Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Viborg Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
Lærer(e)
|
Rikke Møller Schmidt
|
Hold
|
2024 sa/e (1e sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Grundforløb: Velfærdsstaten i Danmark
Grundforløb på Viborg Katedralskole om velfærdsstaten
Forløbet introducerer til fagets forskellige discipliner: politik, sociologi og økonomi.
Centralt i forløbet er kendskab til, til hvad en velfærdsstat er, forskellige velfærdsmodeller. Herunder er begreberne stat, marked og civilsamfund samt plan-, markeds- og blandingsøkonomi inddraget.
Forløbets videre fokus har været den danske velfærdsmodel og de udfordringer, den står over for, samt løsningsmuligheder, herunder også konkurrencestatens fremkomst og debatten omkring den. Der er kort arbejdet med Habermas og system- og livsverden som et perspektiv på velfærdsstaten.
Kernestof
Luk samfundet op., 3. udgave s. 174-184 og 201-220
Velfærdsstaten under pres kap 1.6 (Habermas)
Som supplerende stof er der læst en del artikler og analyseret tabeller/figurer til belysning af konkrete udfordringer og løsninger, herunder fx. debatten omkring private tilkøb af ekstra velfærdsydelser.
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
kvalitativ og kvantitativ metode
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Ideologier, partier og vælgere
Introduktion til faget og klassen.
Det første af to forløb om politik tager udgangspunkt i valget i USA. Her er arbejdet med det politiske system, valgsystemer, forskelle på demokrater og republikanere og skillelinjer mellem vælgere.
Derefter handler forløbet om de klassiske politiske ideologier, nye ideologier og strøminger, herunder populisme og den grønne bevægelse. Derudover arbejdes med politiske skillelinjer, fordelingspolitik og værdipolitik samt partiers adfærd og modeller til at forklare denne adfærd: Down, Molin og Strøm. Vælgeradfærd.
Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Faglige mål:
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Materiale:
"Luk samfundet op", 3.udg, s. 108-123, 125-128, 135-137
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: "Politikkens kernestof", kap 7.1: Vælgeradfærd
"SamfC - din samfundsfagsbog", uddrag om de danske partier og de to blokke
Video om demokratiformer: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
https://www.dr.dk/stories/1288510966/explainer-forst-det-valg-som-kan-blive-endnu-vigtigere-end-prsidentvalget-i-usa
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/explainer-saadan-fungerer-usas-valgmandssystem
DR: "Morgenpost fra USA: Vil Trump acceptere et nederlag? Nej, siger to store aviser", 4.11.24
"Unge venstre-profiler blæser til kamp mod systemstaten", Politiken 27.10.23
Liberal Alliance: "Du kan godt"-kampagne: https://www.liberalalliance.dk/du-kan-godt/
Valgvideo fra SF: • https://www.youtube.com/watch?v=mkDiBSR_hiA
Uddrag af DF's principprogram (til ideologianalyse)
Små videoer om partier og ideologier: https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier
Video om Molins model: https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=qXwM7eMUPCs
Anne Ringgaard: "USA har en stolt tradition for populisme", videnskab.dk, 27.10.16
DR: "Støjbergs stemmer. Det rigtige Danmarks radio"
Erik Holstein, Altinget 13.12.23: "Efter et år med historisk vælgerflugt står Mette Frederiksen upåvirket tilbage: "Jeg forventer ingen kærlighed"
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Unge i det senmoderne samfund
Sociologiforløb med fokus på sammenhængen mellem at være ung og det samfund man lever i. Gennemgang af karakteristika ved forskellige samfundstyper: det traditionelle, moderne og senmoderne. Gennemgang af sociologiske teoriers bud på, hvad der kendetegner samfundstyperne. Der er især arbejdet med Giddens, Ziehe og Beck samt empirisk materiale.
Forløbet har desuden handlet om identitetsdannelse generelt og særligt identitetstræk hos unge i det senmoderne samfund. Her er anvendt forskellige begreber om identitet, teori om identitet og identitetsdannelse: Mead, Honneth og Goffmann.
Kernestof:
• Sociologi: identitetsdannelse og socialisering ̶
Faglige mål:
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Materiale:
Luk samfundet op, 3.udg, s. 30-56, 63-88
Luk samfundet op, 4.udg: Kap om kønsroller
Matthiesen, Skov og Boserup: "Fri eller fortabt", Columbus, s. 54-55, 58, 60-63, 69
"Alle værnepligtige er i dag frivillige. Faste rammer frister unge", Kristeligt Dagblad 6.3.23
"Jeg er en del af en generation, hvor det nemmeste bare er at sige, at man har det dårligt", Politiken 27.2.23
Jens Lauge Johannesen: "Unge vil ikke låses fast i en identitet som murer eller frisør, uanset løn og jobsikkerhed", 29.1.22
"Se hvem jeg er", Fyens Stiftstidende, 11.3.07
Alberte Handberg Nilsson: "Victoria er 18 år og kristen: - Jeg kan godt forstå, folk synes, det er mærkeligt", VanløseLiv, 17.4.24
"Ungdomslivet er stadig præget af fordomme om rigtige piger og rigtige drenge", Inf. 8.2.21
Klip fra dokumentaren "Perkerdansk", DR: https://www.youtube.com/watch?v=oJE9KHsMiYk
Mahmoud Mansour: "Gymnasieelev: Jeg føler mig som andenrangsborger i mit eget land", Pol. 12.3.18
Pernille Mainz: "Stor trivselsrapport: Skoleglæden er dalet markant hos danske børn og unge", Pol. 20.12.22
Uddrag af statistik fra Den nationale sundhedsprofil 2022
Dokumentar: "De nye nazister", DR
Statistik om børnopdragelse, tid i institution og børn og forældres tid sammen: Eurostat, Rockwoolfonden, Børnerådet.
Videoer om begreber og sociologer:
https://luksamfundetop.dk/kapitel-3/instruktionsvideoer
https://luksamfundetop.dk/kapitel-2/instruktionsvideoer
https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/debatfilm#c1656
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Dansk økonomi
Forløb om dansk økonomi og økonomiske sammenhænge. Gennemgang af stat-marked-civilsamfund, de økonomiske mål, konjunkturer, det økonomiske kredsløb, økonomisk politik (finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik).
Kernestof:
• Økonomi: velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Faglige mål:
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
Materiale:
"Luk samfundet op" s. 174-200
"Dansk økonomi viser sundhedstegn - udsigter til rentefald i 2025", DR 31.12.24
"Medicinalindustrien sikrer igen dansk økonomisk fremgang", Ritzau
"Dansk økonomi banker i vejret og giver klø til både USA og Europa", Berlingske 21.11.24
"Dansk økonomi er bomstærk, men Trump lurer", Børsen 7.2.25
"Nationalbanken advarer mod regeringens finanspolitik", Berlingske 26.9.24
"Rentenedsættelser er godt nyt for alle", DR 7.3.25
Aktuelle tal om de økonomiske mål fra Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Velfærdsstaten 2: Lighed eller ulighed i DK
Forløb om lighed/ulighed og den danske velfærdsstat. Forløbet tager udgangspunkt i en karakteristik af sociale og økonomiske forskelle i Danmark, hvorefter der undersøges om velfærdsstaten afhjælper uligheden. Velfærdsstaten og velfærdsmodeller er kun kort repeteret i dette forløb, da alle har arbejdet med velfærdsstaten i grundforløbet.
Centrale begreber: livsformer, livsstil, social stratifikation, social arv, fattigdom, Bordieus teori om habitus og kapitaler.
Kernestof:
-sociale og kulturelle forskelle
- velfærdsprincipper
Faglige mål:
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
Materiale:
Peter Brøndum m.fl.: "Luk samfundet op", 3.udgave, Columbus: s. 89-107; 201-220
Samfundsstatistik 2018 s. 44-46
Samfundsstatistik 2022, tabel 13.6, 13.7, 13.9, figur 13.2,
Louise Raundahl: "Er livskvaliteten bedst på landet eller i byen? Nyt kort giver måske svaret", DR 20.3.25
Tal fra Danmarks statistik om relativ fattigdom og gini-koefficient: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=46843
"Elitens børn er snotforkælede", Pol. 23.2.13
"Det er kun blevet værre siden 80'erne: Fattige danskere dør flere år før deres rigere nabo", DR 17.3.24,
Partifilm om ulighed: https://luksamfundetop.dk/kapitel-4/partifilm-om-ulighed-og-fattigdom
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Politik 2, det politiske system
Forløbet hænger sammen med forløbet om dansk politik (politik 1).
Centrale begreber er magt- og demokratiopfattelser, politiske styreformer, det politiske system, Folketing, regering, lovgivningsproces, retssystemet og mediernes rolle i et demokrati. Forløbet undersøger deltagelsesmulighederne i et demokrati, herunder medborgerskabsbegrebet.
Kort om samfundsfags metoder.
Materiale:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, 3.udgave, Columbus 2017, s. 26-28, 125-147, 154-173
www.borgerforslag.dk
Videoer fra Folketingets hjemmeside: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Demokrati, arbejdsark.docx
-
Peter Brøndum m.fl.: Luk samfundet op / 3. udgv., Columbus; sider: 125-133, 135-142, 159-167
-
Magt og indflydelse.docx
-
Regering, folketing og lovgivning.docx
-
Titel
-
Politisk deltagelse, arbejdsark.docx
-
Moderaterne vil bruge borgerpligt for unge til at styrke beredskabet, Jyllands-Posten, 15. marts 2024.docx
-
Politisk deltagelse, Luk samfundet op, nyere udgave.docx
-
tagpulsenpaaeuropa.dk
-
EU og Danmark, arbejd-selv.docx
-
Dit Demokrati: Undervisningsfilm
-
Mediernes rolle i politik.docx
-
Politikere gør det, og mon ikke du også gør det selv? 'Man kan ikke undgå at frame'
-
https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-05-15-her-er-fire-eksempler-paa-inger-stoejbergs-spin-mener-professor
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64419597618",
"T": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64419597618",
"H": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64419597618"
}