Holdet 2023 ol/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Thomas Hemming Larsen
Hold 2023 ol/d (2d ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Oldtidskundskab
Titel 2 Episk Digtning
Titel 3 Arkitektur
Titel 4 Det Gode Liv
Titel 5 Græsk Tragedie - Ødipus
Titel 6 Demokratiet i Athen og i dag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Oldtidskundskab

Dette er et meget kort introduktionsforløb, hvor formålet er at introducere til faget, men også at opbygge en baggrundsviden om Grækenlands geografi, historie og religion. Dette forløb indeholder ikke basistekst og kernestof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Episk Digtning

I dette litterære emne fokuserer vi på genren episk digtning.

Vi skal undersøge forholdet mellem guder og mennesker, hvordan en helt skal opføre sig og i det hele taget hvordan det homeriske samfund var skruet sammen.
Vi skal samtidigt studere den episke digtnings genrekendetegn og se på, hvordan Homers Iliade blev brugt i antikken, samt hvorledes den har påvirket senere litteratur.

Antik Basistekst:
Iliaden (v/Due, Klassikerforeningen, 1999)
         1. sang (vers 1-427)        20 sider
         6. sang (vers 237-493)    12 sider
       22. sang (vers 161-366)    10 sider

Perspektivtekst: Konstantinos Kavafis, Trojanerne, 1905
                          Uddrag af Wolfgang Petersen: Troy (film)

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster [LP, stk. 2.1.]
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster

Kernestof:
- Homer og episk digtning
- litterært forløb
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Arbejdsformer:
antikke tekster nærlæses, analyseres, diskuteres og perspektiveres i klassen og i grupper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Arkitektur

Dette arkitekturforløb gennemgår arkitekturens udvikling fra arkaisk tid via klassisk tid til hellenistisk og romersk tid. Der perspektiveres til renæssance og nyklassicisme.

Særligt behandlede antikke bygningsværker:
           Hera tempel I+II i Pæstum
           Theseion i Athen
           Parthenon, Erechteion og Nike på Akropolis i Athen
           Zeus Olympeion templet i Athen
           Pantheon i Rom
           Colosseum i Rom

Faglige mål:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke monumenter

Kernestof
- arkitektur fra den græsk-romerske oldtid
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Arbejdsformer
- antikke monumenter nærlæses, analyseres, diskuteres og perspektiveres i klassen og i grupper

Som grundbog er brugt: Thiedecke, Antikkens Arkitektur og dens efterliv, Pantheon, 2008

Der eksamineres i ukendte monumenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det Gode Liv

I dette filosofiforløb har der været fokus på, hvad et godt liv indeholder. Vi ser med udgangspunkt i Platons skildring af Sokrates' syn på et godt liv på, hvorledes forskellige filosofiske retninger ser på spørgsmålet om, hvorledes man bør leve sit liv. Med andre ord er der fokus på moralfilosofi, og vi har set på forskelle og ligheder mellem Platon, Epikur og Seneca.

Læsningen af Platon har desuden haft fokus på væsentligste aspekter af den sokratiske tænkning som f.eks. idelæren, dialektikken, maieutikken, m.m.

Antikke Basistekster:
Sokrates' Forsvarstale (med undtagelse af kap. 11-14) (I "Kend dig selv"):                     33 sider
Hulebilledet (Uddrag af "Staten" læst i "Kend dig selv"):                                                    7 sider
Epikur (Gengivet af Diogenes Laertius): Brev til Meneukeus (Ovs. af Joh. Thomsen) -    8 sider
Seneca: 1. og 2. brev til Lucilius (Ovs. af Joh. Thomsen) -                                                3 sider

Som perspektiv har vi læst:
Svend Brinkman: "Lad os gå glip af noget mere i 2016"
Uddrag af Wachowski, Matrix (Film), 1999

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster [LP, stk. 2.1.]
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster

Kernestof:
- filosofi
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Arbejdsformer:
antikke tekster nærlæses, analyseres, diskuteres og perspektiveres i klassen og i grupper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 Græsk Tragedie - Ødipus

I dette forløb har vi læst tragedien Ødipus af Sofokles.

Fokus har bl.a. ligget på erkendelse, skæbne, sandhed, styreformer, forhold til guderne og tragediens virkemidler.

Forløbet har været planlagt som et projektarbejde, hvor eleverne blev opdelt i grupper af 3-4, hvor hver elev fik faste roller. Grupperne har så læst/opført stykket for hinanden i løbet af 6-7 moduler. Vi har løbende samlet op på centrale elementer, men ellers har produktet været, at grupperne skulle aflevere dagbøger for de enkelte personer, der optræder i stykket sammen med en gennemgang af stykkets væsentligste pointer.


Antik basistekst
Hele tragedien "Ødipus" i Garff/Hjortsøs oversættelse. - 50 sider

Perspektivtekst:
Uddrag af Max Frischs roman "Homo Faber"

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster [LP, stk. 2.1.]
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster

Kernestof:
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Arbejdsformer:
- Antikke tekster nærlæses, analyseres, diskuteres og perspektiveres i klassen og i grupper
- Et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Demokratiet i Athen og i dag

Kernestof:
Aristoteles, Statslæren (Politika)) 3. bog kap V, 1-10   ca. 6 sider
Aristoteles, Athenernes Statsforfatning (Ath. Pol.) kap. 42-45 ca. 5 sider
Platon, Statsmanden, kapitel 31-41 ca. 18 sider

Perspektivtekster:
Niccolo Machiavelli, Drøftelser af de første 10 bøger hos Livius, 1. bog kap. 2
Charles de Montesquieu, Om Lovenes Ånd, 2. bog kap. 1-2
Per Stig Møller ”Er det repræsentative demokrati repræsentativt?” Kronik i Berlingske, sektion 3, side 17, 15. juni 2013

Formål med forløbet:
- at give en bedre forståelse for, hvad demokrati er og hvordan demokratibegrebet har udviklet sig.
- at undersøge forskelle og ligheder mellem antikt og moderne demokrati.
- at påvise, hvorledes antikke politiske teorier har påvirket teoridannelse i renæssance, oplysningstid og i dag.
- at undersøge, hvorledes synet på demokrati har udviklet sig igennem tiderne.
- at forstå, hvilken betydning Aristoteles og til dels Platon har haft for senere tænkning og videnskab.

Spørgsmål, der vil blive undersøgt:
- Hvad er demokrati?
- Hvordan så det antikke demokrati ud?
- Hvorfor indførtes demokrati?
- Hvad mente de græske teoretikere om demokratiet som styreform?
- Hvorledes har de græske tænkeres syn på demokratiet påvirket de moderne politiske tænkeres syn?
- Hvorfor og hvordan kom demokratiet tilbage som styreform?
- Hvordan adskiller det moderne demokrati sig fra det antikke?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer