Holdet 2024VH Sa (I) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Bertil Thybo Hoffmann
Hold 2024VH Sa (I) (2g3g Sa (I))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Integration i Sociologisk perspektiv
Titel 2 Valg og splittelse i USA
Titel 3 Økonomi
Titel 4 Træning af synopsis
Titel 5 Dansk politik (Ideologier, partier og vælgere)
Titel 6 Køn og ligestilling
Titel 7 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Integration i Sociologisk perspektiv

I dette forløb undersøgte vi med sociologiske briller, hvilke udfordringer der kunne stå i vejen for en succesfuld integration, og hvilke strategier flygtninge, immigranter og efterkommere af indvandrere kunne vælge for at skabe deres identitet i et land som Danmark. I forløbet blev eleverne også undervist i tabellæsning og metode - herunder fordelene og ulemperne ved kvantitativt og kvalitativt data. I afslutningen af forløbet kom vi også ind på medborgerskab, ligesom eleverne har lavet et større projektarbejde i forløbet.

Nogle af de centrale begreber og teorier i forløbet er:
- Push- og pullfaktorer
- Integrationsbegreber: Assimilation, segregation, integration, etnicitet, parallelsamfund og etnocentrisme.
- Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Hofstedes kulturkompas: Magtdistance, kollektivisme/individualisme, Struktureringsbehov/sikkerhedsundvigelse, Maskulin/feminin
- Bourdieus teori: Økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, Symbolsk kabital, Habitus og teori om at samfundet består af felter.
- Axel Honneths teori om anerkendelse: Den emotionelle anerkendelse, den retslige anerkendelse, den sociale anerkendelse
- Eriksons tre Identiteter: Den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identitet.
  -Strategiformer unge kan indtage: Uddannelses strategi, kollektiv strategi, religiøs strategi, traditionel strategi, kriminel strategi
  -Positiv og negativ social arv, mønsterbryder, primær og sekundær socialisering. Samt socialiserings grundelementer
- Grundbegreber indenfor socialisering, herunder primær socialisering, sekundær socialisering og dobbelt socialisering
- Medborgerskab, herunder den ansvarlige medborger, den demokratiske medborger og den værdiorienterede medborger.
- Eleverne er også undervist i kvalitativ og kvantitativ metode


Forløbet dækker kernestoffet:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi

Litteratur og pensum:
Der udleveres et kompendium med teori og empiri til eleverne. Undervejs i forløbet er der også læst materiale fra artikler og statistik mm.

Miniprojekt:
Forløbet afsluttes med et projektarbejde over tre moduler, hvor eleverne selv vil skulle undersøge, analysere og diskutere relevante problemstillinger i forhold til integration i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Valg og splittelse i USA

I dette forløb har vi arbejdet med præsidentvalget i USA i 2024 og mere overordnet med den politiske splittelse, som har præget USA de seneste år. I starten arbejdede vi med det politiske system i USA og med valgsystemet – herunder hvordan man kan anskue det politiske system ud fra forskellige demokratiopfattelser.

Derefter arbejdede vi med forskellige politiske ideologier i USA og politiske skillelinjer, ligesom vi har arbejdet med teorier om vælgeradfærd, populisme, betydningen af sociale medier og politisk kommunikation. Vi talte også om, hvilken rolle globaliseringen har spillet i USA, og for hvilke vælgergrupper – herunder dem, der stemte på Donald Trump og Kamala Harris.

Derudover kiggede vi naturligvis også på den politik, som Donald Trump og Kamala Harris gik til valg på, og hvad der kan forklare deres valg af standpunkter.

Oversigt over nogle af de centrale fokuspunkter, begreber og teorier i forløbet:
- Det politiske system i USA (USA som en føderation, magtdelingen imellem den lovgivende (Kongressen), den udøvende (præsidenten) og den dømmende (Højesteret) magt. Der var særlig fokus på checks and balances.
- David Eastons Model og forskellige demokratiopfattelser. Anvendt i forhold til det amerikanske demokrati
- De ideologiske forskelle på demokraterne (blå) og republikanerne (rød). Forklaret med forskellige politiske issues og vælgertyper
- Politiske skillelinjer i USA, herunder hvad der kendetegner en politisk skillelinje og hvor de optræder i det amerikanske samfund (vi talte blandt andet om land vs. by, uddannelse, køn, race osv)
- Vælgertyper (class voter, kernevælger, marginalvælger og en Issue-voter). Samt de tre teorier om vælgeradfærd, herunder Michigan Modellen og den rationelle vælgeradfærdsteori.
- Årsager til den stigende politiske polarisering i USA, herunder negativ partisanship, campaigning, topartisystemet og sociale medier.
- Populisme i USA (herunder hvad populisme handler om og dens årsager – forklaret ved forskellige modeller og Jan-Werner Müllers beskrivelser af populisme)
- Globaliserings fordele og ulemper for USA. Særligt hvordan globaliseringen har ramt de amerikanske vælgere og hvordan Donald Trump har forhold sig til globalisering
- Mistillid og konspirationsteorier i det amerikanske samfund. Samt betydningen af sociale medier og fake news, ekkokame og bekræftelsesbias.
- Nyhedskriterier og teorier om politisk kommunikation. Anvend i forhold til at kunne forklare Donald Trumps og Kamilla Harris omtale i medierne og deres politiske kommunikation om hinanden og til vælgerne.

Kernestof:
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi

I dette forløb arbejder vi med dansk økonomi. Fokus er på de økonomiske mål og sammenhænge, konjunkturbegreber og -udvikling, økonomiske styringsinstrumenter (finans-, penge- og valutapolitik), de økonomiske skoler samt det økonomiske og monetære samarbejde i EU – herunder ERM2-samarbejdet.

I forløbet inddrages der løbende eksempler på, hvordan det går med dansk økonomi, og hvordan man fra europæisk og dansk side forsøger at fastholde en god økonomisk udvikling. Her talte vi blandt andet om, hvordan renten er blevet anvendt som værktøj i forhold til at mindske den økonomiske aktivitet i euroområdet og Danmark.

Vi har også talt om, hvilke udfordringer dansk og europæisk økonomi står overfor i øjeblikket – med inddragelse af Draghi-rapporten. Her kom vi også ind på konkurrenceevne. Derudover har vi arbejdet med mangel på arbejdskraft i Danmark, og med hvordan strukturpolitik (særligt arbejdsmarkedspolitik) kan inddrages og anvendes i forhold til problemstillingen.

Nogle af de centrale begreber og teorier i forløbet er:
- Forholdet imellem udbud, efterspørgsel og markedsligevægt
- De økonomiske mål for en god økonomi
- Økonomiske konjunkturer og konjunktursvingninger
- Årsagen til finanskrisen og finanskrisens påvirkning af Danmarks økonomi som case
- Det økonomiske Kredsløb
- Makropolitik: Finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik
- Multiplikatoreffekten (Herunder hvad der påvirker multiplikator effektens størrelse: Skat, opsparing, Import)
- EU's betydning for Danmarks økonomiske politik
- Fastkurspolitikken (herunder fordelene og ulemperne ved den)
- Danmarks muligheder for at kunne forsvare og fastholde fastkurspolitikken overfor Euroen (ERM2-systemet). Illustreret ved kampen om kronen
- De forskellige økonomiske skoler
- Kurssvingninger og forskellige valutakurssystemer (flydende, delvist flydende, delvist fast og fast valutakurs)
- Strukturpolitik med særlig fokus på arbejdsmarkedspolitikken og de arbejdsmarkedspolitiske redskaber
- Flexicurity modellen og den danske model
- Priskonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne

Kernestof:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold.
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

De faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dansk politik (Ideologier, partier og vælgere)

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb repeterer vi de politiske ideologier fra C-niveauet - og bygger mere på - og arbejder med de danske partier i Danmark, samt med hvordan man kan forklare deres politiske ståsteder. Forløbet startede med, at vi arbejdede med de klassiske politiske ideologier og deres ideologiske forgreninger. Derefter arbejdede vi med både teori om partiadfærd og vælgeradfærd.

Vi undersøgte blandt andet, hvad der kendetegner partiernes vælgergrupper, og inddrog undersøgelsen af de danske vælgere fra Rune Stubager og tal fra surveybanken. I forløbet har vi også arbejdet med populisme i forhold til Danmarksdemokraterne, ligesom politiske skillelinjer har været inddraget. Undervejs i forløbet er der også inddraget relevant empiri i form af valgvideoer, principprogrammer, politiske taler og eksempler på uenighed imellem SVM.

Eleverne forventes også at kunne inddrage relevant viden fra vores forløb om USA, når det er relevant i dette forløb og til eksamen. Forløbet blev afsluttet med et større projektarbejde, som eleverne fremlagde på klassen.

Nogle af de centrale teorier og begreber i forløbet var:
- Klassisk Liberalisme, klassisk socialisme og klassisk konservatisme
- De ideologiske forgreninger i Danmark og de politiske partier
- Politiske skillelinjer i Danmark
- Teori om partiadfærd (Kaare Strøm, Molins Model og Anthony Downs)
- Teori om vælgertyper og de tre teorier om vælgeradfærd, herunder Michigan Modellen og den rationelle vælgeradfærdsteori
- Populisme og populismens kendetegn og årsager
- Modeller og teorier omkring politisk kommunikation.

Forløbet blev afsluttet med, at eleverne lavede et projekt, som de fremlagde for klassen.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Faglige mål i forløbebet:
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Køn og ligestilling

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb har vi arbejdet med emnet køn og ligestilling i Danmark. Vi har inddraget forskellige teorier om køn og sociologiske grundbegreber, som vi har brugt til at undersøge og forklare, hvordan det står til med ligestillingen i Danmark. Vi har blandt andet set på det kønsopdelte arbejdsmarked, forskelle i løn, barsel og stereotyper om køn.

Vi har også undersøgt, hvordan mænd på flere områder klarer sig væsentligt dårligere end kvinder – f.eks. inden for uddannelse, ensomhed, alkoholforbrug og selvmord. I den forbindelse inddrog vi regeringens handleplan på området. Derudover har vi undersøgt, om der er en sammenhæng mellem velfærdsmodeller og graden af ligestilling.

Vi har ligeledes arbejdet med EU som politisk aktør og analyseret, hvilken rolle mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde spiller i forhold til køn – blandt andet med udgangspunkt i lovgivningen om barsel til mænd.

Endelig har vi set nærmere på politiske holdninger i debatten om køn og ligestilling. Dette omfattede både spørgsmålet om, hvorvidt EU bør blande sig i dansk ligestillingspolitik, og debatten om kønskvoter. Eleverne forventes derfor at kunne trække på relevant faglig viden fra andre forløb.

Nogle af de centrale teorier og begreber i forløbet er:
- Det biologiske køn, det sociale køn, det seksuelle køn (herunder dets underkategorier)
- Judith Butlers teori om køn
- Talcott Parsons teori forskellen på kønsroller
- Formelle normer, uformelle normer, sanktioner, social kontrol, social struktur og rollekonflikter
- Socialiseringens grundelementer og centrale begreber i socialiseringsprocessen. Samt primær og sekundær socialisering
- EU: Davis Eastons model. Anvendt i forhold til det politiske system i EU + de europæiske institutioner
- EU: Mellemstatsligt samarbejde, overstatsligt samarbejde, føderalisme og intergovernmentalisme
-  Raewyn Connells teori om maskuliniteter
- De tre velfærdsmodeller. Samt undersøgelse af sammenhængen imellem velfærdsmodel og graden af ligestilling i landet

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger  
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer