Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Viborg Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Maria Diget Aamann, Signe Nygaard Fly
|
|
Hold
|
2024 Ke/y (1y Ke, 2y Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Chips og blandbarhed
I forløbet har vi arbejdet med følgende:
Atomets opbygning, kovalente bindinger, navngivning af molekyler, elektronprikformler og strukturformler, elektronegativitet, polære og upolære bindinger, polære og upolære molekyler (husk der er 2 kriterier der skal opfyldes før et molekyle er polært), blandbarhed, intermolekylære bindinger (gennemgået meget kort), hydrofile og hydrofobe grupper, tilstandsformer.
Eksperimentelt arbejde:
Eksperiment - Ens opløser ens
Eksperiment - Fedt i chips
Materiale: Basiskemi C s. 53-60, 67-75
Omfang: 9 moduler, heraf 2 i laboratoriet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Organisk kemi og brændsel
I forløbet har vi arbejdet med følgende:
Alkaner såvel uforgrenede som forgrenede samt navngivning af begge typer, strukturformler, molekylformler, zigzagformler, alkaners fysiske egenskaber (koge- og smeltepunkter, med fokus på kogepunkterne), alkaners kemiske egenskaber herunder forbrænding, såvel fuldstændig som ufuldstændig forbrænding samt substitutionsreaktioner.
Mængdeberegninger herunder begreber som stofmængde, molarmasse, masse og enhederne for de tre størrelser, ækvivalente mængder, begrænsende faktor.
Eksperimentelt arbejde:
Eksperiment - Alkaner i lightergas
Substitution i heptan
Materiale:
Basiskemi C s. 117-132
Øvelsesvejledninger
Omfang:
10 moduler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Gips og ionforbindelser
I forløbet har vi arbejdet med følgende:
Ioner (såvel simple ioner som sammensatte ioner), ionforbindelser, navngivning af ioner og ionforbindelser, opløselighed (herunder opløselighed og temperatur), fældningsreaktioner, krystalvand (gennemgået kort).
mængdeberegninger (introduceret i forløbet om organisk kemi og brændsel, men der trænes mere i dette forløb, især begreber som ækvivalente mængder og begrænsende faktor er der arbejdet mere med i dette forløb)
I forløbet har der også været fokus på skriftlig formidling af efterbehandling (mængdeberegninger)
Eksperimentelt arbejde:
Eksperiment - Opvarmning af natron
Eksperiment - Ionforbindelsers opløselighed
Eksperiment - Kaliumnitrats opløselighed i vand
Eksperiment - Fremstilling af gips
Eksperiment - Krystalvand i gips
Materiale: Basiskemi C s. 31-38, 41-47
Omfang: 14 moduler, heraf 5 i laboratoriet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Fødevarer og syrer og baser
I forløbet har vi arbejdet med følgende:
Definitionen på syrer og baser, stærke vs. svage syrer og baser, amfolyt, hydron, oxonium, hydroxid, definitionen af pH og pH-beregning på opløsninger af stærke syrer og baser, indikator.
Stofmængdekoncentration herunder begreber som formel og aktuel stofmængdekoncentration, stofmængde, volumen og enheder for disse størrelser (herunder enheden M).
Titreringsmetoden (gennemgået via en syre-basetitrering som eksempel). Herunder begreber som ækvivalenspunkt og ækvivalente mængder.
Eksperimentelt arbejde:
Eksperiment - Rødkål som pH indikator
Ethansyreindhold i sylteeddike
Materiale: Basiskemi C s. 104-107, 109-111, 153-170
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Redoxreaktioner
Forløb: Redoxreaktioner
Forløbets indhold og fokus:
Forståelse for redoxreaktioner og tildeling af oxidationstal. Afstemning af redoxreaktioner.
Anvendt materiale:
Mygind, Helge m.fl.: Basiskemi C, Haase & Søns Forlag; sider: 173-187
https://www.gymnasiekemi.com/redox2.html
https://www.gymnasiekemi.com/redoxkemi.html
Øvelsesvejledninger
Eksperimenter:
Bestemmelse af jernindhold i jerntabletter
Spændingsrækken - udvidet
Kernestof:
Oxidation og reduktion
Redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
Redoxtitrering
Mængdeberegninger i relation til reaktionsskema og opløsninger
Omfang:
14 sider plus øvelsesvejledninger.
Faglige mål:
Udførsel, opsamling og efterbehandling af eksperimentelt arbejde.
Mundtlig og skriftlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber.
Kemiske mængdeberegninger
Kobling mellem makroskopiske observationer og mikroskopisk forklaring
Arbejdsformer:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, klassegennemgang, eksperimentelt, teoretisk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Reaktionshastighed og absorbans
Forløbets indhold og fokus
Forståelse for reaktionshastighed. Kunne forklare hvordan reaktionshastighed kan
bestemmes ud fra ændring af koncentrationen af reaktant pr tid eller produkt pr tid.
Kunne angive hvad der har indflydelse på reaktionshastighed (koncentration af
reaktanter, overfladeareal, temperatur, katalysator, inhibitor).
Kunne forklare effekten af koncentration af reaktanter, temperatur, overflade og
katalysator på reaktionshastigheden idet energiprofilen for en bimolekylær
elementarreaktion anvendes.
Kunne forklare sammenhængen mellem et farvet stof og dets absorptionsspektrum.
Kunne forklare hvad absorbans er og og hvordan den måles. Kunne opskrive og
anvende Lambert Beers lov til at bestemme koncentrationen af et stof ud fra
absorbansen. Herunder kunne forklare hvordan en standardkurve kan genereres og
vurdere om data følger Lambert Beers lov.
Anvendt materiale
Basiskemi B s. 7-26, 183-188
Øvelsesvejledninger
Eksperimenter
Lambert-Beers lov
Reaktionshastighed - Bromid og bromat
Katalyse af spaltning af hydrogenperoxid
Kernestof
Reaktionshastighed på et kvalitativt grundlag, herunder katalyse.
Forskellige faktorers betydning for reaktionshastighed.
Lys og farver, Absorbans, Lambert Beers lov, absorptionsspektrum, standardkurve,
molarekstinktionskoefficient)
Omfang:
25 sider plus vejledninger
Faglige mål:
Udførsel, opsamling og efterbehandling af eksperimentelt arbejde. Mundtlig og
skriftlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber.
Anvendelse af modeller til beskrivelse af reaktioner (energiprofil)
Arbejdsformer:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, klassegennemgang, eksperimentelt, teoretisk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kemisk ligevægt
Forløb: Kemisk ligevægt
Forløbets indhold og fokus:
Kemisk ligevægt og forskydning af disse ved indgreb.
Fokus på at elever kan
1) Forklare hvad en kemisk ligevægt er
2) Opskrive reaktionsbrøk og ligevægtslov for en given reversibel reaktion
3) Forklare om et system er i ligevægt ud fra størrelsen på reaktionsbrøken og ligevægtskonstanten
4) Forklare hvordan en ligevægt påvirkes ved et ydre indgreb og hvilken forskydning dette vil fremkalde før ligevægt igen opnås. Der fokuseres på at kunne begrunde denne forskydning både ud fra Le Chateliers Princip, samt ud fra ligevægtsloven (dvs. ud fra reaktionsbrøkens størrelse sammenholdt med ligevægtskonstanten).
Anvendt materiale:
Basiskemi B s. 29-45, 51-59, 62-63.
Øvelsesvejledning til gennemført forsøg
https://www.gymnasiekemi.com/lechatelier.html
Eksperimenter:
Indgreb i en kemisk ligevægt
Kernestof:
Kemisk ligevægt, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, ligevægtsloven, aktuelle stofmængdekoncentrationer, ikke ligevægt, indgreb i kemisk ligevægt og resulterende forskydning (ændring af koncentration ved at tilføje eller fjerne reaktant eller produkt, volumenændring, temperaturændring), Le Chateliers princip, opløsningsmidlet som reaktionsdeltager, overfladisk kendskab til heterogene ligevægte.
Omfang:
25 sider plus øvelsesvejledninger og videomateriale. 10 moduler, heraf en i laboratoriet.
Faglige mål:
Blandt andet: Udførsel, opsamling og efterbehandling af eksperimentelt arbejde. Mundtlig og skriftlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber.
Kobling mellem makroskopiske observationer og mikroskopisk forklaring (ydre indgreb der får et system ud af ligevægt hvilket fremkalder en forskydning der resulterer i en farveændring i opløsning).
Arbejdsformer:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, klassegennemgang, eksperimentelt, teoretisk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Carbonydrider
Forløb: Carbonhydrider
Forløbets indhold og fokus:
Forståelse for carbonhydrider, særligt alkaner og alkener, deres navngivning, fysiske egenskaber og kemiske egenskaber.
Forklaring af fysiske egenskaber (blandbarhed samt kogepunkt) med begrundelse i deres kemiske struktur, herunder inddragelse af mulighed for intermolekylære bindinger.
Kemiske egenskaber inkluderer mulighed for hhv. forbrænding (fuldstændig og ufuldstændig), substitution, addition, elimination afhængig af kemisk struktur. Mulighed for polymerisation berøreres overfladisk.
Anvendt materiale:
Basiskemi B s. 117-138, 149-151
Øvelsevejledning til Kemiske egenskaber carbonhydrider
Eksperimenter:
Kemiske egenskaber carbonhydrider
Kernestof:
Carbonhydrider (alkaner, alkener, alkyner, cykliske forbindelser) herunder opbygning og navngivning.
Fysiske egenskaber, herunder smelte og kogepunkter samt hvordan disse påvirkes af intermolekylære bindinger - herunder længde og forgrening på molekyler.
Kemiske egenskaber, herunder reaktionstyperne forbrændingsreaktion (fuldstænding og ufuldstændig), substitution, addition og elimination samt overfladisk kendskab til polymerisation
Intermolekylære bindinger, herunder dipol-dipol bindinger, Londonbindinger og hydrogenbindinger
Omfang:
22 sider plus øvelsesvejledninger. 7 moduler, heraf 1 i laboratoriet.
Faglige mål:
Blandt andet:
Udførsel, opsamling og efterbehandling af eksperimentelt arbejde. Mundtlig og skriftlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber.
Kobling mellem makroskopiske observationer og mikroskopisk forklaring (kobling mellem observationer som , antallet af faser i opløsning, farve og affarvning af en fase) og mikroskopisk forklaring (blandbarhed af stoffer samt kemiske reaktioner der forløber med eller uden lys)
Arbejdsformer:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, klassegennemgang, eksperimentelt, teoretisk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Smag, dufte og andre organiske molekyler
Forløbets indhold og fokus:
Fokus på genkendelse af forskellige karakteristiske grupper, samt de kemiske reaktioner de kan indgå i. Særligt fokus på oxidation af alkoholer samt estersyntese samt betydning af intermolekylære bindingers effekt på stofklassers kogepunkter og blandbarhed med vand. Organiske stoffer med farve og seperation af disse vha. TLC.
Anvendt materiale:
Basiskemi B s. 143-172, 175-180, 309
Bioteknologi A bind 2, Nucleus, s. 250-252
Hjælpeark til DNPH, Tollens, – noter
Øvelsesvejledninger til eksperimenter
Eksperimenter:
Primære, sekundære og tertiære alkoholer
Reaktioner med aldehyder og ketoner
Syntese af en ester
Plantepigmenter - Chromatografi
Kernestof:
Organisk kemi stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer. Overfladisk kendskab phenoler.
Fysiske egenskaber for med fokus på intermolekylære bindingers betydning for kogepunkter og blandbarhed med vand.
Kemiske egenskaber, herunder særligt oxidation af alkoholer og aldehyder, kondensation af alkohol og carboxylsyre til ester.
Navngivning af organiske molekyler med én eller flere karakteristiske grupper, herunder korrekt prioritering og brug af præfix og suffix.
Farvede molekyler og seperation af disse vha. chromatografi (TLC)
Omfang
40 sider plus øvelsesvejledninger og noter. 18 moduler, heraf 4 i laboratoriet.
Faglige mål:
Blandt andet:
Udførsel, opsamling og efterbehandling af eksperimentelt arbejde. Mundtlig og skriftlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber.
Kobling mellem makroskopiske observationer og mikroskopisk forklaring (kobling mellem observationer som farveskift eller duft med den tilhørende kemiske reaktion samt der forårsager dette.
Arbejdsformer:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, klassegennemgang, eksperimentelt, teoretisk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Syrer og baser
Syre-basekemi
Forløbets indhold og fokus:
Forståelse for syrer og baser og disses reaktioner samt pH i vandige opløsninger af disse.
pH beregninger begrundes ud fra koncentration af syren/basen samt styrken af denne. Hvilke formler der kan anvendes begrundes ud fra pKs eller pKb værdien.
pH beregning i pufferopløsning
Bestemmelse af koncentration af syre i vandig opløsning vha. titrering.
Fortolkning af titreringskurve, herunder hvilke molekyler og ioner der findes i opløsningen på et givet tidspunkt, samt begrundelse for hvordan teoretisk pH i et givet punkt kan findes.
Anvendt materiale:
Basiskemi B s. 73-79, 81-96, 107-111
Øvelsesvejledninger til gennemførte forsøg
Noter fra undervisningen
Eksperimenter:
Titrering af saltsyre
Titrering af ethansyre
Kernestof:
Definition af syrer og baser, hydron, hydroxid, oxonium, vandsautohydronolyse, Kv samt pKv
pH og pOH, måling af pH
Syrestyrke, basestyrke, styrkekonstant, styrkeeksponent, korresponderende syrebasepar
Beregning af pH i vandige opløsninger (opløsninger af: stærke syre og baser, ikke-stærke syrer
og baser, svage syrer og baser, pufferopløsninger)
Pufferligningen
Titrering af stærk syre med stærk base, titrering af svag syre med stærk base.
Omfang:
28 sider plus øvelsesvejledninger + noter fra undervisningen
12 moduler, heraf 2 i laboratoriet.
Faglige mål:
Blandt andet:
Udførsel, opsamling og efterbehandling af eksperimentelt arbejde. Mundtlig og skriftlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber.
Kemiske mængdeberegninger med fokus på pH beregninger og bestemmelse af koncentration ved titrering.
Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng (digital logning af pH i titrering)
Arbejdsformer:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Kostens kemi og isomeri
Forløb: Kostens kemi
Forløbets indhold og fokus:
Lipider, særligt triglycerider og kemiske reaktioner relevante for disse. Proteiner og kulhydrater berørt kort.
Isomeri, struktur isomeri (kæde, stillings og funktions) samt stereoisomeri (særligt fokus på geometrisk isomeri. Spejlbillede isomeri identificeret, men ikke tildeling af R,S former. Diastereomere ikke medtaget.)
Anvendt materiale:
Basis kemi B s. 193-198, 215-218, 232-243
Noter og vejledning til eksperiment
Eksperimenter:
Forsæbning af et fedtstof
Kernestof:
Kostens bestanddele med fokus på fedtstoffer, opbygning og navngivning af triglycerider og fedtsyrer (herunder mættet, mono- og polyumættet, cis, trans, omega), kemiske reaktioner med fedtstoffer (addition, hydrolyse, forsæbning), kulhydrater, aminosyrer, dipeptid, proteiner.
Strukturisomeri og stereoisomeri
Omfang:
24 sider plus øvelsesvejledninger 10 moduler, heraf 1 i laboratoriet. Ydermere perspektiverende materiale som eleverne selv finder og præsenterer
Faglige mål:
Blandt andet:
Udførsel, opsamling og efterbehandling af kvantitative eksperimentelt arbejde. Mundtlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber og faglig argumentation..
Arbejdsformer:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, klassegennemgang, eksperimentelt, teoretisk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Lægemiddelkemi
Forløbets indhold og fokus:
I dette forløb skal eleverne anvende viden om karakteristiske grupper i den organiske kemi samt anvende forståelse for disse og deres kemiske egenskaber til at syntetisere acetylsalicylsyre og kvantitativt bestemme udbytte vha. vejeanalyse. Smeltepunkt bestemmes og der kobles til tidligere præsenteret viden omkring TLC for mulig renhedsundersøgelse.
Eleverne er desuden kort introduceret til kemikerens rolle i udvikling af lægemidler eksemplificeret ved podcasten "Opdagelse og syntese af nye antibiotika" samt "klikkemi" på alterkemi.dk/undervisning/nye-laegemidler-med-et-klik. Der er ikke arbejdet i dybden med dette, men det er berørt som udadrettet aktivitet som eksemplificer fagets anvendelsesområder og karrieremuligheder .
Anvendt materiale:
Øvelsesvejledning til eksperiment
Perspektiverende materiale:
https://alterkemi.dk/undervisning/nye-laegemidler-med-et-klik/ afsnit 5 og 6 indtil 6.2 samt "1.2 Film om klikkemi" og "6.3 Forskningsfortælling som podcast: Opdagelse og syntese af nye antibiotika"
Eksperimenter:
Fremstilling af acetylsalicylsyre
Kernestof:
Separation, vejeanalyse, simpel syntese
Inddrager tidligere viden om kondensation og hydrolyse, mængdeberegninger. Inddrager tidligere viden om og navngivning af carboxylsyre, alkoholer, phenoler og ester samt syntese af ester ved kondensationsreaktion. Syreanhydrid introduceres kort.
Omfang:
6 moduler, heraf 2 i laboratoriet.
Faglige mål:
Udførsel, opsamling og efterbehandling af kvantitativt og kvalitativt eksperimentelt arbejde. Mundtlig og skriftlig formidling af dette ved brug af korrekt fagsprog og begreber.
Kobling mellem makroskopiske observationer og mikroskopisk forklaring.
Arbejdsformer:
Individuelt, gruppearbejde, klassegennemgang, eksperimentelt, teoretisk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Kemien i fysikken - og omvendt
Kemien i fysikken - og omvendt
Kort forløb med henblik på udvikling af styrken i samspillet mellem kemi og fysik og perspektiverer kemi. Eleverne forbereder fremlæggelser med henblik på repetition af emner dækket 2.g kemi som fremlægges for hinanden. Efterfølgende arbejdes der med at se koblinger mellem kemi og fysikken i disse områder.
Omfang: 3 moduler
Materiale: Allerede gennemgået materiale i kemi, samt viden eleverne bibringer fra deres andet studieretningsfag fysik.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64435047473",
"T": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64435047473",
"H": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64435047473"
}