Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Bertil Thybo Hoffmann
Hold 2024 sa/y (1y sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik 1. Ideologier, partier og populisme
Titel 2 Ung i det senmoderne samfund
Titel 3 Dansk Økonomi
Titel 4 Forløb: Ulighed i Danmark
Titel 5 Dansk politik 2. Politisk system og medborgerskab
Titel 6 grundforløb
Titel 7 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik 1. Ideologier, partier og populisme

Forløbet har handlet om de klassiske politiske ideologier samt forgreningerne. Derudover er der arbejdet med politiske skillelinjer, fordelingspolitik og værdipolitik samt partiers adfærd og modeller til at forklare denne adfærd (Molin, Anthony Downs og adfærdstrekanten med Kaare Strøm. Eleverne har i grupper arbejdet med at undersøge de danske politiske partiers ideologi, politik og vælgergrundlag. Vi har også arbejdet med populisme, herunder med årsager til populisme, og analyserede i den forbindelse en tale af Danmarks Demokraterne. Undervejs i forløbet er der inddraget relevant empirisk materale så som valgvideoer, artikler og taler.

Forløbet hænger sammen med forløbet "Dansk Politik 2". Til eksamen vil begge forløb optræde samlet.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger
̶ ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ung i det senmoderne samfund

Forløbet har taget udgangspunkt i Anthony Giddens’ karakteristik af det senmoderne samfund, og vi har undersøgt, hvilke rammer dette sætter for socialisation og identitetsdannelse i dag for unge mennesker at leve i det senmoderne samfund. Vi har suppleret Giddens’ teori med Ziehes begreber om formbarhed, subjektivisering, ontologisering og potensering, samt Ulrich Becks begreber om risikosamfundet, valgtvang og institutionaliseret individualisering. Derudover har eleverne arbejdet med andre relevante teoretikere, såsom Erving Goffman og Hartmut Rosas teori om accelerationssamfundet. Vi har også diskuteret begrebet psykologisering og inddraget Svend Brinkmanns anbefalinger til unge om at "mærke mindre efter".

Undervejs i forløbet har eleverne desuden undersøgt, hvordan flere politiske partier forholder sig til unges trivsel, og hvad de mener, der bør gøres for at vende udviklingen i en mere positiv retning. I denne sammenhæng har eleverne igen inddraget viden om Molins model og politiske ideologier. Vi har også arbejdet med konkurrencestaten og diskuteret dens betydning for unges trivsel.

Samlet set har forløbet gjort eleverne klogere på de strukturer og vilkår, som præger deres liv i det senmoderne samfund - både de positive med "kulturel frisættelse" og de mere negative og krævende, som samfundets krav til de unge og unges egne forventninger om at være "perfekt" og se "godt ud" på de sociale medier mm.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dansk Økonomi

Forløbet har handlet om dansk økonomi og om, hvordan politikerne arbejder for at sikre en god økonomisk udvikling ved hjælp af forskellige styringsredskaber. Der har været særligt fokus på finans-, penge- og strukturpolitik. I forløbet har vi desuden arbejdet med udbud og efterspørgsel, de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, økonomiske konjunkturer, multiplikatoreffekten og fået en generel forståelse af økonomiske sammenhænge. Vi har også kort været omkring fastkurspolitikken, som betyder, at renten ikke anvendes selvstændigt til at påvirke den økonomiske aktivitet i Danmark af Nationalbanken, da vi følger renten fra Den Europæiske Centralbank (ECB).

I forløbet har vi blandt andet kigget på, hvordan renten er blevet brugt til at dæmpe den stigende inflation i Europa som følge af krigen i Ukraine – Den Europæiske Centralbank satte renten op, og derefter fulgte den danske Nationalbank. Derudover har vi også undersøgt de økonomiske konsekvenser af finanskrisen for at træne økonomiske sammenhænge, ligesom vi har analyseret aktuelle nøgletal – herunder om inflation, økonomisk vækst, forbrugertillid m.m. Vi har også undersøgt manglen på arbejdskraft i Danmark og diskuteret, hvad man politisk kan gøre ved det via strukturpolitik.

Kernestof:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb: Ulighed i Danmark

I forløbet har vi arbejdet med emnet ulighed i Danmark. I første del af forløbet kiggede vi på ulighed inden for uddannelse. Derefter kiggede vi på ulighed inden for sundhed og til sidst på økonomisk ulighed – herunder, hvordan man kan måle den med Gini-koefficienten og andre metoder.

I forløbet har vi blandt andet arbejdet med den gamle ulighed og den nye ulighed, ligesom vi har arbejdet med Pierre Bourdieus teori om kapitalformer, felt og habitus. Derudover har vi også arbejdet med centrale begreber inden for socialisering, såsom primær socialisering, sekundær socialisering, dobbelt socialisering, positiv social arv og negativ social arv. Vi har også arbejdet med forskellige lighedsbegreber (formel lighed, chanceulighed, resultatlighed), med økonomisk ulighed og med fire teorier, der kan forklare ulighed i sundhed.

Vi har desuden undersøgt, hvad man kan gøre ved udfordringerne, og hvordan politikerne forholder sig til dem. Her snakkede vi f.eks. om, hvorvidt det er statens eller individets eget ansvar at bekæmpe sociale ulighed i samfundet. Samt om økonomisk ulighed overhovedet er et problem. Det mente LA ikke var et stort problem så længe alle bliver rigere, imens EL mente, at økonomisk ulighed var et stort problem. Her kom de politiske idelogier igen i spil.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle

Faglige mål:
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dansk politik 2. Politisk system og medborgerskab

I forløbet startede vi med at undersøge David Eastons definition på politik og anvendte derefter hans model til at analysere, hvordan det politiske system fungerer i Danmark, samt hvordan man kan påvirke det. Her havde vi særligt fokus på interesseorganisationer og deres magt og indflydelse.

Derudover har vi arbejdet med forskellige politiske styreformer og demokratiidealer. Vi har også beskæftiget os med medborgerskab, herunder borgernes rettigheder og pligter i et demokratisk samfund som det danske.

Forløbet hænger sammen med "Dansk politik 1". Til eksamen vil begge forløb optræde samlet.

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Faglige mål:
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 grundforløb

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer