Holdet 2024 sa/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Allan Skou Kristensen
Hold 2024 sa/u (1u sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Gf - Velfærdsstat (Økonomi og velfærdsstat 1)
Titel 2 Medborgerskab
Titel 3 Identitet i det senmoderne samfund
Titel 4 Ideologier, partier og vælgere i Danmark
Titel 5 Økonomi og velfærdsstat 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Gf - Velfærdsstat (Økonomi og velfærdsstat 1)

Forløbet har det overordnede tema velfærdsstat og tjener som grundforløbets tema.

Økonomi (modul 1-3) omhandler:
- Behovsopfyldelse, herunder Maslows behovspyramide.
- Velfærdstrekanten og stat, marked og civilsamfund. Herunder områdernes indhold og deres rolle ifht. opfyldelse af velfærdsbehov.
- Velfærdsmodeller, mundtlige gruppepræsentationer. Fokus på økonomisk ulighed, ligestilling mellem køn og muligheder for unges liv i de tre modeller. Ginikoefficient, arbejdsmarkedsdeltagelse og unges alder når de flytter hjemmefra blev undersøgt via kvantitativt materiale for forskellige lande med forskellige velfærdsmodeller.

Politik (modul 4-7) omhandler:
- Introduktion til fordelingspolitisk akse og undersøgelse af udvalgte partiers holdning til velfærdsstaten.
- Velfærdsstatens udfordringer, med fokus på demografisk udfordring og forventningspresset via kvantitativt og kvalitativt materiale.
- Løsninger på velfærdsstatens interne udfordringer, herunder nedskærings- og udvidelsesstrategi. Undersøgelse af to aktuelle eksempler på disse strategier; SVM-regeringens reform af universitetsuddannelserne og ændring af reglerne vedrørende kontanthjælp.
- Konsekvenser ved de interne udfordringer undersøgtes med fokus på private forsikringer og dannelsen af ulighed i adgang til velfærd som konsekvens heraf.

Sociologi (modul 8-10) omhandler:
- Konkurrencestaten, herunder konkurrencestatsvindere og -tabere. Konkurrencestatens mulige konsekvenser for mental trivsel. Diskussion af fordele og ulemper ved konkurrencestaten som udvikling.
- Jürgen Habermas' begreber om system og livsverden anvendtes til at undersøge konsekvenser ved velfærdens kvalitet. Systemets kolonisering af livsverdenen har fokus på 'kold beregning', mens der (måske) kan løse samme opgaver ved fokus på 'værdier og følelser'.
- Velfærdsstatsmodellens påvirkning på samfundet blev undersøgt. Sammenhængen mellem velfærdsstatsmodel og økonomisk ulighed; økonomisk ulighed og social tillid; og social tillid og oplevet livstilfredshed blev undersøgt.


Faglige mål i fokus i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Kernestof dækket:
Sociologi
- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
- Kvantitativ og kvalitativ metode.

Dette forløb opfylder læreplanens krav om et grundforløbstema med inddragelse af sociologi, politik og økonomi og med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data.

Forløbet har et omfang på 10 moduler.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Medborgerskab

Forløbet har det overordnede tema medborgerskab og har haft fokus på hvordan integration og medborgerskab hænger sammen.

Politik (modul 1-3) omhandler:
- Pligter/rettigheder som borger i Danmark og hvordan begrebet medborgerskab kan fortolkes på forskellige måder.
- Demokratiformer (direkte og repræsentativt demokrati) og demokratiidealer (deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati).
- Udvidet medborgerskabsbegreb ud fra Marshalls medborgerskabsbegreb, herunder den historiske udvikling i rettigheder i tre kategorier (civile, politisk og sociale) samt tre krav til den moderne medborger.

Sociologi (modul 4-7) omhandler:
- Status for integration i Danmark. Eleverne undersøgte udvalgte aspekter af integration på integrationsbarometer.dk
- Anerkendelse ud fra Honneths anerkendelsesteori, herunder omfanget af oplevet diskrimination blandt indvandrere.
- Hvordan identitetsdannelse påvirkes ved mødet med en anden kultur (Eriksens identitetstyper samt jeg- og vi-kultur)
- Hvordan manglende anerkendelse og kulturelle forskelle kan skabe udfordringer med integration på arbejdsmarkedet. Klassen så dokumentaren "Er det sådan man bliver dansk?", med fokus på dette emne.

Økonomi (modul 8-10) omhandler:
- Status for integration på arbejdsmarkedet i dag for indvandrere på arbejdsmarkedet.
- Diskussion om hvorvidt integration er på rette vej i Danmark
- Hvordan integration kan anses som løsning for nogle af velfærdsstatens udfordringer.

Mediernes rolle (modul 11-12) omhandler:
- Klassiske nyhedsmediers rolle i politik og samfundsdebatten, samt sociale mediers indflydelse på denne rolle.
- Habermas' kriterier for en demokratisk samtale og hvorvidt samtalen om integration på sociale medier fremmer demokratiet.
- Diskursen omkring integration (og aktuelt; syriske flygtninges hjemrejse) er undersøgt. Herunder diskursens påvirkning på en succesfuld integration i Danmark.

Faglige mål i fokus i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre

Kernestof dækket:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Økonomi
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
- Kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Identitet i det senmoderne samfund

Forløbet har det overordnede tema identitetsdannelse i det senmoderne samfund.

Modul 1-2 omhandler:
- Udviklingen fra det traditionelle til det moderne samfund, herunder familiens opbygning, kønsroller, normer og traditioners betydning.
- Det senmoderne samfund som beskrevet af Anthony Giddens; herunder begreberne aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer og ekspertsystem.

Modul 3-6 omhandler:
- Faktorer der påvirker identitetsdannelsen for unge i det senmoderne samfund. Med udgangspunkt i en TV-udsendelse om mobiltelefoners betydning for unge, behandledes begreberne socialisering, primær og sekundær socialisering og dobbeltsocialisering.
- Identitetens fire niveauer (jeg-, personlig, social og kollektiv identitetsniveau) blev anvendt i en undersøgelse af en case om en gymnasieelev.
- Familiens betydning i det senmoderne samfund og diskussion af hvordan opdragelse har ændret sig.

Modul 7-11 omhandler:
- Overvejelser om individets frihed til at skabe sin egen identitet versus sociale strukturers påvirkning på identitetsdannelsen (aktør / struktur-debatten). Giddens blev inddraget som fortaler for det senmoderne samfund og frisættelsen af individet.
- Axel Honneths anerkendelsesbegreber (kærligheds-, retlig og solidarisk anerkendelse) blev brugt til at undersøge sociale mediers betydning for identitetsdannelsen.
- Identitetsdannelsens udfordringer og hvordan dette har indflydelse på psykisk trivsel blandt unge.
- Opstilling af diskussion omkring regeringens mobiltelefon-forbud i folkeskoler, herunder om eleverne selv ville have det. Forbuddet blev sat ind i en ideologisk kontekst.

Faglige mål i fokus i forløbet:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof dækket:
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ideologier, partier og vælgere i Danmark

Forløbet har det overordnede tema 'Ideologier, partier og vælgere i Danmark'.

Modul 1-3 omhandler:
- Dialog og diskussion af mennesket i 'naturtilstanden', herunder 'Hvordan organiserer mennesker sig? Klarer mennesket sig selv eller har vi brug for en leder? Hjælper vi hinanden eller er vi egoistiske?'.
- Denne naturtilstand blev brugt til at undersøge forskellige ideologier, med hovedvægt på de tre klassiske ideologier (liberalisme, socialisme og konservatisme). Disse ideologier blev undersøgt ud fra ideologiernes menneskesyn, samfundsopfattelse og syn på statens rolle.
- Derudover blev kort gennemgået blandingsideologier, herunder socialdemokratisme, socialliberalisme, nationalkonservatisme og grøn ideologi.
- De danske partier er gennemgået (Borgernes Parti er nævnt, men bevidst udeladt i modeller og lign.)

Modul 4-8 omhandler:
- Med udgangspunkt i den aktuelle pensionsalder-debat er forskellige partiers holdning til emnet undersøgt via kvalitativt materiale. Herunder har eleverne diskuteret deres egen pensionsalder. Primært SFs holdning til pensionsalderen er undersøgt med den såkaldte KLAR-alliances (Konservative, Liberal Alliance og Radikale Venstre) modbud. Disse holdninger er sat ind i en ideologisk sammenhæng med fokus på individets frihed og statens rolle angående dette tema.
- Molins model er anvendt til undersøge SFs partipolitiske standpunkt i debatten. Herunder er vælgerdagsorden og partiledernes popularitet undersøgt. Det mulige fremtidige parlamentariske samarbejde mellem SF og S er også blevet omtalt som forklaring til SFs holdning.
- Meningsmåling er undersøgt med fokus på den nuværende situation for partierne i dansk politik. Herunder er vælgervandringer undersøgt ud fra begreberne kerne- og marginalvælger.

Modul 9 omhandler:
- Vælgernes adfærd er inddraget som supplement til undersøgelsen af partiernes standpunkt. De vigtigste politiske emner ved Folketingsvalget 2022 er undersøgt, samt ændringerne ifht. Folketingsvalget i 2019.
- Partiernes emneejerskaber er overordnet gennemgået. Herunder er rød og blå bloks emneejerskaber brugt som forklaring på SFs partiadfærd i pensionsdebatten.
- Udviklingen i vælgernes adfærd fra Jordskredsvalget i 1973 er undersøgt med fokus på stigende tvivl og senere beslutningstagen om stemmeadfærd. Dette er sat i sammenhæng med udviklingen fra det moderne samfund til det senmoderne samfund - og bevægelse fra traditionsbunden kernevælger til mere individualiseret befolkning.
- Begrebet issue-vælger/issue voting er inddraget i forbindelse med den tvivlende marginalvælger og vælgerdagsordenen i dag.

Faglige mål i fokus i forløbet:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof dækket:
Politik
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økonomi og velfærdsstat 2

Forløbet har det overordnede tema Økonomi og Velfærdsstat. Forløbet er tænkt sammen med undervisningsplanens grundforløb, og udbygges her med økonomisk viden.

Modul 1-4 omhandler:
- Produktionsfaktorer (Land/ressourcer, arbejdskraft, kapital (opdelt i realkapital og humankapital) og med mindre vægt på entreprenørskab.
De samfundsøkonomiske mål og vurdering af dansk økonomis status i 2025 med undersøgelse af kvantitative data.
- Sammenhæng og konflikter mellem økonomiske mål: Herunder grøn vækst og vækst i BNP, arbejdsløshed og BNP, inflation og generel efterspørgsel.
- Det økonomiske kredsløb, dets sektorer og sammenhæng med produktionsfaktorer og de samfundsøkonomiske mål.

Modul 5-8 omhandler:
- Konjunkturer
- Finanspolitik, kontraktiv og ekspansiv - herunder hvilken finanspolitik der bør føres i forskellige konjunktursituationer.
- Pengepolitik, med fokus på  rentens betydning for efterspørgslen i økonomien. Der er ikke undervist i EUs rolle (ECRM2 etc.).
- Strukturpolitik, med fokus på arbejdsmarkedspolitik herunder opkvalificeringsstrategi og stramningsstrategi. Flexicurity-modellen er undersøgt som basis for arbejdsmarkedets opbygning i Danmark. Liberal Alliances forslag om halvering af nuværende dagpengeperiode blev diskuteret.

Modul 9-11 omhandler:
- Konkurrencestaten, herunder konkurrencestatsvindere og -tabere. Et blik tilbage på grundforløbet. Konkurrencestatens mulige konsekvenser for mental trivsel.
- Lovgivningsprocessen og interesseorganisationers indflydelse på denne.
- Ligestilling mellem køn (eller mangel herpå) ved lønniveau for mænd og kvinder. Herunder diskussion af hvorvidt strukturer afgør kvinders lønforhold eller individet selv er frit til at få den rette løn.


Faglige mål i fokus i forløbet:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber


Kernestof dækket:
Økonomi
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer