Holdet 2023 ol/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lene Carlskov
Hold 2023 ol/c (2c ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 Han og Hun
Titel 3 Odysséen
Titel 4 Skulptur
Titel 5 Halløj i Thesmoforiet
Titel 6 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb

Dette forløb giver en overordnet introduktion til faget oldtidskundskab og til antik græsk historie, geografi og mytologi.

Bemærk i øvrigt, at i dette såvel som alle efterfølgende forløb er Den danske Ordbog blevet brugt som hjælpemiddel.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Han og Hun

Forløbet fokuserer på de gamle grækere og romeres opfattelse af køn som det kommer til udtryk gennem videnskabelige, filosofiske, juridiske og private tekster, der beskæftiger sig med kvinders biologiske, sociale og samfundsmæssige rolle. Begreber tilknyttet forløbet er oikos og polis som de er relevante for forståelsen af det antikke kønsrollemønster.


Kernetekster:

Kapitlet Biologi, side 15-21 i "Han, hun og Hellas" af Signe Isager, Margrethe Wind - tekster af Pseudo-Hippokrates og Aristoteles.

Xenofons Oikonomikos VI,12-X,13

Mod Neaira af Pseudo-Demosthenes

Cicero, Ad familiares 14,1 (brev til Terentia)


Perspektivtekst:

Genanmeldelse af  Den Kvindelige Eunuk fra Politiken 12/8 2006
Kapitlet Energi fra Den kvindelige Eunuk af Germaine Greer


Læst basistekst 56 sider

N.B. I dette og alle øvrige forløb er netudgaven af Den danske Ordbog blevet brugt som hjælpemiddel.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Odysséen

Forløbet undersøger det homeriske epos gennem læsninger i Odysseen.

Læsningen fokuserer på den homeriske helt i 9.-12. sang, der foregår væk fra hjemmet, og det homeriske oikos med dets helte og heltinder i 1. og 23. sang. Til helten knyttes begreberne kleos, timé og arete.

Den homeriske genre introduceres i form og indhold 1. sang, hvor xenia, oikos og theofani undersøges.

Odysseus' rejse i 9-12 sang undesøges tematisk som en rejse mellem det menneskelige og det umenneskelige, ligeledes set gennem lyset af xenia, og desuden under inddragelse af begreberne ate, hybris og nemesis. Heltens kleos og hans arete undersøges ligeledes.

Der arbejdes med to oversættelser: Dels Otto Steen Dues heksameteroversættelse, der bruges som kernetekst (1. og 9. sang samt vers 1-240 af 23. sang), dels Otto Gelsteds prosaoversættelse (10 og 12. sang), der benyttes supplerende. Herigennem berøres oversættelsesproblematikken af ældre tekster.

Til perspektiv ses bdr. Cohens film "O brother, where art thou?".

Læst basistekst: 67 sider

N.B. Den danske Ordbog er undervejs blevet brugt som hjælpemiddel for tekstforståelsen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Skulptur

Dette kunstforløb fokuserer på den græske skulpturs udvikling i perioden fra arkaisk til hellenistisk tid samt kunsten i romersk tid. Undervejs er der blevet arbejdet med de forskellige perioders stilistiske kendetegn samt den enkelte periodes tekniske og motivmæssige særinteresser. Afslutningsvist er det blevet undersøgt, hvordan den antikke kunst har påvirket kunsten i de efterfølgende perioder i den vestlige verdens historie.

De faglige mål for forløbet er følgende:
- At eleverne er i stand til at genkende arkaiske, klassiske og hellenistiske skulpturer
- At de er i stand til at beskrive skulpturerne med fagtermer og redegøre for, hvad der kendetegner hver periode.
- At de er i stand til at genkende inspirationen fra eller reaktionen mod antik skulptur i kunsten fra senere perioder

Kernetekst

De i dybden gennemgåede skulpturer fremgår af dokumentet, der er angivet som kernetekst.

Som baggrundstekst i forløbet er anvendt kunstafsnittene i Paideia samt artiklen "En hvid Løgn" af Jan Stubbe Østergaard og kapitlet "Græsk Kunst og dens indflydelse på senere europæisk kunst og arkitektur" i Græsk Kunst.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Halløj i Thesmoforiet

I dette forløb har vi læst Aristofanes' komedie Halløj i Thesmoforiet med fokus på dels, hvad teksten kunne fortælle om atheniensiske samfundsforhold - sexualmoral, politiske miljø og forholdet kønnene imellem - , og dels, hvordan komedien blev brugt som et redskab til at tage samme forhold under debat. Uddrag af Acharnerne blev inddraget for at understreger, hvor direkte komedieforfatteren kunne være i sin kritik, og i hvor høj grad han så det debatskabende som en del af både sin egen og selve komediegenrens identitet.

Som perspektiverende stof så vi South Park-afsnittet Trapped In The Closet og læste et længere interview med Matt Stone og Trey Parker, der er seriens skabere.

Læst basistekst: 58 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Filosofi

Dette forløb dækker filosofiens udvikling fra førsokratikerne over Platon til stoicismen, som den kommer til udtryk hos Epiktet og Seneca. Mens målet også er at give en generel introduktion til antikkens filosofi, kommer fokus især til at ligge på, hvordan begreber som godhed og lykke defineres hos de forskellige tænkere, og hvordan absolutterne hos Platon med tiden udvikler sig til de anvendelsesorienterede relativer hos de romerske stoikere.

I forbindelse med læsningen af Hulebilledet har vi gennemgået Platons idélære, mens vi i forlængelse af læsningen af de stoiske forfattere har arbejdet med forestillingen om LOGOS, affektlæren og stoikernes skæbnetro.

Læst basistekst: 16 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer