|
Titel
2
|
Personlighed og stress
I dette forløb introduceres vi for overordnede psykologiske og personlighedspsykologiske perspektiver. Vi arbejder desuden med metode i psykologi.
Vi undersøger, hvordan cases anskues forskelligt efter valg af teori. Herefter fokuserer vi på stress som fænomen og søger forskellige forklaringer.
Nøgleteori
- 5 psykologiske perspektiver/paradigmer: Psykoanalyse, behaviorisme, evolutionspsykologi, eksistentiel og humanistisk psykologi, kognitiv psykologi
- Metode og videnskabsteori i psykologi: Kvantitativ (objekter) eksperiment, korrelation, observation, spørgeskema. Kvalitativ metode (subjekter), Interview, casestudie, observation. Kritisk vurdering: intern validitet, ekstern validitet, økologisk validitet, reliabilitet. Deduktiv, induktiv tilgange, falsificerbarhed (Popper) Etik.
- Personlighedspsykologi: Antikken, C. G. Jung, Trækteori (Galton, Allport, Big Five: Costa og McRae), Høgh-Olesen
- Menneskets dobbelthed: psykoanalyse, eksistentiel psykologi, evolutionspsykologi, neuropsykologi.
- Stress: Biologisk, psykologisk, socalt, stressorer, belastningsreaktioner, kortvarig og langvarig stress. Indre faktorer: Høegh-Olesen, Seligmann, Antonovsky. Ydre faktorer: social belastningsskala, stressmodel, sammenæng med depression. Coping/mestring: Lazarus, Zachariae.
Faglige mål
”demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske”
”redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser”
”formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag”
”inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger”
Kernestof
”Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse”
”Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden”
|