Holdet 2023 re/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Maria Tran
Hold 2023 re/u (2u re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion
Titel 2 Religionskritik
Titel 3 Buddhisme
Titel 4 Islam som minoritetsreligion i Danmark
Titel 5 Kristendommen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion

Introduktion til Religion:

Dette korte introduktionsforløb strækker sig over 5 moduler og har til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af centrale dele af  religionsfaget samt forberede dem til metodisk arbejde i de enkelte forløb.

Eleverne præsenteres for Ninian Smarts religionsdefinition,  Podemann Sørens ritual-myte-model og Arnold Van Genneps ritualmodel, samt de fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse. Desuden introduceres eleverne til centrale faglige begreber til tekstanalyse, såsom indefra (emic) - udefra (etic) synsvinklen, elite (ekspert) -mainstream (lægmand), maksimalisme - minimalisme, os (inklusiv) og dem (eksklusiv), essentialisme og socialkonstruktivisme.

Yderligere lærer eleverne begreber som myte, ritual, hellig, profan, monoteisme, polyteisme, ateisme, urtid, kosmos, apokalypse, kanon, askese, eskatologi, helgen, martyr, axis mundi, sekularisering osv.  

Dette forløb sigter således mod at give eleverne et solidt fundament for metodisk arbejde i de efterfølgende forløb.

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Lene Madsen & Sofie Reimick: Grundbogen til Religion C, s. 245-248, s. 251-258, s. 261-269.

FF4: Forløb om "Natur og religion" i Religion C og Engelsk B

Efter introduktionsforløbet gennemføres FF4-forløbet med fokus på emnet "Natur og religion" i fagene Religion C og Engelsk B. I forløbet arbejdes der med at opnå viden om forholdet mellem natur og religion, med særligt fokus på, hvordan en herskerattitude over for naturen kommer til udtryk i de abrahamitiske religioner.

Desuden forventes det, at følgende begreber anvendes i arbejdet med tekstanalyse:

Antropocentrisme: Hvad kan verden gøre for mig?
Økocentrisme: Hvad kan jeg gøre for verden?
Animisme: Naturen er hellig

I løbet af forløbet bliver følgende tekster læst og analyseret:

Første Mosebog, kap. 1, vers 26-31: Skabelsesberetningen
Første Mosebog, kap. 3, vers 17: Syndefaldet
Første Mosebog, kap. 9, vers 1-3: Syndfloden
Jens Andre Herbener: Vores konsumerisme er en dommedagsreligion (2016)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Religionskritik

Religionskritik:

Religioner har altid været genstand for kritik, lige siden de første religioner opstod.  Religionskritikere kan både være subjektive og objektive, saglige eller usaglige, derfor er et af de overordnede mål, at eleverne skal være i stand til at skelne mellem kritik baseret på fordomme og kritik baseret på viden og refleksion. For at kunne reflektere over religionskritik, er det nødvendigt at forstå,  hvorfor mennesker er religiøse.  Eleverne har derfor anvendt de fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er  religiøse til tekstanalyse. De har bl.a. erkendt, at der er mange forskellige grunde til at blive religiøs, og at det ikke altid handler om religionens indhold, men i høj om dens funktion.

Oplysningstiden fandt sted fra slutningen af det 17. århundrede til slutningen af det 18. århundrede og fremmede en kritisk tilgang til religion og religiøse institutioner, derfor har eleverne også arbejdet med sekulær etik, som ikke involverer Gud såsom pligt- og konsekvensetik. Disse etiske teorier blev brugt i analysen af etiske problemstillinger som waterboarding, aktiv dødshjælp og selvkørende biler.

Oplysningstidens kritiske syn på religion inspirerede de klassiske og største religionskritikere: Friedrich Nietzsche, Karl Marx og Ludvig Feuerbach, men de udviklede hver især deres unikke perspektiver og kritikpunkter af religion. Eleverne har efterfølgende læst og analyseret filosoffernes tekster.

Et centralt argument mod religion er tilstedeværelsen af ondskab, derfor har eleverne brugt Lars Svendsens fire former for ondskab - den dæmoniske, den instrumentelle, den idealistiske og den dumme ondskab til at analysere et videoklip om en toårig  pige, der blev påkørt i Kina i 2012, samt sagen om en indisk pige, der blev gruppevoldtaget i 2012. Mødet med det onde kan friste mennesket til at tvivle på Guds eksistens, hvilket har ført til, at eleverne også har arbejdet med teodicé-problemet. Forløbet blev afsluttet med en undersøgelse af ateisme, der ligesom religionskritik kan været baseret på fordomme og viden. Eleverne har specifikt undersøgt, om ateisme kan udvikle sig til en ekstremistisk og fundamentalistisk bevægelse på linje med religioner.

Fimme-model:
1. Formål:
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- redegøre for og anvende de fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er eller bliver religiøse.
- opnå viden om den klassiske religionskritik: Friedrich Nietzsche, Karl Marx og Ludvig Feuerbach
- anvende sekulæretik herunder pligt- og konsekvensetik i etiske diskussioner.
- redegøre og anvende Lars Svendsens fire former for ondskabstypologier i tekstanalyse og videoklip.
- forståelse for hvordan samfundets normer og værdier former borgerne.
- fortolke og vurdere problemstillinger ud fra sekulære og religionskritiske synsvinkler.
- indblik i centrale argumenter i den ateistiske religionskritik.
- bevidste om forskellen mellem kritik, der hviler på fordomme og kritik, der hvilken på viden, refleksion og respekt for andre mennesker.

2. Indhold:
- fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse.
- klassisk religionskritik: Feuerbach, Marx og Nietzsche.
- sekulariseret etik: pligt-etik og konsekvensetik.
- ondskabstypologierne: den dæmoniske, den instrumentelle, den idealistiske og den dumme ondskab.
- téodicé og håndtering af problemstillingen.
- ateisme.

3. Metode:
- klasse-, gruppe-, og pararbejde samt individuelt arbejde (socialformer)
- tekst-, billed- og videoanalyse, klasse-diskussion, spil om etik, tankekort, ordsammensætning m.m. (arbejdsformer)

4. Materiale:
- Ludwig Feuerbach: Religionens væsen 1851
- Karl Marx: Religion er folkets opium 1844
- Friedrich Nietzsche: Det gale menneske 1882
- Egoisme eller næstekærlighed på bjerget, 2006
- Voldtægten i Indien, 2013
- Etisk dilemma: Skal førerløse biler ofre passageren eller fodgængeren? 2006
- Lars Fr. H. Svendsen: Ondskabens filosofi 2001
- Videoklip om Yue Yue, 2011
- Andeasen m.fl.: Religion og kultur - en grundbog, Systime 2005
- Jes Nysten: Religionskritik og ny teologi, Gjellerup & Gad 1984
- Dorthe Enger: Religionskritik, Systime 2013
- Richard Dawkins, Opgør med Gud, 2006

5. Evaluering:
VK’s spørgeskema
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Buddhisme

Buddhisme

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har fokus på buddhismens tre hovedretninger: Theravada, Mahayana og Vajrayana. Eleverne får kendskab til centrale buddhistiske begreber, særligt de tre juveler, Buddha, Dharma og Sangha, herunder de fire ædle sandheder, den ottedelte vej, den 12 leddede årsagskæde. Eleverne arbejder med at forstå og forklare begrebernes sammenhæng, samt at kunne identificere dem selvstændigt i kildetekster. Eleverne arbejder desuden med menneske- og frelseopfattelsen i buddhisme, herunder sammenhængen mellem karma og nirvana. Desuden arbejder eleverne med buddhismens udvikling i mødet med Vesten: selvudvikling af jeg'et vs. selvafvikling af jeg'et. I slutningen af forløbet har eleverne også besøgt et mahaya-tempel i Tilst, hvor en nonne og en munk har lært dem at meditere.

Læringsmål for buddhismeforløbet
➢ I kan forstå og anvende centrale religionsfaglige og buddhistiske begreber i fx redegørelse, analyse og argumentation.
➢ I kan redegøre for buddhismens formative periode, mytisk og historisk set, herunder forklare hvem Gautama Buddha var.
➢ I kan forklare centrale buddhistiske begreber og praksisformer uddybende; herunder de fire ædle sandheder, menneskeopfattelsen, karma og frelseforståelse, samt nirvana og samsara.
➢ I kan vurdere, hvordan buddhisme har udviklet sig i mødet med Vesten, samt diskutere hvordan buddhisme anvendes og kan karakteriseres med vestlige øjne i dag.
Faglige mål
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi.
- Redegøre for væsentlige sider af yderligere to verdensreligioner (her: buddhisme).
- Karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale.
- Formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst.

Materialer:
Grundbogen: Horisont - grundbog i religion af Allan Ahle, Annika Hvithamar, Lene Nibuhr Andersen og Tim Jensen

Tekster:
Buddha-legenden
Benarestalen
Buddha belærer munkene om de fire grundlag for opmærksomhed
Samtalen mellem Kong Menander og Nasagena
Lars Steiniche: Jeg'et problem i Vesten

Dokumentarfilm:
Den norske dokumentar om de fire ædle sandheder fra hjemmesiden buddhistforbundet.
Dokumentaren Antikkens store tænkere fra 2017 er en engelsk dokumentar om antikkens store filosof Buddha.

Ekskursion: Mahayana-templet ”Chua Dia Dang” i Århus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Islam som minoritetsreligion i Danmark

Islam som minoritetsreligion i Danmark:

I dette forløb skal eleverne først og fremmest have kendskab til det kritiske og ofte polariserede mediebillede af islam, herunder forstå, hvordan islam bliver fremstillet i de danske medier, og hvilken indflydelse denne fremstilling har på opfattelsen af religionen.  Eleverne skal også have indblik i de centrale begivenheder omkring islams udvikling med fokus på Muhammed, der gik fra at tilhøre en minoritet til en majoritet i Medina. Yderligere skal eleverne have kendskab til, hvordan islam gennem tiden har forgrenet til sig til mange forskellige retninger med forskelligartede udtryk med fokus på forskellene og lighederne mellem sunni- og shia-islam. Forløbet introducerer også eleverne til islams 6 trosartikler og de fem/seks søjler ud fra en fænomenologisk og sociologisk tilgang ved at arbejde med bl.a.  teorierne: majoritets- og minoritetsteori, Wallys typologi og de fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse. Forløbet omfatter desuden en analyse af, hvordan islam fortolkes og praktiseres af unge muslimer i Danmark, herunder hvordan religiøs identitet formes og tilpasses i en moderne og sekulær kontekst ved hjælp af Thomas Hylland Eriksens tre mulige identiteter. Forløbet omfatter også aktuelle emner som tørklædeforbuddet og dets relation til religionsfrihed, hvor eleverne skal forholde sig neutralt og analytisk. Målet med forløbet er at skabe en dybere forståelse af de komplekse relationer mellem religion, samfund og identitet. Samtidig skal eleverne styrke deres evne til at analysere og reflektere kritisk over emner, der berører både historiske og nutidige perspektiver på islam.

Eleverne vil blive præsenteret for både baggrundsstof og religiøse grundtekster, samt religionsteoretiske analyserende og diskuterende tekster.

Fremstillingsmateriale:
DRKultur. 2014. 5 skarpe om islam: MitCFU
Forman, Jens. 2011. Islam og muslimerne. Systime.
Forman, Jens. 2009. Muslimernes religion – tro, praksis og sharia. Systime.
Warburg, Margit. 2005. Religiøse minoriteter og hvordan man studerer dem. Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.
Reimick, Sofie m.fl. 2019. Kultur og Samfund (Identitet hos unge muslimer). Systime.

