Islam
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Buddhisme
Titel 4 Sikhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Islam

Forud for islamforløbet havde klassen tre moduler om de grundlæggende elementer ved religionsfaget:
1. Religionfagets metoder: Religionsfænomenologi og Indefra-udefra-perspektiv.
2. Vi definerede begrebet MYTE således: ”En myte er en fortælling fra urtiden, løsrevet i tid og rum. Myten kan tolkes ind i og give mening i nutiden.”
3. Ninian Smarts model med 7 dimensioner og ritualteori (funktion, tid og faser) blev introduceret.

I islamforløbet arbejde vi med centrale temaer i islam. Formålet med forløbet er at kunne redegøre for grundlæggende sider ved islam, og se islam i et både dansk og globalt perspektiv. I arbejdet indgår primære tekster fra koranen, sekundære tekster om islam som religion samt aktuelle dokumentarklip om bl.a. islamiske retningers holdning til fx homoseksualitet og tørklæde, herunder kort om islamisk feminisme som eksempel på islamisk udtryk i nyeste tid.

Centrale temaer og teorier
- Islams 5 søjler, jihad som ”den 6. søjle” samt de 6 trosartikler
- Sharia som fundament for islam.
- Ritualteori (Funktion, Tid og Faser)
- Gudsbilledet i islam
- Islamisk feminisme (Sherin Khankan som kvindelig imam)
- Muhammeds liv og islams tilblivelse
- Koranen rolle og opbygning. Herunder analyse af Al Fahia – Åbningssuraen i Koranen
- Kort om retningerne shia og sunni
-Traditionel og moderne sharia. Herunder div. fatwaer udstedt af en mufti
- Hjärpes model. Herunder forskellige typer af islam eksemplificeret fra forskellige dokumentarklip.


Faglige mål (jf. bekendtgørelsen)
- Redegøre for væsentlige sider af islam.
- Formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund primært i en dansk kontekst
- Fortolke religiøse synspunkter ud fra en religiøs selvforståelse såvel som ud fra en sekulær og religionskritisk synsvinkel (indefra vs. Udefra-syn)
- Redegøre for religionsfænomenologiske begreber (fx myter, forskellige typer ritualer, kosmologi, eskatologi, antropogoni m.v.)
- Perspektivere til centrale temaer fra andre religioner, vi har arbejdet med: Kristendom, herunder Jehovas Vidner, og Buddhisme.

Materiale: Islam og muslimerne af Jens Forman (2011), SYSTIME. Lærebogen har været udleveret til eleverne i fysisk form.
Artikler/andet materiale
Fatwaer: ”billeder og tegninger på børnetøj” og ”Må man være iført Nike-mærketøj, når Nike er navnet på en græsk gudinde?”

Kilder fra koranen
Åbningssuraen. Desuden har eleverne  fået koranen udleveret i et modul, og har dermed læst i den fysiske udgave (Ellen Wulffs danske oversættelse).

TV-klip:
1. ”Helvedes homo – en muslim springer ud”: Helvedes homo - en muslim springer ud: Sæson 1 – 2. episode | DRTV
2. ”Muslimske pigers dagbog”: https://www.dr.dk/drtv/se/muslimske-pigers-dagbog_110065
3. ”Vold og kontrol bag sløret”: https://www.dr.dk/drtv/se/vold-og-kontrol-bag-sloeret_-sammen-er-vi-staerkere_322434
4. Klip fra Deadline med interview af Khan Khan om sharia (15.12.2017)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kristendom

I dette forløb har vi arbejdet med centrale temaer i kristendom. Formålet med forløbet er at kunne redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, og se kristendom navnlig i dens danske fremtræden. I arbejdet indgår primære tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, nutidige artikler og aktuelle dokumentarklip samt podcasten "Biblen Leth fortalt".


Centrale temaer og teorier der er gennemgået i undervisningen:
- Myte, herunder skabelsesmyte, problemmyte, løsningsmyte og kunne se eskatologiske eller apokalyptiske træk i en myte.
- Frelse- vs. lovreligion
- Forholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, herunder jødedom overfor kristendom
- Gudsbillede i både GT og NT
- Fænomenologisk analyse af trosbekendelsen
- Bibelen som helligtekst og Paulus som kristendommens grundlægger
- Bjergprædikenen, herunder forståelse for det dobbelte kærlighedsbud, radikale etik og den gyldne regel.
- Den historiske Jesus sat overfor forskellige fremstillinger af Jesus (som messias, politisk reformator, lidende, sejrende…) Herunder tanken om jesu to naturer/to-naturs-læren
- Kort om Martin Luther.
- Kirkefløje (IM, folkekirken og frikirken). Begreber: Investeringskristne vs. Provokationskristne  
- Jehovas vidner, herunder  gudsbillede, missionsarbejde, dommedag og leveregler.

Ekskursion:
Vi har besøgt Viborgs katolske kirke og haft besøg af to unge fyre fra KFS


Faglige mål (jf. bekendtgørelsen):
- Redegøre for grundlæggende sider ved kristendommen, herunder dens nutidige skikkelse i Danmark
- Formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente samt problemstillinger og udvikling i moderne folkekirkekristendom i Danmark
- Analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale til andre religioner vi har arbejdet med, fx islam og buddhisme
- Fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger ud fra en religiøs selvforståelse såvel som ud fra et sekulært synspunkt (indefra vs. udefra-syn)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Buddhisme


I dette forløb har vi arbejdet med centrale temaer i buddhisme. Formålet med forløbet er at kunne redegøre for grundlæggende sider ved buddhisme, og se buddhisme i en både oprindelig og nutidig dansk kontekst. I arbejdet indgår få primære religiøse tekster, sekundære tekster om buddhisme som religion samt videoklip  om buddhismens grundtræk.

Centrale begreber og temaer
- Samsara, Karma og Nirvana samt forbindelsen imellem disse.
- Buddhalegenden og Buddhas betydning
- Bodhisattva
- Dukkha
- Askese
- Dharma
- De 3 juveler
- Benarestalen, herunder De 4 ædle sandheder og Den 8-ledede vej
- Sangha
- Sila
- Buddhistiske retninger: Theravada, Mahayana +Vajrayana
- Synkretisme
- Immigrantbuddhisme vs. Konvertitbuddhisme
- Meditation som en form for bøn og et fast ritual i buddhisme


Faglige mål (jf. bekendtgørelsen)
- Redegøre for væsentlige sider af buddhisme
- Kunne forklare centrale begreberne
- Fortolke religiøse synspunkter ud fra en religiøs selvforståelse såvel som ud fra en sekulær og religionskritisk synsvinkel (indefra og udefra-syn)
- Redegøre for religionsfænomenologiske begreber (fx myter, forskellige typer ritualer, kosmologi m.v.)
- Perspektivere til centrale temaer fra andre religioner, vi har arbejdet med: Kristendom og Islam


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sikhisme

Forløbet tager udgangspunkt i et innovativt projekt: Eleverne har i grupper planlagt og afholdt undervisning i emner om sikhisme. Forløbet om sikhisme er baseret på uddrag af udvalgte kapitler i lærebogen fra Systime "Sikhisme" (2019) af Stine Ballisager og Ann-Louise Ljungcrantz.

Centrale begreber og teorier fra sikhismeforløbet:

- Guru Nanak og sikhismens oprindelse: Sikhisme er en blanding af islam og hinduisme (synkretisme). Sikhisme er grundlagt i Guru Nanak i ca. år 1500. Guru Nanak er den første guru, og siden ham følger 10 andre. Den sidste og 11. guru er Gobindh Singh, som findes i bogform. Bogen skal behandles meget respektfuldt, fordi den ses som en Guru.

- Adi Granth /Guru Grant Sahib: Bogén (sahib = et indefra-syn). Den 11. guru og eneste nulevende og sidste guru.

- Verdensbillede: Cyklisk med samme idé om samsara og karma som i buddhismen. Inspireret af hinduisme.

- Gudsbillede: Ek Onkar. En omnipresent gud der både er udenfor os selv og i os selv; et hvert menneske rummer noget godt, som er gud, og derfor er gode handlinger det bærende i sikhisme.

- Waheguru: Guden. (gud har flere navne). Bruges til meditation, ved at gentage ordet, for at nærme sig gud.

- Haumai: Selvoptagethed/egoisme. En stor synd i sikhisme.
- Hukam: Udtryk for guds vilje. Det modsatte af Haumai.
- Seva: Frivilligt arbejde (ortopraksi). Dette er vejen til frelse, som er løsrivelse fra samsara. Italesættes også som den indre gud.
- Mukti: Frelse (seva = vejen til frelse)
- Maya: slør der slører for at opnå hukam og gøre det gode.
- Gurdwaraen:  Sikhernes "kirke"; døren til deres helligsteder. Også døren til gud
- Rahid: Regler man skal følge.

- Sikhisme i diasporaen viser at religionen er fleksibel og tilpasser sig nye, moderne lande. Sikhisme i diasporaen er kendetegnet ved mere vestlige værdier såsom at LGBT+ personer også er ligestillede, ligesom ligestilling mellem kønnene er vigtigt i den oprindelige sikhisme og sikhisme i Indien. Her kan sikher skrue op eller ned for eksterne religiøse markører. Cyper-sikhisme på nettet kan medføre fundamentalisme, men det kan omvendt også støtte assimilation, da sikher lettere kan finde fællesskaber, der opmuntrer til tilpasning til det omgivne samfund, på nettet.
Turbanen er synlig identitetsmarkør i diasporaen.

- Ortodoksi = den rette tro. Ortopraksi = handlingsorienteret praksis/ den rette handling.

- Ritualteori: Funktion, tid og faser (modul 3 og 4): Navngivning, bryllup og begravelse

- De 5 K'er: Uklippet hår (Kesh), Kam (kangha), Kara (armbånd), underbukser (kachera), dolk (Kirpan).
- De 5 tyve: Egoisme, begær, vrede, grådighed, tilknytning
- De 5 dyder: Sandhed, medfølelse, tilfredshed, ydmyghed, kærlighed.

Grupperne arbejder med følgende emner, som klassen undervises i og som forløbet er struktureret efter:

- Guru Nanak og Sikhismens oprindelse
- sikh-identitet og turbanen
- sikhernes helligskrifter
- centrale forestillinger
- sikhernes hellige skrifter
- helligheder, ritualer og religiøse fester
- sikhisme i diasporaen
- køn, seksualitet og ligestilling i sikhisme.

Uddrag af ovenstående kapitler fra bogen er givet som pensum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer