Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Viborg Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
|
Lærer(e)
|
Maja Hagelkvist Bloch
|
|
Hold
|
2024 Ma/e (1e Ma, 2e Ma*)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Funktioner 2
Fortsættelse af funktioner fra grundforløbet, hvor eksponentialfunktioner blev introduceret.
Eksponentialfunktioner og deres egenskaber:
- Forskrift, graf
- Fordoblings- og halveringskonstant
- Topunktsformel
- Regression (repetition fra grundforløbet)
- Vækstegenskaber generelt - herunder enkeltlogaritmisk koordinatsystem
Logaritmefunktioner:
- Regneregler til brug i bevis og som løsning af eksponentielle ligninger
- Graf og forskrift
Potensfunktioner og deres egenskaber
- Forskrift og graf
- Potensregression
- Vækstegenskaber (procent-procent vækst) - herunder dobbeltlogaritmisk koordinatsystem
Igennem forløbet trænes løbende basal regneteknik (regningsarternes hierarki, ligningsløsning, potensregneregler)
Beviser der er gennemgået:
- Formlen for fordoblingskonstanten
- Topunktformlen for eksponentialfunktioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Skrive
- Formidling
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Basal regneteknik - træning
Talmængder er gennemgået.
Parentesregler og reduktioner trænes.
Kvadratsætningerne bevises og trænes.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Procent og rentesregning
Procentregning har taget udgangspunkt i elevernes viden fra folkeskolen. Denne viden er blevet formaliseret og der er arbejdet særligt med, hvordan vi kan tydeliggøre vores metode/fremgangsmåde i en opgave ved at bruge formler.
Inden for procentregning er gennemgået:
- At udregne en procentdel af et tal
- At lægge en procentdel til et tal til eller trække en procentdel fra et tal
- Relativ og absolut ændring
Derudover en række opgaver med anvendelse af procentregning.
Bevis/ræsonnement:
- Kapitalfremskrivningsformlen udledes.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Trigonometri
Udgangspunktet for forløbet har været overgang fra folkeskolen og den viden eleverne allerede har med sig. Repetition af elevernes forhåndsviden igennem regning af årets afgangsprøve i matematik inden for trigonometri.
Trigonometriforløbet er gennemgået med fokus på at kunne regne/aflæse alt i hånden. Derfor har der ud over kernestoffet inden for trigonometri været fokus på regning med decimaltal, brøker og ligningsløsning. Der er arbejdet med aflæsning i enhedscirklen og brug af tabelopslag for værdier af cos, sin og tan til en vinkel.
Derudover har der været særligt fokus på matematiske ræsonnementer og bevisførelse. Træning af det matematiske argument er både gennemgået ved lærer med efterfølgende træning, men også ved elevers arbejde ud fra et arbejdsark, hvor de selv kommer igennem nogle af beviserne.
Kernestoffet dækker over arbejdet med ensvinklede trekanter, formler i en retvinklet trekant samt vilkårlige trekanter.
I slutningen af forløbet skal eleverne lave et rutediagram over formler inden for trigonometri.
Beviser:
- Pythagoras (geometrisk og analytisk bevis)
- Formler for spidse vinkler i en retvinklet trekant
- Arealet af en vilkårlig trekant
- Sinusrelationer
- Cosinusrelationer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvtillid
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Andengradspolynomier og andengradsligninger
Vi starter forløbet ud med lidt ligningsløsning generelt. Derefter kort om løsning af den simple andengradsligning x^2=k.
Den generelle andengradsligning gennemgås med fokus på anvendelse af formlen og bevis.
Herefter indføres andengradspolynomiet som funktion.
Eleverne undersøger egenskaber for funktionen i Nspire - grafens udseende, betydning af koefficienterne a, b og c, sammenhængen mellem andengradsligningen og andengradspolynomiet. Herunder indføres begrebet rødder.
Formlen for toppunktet præsenteres uden ræsonnement - det kommer i forbindelse med differentialregning i 2g.
Beviser:
- Løsningen til andengradsligning (diskriminantformlen)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Polynomier
Vi repeterer andengradspolynomier fra 1g.
Herudover trænes andengradsregression - herunder undersøges parabler i virkeligheden (arkitektur og springvand).
Forløbet afsluttes med lidt om polynomier generelt:
- Sammenhængen mellem antal rødder og polynomiets grad
- Grafens overordnede forløb ud fra polynomiets grad
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Deskriptiv statistik
Med udgangspunkt i elevernes egen undersøgelse af data på holdet arbejder de sig igennem deskriptorerne middeltal, typetal, kvartilsæt. Halvdelen arbejder med ugrupperede observationer og halvdelen med grupperede observationer. Eleverne fremlægger undersøgelsen for hinanden.
Fælles repetition af kvartilsæt, histogram, søjlediagram, sumkurve. Diagrammerne laves udelukkende i hånden.
Fælles gennemgang af boksplot og spredning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Differentialregning
Forløbet fokuserer fra start på den grafiske forståelse af f'(x0).
Træning af forståelse og forskellige opgavetyper inden for differentialregningen. Indlæringen i emnet foregår primært ud fra en vekselvirkning mellem arbejdsark og tavleopsamling/teorigennemgang.
Forløbets anden del koncentrerer sig om en mere teoretisk forståelse og bevisførelse inden for emnet.
Vi bruger ikke i-bogens tretrinsregel, men denne tretrinsregel:
1. Opskriv sekanthældningen
2. Omskriv sekantehældningen
3. Lad h->0 og bestem grænseværdien for sekanthældningen.
Eleverne skal kunne forklare tretrinsreglens 3 trin og tegne en grafisk illustration af tretrinsreglen. Metoden bruges til at bevise differentialkvotienter.
Perspektivering (supplerende): Vi arbejder med anvendelse af differentialregningen til at bevise egenskaber ved andengradspolynomier.
Miniprojekt:
Optimering af julekurve til pebernødder. Afsluttes med en kort fremlæggelse i grupper.
Beviser:
- Tangentens ligning
- Differentialkvotienten for f(x)=x^2
- Differentialkvotienten for f(x)=ax^2+bx+c
- Differentialkvotienten for f(x)=√x (kun få elever)
- Egenskaber for andengradspolynomier.
- Toppunktets x-værdi
- Den grafiske betydning af b
- Den grafiske betydning af a (ud fra det simple f(x)=ax^2)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvtillid
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
9
|
Analytisk plangeometri
Gennemgang af den analytiske geometri som følger elevernes viden om rette linjer. Gennemgået er:
- Ortogonale linjer og hvordan man finder deres ligninger
- Hældningsvinkel - forståelse og regning i Nspire
- Afstande: punkt-punkt og punkt-linje
- Cirklens ligning herunder også gennemgang af kvadratkomplettering
- Tangent til en cirklen (brug af viden om ortogonale linjer)
- Skæringer: linje-linje og linje-cirkel
Beviser:
- Cirklens ligning (sammen med afstand mellem to punkter)
- Afstand fra punkt til linje
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Regning i hånden og i Nspire
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- IT - Nspire
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
10
|
Sandsynlighedsregning og binomialfordelingen
Forløbet tager udgangspunkt i basal sandsynlighedsregning, som eleverne har kendskab til fra grundskolen. Herunder gennemgår vi kombinatorik (additionsprincip, multiplikationsprincip, permutaioner og kombinationer).
Den stokastiske variabel X indføres og vi regner opgaver med middelværdi og sandsynlighedstabeller.
Binomialfordelingen indføres:
- Hvad er et binomialforsøg?
- Egenskaber for binomialfordelingen - middelværdi, spredning, sandsynligheder.
- Eleverne arbejder sig selv frem til formlen for binomialsandsynligheder ud fra taleksempler.
Binomialtesten gennemgås med introduktion af mange nye begreber (nulhypotese, siginfikansniveau, teststørrelse, acceptmængde, kritisk mængde, forkaste/ikke forkaste) og trænes i Nspire.
Bevis:
- Formlen for binomialsandsynligheder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Differentialligninger - Supplerende stof
Supplerende stof - kun mundtligt emne.
Vi indfører eksponentielle differentialligninger. Igennem forløbet repeteres hvordan vi undersøger om noget er en løsning til en ligning, differentialregning, tangentens ligning og betydningen af f'(x0).
Pensum:
- At gøre prøve (undersøge om en funktion er en løsning)
- Tangentbestemmelse ud fra differentialligninger
- Linjeelementer og hældningsfelter
- Løsning til differentialligningen y'=k·y
Bevis:
- Løsningen til differentialligningen y'=k·y (eksistens- og entydighed)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
12
|
Repetition
Vi repeterer funktionsbegrebet og de funktioner, vi allerede har været igennem.
Indføring af nye funktioner:
- Sammensatte funktioner - herunder kædereglen til differentiation af disse
- Stykkevise funktioner
Nulreglen gennemgås i forløbet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64419574183",
"T": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64419574183",
"H": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64419574183"
}