Tekster:
Preben Brock Jacobsen: Danske medier skævvrider billedet af islam
Koranen om koranens storhed: sura 10, sura 4, sura 2, sura 3, 1-7
Ismail Büyükcelebi: Koranen er Guds ord
Norman Geisler: Koranen er Muhammeds ord
Kai Sander: Forskellen på Muhammed og Jesus
Natterejsen i sura 17, 1-2 og Himmelrejsen (mødet med Gud) i sura 53,13-18.
De 5 søjler og Jihad:
- Om trosbekendelsen: Sura 2, 255
- 23-årig søster fra København fra Velkommen - Center for Danske Konvertitter
- Om bønnen: sura 17, 20, 5, 62, 4
- Interview med Ayub om bøn
- Om fasten: Sura 2, 183-187
- Harder: Skolebørn bør ikke faste under Ramadan
- Om almisse: sura 2, 43, 117, 276-277
- At leve som muslim i Danmark
- Om valfarten: sura 2, 158, 189, 196-197
- Interview om Ayub om pilgrimsrejsen
- Om Jihad: sura 9, 4, 2
- Bruce Lincoln:  Den 11 september fra religionshistorikers synsvinkel
Isam b: Dansker med marrokansk baggrund, 2009
Det muslimske tørklæde:
- Sura 33:53, Sura 33:59
- hadith Abu Dawud 27.409  
- hadith Abu Dawud 27.4104
- Tørklædet er mændenes måde at undertrykke kvinderne på af Britta Søndergaard
- Muslimsk 12-talspige med tørklæde: ”Nej, jeg er ikke undertrykt” af Carolina Kamil

Religionsekskursion til Fredens moske i Tilst: Observation af en bøn og dialog med en muslimsk kvinde.

Evaluering:
Skolens skabelon til undervisningsevaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kristendommen

Kristendommen:
Formål: I dette forløb skal eleverne først have indblik i de centrale begivenheder omkring kristendommens udvikling fra at være en jødisk undergruppering til at blive verdens største religion. Yderligere skal eleverne have kendskab til reformationen og hvordan kristendommen gennem tiden har forgrenet til sig mange forskellige retninger med forskelligartede udtryk. Vores fokus har været protestantisme og katolicisme.

Herudover skal eleverne tilegne sig viden om kristendommens grundlæggende trosforestillinger og ritualer.  Eleverne skal også have kendskab til Folkekirkens særstatus for at få et nutidigt perspektiv på kristendommen i Danmark.

Eleverne vil blive præsenteret for både baggrundsstof og religiøse grundtekster, samt religionsteoretiske analyserende og diskuterende tekster.

Materialer:
Kristendommens formative periode: Horisont
Reformationen: Grundbogen til religion C
Dokumentar: 5 skarpe om kristendommen | Religion | DR

Primærtekster:
Helbredelsen af den blinde ved Jeriko: Mark. 10, 46-52
Aksplukningen på sabbatten: Lukas 6, 23-28
Lignelsen om det vildfarne får: Matt. 18, 12-14
Lignelsen om den gældbundne tjener: Matt. 18, 21-35
Lignelsen om det store festmåltid: Luk. 14, 15-24
Lignelsen om den rige bonde: Luk. 12, 13-21
Lignelsen om huset på klippen og huset på sand:  Matt. 7, 24-27
Lignelsen om arbejderne i vingården: Matt. 20, 1-16
Lignelsen om de ti brudepiger: Matt. 25, 1-13
Anden Mosebog, 20, v.1-17: De 10 bud
Matthæus-evangeliet kap. 5-7. Bjergprædikenen
Knud Hansen: Forargelsen og senjødedommen og Jesu forkyndelse, ukendt årstal
Galaterbrevet 3, 26-28: Paulus’ budskab kristendommen som en universalistisk religion
Martin Luther: Pligten til at tage sig af sine medmennesker, 1522
Grundlovens paragraffer om Folkekirkens særstatus: § 4, § 6, § 66, § 67, § 68, § 69 og § 70
Biskop: Tolerancen er spændt til det yderste, Kristeligt Dagblad, 2012  
Sognepræst: Ægteskabsloven er den bedste løsning, www.kristendom.dk, 2012



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer